Det er vigtigt at videreformidle fakta om “Covid-vaccinerne”, som er så autoritative som muligt, nu medierne er overgået til fuldstændig statspropaganda. Hele den del af videnskaben, som ikke kommer til orde i den globalistdirigerede propagandapresse, som vore medier er degenereret til, er det vigtigt at prøve at plukke det bedste fra. Men det er også vigtigt af og til at minde om, at der er menneskeskæbner bag tallene. Hendes situation kunne have været enhvers, og er allerede manges. Antallet holdes skjult for os, hvordan forklarer den danske læge Jeanne Rungby her.
Derfor valgte jeg for over et år siden at følge den skadede Sidse Kærsgaards kamp med talrige neurologiske skader, hun er påført af uansvarlige, skændige danske politikere. Hun har talt om døden i hvert indlæg, men klynger sig til livet, som ethvert yngre menneske ville gøre. Det er blevet til syv blogposter, der kan læses her. Hvis der er andre vaccineofre derude, der ønsker offentlighed om deres sag, er de velkomne til at skrive til mig. Mailadressen står i øverste højre hjørne. I dag er der nyt fra Sidse igen:
Her, hvor jeg er, er der patienter fra hele verden. Det er den samme historie, de fortæller
Kæreste alle
Mens de ansvarlige politikere og andre medskyldige for det her verdensomspændende mareridt julehygger med deres familier, er vi nogle, som fortsat kæmper for vores liv efter at være blevet groft eksperimenteret på. I morgen er det juleaften og min 40-års fødselsdag. Aldrig havde jeg troet, den skulle holdes uden min familie på et privathospital i udlandet.


