Historieløshedens genopførelse 30´erne kontra nu

Af Palle Almindsø

”Der syntes at være en næsten barnagtig ondskabsfuldhed i Dresden-dekretet fra 1942, (samme år Wansee-konferencen fandt sted) der erklærede, at det nu var jøder forbudt at købe blomster og ispinde. Den sidste vedtægt syntes at sigte direkte mod de få jødiske børn der var tilbage, en handling der var så kalkuleret, at den pegede på noget mere hedt og lavaagtigt end sociopati. Vedtægten fulgte efter forordninger om, at jøder ikke længere havde adgang til Brühlche Terrasse, promenaden med udsigt ud over Elben, lige som der var visse stier i Dresden Grosser Garten, som nu også blev erklæret som forbudt område. Sidste gang jøder havde fået forbud mod at betræde flodbredsterrassen var 200 år tidligere” ( Dresden 1945 -McKay 2020) –

1. Allerede kort efter nazisterne havde fået magten begyndte antisemitismen at slå ud i lys lue. Det blev dem forbudt at gå på biblioteket, der var steder og forretninger de ikke måtte handle, de kom oftest bag i køerne, hvis ekspedienterne overhovedet ville betjene dem. Sådan set var det ikke kun de aktive nazister der gik i spidsen for dette voksende jødehad, også almindelige mennesker der gav den indre antisemit mæle foldede sig ud.

Goldhagen har skrevet en fremragende bog om dette, Hitler`s Willing Executioners (1996), der med al ubehagelig tydelighed viser, at det ikke kun var de uniformerede SS`ere og SA`ere, (indtil 1934) der chikanerede og vilkårligt dræbte jøder , det var heller ikke kun tyskerne, fotografier viser at civile i Letland og andre steder ikke kunne vente på de organiserede jødetransporter men begik selvtægt over for jøder.

Fortsæt med at læse “Muslimer kontra jøder”

Steen Raaschou, indehaver af bloggen Snaphanen (snaphanen.dk), fortæller her, hvorfor han skriver med fokus på Sverige.

Man vil have bemærket at bloggen i et halvt år har været udsat for konjunkturfølsomhed og uregelmæssighed. Det afspejler flere sygdomme jeg har måttet slås med i perioden – to slags kræft og sammenfald af rygsøjlen (myelomatose,) der giver fotografens ben en højst ufrivillig pause. Faktisk er det er mirakel, at bloggen overhovedet er udkommet siden oktober, og det er kun sket ved indkaldelse af kraftig hjælp udefra. Det danske retsvæsen har jeg måttet udsætte, da jeg ikke kunne stavre mig selv og rullestolen ind i Byretten.

Fortsæt med at læse “TFS podcast med Snaphanen”

Løb spidsrod mellem magtens og undertrykkelsens symboler i København sammen med Trykkefrihedsselskabet

Så røg den sidste illusion om Mette Frederiksen

Af Lars Hedegaard

Det er sørgeligt at måtte sige det, men ingen kan længere have ringeste tillid til Mette Frederiksen og hendes regering. Ikke efter at hun er vendt på en tallerken og nu mener det stik modsatte af, hvad hun lovede befolkningen for blot få uger siden, nemlig at terroristkvinderne fra Islamisk Stat under ingen omstændigheder skulle have lov at komme til Danmark. Hvad PET måtte mene om sagen – nemlig at det var bedst at hente kvinderne – måtte stå for PET’s regning, for regeringen havde en anden holdning.

Som justitsminister Nick Hækkerup har forklaret: “PET har lavet deres vurdering, og det er jo fair nok. Den stemmer bare ikke overens med regeringens politik, og vi er ikke forpligtet til at indordne os efter, hvad en styrelse måtte mene.”

Fortsæt med at læse “Magtens og undertrykkelsens symboler i København”

Hirsi Ali med Lars Hedegaard og Helle Merete Brix på hendes hotelværelse i 2005 © Snaphanen.dk

Af Palle Almindsø

”I vor kultur går man mere op i at få tilkendt offerstatus og få den frem i offentligheden end at demonstrere stoisme eller heroisme ” (Douglas Murray)

Er man et offer, så har man på en eller anden måde vundet eller i det mindste fået et forspring i tilværelsens store undertrykkelseskapløb. Således lyder en af social-justice-bevægelsen vigtigste antagelser: At undertrykte mennesker (eller mennesker der kan hævdes at være undertrykte) på en eller anden måde er bedre end andre, og at der er en vis anstændighed, renhed eller godhed forbundet med at være en del af en sådan gruppe. Mao der er gået politik i det.

1. Og vi ved udmærket, hvad det betyder, når ”der er gået politik i det”, det kan fx dække over at en sag der burde afgøres på pragmatisk vis ved at bruge den sunde fornuft, i stedet bliver behandlet som en sag, hvor ideologiske, politiske, ja endda følelsesmæssige overvejelser spiller en større rolle end vederhæftige analyser af den konkrete problemstilling for eller imod. Det skete med klima-diskussionen i 00`erne hvor Bjørn Lomborg kom med de ”forkerte betragtninger” og derfor måtte indstævnes for rådet vedrørende videnskabelig uredelighed for at blive sat på plads.

Senere bredte disse tanker sig med lynets hast til andre områder som fx race, religion, køn og seksualitet, der hver for sig blev slagmarker for identitetskrigeres jagt på de forkerte meninger. –

Fortsæt med at læse “Identitetspolitik og minoritetstyranni”

Israel-Hamas conflict an early test for Biden, failure has ‘severe consequences’: Douglas Murray. Hver 5-6 år skal Hamas stækkes i sine evige aggressioner overfor Israel. Græsset skal klippes, så at sige. Meget er det samme gange for gang, ikke mindst den røde, defaitistiske, vestlige presse. Efter et par dage på hospitalet var jeg ikke helt opdateret. Det klarede jeg med Hans Rustads analyse Nedsmeltning.

Nazistisk socialisme

Af Lars Hedegaard

En ven har spurgt, om der findes tilgængeligt materiale om nazismen som en venstrebevægelse. Lad mig pege på den tyske historiker Götz Aly’s skelsættende værk, “Hitler’s Beneficiaries: Plunder, Racial War, and The Nazi Welfare State” (engelsk oversættelse, 2006).

Det er 431 siders tung læsning fyldt med tal og fodnoter, men kort fortalt demonstrerer Aly, at nazismen ikke var “det yderste højre”, som vi får fortalt, men en slags racistisk socialisme. Ganske vist en socialisme baseret på udryddelse og udplyndring af alle, der ikke tilhørte det tyske “folkefællesskab”.

Det nazistiske regime førte konsekvent økonomisk fordelingspolitik til fordel almindelige tyskere, men holdt sig ikke tilbage fra at pålægge overklassen økonomiske byrder.

Fortsæt med at læse “Douglas Murray: How dare they defend themselves?”

Se også Michael Yeadon | Full Interview. Interview with Michael Yeadon, former Vice President and Chief Science Officer of Pfizer, where he worked for 16 years.

De var amatører i DDR

Af Lars Hedegaard

I en nylig artikel har Gunnar Sandelin taget fat på det tilbagevendende spørgsmål: Er Sverige det nye DDR? En af dem, Sandelin har talt med, afviser sammenligningen. I DDR var der tale om åben statslig undertrykkelse. Det indebar den fordel frem for situationen i værdistormagten Sverige, at få troede på noget, der kom fra myndighederne. Når de proklamerede noget, vidste man, at det modsatte var sandt.

Fortsæt med at læse “Vaccinealarm. Skræmmende biverkningar opdaget”

Per Albin Hanson skabte Folkhemmet, Ingvar Kamprad møblerede det, og Olof Palme jævnede det med jorden.

Jan-Ove Malmgren er ikke blid mod sine landsmænd, men jeg tror de fleste ‘swedologer’ vil genkende noget her.

Why France is losing one religious building every two weeks

One religious building is disappearing in France every two weeks. That is the conclusion of Edouard de Lamaze, president of the Observatoire du patrimoine religieux (Observatory of Religious Heritage) in Paris. He is raising the alarm in the French media about the gradual disappearance of religious edifices in a country known as the “eldest daughter of the Church” because the Frankish King Clovis I embraced Catholicism in 496.

Fortsæt med at læse “Är svenskar i allmänhet dumma i huvudet?”

Af Palle Almindsø

”Jeg må sige, at jeg ikke går og aldrig er gået ind for at skabe social og politisk lighed mellem den hvide og den sorte race på nogen som helst måde, at jeg ikke går og aldrig er gået ind for at gøre negrene stemmeberettigede eller udnævne dem til nævninge, ej heller kvalificere dem til offentlige embeder eller til at gifte sig med hvide mennesker. Derudover må jeg sige, at der består en fysisk forskel mellem den hvide og den sorte race, som jeg tror for stedse vil forbyde de to racer at leve sammen på lige sociale og politiske vilkår. For så vidt de ikke kan leve sammen på denne måde, må der, mens de lever side om side, være en overordnet og en underordnet, og jeg går lige så meget som alle andre ind for, at den hvide mand skal have den overordnede stilling” (uddrag af en debat som Lincoln førte med Stephen A. Douglas i 1858) –

Se hvem skulle have troet dette, den mand der tre år senere startede en borgerkrig foranlediget af at elleve stater trådte ud af Unionen i det de bl.a. fastholdt retten tik at have deres egen livsstil og økonomi. Det var ikke en konflikt der primært drejede sig om slaveriets ophævelse. I dag betragtes Lincoln som en af de største præsidenter USA har fostret, og der er et kæmpemæssigt monument for manden i Washington, så den politisk korrekte Katrine Dirckinck Holmfeld ville behøve en mindre hær af overenskomst-ansatte arbejdere til at vælte Lincoln i havet. –

Hertil vil jeg blot sige, at Lincoln er født i 1809 og voksede op i en tid, der ikke havde hørt om me#too og BLM. Tiden var en anden; sådan er det, indlysende og ligetil.

Fortsæt med at læse “Tidsånden”

af Henrik M. Jensen

24.april kunne armeniere over hele verden endnu engang markere årsdagen for begyndelsen på det osmannisk/tyrkiske folkedrab, der varede fra 1915 til ca. 1924 og kostede 1,5 millioner armeniere livet.

Den amerikanske præsident benyttede samtidig lejligheden til at gøre dagen til officiel mindedag for folkedrabet, noget som for år tilbage var vedtaget i Kongressen, men altså først fra i år tiltrådt af regeringen.

En lang række lande i Europa og Amerika anerkender officielt folkedrabet, da det er særdeles veldokumenteret. Men i Tyrkiet og dets lydstat Aserbajdsjan benægter man de historiske kendsgerninger og har tilmed gjort det kriminelt at omtale massakrerne som folkedrab.

Fortsæt med at læse “I mørket er alle ulve grå”

af Henrik M.Jensen

Ligesom sidste år forhindrede de pandemiske omstændigheder, at rød-grønne kolonner trampede rundt på det grønne græs og efterlod Fælledparken som en losseplads.

Der var enkelte demonstranter, en del politifolk og mange, der benyttede dagen til at få sig en coro-kinatest i de kommunale kvik-telte.

Fortsæt med at læse “Fredelig maj”