” Jag älskar Sverige, men om tjugo år är Sverige som Libanon”
Videoen med den kristne svensk-libanser Paul Geara er halvandet år gammel, men det er en af de vigtigste, der er lavet de sidste 5-10 år. Derfor må den have en reprise. Jeg skønner, tiden er mere moden for den nu, skønt den først er rigtig moden om ti år, når den svenske krise er brændende og akut nok. I 2028 er det meste for sent. Jeg var i Beirut i 1969. jeg kender det forsvundne land, han taler om.
Sveriges harakiri
For præcis ti år siden, kom en artikel af en svensk officer mærkeligt nok udenom censuren, og blev publiceret: Sveriges väg mot katastrof. Udlændinge tror gerne, at Sverige er et fungerende demokrati. Med mindre de har testet det selv, ved de ikke, at det er med stærke indskrækninger. Formelt er det ekstremt demokratisk, men med en stærkt indskrænket ytringsfrihed, var det i praksis uden demokratites første kendetegn – ytringsfrihed. Artiklen fra 2008 sammenligner også Sverige med Libanon, hvor officeren havde tjent som FN soldat. Artiklen har været forsvundet fra AB, der åbenbart ikke kan blive enig med sig selv, om den nu også går an.
Selvom jeg havde disse bange anelser for femten år siden, tegner der sig nu et langt klarere billede af den flertrinsraket, der vil sende Sverige ud i sin første krig i 200 år. Jeg mener, alle faktorer er synlige og tilstede i dag, alligevel ser det umuligt ud at forhindre det. Mange er rationelle i det stille, som denne familie, der har forladt landet efter omhyggelige overvejelser, men det overordnede billede af Sverige fra dag til dag, er fatalisme og de første ansatser til panik.
Monarkiflugt: 2018 er et skæbnevalg
Kun en diktatorisk kriseregering nu, ville kunne styre Sverige fri af katastrofen. Valget til september er altså er skæbnevalg, det er den sidste hypotetiske chance for demokratiet, at gribe ind. Den er lille og, intet tyder på, at demokratiet kan afværge de problemer, det selv har skabt. Til gengæld kan svenskerne være effektive, når de sætter sig noget for. Det var de med ødelæggelsen af landet. Langt dygtigere end nogen ydre omstændigheder tilsagde.
Krigen vil blive udløst af disse komponenter: Islam i Sverige vokser til først en og så to millioner, dens politiske ambitioner vil vokse i samme takt eller hurtigere. Retssamfundet bryder sammen (hvilket turde være tydeligt allerede idag.) Endelig vil velfærdssamfundet bryde sammen, Sveriges lånemuligheder i udlandet vil løbe ud (også det er ganske tydeligt i dag.) Det bliver en selvmordscirkel.
Faktorerne vil forstærke hinanden indbyrdes i en ond cirkel: Lovløsheden vil få flere til at emigrere, det vil underminere skattegrundlaget, hvilket vil øge lovløsheden og volden, som igen vil øge udvandringen. Fra dagens 50 000 vil den stige eksponentielt indtil grænserne, som udvandrerfamilien forudser, vil blive lukket indefra som i et DDR. Politikerne vil opdage, at ‘monarkiflugt’ gør alle deres problemer værre.










