Fransk dokumentar i tre dele

Libanon: Ingen ved, hvorfor borgerkrigen startede, og ingen ved, hvorfor den stoppede. Denne dokumentar er lige så lærerig og gribende, som den er lang. Tre timer.

Jeg har skrevet, at jeg var en uge i Beirut få år inden borgerkrigen begyndte i 1975, nemlig i sommeren 1969. Krigen varede i femten år fra 1975 til 1990. Libanon var Mellemøstens Schweiz, Beirut var Mellemøstens Paris. Det var en europæisk, liberal storby indtil den demografiske balance mellem kristne og muslimer tippede.

Jeg så i min ungdommeligt indskrænkede verden en hvilken som helst europæisk storby i nærheden af Cypern. Jeg elskede Beirut, men fornemmede kun en mørkere undertone. Jeg så ikke tragedien lige foran min næse. 300.00 skulle komme til at dø ud af ud af 6 millioner libanesere. Det svarer til, at samtlige Århusianere døde i en dansk borgerkrig. Her et mit skib DFDS m-s Petunia i Beiruts havn i juni 1970.

Om tyve år har Sverige samme demografi, som Libanon havde i 1975

Jeg har tænkt over det på det sidste, og bortset fra at jeg købte et kilo grøn libanon, havde jeg glemt, at jeg for første gang hørte Kalashnikov knitren i det fjerne. Jeg tænkte ikke videre over det, det var for fjernt fra min 16-årige verden, at nogen ville skyde med skarpt mod andre. Jeg tillagde det ingen betydning.

Sådan har jeg det ikke længere. Om tyve år har Sverige den samme demografi, som Libanon havde i 1975. Sverige vil da være overladt til sin skæbne, ikke til sin vilje. Den gode vilje vil ikke betyde noget som helst.

“Humanismen” vil have gjort det største onde muligt, for krigen varer ved i Libanon, den er bare ikke så blodig lige i øjeblikket, og det er nøjagtigt sådan Europa ødelægges i disse år: Demografisk. De ansvarlige forbrydere skal vide, at det er usikkert om de slipper godt fra det. Alt tyder på det nu, men det kan ændre sig på måneder.

 Libanon er det, Europa er ved at blive: Evig konflikt

Fortsæt med at læse “Reprise: Meditation over borgerkrigen”

Strøget lørdag d 30.5 © Snaphanen.dk

Af Jens Graae

Sydeuropæerne ramt af både Euro- og Coronaproblemet

Ingen tvivl om, at sydeuropæerne er kommet i en ubehagelig situation. Dobbelt ramt af to økonomisk ødelæggende problemer, hvor kun det ene, nemlig valutaændringen kan kaldes selvforskyldt. Engang et fristende tilbud, som man kunne have afvist. Det skete ikke og nu kan man ikke redde sig op fra den dobbelt påførte gæld ved egen hjælp.

Det er både Tyskland og Frankrig klar over og derfor er de to lande, der vel nok med rimelighed må siges at være skyld i de sydeuropæiske landes valutamæssige problem klar til at yde støtte med en stor økonomisk hjælpepakke. Det er nu hverken skyldfølelse eller velgørenhed der er årsag til de to landes interesse. Det er deres EU projekt, der står på spil. De er nemlig nervøse for at Italien i lighed med England skal trække sig ud af EU og dermed måske starte en bølge af udmeldelser.

Den politiker de er mest bange for er sandsynligt italienske Salvini. Den økonomiske hjælpepakke, der tilsyneladende skal andrage 5.600 milliarder Euro, er efter min mening endnu ikke endelig, ligesom den endnu ikke er opdelt i en ”foræringspakke” omfattende de fire sydeuropæiske lande samt sandsynligt Frankrig, samt en gældspakke, der skal afdrages. Forhandlingerne pågår p.t. så ingen kan efter min mening indestå for størrelsen af beløbet og fordelingen.

Fortsæt med at læse “EU’s snedige gældsfælde”

“Glem flokimmunitet. Stop smittespredningen og red liv, Sverige tester færre end Djibouti. Vi kommer til at se skrækindjagende dødstal.”

I detta telefonsamtal diskuterar Mikael Willgert och Lars Bern om strategin för hanteringen av Corona. Bern stödjer Moderaternas förslag om att etablera en kommission som leder krishanteringen. Trots att vi har försuttit tid är det inte för sent att agera. Avslutningsvis anser Bern att vi måste erkänna att vi gått fel och att politikerna måste börja agera för att rädda liv.

Länder som testar fler per capita än Sverige inkluderar Serbien, Vitryssland, Chile, Peru, Kazakhstan och Azerbaijan. Sverige är ett rikt högskatteland med inhemsk läkemedelsindustri, men lyckats med bedriften att testa färre per capita än Djibouti, ett afrikanskt land vars främsta export är boskap, getter, kameler och läder till grannländer som Somalia och arabvärlden. Tino Sanandaji

Se dr. Tallinger: Äldre coronasjuka ges morfin istället för syrgas og SD begär sanningskommission om massdöden på äldreboenden. Se også Henning Duus: Det bliver interessant at se, om den svenske elite evner at se sin egen fiasko og den katastrofe, de har forvoldt på mennesker, der stolede på dem, i øjnene. I Australien er Sverige en ond parodi.

Corona har ligheder med HIV. Måske bliver man aldrig rask igen

Nobelpristagerne Luc Montagnier and Françoise Barré-Sinoussi, der opdagede HIV, har skrevet, at Corona har ligheder med HIV og Malaria. De skriver også, at Corona må være laboratoriefremstillet. Amatøren Tegnells flokimmunitet bliver nu en katastrofe for mange mennesker, der i første omgang overlevede. En sygeplejerske skriver om sin tilsyneladende kroniske sygdomstilstand: Vi är tusentals som aldrig tycks bli friska – hjälp oss!

Radio: Lars Vilks, rondellhunden och attacken i Köpenhamn

En udmærket ny dokumentar, der også minder en om med hvilken foragt det officielle Sverige så på Vilks de første mange år. “Vilks var en islamofob, og han omgikkes med islamofober.” Det var blandt andet Lars Hedegaard og Trykkefrihedsselskabet og Vilks komitteen. Fæle danskere.

Han mødte endda nordmanden Fjordman i 2011. Da denne ankom til det hus Vilks endnu boede i, sagde han med en mild underdrivelse kort efter Utøya: “Jeg har skam hørt om dig,” som om Vilks med selvfølge ventede på, at han ville dukke op i Skåne, nu hele Norge ledte efter ham. Alle politifolkenes øresnegle glødede, da de så nordmandens pas. Dette dobbeltportræt er fra den lejlighed, nordmanden er skåret bort, han rejste strikt ikognito.

Den svenske elite er hjulpet på vej af en stadig mere presserende virkelighed. Realiteternene er en nådeløs pædagog. En tyve-tredive år, så er en svensk journalist virkelighedsjusteret, men i mellemtiden har virkeligheden bevæget sig et nyt sted hen. Det er sgu ikke sådan at være avantgarde.

Fortsæt med at læse “Den svenska Coronastrategin är fullständigt fel”

Ligestilling betyder: “Kvinderne tager magten”

Man bør høre Jalvings seneste blog om den kommunisme, der kalder sig feminisme: Stå op mod feminismen, selvom det er usexet. I Sverige ødelægger staten de mænd, der vover at købe sex, men kvinderne må godt købe alt det sex, de vil.

Selvom de har magten i landet, har de defineret sig som permanente ofre. Magthavere koketterer jo gerne med, at de netop ikke er magthavere. Det er derfor, jeg kalder landet et matriarkat, men historisk set er matriarkater temmelig kortlivede, og Sverige vil da heller ikke holde dette århundrede ud. Der vil kun være navnet på landet og muligvis flaget tilbage i år 2100, og det bliver meget usjovt for kvinder. På den måde minder kvinder om det Radikale Venstre: De opnår alt det modsatte af det, de påstår de ville.

Ytringsfrihed, hvis vi kontrollerer den

Af: Hans Rustad/Karsten Søberg 

Hvem skal bestemme, hvem der må ytre sig?

Big Tech er sårbare på to områder, som politikerne kunne have gjort noget ved for længe siden: Skat – de betaler ikke skat i de lande, hvor de tjener pengene – og redaktøransvar.

Tucker Carlson er krystalklar på hvad striden mellem Twitter og Trump handler om: Magthaverne – Big Tech og medierne – forlanger retten til at bestemme hvem, der må ytre sig.

Når DR og TV2 formår at gøre Trump til den store censor, siger det meget om hvor ideologiske og indforståede de er. De er ikke optaget af at censuren breder sig. De omtaler det ikke.

Publikum må forstå, at hvis Big Tech, medierne og Demokraterne skal kunne ødelægge Trumps genvalg, vil det være ved at knægte konservatives ytringsfrihed.

Fortsæt med at læse “Douglas Murray: Can Women Prey On Men?”

Af Tim Pallis

Den, der ikke er i tvivl, bliver arrogant

En økonom i det amerikanske bankvæsen sagde, da han blev bedt om en kommentar om, hvorfor den japanske boble-økonomi brød sammen, at Japans problem er, at de ikke ved, at de ikke ved. Det var derfor meget let for amerikanske ejendomshandlere at snyde de japanske investorer og sælge til en 8 dobbelt overpris i New York. (Foto: Historikeren Torben S. Hansen, Tim Pallis og delvist den norske historiker Fjordman t.h. på Vinstuen Gl Kongevej 90, klik helskærm.)

Ingen i USA ville drømme om at betale de penge, men japanerne gjorde det, fordi de ved ikke, at de ikke ved. Japanerne tror de ved alt om priser, konjunkturer og økonomisk udvikling, men det gør de ikke. De var ikke i tvivl. Det var denne særlige slags arrogance, der kom til at koste det japanske samfund dyrt, da banklånene pludselig ikke kunne indfris. Den, der ikke er i tvivl bliver arrogant.

Fortsæt med at læse “De ved ikke, at de ikke ved”

Morten Messerschmidt taler om hjælpepakken på 5.600 milliarder

Af Torben Mark Petersen

Formålet med EU-Kommissionens forslag til en genopretningsfond er:

1. At give EU mere magt
2. At styrke Kommissionen i EU
3. At fremme EU’s planøkonomiske projekter om grøn omstilling og digital vækst

Der kan meget muligt være behov for hjælp til Italien og Spanien for at undgå et økonomisk sammenbrud, men det er hverken det primære, sekundære eller tertiære mål for Kommissionen, hvilket viser sig ved, at forslaget er på ingen måde er designet efter at sikre den hurtigste og mest økonomiske genopretning af Italiens og Spaniens økonomier.

Der bliver heller ikke tale om et midlertidigt program. Tilbagebetaling af lån skal ske over 30 år og først påbegyndes i 2028, så der bliver tale om en nærmest permanent og enorm økonomisk udvidelse af EU’s “økonomiske muskler”, der skal fremme integrationen og EU’s planøkonomiske målsætninger. Og for Danmark og danskerne betyder det en langt større regning, der skal betales til EU.

Der vil blive argumenteret for, at en del af pengene kommer tilbage igen. Det er som velfærdsstatens bestikkelse af middelklassen med velfærdsydelser for at acceptere højere skatter. Det hele tjener til at øge EU’s magt og indflydelse

EU-udspil betyder, at Danmark skal betale meget mere: ‘Vi er i knæ’ og EU-kommissionen vil låne 750 milliarder euro til koronagenrejsning.

Lars Hedegaard: Mere varm luft fra EU

Det måtte jo komme: Coronaen skal nu udnyttes til at bekæmpe “klimaforandringer”. Det er faktisk hovedtanken med at forære Sydeuropa 500 milliarder euro, siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager til Deadline. Det skal forstås sådan, siger hun, at de trængende lande kun får pengene på betingelse af en “grøn” plan.

Fortsæt med at læse “Genopretningsfond? Mere magt til EU”

Politisk jazz & poetry

Den er simpelthen for morsom. For et par år siden sagde John Cleese i Stockholm: “I can take very little seriously now. I realized sometime ago, that almost nobody in charge have any idea what they are really doing.” Jeg tror ikke, svenskerne forstod, hvad han sagde. De har en ide om en elite, der ikke tager fejl.

Måske bliver verden mere tosset, måske er det bare ens opfattelse af den med alderen. Formentlig er det begge dele. Et Europa der aldeles frivilligt sender sine efterkommere ud i religionskrig med verdenshistoriens mest voldelige og psykopatiske “religion,” og et USA der opstiller denne præsenile nullitet, de er modne til indlæggelse på sjette afdeling.

 En dødsdømt kulturs klummeskriver

For et par år siden sagde Peter Hitchens i København, at “han er en dødsdømt kulturs klummeskriver og at han finder trøst i, at han intet kan påvirke politisk, og at det har lettet en del vægt fra hans skuldre.” Det er også min trøst. Hvert et ord, jeg kan finde på, tjener kun som en mentalhygiejnisk terapi for mig selv. Jeg kunne ikke nå Sverige inden de ødelagde sig selv, og jeg kan ikke nå Danmark selvom der teoretisk set er tid endnu.

At påvirke verdens gang har jeg opgivet for længst. Når nogen vil i Folketinget og “arbejde for en bedre verden”, bliver jeg fjern i blikket. Jeg kan anbefale det, for tilbage bliver blandt andet latteren og den guddommelige komedie. Joe Biden er sindbilledet på den, han er selve portrættet af en sprøjtegal tid. At vestens medier vil have os til at tro på Joe Biden, er beviset på, hvor forrykt tiden er, og i hvor høj grad dens ypperstepræster tror, at folket er blevet lige så forrykt som dem. Det vil vise sig til november, at eliten ryger først i spændetrøje.

Art Of Imposture

Not for the faint of heart

Dokumentaren er lang og ubehagelig, – to timer og 55 minutter – og You Tube ville ikke engang have traileren selvom den ikke var ‘explicit.’ Jeg har endnu ikke set den, og jeg ved ikke, om jeg gør, men jeg tør godt give den videre på Robert Spencers anbefaling. Måske skal jeg bare have et par døgns tilløb. Hele filmen er her med advarsler og det hele.

The anonymous filmmaker says that Art Of Imposture is “eye-opening, [there’s] nothing quite like this film at the moment, a definite must-watch. Footage like this has never been released before in a non-fiction film; these are not actors. It is a documentary so shocking regardless of your politics that it cannot fail to move your sense of humanity.

Fortsæt med at læse “The Poetry of Joe Biden”

Berlin, Neukölln, foto © Snaphanen.dk.

Af Jens Graae

Jeg har ofte undret mig over, at vores politikere aldrig har forklaret den danske befolkning, hvorfor vi skulle ændre vores samfund til en multikulturel blandingsverden. Flertallet af politikere i 80’erne og 90’erne fortalte i TV og aviser begejstret om den uendelige lykke, det ville blive at få det danske homogene samfund blandet med spændende fremmede kulturer. Jeg ved ikke om man kan kalde det en forklaring? I så fald er politikerne så utroligt uvidende, at der må opstå en uoverstigelig forståelseskløft mellem politikerne og meget store dele af den befolkning, de i demokratisk forstand er sat til at betjene.

Har sociologerne givet en forklaring på multikulturen?

Vi har adskillige universiteter i Danmark, hvor mennesker uddannes til at bearbejde sociologiske problemstillinger videnskabeligt. De burde være i stand til at bevise nødvendigheden af at skabe en multikulturel blandingsverden i Danmark. Desværre har jeg aldrig set en acceptabel bevisførelse i den henseende fra forskerne. Det kan jo godt være, at en sådan bevisførelse eksisterer, men så må den vel frem i lyset. Ellers må vi jo tro, at behovet for det multikulturelle samfund er baseret på et falsk videnskabeligt grundlag. Den politiske tro på, at indvandrede muslimer skal tjene som arbejdskraft har ingen ”almindelige mennesker” troet på i snart 50 år.

Fortsæt med at læse “Uvidende politikere i en kompliceret verden”

Ingrid Carlquist interviewer smålandslægen Jon Tallinger. Ved sin side han han en dansk IVA læge (intensivvård). Hør også Nyhetshelgen – Den svenska masspsykosen, kvinnliga sexköpare, Centerns mardröm.

Afmagten er Danmarks
Af: Hans Rustad

Danskere fantaserer om modvold

Laura Ringo har skrevet en roman om sine halvandet år som lærervikar på Amager. Her møder hun en vold hun var helt uforberedt på. En total mangel på respekt for læreren. “Må jeg se din fisse, siger en seksårig dreng.” Læreren må ikke bruge fysisk magt. I stedet fantaserer hun om modvold. Det er en erstatning for den afmagt systemet påfører lærerne. I stedet for at spørge: Hvor kommer børnenes vold fra?

En ung lærerinde har skrevet en roman baseret på sine oplevelser i jobbet. Det er en beskrivelse af et menneske som bliver placeret i en situation hun ikke har magtmidler til at klare. Lærerinden begynder at fantasere om mod-vold. Men det nægter systemet hende.

Den fantasi romanen er bygget over: At læreren slår tilbage, er forbudt og det er læreren der havner i spjældet og mister sit job. Sådan har Folketinget og Regeringen konstrueret det i al deres godhed. At det afvæbner alle, der arbejder i skudlinjejob, bryder politikerne sig ikke om at vide.

Fortsæt med at læse ““Avlivningen av våra gamla””

“De forbandede år” og tidens Quislinge

Visse ting er evige. Alle kollaboratørerne fra dengang på film, og på grund af 68 er det værre idag end i 1940. I dag er yngre danskere, som svenskerne var i 1940: Til salg, nationalt afvæbnede og lige til at plukke for højestbydende. Filmen viser troværdigt de voksnes opportunisme overfor nazismen, og de unges nationalt inspirerede oprør imod det. Vor tids unge er ikke som dem i 40’erne, for at sige det mildt. 1968 er skillelinjen mellem dem og fortidens. I dag er vi alle “samarbejdspolitikere,” undtagen vi der er for gamle.

Den nazistiske besættelse splittede befolkningen, men kun majoriteten af folket fra den politiske og industrielle samarbejdsklasse. Den politikerbefordrede muslimske invasion i vores tid splitter befolkningen midt igennem, og det er langt værre. Spaltning og konflikt kan meget vel blive evig.

‘Multikulturalisterne’ køber stemmer ved at sælge deres land

Svenske socialdemokrater har købt muslimske stemmer siden 1999, (“Samarbejdsaftalen.“) og som man ser i valg, har det været en stor succes. Fremmede stemmer S i takt med at svenskere forlader partiet.

Hvorfor tror man, de  uddeler statsborgerskaber som bolscher? 3.2 mio fremmede skal naturligvis stemme på dem, så de aldrig mere mister magten. Det vil gå godt, indtil disse stemmer på et muslimsk parti. Så er socialdemokraterne klædt af og færdige. Alle vil vide, de har solgt landet og dets fremtid for egen vindings skyld. Landsforrædderiets evige motiv: Penge og magt.

Samarbejdspolitikerne blev mere og mere fedtet ind i nazisterne, og vores samarbejdespolitikere bliver mere fedtet ind i islam. De klæber til dem som brandsår. Begge begyndte at forfølge egne, oppositionelle landsmænd. Denne film, der er mere aktuel end nogle af de medvirkede bryder sig om at forstå. f.eks. notoriske røde skuespillere Jesper Christensen og Anne Marie Helger. Filmen kan lejes for 49 kroner her.

Amor fati, Laura!

Laura er kun 29 år, og hun forstår ikke den situation, hun er havnet i. Der er kun to muligheder, når man udelukker den pædagogiske mumbo jumbo, der aqldrig vil redde hende: Enten forsvinder disse mennesker fra vores land i tide, hvilket ikke er særlig sandsynligt, eller også skal personer som Laura lide i al evighed. Jeg hælder til, at det sidste bliver virkeligheden med den erkendelseskurve, vi har.

Min egen personlige opgave er, at Lauraerne kommer til at lide og ikke jeg. Skæbnen æder dem, der står sidst tilbage, og som ingen andre gider støtte. Det gør mig ondt for hende, men nogle har mere fortjent det end andre. Det gør mig ondt for unge, uvidende mennesker, det burde have været Svend Auken, Birthe Weiss, Marianne Jelved, Niels Helweg og Gammeltoft Hansen, men det er nu engang deres arv til de unge. Alle må spille de kort, de har fået uddelt. Amor fati, Laura.

“Nutidens børn?”

Fortsæt med at læse “Den evige kollaboratør”