“Hvor skal jeg emigrere hen, når Sverige er islamiseret?”
“Vist vil I fortryde det om tyve år, men da er det for sent,” siger Paul Geara. Det tragiske er, at demografien for det allerede er grundlagt. Inkompetente svenske politikere skulle være de bedste multikulturalister i verden, og resultatet blev, at de allerede har plantet Sverige med det ene ben i grøften. Ingen undersøgte om skibet, ligesom Vasa, havde nogen chance for at holde sig flydende. Man kunne vende skuden helt, men det er jo ikke tilfældet når Sverige indtager 317,000 familiesammenførte næste år. De ser ikke faren, eller også er de for fejge til at tale om den.
De sprang hovedspring ud i Sverigehistoriens største eksperiment, ikke noget med computermodeller der. Det var bare et land og et folk, og det var en temmelig uduelig og provinsiel elite med den særlig svenske megalomani, der ligner selvudslettelse for uindviede, hvis drømme netop nu kuldsejler på en granitklippe. Spørgsmålet er kun: Hvor meget kuldsejler de og hvor mange besætningsmedlemmer redder sig? De der lever om 20-40 år, vil opdage det.
Det er det, Danmark må og skal undgå, og det er netop i disse år, hvor de fleste politikere og vælgere er temmelig ubevidste om faren, at det afgøres. For al fremtid. Vi har ikke god tid til at forhindre det.
Svaret på det er lige enkelt, som det er svært at få gehør for: Den muslimske befolkningsandel i Danmark må ikke vokse. Den skal blive mindre. Erkend en dødsenfarlig fejltagelse, og gå igang med at sørge for, at Danmark ikke går Sveriges vej. Nogen vil synes, det er en drøj udtalelse, men det er kun politik, der er indrettet efter realiteterne. Det har intet med følelser at gøre. Man sender ikke sine børn ud i brutal konflikt, når det kan undgås. Selv hvis man er uvidende, gør man sig til forbryder. Citatet:
“Islam’s borders are bloody and so are its innards. The fundamental problem for the West is not Islamic fundamentalism. It is Islam, a different civilisation whose people are convinced of the superiority of their culture and are obsessed with the inferiority of their power.”
er sagt af Samuel Huntington bygget på århundreders virkelighed, ikke af en “racist” eller “ekstremist.” Jeg var som helt ung i Libanon i 1967, og jeg nød det skønne land i fulde drag og Beirut, Mellemøstens Paris. Jeg interesserede mig hverken for religion eller politik, jeg interesserede mig sandt at sige mest for maden og de underskønne kvinder og fotograferingsmulighederne. Jeg anede ikke at landet levede på lånt tid. I dag kan jeg se, at muslimer var kommet i flertal i årtierne inden, og kun otte år efter startede den lange borgerkrig 1975-1990 der kostede 250.000 livet, hvilket var mange i et land på godt 3 mio. indbyggere.
Idag siver kristne fra landet, og dem der er tilbage bevæbner sig. Libanon humper landet igennem med et teaterdemokrati og kronisk på randen af væbnet konflikt. Der bliver aldrig rigtig fred mere, det nærmeste til fred, vil være fraværet af krig. Det er ikke det land, svenskerne vil have, men de skal vide allerede i dag, at det er det, de får. En must-see video.fra Svensk Webtelevision via Avpixlat.
Brandattentat på fransk kirke
Zuydcoote ligger fem kilometer nordøst for Dunkerque. Des vandales saccagent et tentent de brûler l’église de Zuydcoote
Fortsæt med at læse “Svensk-libaneser: Sverige er som Libanon om 20 år”






