En dødsdømt kulturs klummeskriver

Det var en kulsort og morsom Peter Hitchens, og en overfyldt Forfatterforening morede sig mens de var vidne til et fascinerende foredrag.  Hitchens hader som undertegnede popmusik, det meste moderne arkitektur og forbrugerismens tomhed. Han mener, det er vores rigdom, som ødelægger os.

Iøvrigt mente han, at EU er Sovjetkommunismens efterliv og endelige sejr. Han mindede os om Tony Blairs nylige indrømmelse, at han revolutionær marxist i sin universitetstid i Oxford, og at fem af hans nærmeste ministre var det. Hitchens finder trøst i, at han intet kan påvirke politisk, antagelig er der en vis lettelse i det. Det er en trøst, jeg efterhånden kan genkende.

Det eneste jeg hørte, mens jeg fotograferede, som jeg var helt uenig i, var hans forhold til det naturlige, uskadelige stof cannabis, men det har jeg gjort rede for et andet sted. Iøvrigt stod han ganske velundt med et glas rødvin i hånden under foredraget. I kan altså ikke nok se frem til, at videoen kommer her i løbet af nogle dage. Jeg poster også lyden af en times Q & A for os, der ikke kan få nok. (Fotos © Snaphanen.dk, klik for helskærm)

Lars Hedegaard: Peter Hitchens: Islam-løbet er kørt

Trykkefrihedsselskabet havde i går besøg af den prominente engelske journalist og forfatter, Peter Hitchens, som berettede, at han havde mistet enhver tro på den vestlige civilisations fortsatte beståen – i det mindste i Europa.

Første Verdenskrig var et dødsstød mod den europæiske optimisme og fremtidstro, som havde haft to store kilder at øse af: kristendommen og den socialdemokratiske arbejderbevægelse. Begge blev dødeligt såret af Vestfrontens rædsler, og en hel kultur gik til grunde – for ikke at rejse sig igen.

En kultur, der i den grad er kollapset, at dens ledestjerne er tågede slogans som “menneskerettigheder”, hverken kan eller vil forsvare sig mod islam. De fremmede herrer står allerede i landet, og Hitchens betragter sig derfor som sin dødsdømte kulturs krønikeskriver.

Fortsæt med at læse “En dødsdømt kulturs klummeskriver”

Sveriges problem liknar Turkmenistans

Av Thomas Nydahl

Jag läser i International Business Times att Turkmenistans president Gurbanguly Berdimuhamedow infört förbud mot svarta bilar. Orsak? Han menar att färgen svart för otur med sig. Det låter som en typisk internationell nyhet vi svenskar skrattar gott åt.

Det borde vi inte göra. Vi lever själva i ett land med den sortens vanföreställningar. Svarta bilar är visserligen tillåtna i Sverige – ännu så länge i alla fall – men vi får leva med att alla religioner utom en går att skoja med eller kritisera. Vi får också leva med att det anses berikande med en groteskt stor förekomst av våldsbrott, från den enkla misshandeln över gruppvåldtäkten till mordet.

Vi får också vara tacksamma för att vi har en tryckt press och en digital nyhetsförmedling som dagligen meddelar oss att det är en plikt att erbjuda bostäder, sjukvård och skolgång till asiater och afrikaner, oavsett om de har någon i landet som bjudit in dem eller erbjudit sig att stå för kostnaden. Det enda vi kan vara säkra på är att det anses föra tur med sig att instämma i allt svenska myndigheter och svensk politikerklass beslutar. Att kritisera utifrån studier och samtal betraktas som mer eller mindre subversivt. Om inte annat kan denna kritik i nämnda medier stämplas som en eller annan form av politisk defekt. Då beskrivs kritikern som – ja ni vet vad.

Fortsæt med at læse “Sveriges problem liknar Turkmenistans”

Nytår i Hamborg: “Politifolkene græd”

Oliver Flesh sidder på Mallorca og læser brev op fra dem. En siger “Nytåret 2015 var en børnefødselsdag sammenlignet med 2017.”

Til Pay Pal bidragerne

Da Pay Pal har manglet nogle supplerende oplysninger, er betalingerne ikke gået igennem de seneste uger. Det vil vare tre arbejdsdage, inden de gør. Jeg er meget taknemmelig for bidragene. Foruden smårejser går de nu til trofaste kronikører, der får en anerkendelse for deres arbejde. De bliver ikke ædt og drukket op.  Tak, venner!

“Det svenske valg bliver et blodbad”

“Det här är den mest skrämmande opinionsmätning jag har läst i hela mitt liv”

Det er virkelig ikke ofte, jeg citerer socialdemokratiske Aftonbladet, men her må jeg gengive Lena Mellin. Man ser, det er svært at finde et samfundsområde i Sverige, som ikke er i en forkrøblende krise. Ødelæggelsen af Sverige er jo ikke en demokratisk vedtagelse, der har været forelagt befolkningen, den er påført den af en lille ‘elite.’ “Integrationen er ikke mislykket,” hele den svenske multikultur er én, ekspanderende katastrofe. Hver dag har sine versioner af drabet i Vårby Gård i går på en chilensk mand og en asiatisk kone. Samfundsopløsningen rammer – multikulturelt.

Man mærker overalt, at regnskabets time er ved at nærme sig for disse personer, og at det kan blive maksimalt ubehageligt. Hvis ikke, ville det også trodse naturlovene, og nu er Sverige at regne for et land, hvor man skal kunne forestille sig, at hvad som helst sker. Fortæl mig i morgen, at jeg er vågnet op til et svensk militærkup, og det ville kun ligge i periferien af min forestillingsevne. Svenske politikere kan i værste fald have taget det fatale skridt fra politiske modstandere til egentlige fjender af deres eget folk. Hver 4. lever under mere eller mindre stærke trusler ifølge BRÅ. Igår skrev Chang Frick om det kommende valg:

Jag bodde fram till nyligen mycket nära Vårby gård där handgranaten dödade en man. Om ni tror folk i orten kommer rösta S kommer ni få en chock. Jag pratade politik med många många grannar, alla sa de samma sak.

Fortsæt med at læse ““Det svenske valg bliver et blodbad””

200 afrikanere stormede Melilla. “Sejr, sejr”

More than 200 migrants storm Morocco-Spain border. – “Bosa” betyder “sejr. Idag skønner Tjekkiets præsident. at “ti mio. afrikanere vil komme til Europa, hvis EU ikke begynder at tage sig sammen.” Med Afrikas befolkningsudvikling in mente, er det er meget konservativt skøn. Europa vil være under tiltagende afrikansk belejring i resten af dette århundrede. Hvis en milliard af dem ønsker at invadere Europa, skal man ikke undre sig.

I modsætning til demografer og videnskabsfolk, synes ingen magthavere at have forstået omfanget af den menneskelige tsunami, vi er i den spæde begyndelse af. De forstår heller ikke, at europæerne stirrer deres egen undergang i øjnene i løbet af bare to generationer. De der har forstået Europas situation, er nu vidner til en historisk gyser. Har de efterkommere, ved de også at der spilles hasard med hele deres eksistens. I disse år er deres fremtid i hænderne på inkompetente fantaster.

MORE than 10 million refugees could come to Europe from Africa if the European Union fails to change its migrant policy, Czech President Milos Zeman has warned. He also claimed an influx of refugees from Muslim countries posed a threat to European culture. Mr Zeman said: “If the European Union does not reach the courage to strengthen its external borders, for which it constantly chatters but does nothing, we will have 10 million refugees from Africa in the course of several years. “The culture of these refugees is not compatible with European culture, which is what immigrants themselves understand.” Czech president BLASTS EU migrant policy & warns 10 million refugees could come to Europe

Orban: 2018 will be year for restoring people’s will in Europe

Talen blev holdt fredag den 5 januar i Bayern,Tyskland. Baggrund her.

Fortsæt med at læse “200 afrikanere stormede Melilla. “Sejr, sejr””

“Skolan går mot en fullständig krasch”

“Minst tio skolor i Göteborg borde stänga på grund av hot och misshandel…..Vi lever idag i ett samhälle i fritt fall.”

Hvis nogen stadig mener, det var en god ide at forære Sverige væk til den 3 verden, så lad de læse de to artikler. Ser de så portrættet af forbrydelse eller dumhed, og hvad når det ikke blot er skolen, men hele landet som er i opløsning? Den første artikel om den svenske skoles opløsning var her.

Mikael är lärare och arbetar i Göteborgs mest problemtyngda förorter. Trots att han älskar sitt jobb ser han skolan som förlorad. – “Jag ger det fem år innan den långsamma kollapsen går mot en fullständig krasch. Vardag i de mångkulturella skolorna: Hot, våld och till och med våldtäkter.”

– Jag har blivit knivskuren, hotad, slagen och fått bilen vandaliserad. Jag har haft elever som blivit bortgifta, misshandlade och sålt sex för cigg. Elever som blivit rånade, även på låg- och mellanstadiet. Jag har varit på skolor som haft skotthål i väggarna.

Han tror att den svenska skolan kommer att ha havererat inom fem år. – “Haveriet är egentligen redan här. På vissa skolor är det redan 60 procent nyanlända. Minst tio skolor i Göteborg borde stänga på grund av hot och misshandel.”Den svenska skolan 2 – “Kriminella och klanledare är redan innanför väggarna.”

Et relevant forslag her: Låt politikerna få uppleva sin politik på nära håll.. Vi lever idag i ett samhälle i fritt fall.

Lone Nørgaard: Luk grænsen til Sverige

Virkeligheden har ramt selv dagbladet Politiken, der under overskriften ” Sikkerhedskrisen i Malmø fortsætter”, skriver (18.12.): ” Natten til lørdag blev en pige på 17 udsat for en torturlignende gruppevoldtægt.

Fortsæt med at læse ““Skolan går mot en fullständig krasch””

Indvandreren som blev indvandringskritiker

Hør det her Det er altid forfriskende at høre Sanandaji. En mand hvis ord ikke lugter af en søgen efter karrieremuligheder. Mit gæt er, at han er flygtet videre fra Sverige inden der er gået ti år.

Antikaliffen møder Patrik Engellau

Jeg ser naturligvis svensk MSM, men det er mest som et sociologisk studie i, hvor vanvittige og verdensfjerne, medier kan være. Til gengæld er de sikkert skyld i, at Sverige har nogle af Europas bedste borgermedier. Man hører så tit i Danmark, ‘at de svenskere er sgu tossede.’ Nej, det er ‘eliten’ og magten, som er sprøjtegal. Se hvad Margot Wallström foretager sig i denne tid. Hun er i fyrre år blevet forfremmet udover sine yderst beskedne evner, fordi hun var kvinde, socialdemokrat og ikke blev myrdet, som førstevalget Anna Lindh, der både havde hjerne og uddannelse. Dette er værd at høre.

Fortsæt med at læse “Indvandreren som blev indvandringskritiker”

Trængslen omkring den svenske håndvask

Noget bevæger sig i Sverige, som varsler de snakkende klassers endeligt.

Expressen. De fleste ved nok, hvor mange frihedskæmpere der pludselig fandtes i Danmark om aftenen den 4 maj 1945, da der kom levende lys i vinduerne. Det siger en dyb sandhed om cirka 95 procent af menneskeheden: De er små, bange og villige til at dispensere fra deres samvittighed, når den er farlig for dem. Dette gælder næsten endnu mere magtfulde mennesker end småkårsfolk. De store er fejge om samvittighedsløse, nogle af de små har stadig en samvittighed.

Med magt følger angsten for at miste den. Se også i dag den den ynkelige, løgnagtige SVT artikel: Därför gör Agenda inslaget om invandrare och brottslighet. Sverige kendte indvandrernes forbrydelser, men det ville ikke kende dem. Man kunne sige turde, for angsten er deres hovedmotor. Angsten for folket iblandet foragten for det.

Nu vender vinden. Hurtigt eller langsomt. Det er ikke til at vide.

Havde man fingeren tæt på den svenske puls, mærkede man allerede end vending af vindretningen i 2010, da SD kom i Riksdagen. I 2015 kunne selv bagtroppen se det. Folk som Johan Westerholm, Ann Heberlein og Anna Dahlberg begyndte at føre det frisprog, som deres indsigt og undertrykte samvittighed ellers ville have påbudt dem ti-femten år tidligere. De kan synes vigtige nu, men de forrådte deres land, da det havde brug for dem. De sad og ventede på, at dissens var ufarligt nok, til at andre havde ryddet minerne for dem. De er de næste magthavere. Meet the new boss. Same as the old boss.

På min bogreol står en række bøger af de virkelige, svenske modstandstemmer. De måtte selv trykke dem, de blev aldrig anmeldt i den svenske løgnepresse, og de blev ikke optaget på noget bibliotek. Hele vejen ned i fødekæden stod folk ret af lutter angst. I løbet af få år, vil disse bøger være gratis at skrive, og der vil komme kaskader af dem. Det bekvemme er det nemmeste at skrive,  universiteterne uddanner dem.

De hedder Jan Milld, Jonathan Friedman, Ingrid Björkman, Åke Wedin,  Jan Elfversson, John Järvenpää, Thomas Nydahl, Anders Johansson, Jakob W.F. Sundberg, Julia Caesar, Gunnar Sandelin og K.O. Arnstberg.

Jeg er lidt stolt over at have kendt dem alle, og have mødt mange af dem.  Det er folk med en ren samvittighed. “Deres anstændighed var større end deres frygt” med Asger Aamunds ord. Der er naturligvis andre, men disse skrev de svenske bøger, da det kostede at skrive dem. I Danmark har det aldrig kostet mere end et ægteskab eller to og muligvis et professorat. Endnu er ingen dræbt, selvom det har været tæt på.

Enhver kommende død, vil under alle omstændigheder blive skrevet på politikernes regning, det kan de lige så godt gøre sig klart allerede. Man skød ikke landforræddere under besættelsen, fordi man afskyede dem moralsk, men fordi de var for farlige at have  gående frit i levende live. Gunnar Dyrberg (fra Flammen og Citronen) vidste alt om det.

“Vi skød alt for få. Når jeg tænker tilbage, skulle vi nok have likvideret nogle flere stikkere. Det var faktisk alt for få, vi fik ram på “

sagde han. Landsmænd kan likvidere landsmænd uden at blinke, når nødvendigheden byder sig og politikerne har givet serven op. Det er min lærdom fra Dyrberg, Jørgen Kieler og Peter P. Rohde: Der er alt for mange landsforrædere, der går fri, og idag gør det det kun, fordi den store middelklasse er i dyb politisk coma.

Man spørger sig selv, hvorfor svenskerne endnu ikke er gået fysisk løs på de politikere, der er en eksistentiel trussel imod deres land og deres folk. Snak om politikere, der tager chancen med deres eget, personlige liv. De må anse sig selv for immune for det traditionelle, svenske mord på en topolitiker.

Fortsæt med at læse “Trængslen omkring den svenske håndvask”

Vesteuropas afmægtige og destruktive politikere

Ghetto eller Qasbah ? Forkludret retorik lammer nødvendig indsats mod fjenden

Af Torben Snarup Hansen, historiker

Hvordan ville Europas politikere og medier reagere, hvis millioner af nazister – med skrårem, støvler, brune skjorter og armbind med hagekors – besatte byerne? Hvad ville de offentlige institutioner gøre, hvis en sådan fjende blokerede trafikken, afbrændte biler, kirker, skoler og butikker, voldtog kvinder og børn, pryglede, udplyndrede og udsatte tilfældige forbipasserende for morderisk terror, mens de råbte “sieg heil!” – og i øvrigt indoktrinerede børn og unge til at føre krig mod demokrati og personlig frihed ?

Naturligvis ville stat og samfund – og højre og venstre – øjeblikkeligt slå hårdt tilbage. Fjendens provokation ville være velkendt og gennemskuelig, og i de enkelte nationalstater ville borgerne og politikerne hurtigt blive enige om at tilintetgøre fjenden.

Dette er selvfølgelig et 100 procent fiktivt billede, da nazismen og fascismen blev knust og udryddet for længe siden. Men i dag er de omtalte blodige aktiviteter daglig kost i store dele af Europa. Blot er uniformeringen fra Hitlers tid udskiftet med symboler og kampråb fra en imperialistisk religion, som bemeldte herre selv beundrede og assisterede. “Allah-u-akbar” er nu kampråbet fra Malmø til Marseilles.

Staten ødelægger samfundet

Der er en slående lighed mellem fortidens nazistiske praksis og nutidens revolutionære profettroende, som i fire årtier har blandet sig med velfærdsimmigranterne, der invaderer de “vantros” lande – og stadig strømmer over Middelhavet fra Afrika og Asien. Men i Vesteuropas stater nægter beslutningstagerne at standse invasionen. Hvorfor handler politikerne ikke effektivt mod denne fjendtlige overtagelse, der også er begyndelsen på en befolkningsudskiftning? Hvorfor tillader de samfundets ødelæggelse i stedet for at beskytte det? Hvis kriminalitet og terror ikke var så alvorlige emner, kunne de mange års omkostningstunge forsøg på “integration” og tilhørende absurditeter samles under overskriften “now look what a fine mess you’v got us into!” (jvf. de gamle film om de klodsede Gøg og Gokke).

En mere seriøs henvisning kunne genopfriske afdøde Niklas Luhmanns påvisning af velfærdsstatens iboende svaghed: Den råder kun over to midler: “Geld und Satzung” – penge og dekreter.

Hvem er ofre?

Fortsæt med at læse “Vesteuropas afmægtige og destruktive politikere”

James Delingpole: Douglas Murray

“Maybe we just screwed up our entire society”

En virkelig god langlytter med James Delingpole. Douglas Murray nævner de få forgængere han har haft i branchen, “de tidlige advarsler,” fra Enoch Powell og Jean Raspail over Oriana Fallaci, Pim Fortuyn til Bruce Bawer. Vi har nu også et par stykker i Danmark, Sverige og Norge. Mange har haft en barsk skæbne, men nogle skal gøre det beskidte arbejde, om de dør af det eller ej. De har været politisk-sproglige mineryddere, der banede vejen for de store, ængstelige masser som f.eks. endnu ikke pensionerede Jean Monnet-professorer. Interviewet er helt frisk fra fad.

Kampplads den svenske skole

Man kan idag se, at den svenske skole bare de næste fem år mangler 77.000 skolelærere. Det kan ikke undre nogen, når man læser denne rystende artikel om, hvordan indvandrere opfører sig i svenske skoler. Elever der stikker gafler i hovedet på hinanden, og rektorer der låser sig inde på deres kontorer. Dette er en kamp, matriarkatet har tabt fuldstændigt. Fra “Överallt demonstrerade de utländske killarna sin makt.”

Överallt demonstrerade de utländska killarna sin makt. De la upp sina ben på lediga stolar så att vi inte kunde sätta oss. När man gick i korridoren stod de i grupper och gav en onda ögat, de bara stirrade efter en. Man visste inte vad de sa eftersom man inte förstod deras språk och man visste inte om det var allvar eller inte, om hotet var på riktigt. Det var obehagligt. De svenska tjejerna var också utsatta.

Fortsæt med at læse “James Delingpole: Douglas Murray”