• 40

Romans running out of patience for Muslims

Videoen er uploadet forskellige gange siden december 2015, men først undertekstet nu. Den hiver tænder ud af den smule optimisme om en fredelig fremtid i Europa, man måtte have næret.

“Uansvarligt: Sort hul i Sveriges budget”

Jeg måtte se efter, om artiklen ikke  var fra sidste november, da Sverige måtte forhøje skatter og låne i udlandet. Nej, artiklerne er nye. Skatterne skal forhøjes igen, der mangler 50 milliarder, og det vil forstætte i flere år. Der er ikke en offentlig sektor, der ikke er svært overbelastet. Fremfor alt sygehuse, politi og skoler. Man bedyrer, som Rikspolitichefen, at de nok skal komme til at fungere igen, men det er mundsvejr. Det bliver værre, det er det blevet i hele 2000 tallet. Politikerne har snoldet velfærden op på gloriepudsning og godgørenhed for fejlslagne staters borgere. De har nul troværdighed.

Efter syv år kommer omtrent  halvdelen i en slags arbejde, resten formentlig aldrig. Svenske politikere skal foreberede sig på, at et folkekrav inden alt for længe: At  sende denne stadig voksende byrde hjem. Kravet skal selvfølgelig komme, mens svenskere stadig udgør flertallet i Sverige, hvad de forventes at være endnu i ti til femogtyve år. Man ser jo ikke just for sig, at et flertal af indvandrere bliver enig om at repatriere sig selv. Sverige ville synke som Regalskeppet Vasa.

Det var ivørigt et af de mere geniale øjeblikke i år, da Hamed Abdel-Samad i Stockholm sammenlignede det nuværende Sveriges skæbne med Vasa’s: Et skib der ikke var sødygtigt, fordi ingeniørerne ikke turde og måtte forelægge kongen deres dom over det.

Regeringens budget får skarp kritik från Riksrevisionen. Myndigheten pekar på att regeringen underskattar de offentliga utgifterna fram till 2020. Finansministers svar är att fler måste komma i jobb, kommunerna måste effektivisera sina kostnader och hon öppnar för skattehöjningar. “Vi behöver se till att ha höga skatteintäkter så att vi kan finansiera vår gemensamma välfärd,” säger Magdalena Andersson, S.

Fortsæt med at læse “Romans running out of patience for Muslims”

  • 8

Pat Condell: “A Word To The Criminal Migrant”

Når en tidligere stand up komiker kan udtrykke det, må man sige, det er lykkedes politikerne at ophobe et vist konfliktpotentiale. Tror de, de kan undså at blive inddraget? I dag blev Jo Cox’ terrormorder idømt livstid for sit politiske drab. Jeg ved, politikerne aldrig ville tale om, hvad de har gjort – bare høre den uhæderlige, svenske moderatleder igår, – men mon ikke de smugler nogle Stesolider ned, når de er i enrum?

2016 har været et blodigt år, det ville være en stor fejl ikke at huske på det. Antallet terrorarrestationer i EU for “alvorlig jihadterror” er mere end femdoblet på fem år (s.23.) Det kan ikke fortsætte, uden at føre mod katastrofe (borgerkrig.) For at forhindre det, må enhver europæer forstå, at vi befinder os i begyndelsen af en folkevandring, der vil vokse i flere årtier. Bare i min levetid, er der kommet 50 mio muslimer, men i den næste generation kan det med lethed være 500 mio eller en milliard. Det vil vore børn ikke overleve.

Kloge beslutninger skal tages før, ikke efter som det nærmest er tilfældet i Frankrig og Sverige. I Danmark har vi måske ti år til at besinde os, men der er det ved ‘points of no return,’ at man ikke altid mærker, når man passerer dem. ÉN ting er bombesikkert: Der er ikke så lang tid tilbage for en fredelig løsning, som der har været. Hvad der foregår nu, har taget karakter af en invasion og forbrydelse mod europæerne.

Jeg har været mærkbart mere pessimistisk siden Charlie Hebdo og Krudtønden. Politikere kunne berolige en, ved at give udtryk for, de har overblik over situationen, men det sker bare ikke. Der snakkes og skrives, men situationen bliver værre. 168,500 sorte afrikanere er landet i Italien i år, og det kan kun være sket med vore lederes bedste vidende. Især EU’s. Hvor vil Junker og Renzi afsætte dem, når de ser sig rundt i Europa? I Polen? Iøvrigt står Italien, og kan blive næste land, der forlader EU. Tålmodigheden er tyndslidt.

De er ikke flygtninge fra andet end mislykkede stater og overbefolkning. Hvis du tvivler på Afrikas suicidale demokrafi, læs hvad FN sagde om den i »Vi forbløder i humanisternes opslidningskrig« (2013)

Det kniber noget med forståelsen, selv blandt politikere. Som det fortsætter lige nu, er vi dødsdømte som kultur af de fleste af vores politikere og vælgere.

  • 20

Terroristen BH rapporteret dræbt i Syrien

Åben post. Opdateres

Lars Hedegaards formodede attentatmand meldes ikke helt uventet dræbt i Syrien onsdag. Odds for overlevelse i Syrien har længe været dårlige, og hvilket land  ville tage ham, hvis han flygtede? Jeg ville ikke kalde ham “et godt liv” livsforsikringsmæssigt. Man kan følge Syriens farlighed dagligt, i Mosul er ISIS næsten nedkæmpet og offensiven mod raqqa startet.

Det var mig, der i sin tid identificerede ham i en tyrkisk avis., jeg fandt også fotografiet på Frederiksberg Gymnasiums side. Det krævede ikke tyrkiskkundskaber, enhver dansk journalist kunne have gjort det på en time, men de gjorde det ikke. De kan have været til generalforsamlig i hønseavlerforeningen.

Det medførte bøvl for mange mennesker, og tåbelige retssager og bøder og store udgifter for skatteyderne, der syntes danskerne burde kendte navnet på en politisk-religiøs terrorrist.

Altid velunderrettede Syrienblog skriver på bloggens Facebook side i et sprog, der lidt fyndigere end mit, beskriver deres despekt for retsvæsnets ageren i denne sag. Ikke mindst Thorkild Høyers, der nu er så fornærmet over at have mistet kontrollen over denne sag, at han kalders os “hysteriske højreorienterede.” Lugter penge så dårligt for en gammel kommunist?

MSM har ikke historien, men de fortæller i dag at USA udpeger Lars Hedegaards formodede attentatmand som topterrorist og State Department Terrorist Designations of Abdullah Ahmed al-Meshedani, B….H……. “Top-terrorist” er måske i overkanten for en person, der ikke kan ramme en menneskekrop på en meters afstand.

Det var en smule post festum, hvis han allerede sidder i himlen og spiser 72 rosiner. Kan nogen finde endelig bekræftelse på det, ville jeg være taknemmelig. En søgning på Hassan og Hedegaard er i dag vanskeligjort af, at historien sammenfalder med den relativt ligegyldige udnævnelse til “topterrorist.” B.H. er i all aviser i hele verden fra Hawai til Uzbekistan. Er han død, er artiklen som at finde en nål i en høstak indtil videre..

Jeg vover selvfølgelig pelsen her, ved kun at bygge på en kilde. Jeg var fristet af, at være “bræjiiking,” da jeg føler et vist medejerskab for den, men Syrienblog har vist sig som en pålidelig kilde. Jeg tror, dokumentationen foreligger snart.

 “Igen har danernes største beskytter Bashar al-Assad (Syriens præsident, red.) måtte gøre det beskidte arbejde for tøsedrengene i PET og Forrædertinget. Efter at have udryddet og pulveriseret gruppen ‘Kaldet til Islam’ og hele dens ledelse totalt, melder den seneste fuglekvidder om, at også M. B. E, bedre kendt som B. H, er dræbt i Syrien. (Bemærk at personer der nævner M. B. E. C s navn stadig generes særdeles offensivt af ISIL’s forsvarsadvokatur, med den officielle betegnelse “Statsadvokaten for København”).”februar 2013, hvor B. H: opsøgte Hedegaards hjem forklædt som postbud.

Syrienblog Vi var slet ikke klar over, at amerikanerne har nævnt ham. Det skal siges, at vores baggrund for at antage, at han er død, ikke har relation til amerikanske erklæringer. Det kunne godt se ud som om, at de pludselig har haft fået travlt med juridisk at legitimere nogle omstændigheder.

Det lugter underigt, at man ikke har hrt om ham i lange tider, og pludselig er han død og terrorist samtidigt. Man kunne f.eks. forestille sig, USA har dronet B.H., og efterfølgende dækker sig ved at terrorstemple ham. Han var trods alt dansk statsborger med en vis medieprofil, ingen anonym fårehyrde. Lars Hedegaard udtaler i dagens anledning

Fortsæt med at læse “Terroristen BH rapporteret dræbt i Syrien”

  • 7

Václav Klaus: “Vi behøver ingen migranter”

Vi har aldrig været flere europæere og 10 procent er arbejdsløse. Motivationen for det, der foregår, er en falsk og revolutionær ideologi: Multikultur.

Black Pigeon: Canada is Sweden 2.0

Justin Trudeau er Canadas David Trads, Jens Rohde, Zenia Stampe og Rasmus Brygger. Han blev sgu valgt, mors halvfjogede dreng. Det hedder “Virtue signalling.” I Sverige er signaler også vigtige, hæren sender dem, men ikke dem, du tror: En svensk livgardist risikerer straf, fordi han nægtede at deltage i en Pride Parade, som man dog skulle tro, var en (køns) politisk demonstration. Du skal ære statens afguder, soldier.

Fortsæt med at læse “Václav Klaus: “Vi behøver ingen migranter””

  • 25

Det dunkelt sagte, er det dunkelt tænkte

Kinberg Batra rannsakar sig själv om invandringen. Mange, mange år for sent kommer Moderatlederen i  tanker om, at hun har mistet hundredetusinder stemmer til SD. Dem skal hun bruge, især hvis hun vil danne regering udenom 20-25 % SD stemmer. Interviewet udvikler sig hen mod det helt parodiske, forstår hun selv, hvad  hun siger? “Lol. Anna Kinberg Batra i @SR_Studio. Ett alldeles nyss… vilken katastrof-intervju!” er Migga X’s lynanmeldelse på Twitter. Bemærk min. 14:40, hvor hun nægter at svare på et spørgmål, og journalisten ikke bider sig fast.

Fortsæt med at læse “Det dunkelt sagte, er det dunkelt tænkte”

  • 32

Nyfiken på #5 – Skåne

Ingrid och Maria frossar loss i skånsk lokalpatriotism! De berättar att skånska ursprungligen är ett eget språk, att den skånska flaggan kan vara äldre än världens äldsta flagga (danska Dannebrogen) och att den skånska lagen är den äldsta av de nordiska landskapslagarna. Dessutom är de i största allmänhet dryga och självgoda som skåningar plägar vara!

Lidt lokalpatriotisme her omkring Øresund, og skal vi være helt ærlige betragter vi Skåne og alle herregårdene og middelalderkirkerne som danske. Så snart man krydser grænsen til Småland, mærker man, det har været meget fattigere. Det har ikke været dansk. Der hvor den Skånske slette slutter, begynder upp-Sverige, som jo skræmmer danskere og skåninge lidt. Det er udlandet, der begynder der. “Sibirien,” som Strindberg sagde.

Da de talte om Stockholmernes følelse af at være verdens navle, kom jeg til at tænke på de tusinder af gange, jeg er rejst til Sverige, og aldrig – ikke én gang – har jeg været i Stockholm. Det er ikke et sted, man lige kommer forbi, med mindre man skulle til Sovjetunionen, og hvem skulle det? Det er sikkert en dejlig by. Jeg har den endnu til gode på trods af min sydskandinaviske, naturlige skepsis.

Jeg har prøvet at tale med stockholmerjournalister, det kunne ikke lade sig gøre, og sproget var ikke problemet. Det er en anden verden rent mentalt. Man skal gå over indvandrede som Alice Teodorescu og Tino Sanandaji, for at forstå mentaliteten. Skåninge er vores brødre og søstre, det går nemmere med dem. Vi taler samme sprog. Upp svenskerne har vi det lidt sværere ved.


Findes fædrelandskærlighed ?

“Mit land, så smukt og tabt”

Jeg tror, videoen giver svaret på det. Jeg fandt den for fem år siden, men da de fleste ikke forstår italiensk, er her en tekstet version der gengiver, hvad dirigenten Riccardo Muti sagde i Roms Opera den aften. Klik på You Tubens undertekster. Jeg lader mig ikke kalde “nationalist.” Da jeg var 18 år gammel, lærte George Orwell mig, hvad forskellen er på en nationalist og en patriot. Det er en god skole, at have gået i. Orwell var et lykketræf for mig i slutningen af tresserne. I tilbageblikket en vaccination imod, hvad der skulle komme.

Jeg kan ikke helt forstå, hvorfor svenskere frivilligt kalder sig selv ‘nationalister.’ Det må være en blanding af sproglig bevidstløshed, afsondret historie og propagandistiske medier. ‘Nationalisme’ er et skældsord, i al fald på dansk og engelsk. George Orwell Notes on Nationalism.

Politisk interesserede kan ikke besøge en bedre forfatter end Orwell. Jeg gjorde det, selvom jeg dengang slet ikke var noget politisk menneske. Hans journalistik er vigtigere end hans ofte mindre vellykkede romaner. The Collected Essays, Journalism And Letters Of George Orwell, Volume 4 1945-1950.

Findes fædrelandskærlighed ? Se selv videoen og sæt underteksterne til. Den der kan tale til følelserne, kan tale til folket. Ingen ideologi slår det. Jeg var ikke den eneste, der fældede en tåre i 2011. Jeg græd, jeg er kun et menneske.. Det er nationen og tårerne. De kan ikke fjernes ved nogen politisk beslutning. Det er stærke kræfter, politikerne piller ved, men man kan nå den med ord og musik.

Her tænker jeg især på svenske, der vil afskaffe Sverige og er lykkedes langt hen ad vejen.. Pas på, siger jeg. I er endnu ikke draget til ansvar. Ingen siger, at det ikke vil ske. Sverige har to myrdede top-politikere på sytten år, selvom de prøver at fortrænge det. Der er ingen grund til fornægtelse, især ikke nu. Fremtiden er på grund af dem, desværre: vold. Ingen ønskede den, men de skaffede den. Lad dem  være med til  at betale regningen, når den præsenterer sig.

Fortsæt med at læse “Nyfiken på #5 – Skåne”

  • 99

Söndagskrönika: Brev till en kollega

483208412-real-estate-tycoon-donald-trump-flashes-the-thumbs-up-jpg-crop-promo-xlarge2

Copyright Julia Caesar och Snaphanen. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Kära kollega!

Du är i chock nu. Du talar om “Trumpchocken“. Jag beklagar, jag förstår att du har det svårt. Jag vänder mig till dig med det här brevet och hoppas att du vill ta emot min medkänsla. Men inte bara den, utan också mina tankar om hur det kunde bli så här.

Hur kunde du ta så fel? Inte ens i din vildaste fantasi kunde du föreställa dig att Donald Trump skulle vinna valet och bli USA:s näste president. Du gick helt enkelt på pumpen – igen. Många tycker att det är en gång för mycket. Ödmjukhet finns förvisso inte i journalistikens DNA, men jag undrar ändå hur det kommer sig att du aldrig lär dig av dina misstag?

Ni trodde att ni som vanligt visste bäst

Du visste att opinionsundersökningarna var otillförlitliga, men du valde att tro på dem ändå. Du ville inte lyssna på någon som sa något avvikande utan valde att likt döda fiskar flyta med strömmen och anslöt dig oreserverat till snacket och gissningarna i tyckarklicken bland dina kolleger. Tyvärr fattade de lika lite som du.

Ni trodde att ni som vanligt visste bäst, och ditt behov av att känna dig accepterad och trygg i flocken ska inte underskattas. Du försökte inte ens dölja att du personligen ansåg att Hillary Clinton självklart skulle bli USA:s nästa president. Hon är ju kvinna!

Men “kvinnor röstar inte med sina underliv” som skådespelerskan Susan Sarandon sa. I varje fall inte i USA. Och i varje fall inte majoriteten. 54 procent av de vita kvinnorna lade sina röster på Donald Trump.

Då blir världen aldrig densamma mer

Låt mig först som sist säga att jag känner med dig. Du tror det kanske inte, men jag förstår vad du går igenom nu. Sanningen svider som outspätt Salubrin i ett sönderkliat myggbett.

Jag vet hur det känns när man gnuggar illusionerna ur ögonen och inser att världen aldrig blir densamma mer. Inte man själv heller. Man tvingas skaffa sig nya referenspunkter, andra fyrar att orientera efter i grov sjö.

Om man inte har gjort det tidigare tvingas man ta reda på vem man själv är och leva som den personen fast priset ibland är mycket högt. Kanske är det detta som du förstår vidden av och just därför gör allt du kan för att slippa?

I så fall är min nästa fråga: Vad är sanningen värd för dig? Hur villig är du att tumma på den för att behålla jobbet och din sociala status? Hur långt är du beredd att kompromissa med ditt samvete?

Skillnaden mellan kritik och hat

Du kallar ofta kritik för “hat”. Du har gått i den vanliga journalistfällan och utgår från din egen känsla av kränkning av din världsbild när du tror att kritik och hat är samma sak. Skillnaden är avsevärd. Förväxlingen beror antagligen på att du på grund av Internets ganska korta historia ännu inte har hunnit vänja dig vid att dina läsare har åsikter om vad du skriver eller säger och dessutom har möjligheter att uttrycka dem. Det känns ovant. Det skaver. Jag förstår det.

Hat är en känsla, enkelriktad och destruktiv. För den som hatar verkar det fylla en funktion att låta hatet flöda; han/hon lättar på ett plågsamt inre tryck och vinner en stunds skön lättnad och befrielse. Tyvärr är det tillfälligt. Hattrycket kräver snart nya måltavlor och nya utlösningar.

Då blir det du som hatar

Kritik däremot är konstruktivt, eftersom den ger den kritiserade en chans att tänka efter och bättra sig. Det är den chansen du tyvärr ofta missar när du går i aggressivt försvar, förväxlar kritik med hat och idiotförklarar dina kritiker. Då blir det du som hatar.

När jag i fortsättningen påminner dig om misstag du har gjort – och de är många – ber jag dig därför tänka efter vilken kritik som gäller just dig. Ta in den och pröva den förutsättningslöst mot vad du faktiskt gjort och gör.

Den som glömde detta folk var du

Du har säkert i efterhand noterat att många av dem som röstade fram Donald Trump till seger tillhör det bortglömda folket. De hunsade, de ständigt nedvärderade, de som alltid har levt i armod eller kastats in i fattigdom efter bankkrisen 2008.

Hälften av dem som tänkte rösta på Trump kan enligt Hillary Clinton kastas i “the basket of deplorables” (ungefär “avfallshinken” eller “soptunnan”).  Kan förakt uttryckas tydligare?

Det amerikanska valresultatet är mer än något annat en “sopornas” revansch. “Soporna” är de som berövats sina jobb, sina hem, sin framtidstro och sin mänskliga värdighet av den globala elit där du – hur ogärna du än inser det – är en liten tjänstvillig bricka i spelet.

För den som glömde detta folk var du. Du och dina kolleger. Genom att låta dig sugas in i etablissemanget och negligera, osynliggöra, dumförklara och förakta de vanliga människorna bidrog du till att bereda marken för vad du nu i ytterligare ett uttryck för nedvärdering väljer att kalla “populismens triumf”

”The forgotten men and women of our country, will no longer be forgotten” sa Donald Trump i sitt segertal. Det hörde du kanske.

“De bortglömda männen och kvinnorna kommer inte längre att vara bortglömda.”

Trump bars fram av minoriteterna och de allra fattigaste

Donald Trumps seger bars fram av USA:s minoriteter och de allra fattigaste, de som tjänar under 30 000 dollar om året (cirka 278 000 SEK). Efter åtta år med Barack Obama vände de sämst ställda ryggen åt demokraterna. Hela 41 procent av de fattigaste röstade på Trump. En ökning med 16 procent jämfört med vad Mitt Romney fick 2012. Den största ökningen av alla kategorier.

Svarta väljares röster ökade från en till 8 procent. Hispanic/latinos ökade med 8 procent till sensationella 29 procent. Asiater ökade sina röster med ännu mer sensationella 11 procent till 29 procent.

Den kubanska minoriteten i Florida avgjorde valet

Och här kommer en smällkaramell som du och dina kolleger fullständigt har missat: 75 procent av väljarna med kubanskt ursprung röstade på Donald Trump. I Florida, där valet länge såg jämnt ut, var det den kubanska minoriteten som avgjorde till republikanernas fördel.

Trump fick 52 respektive 54 procent av rösterna från Floridas kubanska minoritet, jämfört med Mitt Romneys 47 procent 2012. Den presidentkandidat som genom hela valrörelsen kallats “främlingsfientlig” tog hem segern genom stödet från minoriteterna.

“Många av dem tillhör den tysta majoritet som röstade på Trump. De vågade inte klistra dekaler på sina bilar på grund av alla brutala attacker under valkampanjen” säger Miamiadvokaten Tom Spencer, republikan. 

58,5 procent av latinos stöder Trumps migrationspolitik

En undersökning som gjorts efter valet visar att majoriteten latinos i USA, 58,5 procent, stöder Trumps migrationspolitik, även om de inte gillade honom som presidentkandidat. Bara 32,9 procent uppger att de stöder Hillary Clintons migrationspolitik. 

En överväldigande majoritet av latinosväljarna – 77,4 procent – uppger att migrationspolitiken var lika viktig eller nästan lika viktig som andra frågor för dem när de bestämde sig för vem de skulle rösta på.

Demonstrationer mot valresultatet

Fortsæt med at læse “Söndagskrönika: Brev till en kollega”

  • 3

Men hjemmet er det vigtigste

Stjernehimlen i gaden

p1090559
Genpostering fra 2013. (klik foto f. helskærm). En smule modereret. Se også Facebook Ole Rømer og lysets tøven.

Jeg havde været til møde i Det Jødiske Hus bag synagogen med gode venner og gik efter et pit-stop på Cafe Halvvejen hjem, da jeg så lysene i Købmagergade rundt om Christian d.4′ observatorium, som Tycho Brahe fra Knutstorp (dansk Knudstrup) var anledningen til. Meget smukt, måske er det et kunstværk, jeg ved det ikke. Nu i de mørke nætter er det en fordel at have et kompaktkamera med blænde 1.4, så man kan fotografere på frihånd i mørke.

Jeg har en ven, der boede oven over Cafe Halvvejen i mange år, den blev hans halve hjem, så han måtte flytte, da han ville begrænse sit alkoholindtag. Det er selvpædagogik at forlade sådan en adresse, jeg beundrer. Halvvejen er fra 1789, og navnet er godt, man kommer forsinket hjem og begynder at skrive.

Hvor det jødiske hus nu ligger, lå tidligere det jødiske plejehjem. Her så jeg sidste gang Elias Levin i november 2005, som jeg kendte lidt ligesom hans søn Dan, jeg gik i klasse med i gymnasiet. Elias Levin døde i januar 2006 som 97-årig, og hans ukuelige livsmod gjorde et stærkt indtryk på mig.

Han var ‘krankenträger” i Theresienstadt i to år, en nazieufemisme for ligslæber. “Koncentrationslejr”, hvilken sproglig svindel i ‘et eneste ord. Man kender forbrydere og svindlere på deres sprog. Det ville have knækket de fleste, men ikke ham. Han kom hjem med Bernadottes Hvide Busser og drev i mange årtier derefter sine forretninger i Østre Farimagsgade og Nørrevoldgade. Erik Henriques Bing har skrevet den smukke bog En vintersamtale med Elias Levin om ham.

Kvarteret fra Domkirken over Fiolstræde, det litterære Løvstræde, Krystalgade og til Købmagergade, er mit yndlingområde i Middelalderbyen. På den anden side af Købmagergade smadrede prosaiske politikere Åbenrå-Landemærket i begyndelsen af 60’erne med hæsligheder.

Det var huse fra Holbergs tid med bindingsværk og indvendige trapper i gårdene, og nok boede der ludere og lommetyve, men bare ti år efter, ville ingen have fundet på det hærværk. Det var under socialdemokraten Urban Hansen, der desværre døde i 1986, så vi ikke kan straffe ham efter fortjeneste. Det var også i disse gader de russiske jøder, der kom omkring år 1900, kom til at bo f.eks. teatermanden Sam Besekow og digteren Jørgen Gustava Brandt.

Fortsæt med at læse “Men hjemmet er det vigtigste”

  • 19

Nigel Farage: The year of political revolution

Læs eventuelt talen på Frontpage. Bemærk den kloge omtale af Enoch Powell min. 30:23 som også kan applikeres på Gistrup i Danmark. Jeg skrev noget lignende, da Glistrup døde i 2008, selvom Powell var på et noget højere politisk plan. Glistrup blev aldrig politiker. “He fought the law, and the law won.” Powell sagde en af de dybere sandheder, der er sagt om politik, hvorfor jeg også tænker “åh, Herregud”, når folk får røde kinder og våde øjne over politikere. Det er set før, og hvad blev det til? Jeg er ikke noget foreningsmenneske. Lad dem begrejstres, som vil. Jeg stemte for EU i 1972, men jeg anede ikke, hvad jeg stemte for. Det gør jeg nu, og jeg vil ud. Jeg vil have en demokratisk styreform i mit eget land.

All political lives, unless they are cut off in midstream at a happy juncture, end in failure, because that is the nature of politics and of human affairs.

The trouble with Nigel Farage is, he is always photographed with a pint of beer. Does he drink too much to be in politics? Compared to Winston Churchill, I’m a mere beginner.


Wolodarski mäktigaste medieprofilen

Her ser man præcis grunden til, at Sverige er færdig som nation. Der kan gå et par årtier, men det er sket. “Face up to the fact”, hedder det. Se også Jalvings  Sverige – en tilståelsessag.

DNs chefredaktör Peter Wolodarski hamnar högst upp bland journalisterna i tidningen Fokus årliga lista ”Sveriges 100 mäktigaste”.Peter Wolodarski klättrar på listan från förra året och hamnar i år på plats 31 – och är därmed mäktigare än ministrar som Gustav Fridolin och Anna Ekström, enligt Fokus. Här är hela ”medielistan”: Wolodarski mäktigaste medieprofilen

Vil Breitbart ekspandere? Frankrig, Tyskland, Sverige?

Fortsæt med at læse “Nigel Farage: The year of political revolution”

  • 11

Newspeek starter borgerlig netportal

Fra næste uge af starter NewSpeek Danmarks største og stærkeste borgerlige portal. Mere end 15 nye bloggere og medier står klar til at levere ægte borgerligt indhold til hele Danmark.

Portalen opstår af nødvendighed, som et nødvendigt korrektiv til den danske etablerede presse, der i uhyggelig grad ligger under for et kulturradikalt meningstyranni, senest demonstreret med den konsesus-agtige og propagandistiske dækning af valget i USA.

Vores ambitioner er store, og NewSpeeks hidtidige historik viser, at der er et endog særdels stort behov for en samlende portal, der tager tidens udfordringer op, og behandler dem i et ægte borgerligt perspektiv.

Danskerne er under- og misinformeret af de etablerede medier, der udøver deres journalistik med falsk objektivitet.

Tidligere tiders borgerlige aviser, såsom Jyllands Posten og Berlingske Tidende har forlængst solgt ud af det borgerlige arvesølv og lagt sig fladt ned, senest eksemplificeret med afsløringerne af den behandling Flemming Rose fik og udnævnelsen af Jakob Nybroe som chefredaktør på JP.

Fortsæt med at læse “Newspeek starter borgerlig netportal”