Af Lars Hedegaard

Den standende diskussion om Grønlands status har givet en masse kommentatorer en velkommen lejlighed til at lufte det Trump-had, de har næret, siden han i 2015 bekendtgjorde, at han ville stille op til præsidentvalget.

Trump-haderne var momentant rådvilde i nogle uger, efter at han vandt præsidentvalget den 5. november, men nu er de igen på krigsstien med fornyet kampgejst. Trump har selv været med til at åbne ballet med bombastiske og udiplomatiske udtalelser om sine arktiske ambitioner. Reaktionerne er han formentlig ligeglad med. Han ved, at han vil blive kritiseret sønder og sammen i Europa og blandt USA’s demokrater, uanset om han er sød eller slem. For han ved, at der bag jeremiaderne gemmer sig en magtkamp:

Læs mere »

“USA er sk…ligeglad med de menneskelige ofre for dets udenrigspolitik”

In the ninth episode of The Racket, Journalist and Author Matt Kennard speaks to American Economist and Public Policy Analyst Jeffrey Sachs. They discuss the failings of US foreign policy; the Military-industrial complex’s ongoing impact on civilians in Ukraine and Gaza; the inner workings of the CIA; and why the US should be working with China towards world peace.

En velgørende dosis indsigt og sund fornuft at høre Jeffrey Sachs i dette få timer gamle interview, der kommer godt rundt omkring Ukraine, Kina, USA’s udenrigspolitik, der er “styret af vrangforestillinger” og har bragt os alle på randen af atomkrig.

Også Kennedy-mordet og Trump omtales, Trump som han ligesom jeg ikke er udelt begejstret for, men som må formodes at være langt at foretrække fremfor USAs seneste præsidenter, hvor især Biden-regimets mål tydeligst har været at ødelægge så meget af USA som overhovedet muligt

Det intelligente spørgsmål, som den gode interviewer også stiller er: Hvor megen magt har en amerikansk præsident i virkeligheden, og i hvor høj grad vil han af den dybe stat blive tvunget til at fortsætte en årtier-lang katastofal navnlig udenrigs- politik?

Læs mere »

Weidel sa også at det er latterlig av europeiske politikere å anklage folk som Musk for å blande seg inn i europeisk politikk. For EU-politikere har ikke hatt noen problemer med å blande seg inn i USAs politikk, og angrepene på Donald Trump har vært utallige og pågått ustanselig.

Det skriver mine norske venner, der allerede har set og anmeldt samtalen mellem Elon Musk og Alice Weidel, der nok skal få nogle tyske politikere til at få meget ondt et sted bag i – og det er jo herligt.

Læs mere »

Tre dages terror for blasfemi

Jo ældre man bliver, desto hurtigere går tiden. Det er vist en almindelig erfaring. Da jeg så, at det nu er ti år siden, at Charlie Hebdos redaktionslokaler blev angrebet, kunne jeg ikke  rigtig fatte det. Brødrene Kouachi snød sig ind i lokalerne, og skød næsten alle ned. 12 døde dengang, 11 blev sårede. I dag redigeres Charlie Hebdo fra noget, der kun kan sammenlignes med en betonbunker, og alle ansatte færdes kun med livvagter.

Berlingske skrev i går: Det begyndte med et blodbad i Paris. Terroristerne ville gøre os bange. Det lykkedes. Ja, det lykkedes. Blandt andet vedtog feje, danske politikere “koranloven,” ikke mindst i egeninteresse, for de vidste, at de ville få det fulde ansvar, hvis noget lignende skete i Danmark. For de ved, at de aldrig har indhentet noget folkeligt mandat til at ændre den danske befolkning så radikalt med så farlige personer, som de har gjort. Og de vil fortjene skylden, når det sker.

Knap tre måneder inden attentatet var Charlie Hebdo’s chefredaktør i Gèrard Biard Trykkefrihedsselskabet sammen med blandt andre Lars Vilks. Det var en livlig og morsom aften, som altid når Vilks var i byen, og ingen anede hvad der om lidt skulle ske.

Biard var så heldig, at han tilfældigvis var i London den 7 januar kl 11.30, da hans kontor blev angrebet. Han lever endnu. Jeg genposterer for en sjælden gangs skyld tekst og billeder fra aftenen, fordi de så godt gengiver stemningen. Der er også min lydoptagelse i en god kvalitet af de tilstedeværendes taler. Lad os mindes de døde, også den stærkt savnede Lars Vilks.

Danmark takker Charlie Hebdo

Læs mere »

Torben Mark Petersen,Theodore Dalrymple og Lars Hedegaard ved Odd Fellow Palæet i maj 2012. I hånden holder Dalrymple en Blackberry og en bog af den danske forsker Thomas Brudholm, Resentments Virtue. Arkivfoto © Snaphanen.dk

En de facto krigserklæring mod en allieret?

Af Lars Hedegaard
Jeg har indtil nu støttet Donald Trump og gør det fortsat, men jeg skal ikke skjule, at jeg føler væmmelse ved de bøllemetoder, han anvender for at skaffe sig magten over Grønland.

Hvis han var bekymret over russisk og kinesisk indtrængen i USA’s nærområde, kunne han havde nøjedes med at opfordre til forhandlinger om Grønlands status. Og han ville sikkert have fået de indrømmelser, han fandt passende.

Læs mere »

Man opdager den først, når man har mistet den……

Af Lars Hedegaard

Jeg stod op en morgen, og det var i dag.

Så kom jeg pludselig til at tænke på lykken. Sikkert i anledning af Nytåret, da man forventes at overveje livets afgørende tilskikkelser. Holde op at ryge og drikke eller bedrage sin kone eller mand, spise for meget fedt, lyve og den slags.

Men jeg kom til at tænke på de øjeblikke i mit liv, da jeg med rette kunne sige at være lykkelig. Og det underlige er, at jeg aldrig opdagede det, mens det stod på. Lykken er noget, man sander, når man ikke længere har den.

Læs mere »