Af Lars Hedegaard

Den danske kollaboratør-regering vil nu gøre det strafbart at afbrænde Koraner foran ambassader. Og i den forbindelse meddeler generalsekretæren for OIC, Organisationen for Islamisk Samarbejde, Hussain Ibrahim Taha, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ringede i går. Skal vi gætte på, at det var for at forsikre præmie-muhamedaneren om, at han snart vil sætte Rasmus Paludan og andre opsætsige på plads?

I tidsrummet 1940-1943 havde vi en regering, der samarbejdede med den tyske besættelsesmagt. I dag har vi en regering, der tager mod ordrer fra OIC. De behøver blot at true, så ringer Lars Løkke og lover bod og bedring, mens han undskylder højt og lavt for, at vi hidtil har haft ytringsfrihed. Det skal ikke gentage sig, lover han. Mette Frederiksen siger ikke noget, men lader den lille kollaboratør køre løbet.

Fortsæt med at læse “Islams lille skødehund”

Af Lars Hedegaard

Når politikere som Christian Friis Bach og Lars Løkke Rasmussen udøser deres had til ”hadefulde ytringer”, er de næppe bevidste om det had, de baner vej for i deres febrilske bestræbelser på at behage islams fortalere.

Hvis islamkritik skal udlægges som ubegrundet had, og som udsprunget af den rene ondskab, ender islamkritikere med at være lovligt bytte for enhver forfølgelse. Hvis kritik af islamisk ideologi, islamisk politisk praksis og muslimsk masseindvandring skal fremstilles som den rene ondskab – og det ser unægtelig ud til at være Friis Bachs og Lars Løkkes mål – ender det med, at nogen påtager sig at eliminere de onde.

Jeg har prøvet det. Attentatet på mig i 2013 kom umiddelbart efter, at jeg i det meste af offentligheden var blevet hængt ud som noget, katten havde slæbt ind. Et ubegribeligt hadefuldt umenneske, som uden ringeste grund talte dårligt om en forfulgt minoritet. Lige efter attentatet skyndte hvad der kunne krybe og gå af politikere sig at fordømme pistolmandens handling og bedyre deres omsorg for alles ret til at udtrykke deres mening.

Det ville have været bedre, hvis de havde gjort det inden attentatet. Så var det måske ikke blevet til noget.

Så kender vi De radikale igen

Hvem vil frivilligt lade sig integrere i en kultur af svagpissere?

Fortsæt med at læse “Hadets sejrsgang”

Dette er en styrkeprøve mellem den islamiske verden og Vesten

Af: Hans Rustad

Tyrkiets udenrigsminister, Hakim Fadan, vil have den danske regering til at gribe ind for at stoppe koranafbrændingerne. I Sverige har politiets Nationale Operative Afdeling (NOA) erklæret “særlig hændelse”, hvilket betyder, at de er forberedt på alt. Situationen virker mere alvorlig i dag end under karikaturstriden i 2006.

Mandag vil Organisationen for Islamiske Lande, OIC, med 57 medlemmer, mødes til et digitalt møde for at blive enige om, hvad de skal gøre i forhold til afbrændingen af Koranen.

Det er blevet en styrkeprøve mellem ytringsfriheden i Vesten og islam. Vestlige regeringer synes også at ane det. De tøver med at tage skridt, der kan blive uigenkaldelige, som at forbyde blasfemi mod islam. Hvis en sådan indrømmelse gives, kan den blive svær at trække tilbage. Den vil højest sandsynligt mødes med vold.

Fortsæt med at læse “Situationen er langt mere alvorlig end i 2006”

Af Lars Hedegaard

Hvor mange gange har vi hørt om Ukraines ”forårsoffensiv”, der skulle tilføje russerne et smerteligt nederlag? Foråret gik, og der kom ingen offensiv. Nu er det sommer, og det hævdes, at offensiven omsider er kommet i gang – foreløbigt uden at rokke ved den stillingskrig, som har været realiteten i halvandet år. Putin holder fast på de ukrainske områder, han har erobret, og der ikke meget, ukrainerne kan gøre ved det – bortset fra at sende deres soldater i kødhakkemaskinen.

I mellemtiden har Putins ”specielle militære operation” udviklet sig til en stedfortræderkrig mellem USA og Rusland. Det var næppe, hvad den russiske diktator havde planlagt, men krige går sjældent, som de politiske og militære chefer har tænkt sig.

Vladimir Putin bærer det endelige ansvar for dette slagteri, men i den virkelige verden kan vi ikke bruge moralske overvejelser til andet end at græde. Vi må forholde os til, hvordan det går med krigen. Og det går ikke godt for Ukraine.

Fortsæt med at læse “Vesten hænger fast i det ukrainske dødvande”

“These operations are the most insane endeavour ever deployed by the human race”

Chemtrails og geoengineering er ikke noget, jeg har undersøgt grundigt. Det kan hurtigt blive for rigeligt med ulykker at være ordentlig indsat i. Jeg har set lidt på det fra sidelinjen, og jeg har da lært at kende forskel på himlen over mig: Skyfrit, naturligt overskyet og unaturligt skyet.

Der er masser af videoeksempler i denne dokumentar, på hvordan himlen ser ud når det er chemtrails man ser. Det er en realitet, der er ikke så meget at diskutere udover – hvordan kan vi tillade USA at gøre dette i Europa over vore hoveder?

Fortsæt med at læse “Geoengineering: “The Dimming””

“Jeg er blevet angrebet af et amerikansk, biologisk våben, og jeg er døende. Den begyndende lineære dødskurve er nu på vej til at blive eksponentiel. Jeg er et levende eksempel på en døende person.”

Pascal Najadi er fra en bankfamilie med rødder i Iran og senere Bahrain og Malaysia, der bor i Schweiz og Paris. Hans far, Hussain Najadi, tidligere formand for Malaysias Centralbank, blev myrdet ved et attentat i Kuala Lumpur i 2013. Han har lagt sag an mod den schweiziske sundhedsminister for sine skader. Den er antaget, og den kører. Hans sociale position forklarer en del af hans referencer og de personer, han er i kontakt med. Af sikkerhedsgrunde kan han ikke vise sig i Malaysia, men når man bor i Schweiz og i Paris 8 arondissement, har man midler nok.

Noget af det Najadi fortæller og blandt andet Trump, Biden og DARPA (som den svenske oversætter aldrig har hørt om), og hvem der har magten i USA, er så fantastisk, at jeg hvis jeg ikke kunne nikke genkendende til meget af resten af interviewet, ville afvise ham som fantast. (Det er fra min. 15:24). Men jeg har hørt en del inteviews med ham, og må betragte ham som troværdig i den udstrækning, jeg kan bedømme det. Jeg må derfor fremlægge det til orientering. Her er virkelig nogle nye oplysninger.

Fortsæt med at læse “Pascal Najadi: Højforræderi og hævn”

“Det här har för mig blivit ett bestående trauma”

Jeg publicerede 220 kronikker af Julia Caesar fra 2010 til 2018, og hvis de har medvirket til at skubbe til et læs, man 20-30 år inden kunne se måtte falde, er jeg tilfreds. Ser man på Sverige i dag, så kunne uendelige problemer være undgået, hvis det var hende og jeg, der havde bestemt kursen i 2010. Milliarder af kroner kunne været sparet, og tusindvis af mennesker kunne have været i live endnu. Læs f.eks. bitterheden i Vem bär ansvar och varför? i dag. Hvor mange generationer ud i fremtiden skal have deres liv forpestet af denne katastrofe, der bliver værre for hvert år, der går?

I Sverige var der fuldstændig mediecensur på synspunkter som mine og Julias. Jeg havde prøvet at sende kronikker til fire svenske aviser i foråret 2002.. Jeg var luft. Så jeg vil glæde mig over, at vi var med til at vride dette spørgsmål ud af den ‘racistiske’ boks, hvor det var havnet for alle, der ville diskutere det som et almindeligt politisk emne.

Det er muligt, man kan redde et Sverige på katastrofekurs. Det er et land, der har udrettet fantastiske ting gennem historien, og hvis de evner sættes ind på at redde landet, vil jeg ikke forsværge, at det er muligt. Jeg kan bare ikke 1) se viljen til det, og 2) se hvordan. Men mennesker har kunnet organisere end Marshall-plan, D-dag, det svenske millionprogram og andre gigantiske projekter, så det er antagelig bare viljen, der mangler. Forståelsen af situationen, bør være der. Julia Caesar og efterhånden mange andre, har bidraget.

Fortsæt med at læse “Niklas Orrenius’ förföljelse av “Julia Caesar””

Eremitageslottet, Jægersborg Dyrehave, arkitekt Lauritz de Thurah, 1734 – 1736. © Snaphanen.dk, klik f. helskærm.

Af Lars Hedegaard

For virkelig at kunne styre befolkningen, må man berøve den sin historiske bevidsthed. Folk må ikke vide og ikke tænke på, at de er led i en kæde af generationer og begivenheder fra fortid mod fremtid. Vi skal helst bringes til at tro, at vi lever i enestående tider befriet fra enhver historisk arv – enhver sammenhæng mellem, hvad der gik forud, og den situation, vi nu står i. Som rodløse og i luften frit svævende bliver vi lette ofre for alskens verdensforbedrende ideologier og fantasiforestillinger, som magthaverne til fulde forstår at udnytte.

Jeg var engang historielærer i gymnasiet, men ved ikke, hvad de unge lærer i dag. I Vestens foregangsland, USA, lærer de tydeligvis ingenting.

Fortsæt med at læse “Mens vi er ved totalitarismen”

“This is off the scale risk”

Et uhyre vigtigt schweizisk studie viser, 5.1% havde øget troponin i blodet (forhøjet protein der indikerer myokardieinfarkt) og 2.8% – det er én ud af 35 – havde vaccinefremkaldt myokradiskade forårsaget af en Covid-booster.

 Det er som Campbell siger, et fuldstændigt uhørt risikoniveau. De viser sig navnlig, når man anstrenger hjertet, og forklarer alle de idrætsfolk der er faldet om og – for de flestes vedkommende – døde af det. Der er netop et eksempel på det i dag, som  alle amerikanske medier taler om, dog uden at fortælle sandheden.

Fortsæt med at læse “One in 35”

Af Lars Hedegaard

Det kan ikke være nemt at være uafhængig faktatjekker på Facebook og hver dag skulle give dumpekarakter til enhver, der afviger fra venstrefløjens og globalisternes ”narrativ”. Arbejdet kan ikke være vanskeligt, men det må slide på samvittigheden hele tiden at skulle undertrykke udsagn og oplysninger, som censorerne ved er sande.

Jeg skal derfor undlade at opgive titlen på en tankevækkende dokumentar, der blev lagt på nettet for nogle uger siden. Jeg vil heller ikke linke til den, for så bliver mit opslag bare fjernet (det bliver det måske alligevel). Men her er, hvad jeg fik ud af den time, jeg brugte:

Fortsæt med at læse “Nå, så du troede at Hitler og Stalin var døde”