og det har intet med klimaet at gøre
Af Lars Hedegaard
Vi får aldrig standset diverse vestlige regeringers drakoniske indgreb mod civilbefolkningen – som den nye danske regering har planer om – før vi får gjort op med den myte, at verden står over for et sammenbrud som følge af menneskelig udledning af CO2.
Politikerne og journalisterne aner ikke, hvad de taler om, men lytter udelukkende til professionelle alarmister og klimaspekulanter, der vil bilde os ind, at undergangen er nær. Det siger 97 pct. af alle verdens klimaforskere, får vi at vide. I virkeligheden er det betydeligt færre videnskabsmænd, der tror på dommedagsscenariet, men få tør udfordre den dominerende fortælling, fordi de risikerer at miste deres forskningsbevillinger.



