Hvordan revolutionen oppefra skabte en ikke-person
Første april talte Robinson og viste sin seneste dokumentar for en fyldt Fællessal på Christiansborg. Det er fjerde eller femte gang, jeg møder ham live og jeg er lige imponeret hver gang. Han har alt det, de fleste politikere vil give penge for at have: Stensikker politisk tæft, lynende begavelse og så tilmed med charme og folkelig appel.
Det er derfor, de frygtede ham sådan, at de måtte gøre ham til en ikke-person og den formentlig mest censurerede person i hele Europa. Fordi han mente noget andet end det teaterdemokrati, globalister i EU nu knæsætter på hele kontinentet, og som bare vil blive værre jo mere digitalisering og globalisering lukker os inde i en åndelig kz lejr af nuller og ettaller.
Fra det almindelige mediebillede er han fuldstændig forsvundet, undtagen hvis der en gang om året kan brnges en smædeartikel. I mainstream tv kommer han ikke mere, fra de store sociale medier er han udrenset, allermest latterligt fra Facebook, der er nødt til at holde fast i, at han er “farligere end Radovan Karadic,” som deres danske leder kom til at sige. Fuldstændigt forvrøvlet. Desuden er han fængslet flere gange.
Det er i virkeligheden sådan, at han i dag mest vidner om, hvor grundigt man kan udrydde en politisk modstemme, der kommer op nedefra og blot benytter sig af, hvad han troede var almindeligt gældende i et demokrati: Argumenter, personlighed, engagement.
Robinson ved godt i dag, at han ikke lever i et demokrati andet end af navn. Det er det, han først og fremmest minder os om i dag – altså minder de, der overhovedet støder på ham. Han er neutraliseret af den stigende totalitarisme, vi lever i. Alligevel kæmper han videre, for han kan ikke lade være. Vi skal huske ham, for han er bare gået foran os andre. Det bliver nemlig også vores tur.
Morten Messerschmidts velkomsttale til Tommy Robinson
Fortsæt med at læse “Tommy Robinson på Christiansborg 1 april”

