“The coorporate main-stream media”
Dokumentaren er fra oktober 2003. Jeg har brugt påsken på at lave mad os se film, for ikke at drukne i total hypokondri over, hvad medierne indeholder for tiden. Den handler om medierne som politiske aktører og talsmænd for deres ejeres pengeinteresser, en problemstilling er blevet langt værre i dag end den var i 2003. Og europæiske medier er fulgt efter den amerikanske udvikling.
Selv DR, NRK og SVT er aktivistiske, selvom de ikke har nogen pekuniær grund til at være det. Stort set al journalistik er aktivisme – med mere eller mindre hæderlige motiver. Der er dem, der redegør for deres bevæggrunde, og dem der ikke gør. F.eks. den såkaldte “public service,” der er degenereret til rød propaganda undercover i Danmark, Norge, Sverige og England. Man skal holde op med at bilde folk ind, at der findes neutral information. Ingen tror vel, jeg er neutral skønt jeg også søger troværdige kilder?
Demokratikritik fra et venstreperspektiv – der rammer venstrefløjen lige så meget
Man kan mene, som danske journalister gør, at Fox TV (hovedsageligt ejet af Disney og Murdoch-familien), men dets mange røde modstykker som CNN og MSNBC forkommer mig endnu mere parodiske og politiserende. Når CNN (ejet af Time Warner) chef Jeff Zucker kræver en anti Trump historie hver dag af sine journalister, taler vi ikke længere om nyhedsformidling men om en medial forlængelse af finansinteresser. Medier som propagandaministerier for de samme pengeinteresser, der ansættter deres lakejpolitikere bagefter at de har tjent deres interesser. Se en Reinfeldt eller en Tony Blair.
Filmen har masser af gode pointer fra et venstreperspektiv, og i dag rammer disse i lige så høj grad de venstreorienterede medier på grund af deres alliancer med stenrige globalistfirmaer.

