Har ikke (så) meget med Sverige at gøre – og dog. Men den var god, rigtig god. Blid og indigneret – men læst op med lavmælt stemme:
Krystalnat 1938 – 2004Tale foran Synagogen tirsdag den 9. november 2004
DER er dem, som tror på Arvesynden,og der er dem, som ikke tror på Arvesynden.Begge tager fejl.Arvesynden er et spørgsmål om viden.Arvesynden er noget, man ved besked med.Arvesynden er den bedst dokumenterede kriminalhistoriesiden tidernes morgen.Siden Adam og Eva blev smidt ud af Edens Have.Sagt på en anden måde:Det onde fornyer sig. Ondskaben antager nye former.Ondskaben begynder med enhver ny generation ogfortsætter med den gamle.Arvesynd?! Det er noget af det mest arvelige, der findes.
Eksempler?Der var et overfald henne i Købmagergade. Lige ved siden af.En dansk-marokkansk med jødisk baggrund blev lokket ind i en bil. Ogbanket.Han fik tæv. Det var tre mod en. Sommetider er det fem mod en, ti mod en.Det er sådan en klonet trend i tiden.Bandementaliteten. Mange mod en.
Den overfaldnes brøde?Han havde læst op af Koranen ude på Carsten Niebuhr-instituttet,og det er blasfemi.Ifølge en bestemt, fanatisk opfattelse af Islam.Så brøden var helligbrøde begået af en vantro.Den slags væsner eller uvæsner må ikke tage Koranens ord i deres mund.Slet ikke når de er jøder.Så falder hammeren. Så får man tæv. På Købmagergade.Midt i København.
Så ondskaben fornyer sig.Her i skikkelse af verdens ældste fordom, jødehadet,anti-semitismen, som den kaldes med et mere hygiejnisk udtryk.Vi har nu tre typer anti-semitisme på dansk grund:den gamle til højre, der varetages af såkaldte ny-nazister.Den nyere til venstre, der gemmer sig bag glosen “anti-zionisme”,det er dem med kampagnen “Boycot Israel”,den nyeste, der udgår fra islam.Kald den islamisk fascisme, nazi-islam,med dybe rødder i Mellemøsten.Det er et kønt syn!Det er Danmark nu. 2004.
Mens vi mindes Krystalnatten i 1938.Den politiske venstrefløj mødes i disse timer på Rådhuspladsen.Det er en tankevækkende manifestation.Disse partier, fraktioner, fagforeninger bruger mindedagen tilat demonstrere mod Israel.De vender mindedagen på hovedet.De tager mindedagen som gidsel for deres forvrængning af historien.Man må sige, at ondskabenn fornyer sig.Der er gang i den politiske arvesynd i disse tider,i den ideologiske arvesynd, med religiøst efterslæb.
Det var jo Hitlertyskland, der inspirerede den mellemøstlige nazisme.Da Hitlertyskland forsvandt i 1945, forsvandt ogsåstørsteparten af nazismen. Som ideologi, politik.Den blev stedt til hvile på historiens mødding.Politisk, ideologisk overlevede den i Mellemøsten.I Syrien f.eks., i Baath-partietog sådan går arvesynden igen – og igen.Ondskaben fornyer sig,verdens ældste forom, jødehadet, leverog har det godt. Skræmmende godt.
Og omme på Rådhuspladsen?Jamen, her mødes den rabiate venstrefløj for at fordømme Israel.Her sættes der lighedstegn mellem nazisternes forfølgelse af jødei 1930erne, og israelernes forfølgelse af palæstinenserne NU.Smagfuldt? Ikke just. Ondskaben fornyer sig.
Alt imens man harcellerer over muren.Det er en ond mur. At ligne med Berlinmuren,der holdt holdt en hel befolkning fanget, indespærret, idet kommunistiske fængsel ved navn Østtyskland.Skal muren i Israel holde israelernne fanget i deres eget land?Skal den spærre nationens egne indvånere inde?Vås. Den skal holde islamiske massemordere på afstand,og den virker. De islamiske massemordere har ikke nærså meget held til at myrde og massakrere sagesløse israelere som før.Derfor er muren i Israel en nødvendig mur,en nødtvungen mur,en mur man på ingen måde er stolt af eller udråbertil verdens ottende vidunder.Men: en nødvendig mur.Fordi ondskaben fornyer sig.
Fordi ondskaben skal holdes ude.Hvor Europa står? Uha.Der er en forståelse mellem Europa og den arabiske verden.Der er et bånd mellem USA og Israel.Hvor går Europa hen?Det er mit indtryk, at Europa går derhen, hvorman kan tækkes den arabiske verden.Det synes at være Europas vej.
Frankrigs vej er mere entydig.Yasser Arafat er indlagt i Paris. Frankrig tager imod en person,der har voldt sit eget folk stor lidelse. Og som harforvoldt umådelig lidelse blandt jøder og israelere.Frankrig tager imod.Skal man stramme den og sige, at Frankrigogså tog pænt imod den tyske nazisme i 1940-41og bidrog til så megen lidelse blandt Frankrigs jøder?!Dett er måske at stramme den.Men: ondskaben fornyer sigog Arvesynden er den bedst dokumenterede kriminalhistoriesiden tidernes morgen.
Hvordan vi forholder os til det?Ved at synge ud. Ved at sige tingene, som de er.Ved ikke at klamre os til illusioner. Oplysning, europæiskoplysningstradition?Åh jo. Alligevel bliver jeg træt ved tanken,for hvad nytter det med oplysning, når produktionen af fordommeer så meget større?I Mellemøsten. I den arabiske verden. Blandt nye generationeraf europæisk ungdom.
Hvad det koster at synge ud og sige tingene, som de er?Jamen, det må enhver afgøre med sig selv.Man vil ikke kalde stemningen behagelig.Den overfaldne i Købmagergade havde ikke lysttil at gå videre med sagen.Instituttet har ikke forfulgt sagen med stor nidkærhed.Det lugter af angst. Af frygt for intimidering.Det er fristende at holde lav profil.
Drabet på Theo van Gogh på åben gade i Amsterdammaner til eftertanke. Aha, er det nu kommet dertil?Læserbrevet i avisen, kommentaren, interviewet i timenyhederne.Det er fristende at holde lav profil.Jeg kan kun sige en ting: ondskaben fornyer sig.På Rådhuspaldsen, i Købmagergade, i Mellemøsten,og det skal siges. Det SKAL siges. Det er pligten,der følger med ytringsfriheden.Især da på en dag som denne.
TakUlrik Høy