Hvordan reagerer europæerne på verdenshistoriens største befolkningseksplosion? Inkompetent og slet ikke

Mark Steyn kommenterer de nye demografiske fremskriveninger, jeg nævnte for tre dage siden og dagen før.  Jeg anbefaler også Kasper Støvring: Husk at vi har fjender i dag.

In this brand new SteynPost, Mark considers the latest attempt to discuss the demographic transformation of Europe without getting damned as a racist white supremacist, etc, and the crude arithmetic of the latest UN population statistics.

Izabella Jarvandi: Ska vi inte prata om befolkningsutbytet?

Fortsæt med at læse “The Old World and the New Colonialism”

På bara ett par decennier har Sverige gått från att vara ett av världens mest homogena länder där välstånd och trygghet rådde, till ett land där 30 procent av befolkningen har utländsk bakgrund och våldtäkter, barnrån och brutal gängkriminalitet hör till vardagen. Hur nära är vi ett statsförfall – när kommer Sverige att räknas som en kollapsad stat?

Av Ingrid Carlqvist

Internationella politiker använder ofta uttrycket Failed state om länder som Somalia och Nordkorea. Men vad innebär det egentligen? På Wikipedia kan man läsa:

”Statsförfall eller kollapsad stat, eller i lindrigare fall sviktande stat, är termer som används om stater som inte längre lyckas uppfylla de grundläggande villkor som gäller för en suverän statsbildning. Vilka dessa grundläggande villkor är finns det delade åsikter om, men det centrala krav som brukar ställas på suveräna stater är att de upprätthåller ett våldsmonopol inom sitt territorium, och ett tydligt tecken på stater i statsförfall är att statens våldsmonopol allvarligt och framgångsrikt utmanas av enskilda eller grupperingar. Andra tecken på hotande statsförfall är att statens interna politiska och polisiära organisation faller sönder, eller att myndigheterna misslyckas med att tillgodose medborgarnas grundläggande behov av till exempel vatten och elektricitet.”

Organisationen Fund for Peace har listat följande kännetecken för en Failed state:

Fortsæt med at læse “Analys: Sverige – en kollapsad stat?”

Av: Hans Rustad

Ved Absalons rytterstatue på Højbro Plads i København, 3.9.2019. Foto © Snaphanen

Alle kan forstå det, men ingen vil tale om det: Erobringen af Danmark udspiller sig for alles øjne: En fremmed kultur vil dominere og dens mænd benytter sig af vold. Befolkningen får ingen hjælp ovenfra og står alene: Den må tilpasse sig og ser den anden vej.

 Vi flygter

Alle kan forstå det, men ingen vil tale om det: Erobringen af Danmark udspiller sig for alles øjne. Sidste sommer sad indhyllede kvinder i grupper langs strandgaden i Aarhus. Det mindede om Libanon. I år var det hele sort langs hele stranden. Man får ondt i hjertet. I parken ved dronningens sommerslot kommer tre kvinder gående gennem parken – i fodside sorte kjortler. Kontrasten mellem det grønne livsfriske og det sorte tøj er som at se Døden komme imod os. Man får bare lyst til at flygte.

Det er det, de fleste af os gør: Vi flygter.

Fortsæt med at læse “Erobringen af Danmark”

Det krävs avgörande förändringar av politiken, om de etniska majoritetsbefolkningarna ska förbli i majoritet.

Demografisk set har svenske politikere allerede dødsdømt det svenske folk og den svenske nation. Det er bare at ekstrapolere tendenserne. Danskere, finner og nordmænd har endnu håb om at overleve, men de skal beslutte sig om de vil i løbet af et eller to årtier. Hvad vil svenskerne  gøre?

De fleste mennesker, er feje, konfliktsky personer, – og især da de fredsskadede svenskere – men der vil være en ti-tyve procent af svenskerne, der ikke flygter frivilligt fra Sverige. De har to millioner lovlige våben, og hvad vil de der vil forsvare resterne af deres land finde på at gøre med dem? PEW skønner der kan være 30 procent islam i Sverige i 2050, på samme tid hvor nationaløkonomen Hans Jensevik forudser islam griber den politiske magt i landet.

De blinde har ledt de døve mod katastrofe

Dette er mit skøn for 2040-2050. Et kaos hvor oprindelige svenskere myrder hinanden i flæng. Udfaldet af det tilsat islams voldelighed og herrefolksmentalitet, skal jeg afholde mig fra at gisne om, der er en generation til det, og jeg kommer heldigvis ikke selv til at opleve det. Dagens svenske politikere burde bekymre sig for deres fysiske sikkerhed, men ikke engang det nærvær kan de mobilisere. De blinde har i sandhed ført de døve mod sandsynlig katastrofe.

Fortsæt med at læse “Nordisk demografi 2020 til 2100”

 Subsahara fordobler sin befolkning til 2050. Fire mia flere mennesker i år 2100.

Europa er et af verdens tættest befolkede områder. Alligevel forventes vi at levere Lebensraum til den 3. verdens eksploderende befolkninger. Ny befolkningsprognose fra FN. World Population Clock.

Fortsæt med at læse “To milliarder flere mennesker i 2050”

Ryd er en by i Kronoberg, Småland med 1500 indbyggere De er terroriserede i deres egen hjemby – i sidste instans af de politikere, de fleste stemmer på. I første instans naturligvis af islam, der næppe er landet, før den starter en krig og en fordrivelse af den oprindelige befolkning. Borgerne i Ryd har valget mellem at flygte eller slås for deres overlevelse. Politiet foretager sig intet.

Samhällsnytt fortsätter med reportagen från platser runt om i Sverige. Denna gången besöker vi Ryd och pratar med invånarna om hur det blev när invandringen kom och deras upplevelse av att samhällskontraktet är brutet.

Tre franske identitære får seks måneders fængsel

Fortsæt med at læse “Ryd & det brutna samhällskontraktet”

Fra De Grønne til SF til Radikale til Nye Borgerlige. Historiker og redaktør for Uriasposten Kim Møller har skiftet politiske ståsted gennem årene, men har siden 2003 været redaktør på den indvandrings- og islamkritiske blog Uriasposten. Han er utilfreds med de etablerede mediers vinkling af historier om Islam og muslimer, venstrefløjens hykleri, og udskifter i denne udgave af Stram Diskurs tastaturet med mikrofonen, når han besøger Nima Zamani. Kim Møller, grundlægger af og redaktør på Uriasposten

Danmark: 9 av 10 danskar vill inte bo i Malmö

Men de vil på den anden side ikke ligefrem stemme, for ikke at komme til det. Deres tillid til danske politikere er antagelig uhelbredelig, hvilket skulle sikre, at de – ligesom  svenskerne- vågner op til et mareridt, den dag de vågner. At dø i koma, er selvfølgelig også en kendt mulighed i lægefaget. Jeg har mødt en hel del, der  ønsker sig sådan en død. “Bare bedøv mig så meget som muligt,” det er velfærdsdanskerens primalskrig. “Total anæstesi,tak.”

En dansk kvällstidning uppmärksammar att allt fler vänder ryggen mot Sveriges tredje största stad Malmö. De passar även på att fråga sina läsare om de skulle flytta ifall att de bodde i Malmö – nära nio av tio svarar ja.

Fortsæt med at læse “Kim Møller i Stram Diskurs 24 Syv”

300.000 “nye svenskere” på fire år

Skal man begå selvmord, kan man lige så godt gøre det grundigt

Berlingske har et stort interview med Ivar Arpi i dag. Desværre handler det ikke om, at han – der for fem år siden kaldte mig “racist” (stemplet har hængt løsere end en pyjamas i Sverige) – nu taler om “tilbagevandring og udvisninger,” og lyder helt som Alternativ för Sverige. Tiderne skifter, men de sakker alligevel tyve år bagud for en stadig mere brandfarlig virkelighed. Sveriges problem er kædekoloniseringen af “familiesammenførte.”

Selvom bekymringen nu har bredt sig til den anstændige borgerlighed, er Sveriges magthavere stadig ikke så bekymrede, så de agter at foretage sig noget egentligt imod det. Ekstrapolér dagens tendenser, hvis du har fantasi til det. Alt bliver meget værre, og vel at mærke i en kommende lavkonjunktur. Den berømte svensk optimisme har fået sig et knæk, Sverige har tre gange så mange selvmord som Danmark, hvor tallet kun burde være det dobbelte: Allt fler svenskar tar livet av sig

Ett helt Malmö på fyra år. Två Örebro, fem Östersund eller sex Borlänge. På fyra år. Det är prognosen för asyl– och anhöriginvandringen. Svensk migrationspolitik står inför ett vägval.

Fortsæt med at læse “Tavakoli-sagen stinker fortsat”

Jeg har skrevet om Sverige i tyve år, og det har føltes aldeles håbløst – bortset fra at tiden har givet mig mere ret end jeg nogensinde drømte om i år 2000 – og meget mere end jeg nogensinde ønskede.

Endelig har jeg på fornemmelsen, at der ikke er nogen øvre grænse for, hvor galt det kan gå den forsamling af ulykkesfugle og forræddere, der sidder i Riksdagen. Alt kan nu tænkes i Sverige takket være dem – og alt kan også tænkes at ske med dem. Politiske mord, statskup – you name it.  Se også Även unga ser på samhällsutvecklingen med sorg.

Polischefen i Göteborg: “Det här kommer inte hålla”

Erik Nord, polischef i Göteborg, tecknar en frispråkig och samtidigt dyster bild av framtiden för Ledarsidornas Chris Forsne när han drar anden ur flaskan. Sverige har på kort tid importerat en omfattande mängd människor från samhällen med svaga statsbildningar, där hederskultur och konfliktmönster som är vanliga i dessa länder nu överförts till Sverige. Kulturmönster med stora inslag av våld.

Fortsæt med at læse “Lars Bern: En statsmagt i total opløsning”