“Svenskerne må være verdens største masochister”
Med otte nordmænd bla. Asle Toje, Ketil Raknæs, Hege Storhaug, Kristin Clemet og det mere tvivlsomme orakel Bjørn Stærk. (Katrine Winkel Holm var i debat med ham i 2011.) Asle Toje og Elin Ørjasæter er de mest interessante. Ørjasæter siger:
“Sverige er blevet et land med stærke totalitære træk. Jeg havde ikke kunnet leve i Sverige i dag.”
Ørjasæter imponerer, hun forsvarede Fjordman i 2013. Det var omtrent hvad jeg sagde til mig selv for 13 år siden, da jeg pakkede sammen og forlod landet. Jeg ville ikke bo i et land, hvor jeg ikke kunne skrive i aviserne, så man kan sige, at svensk temmelig brutal censur af samfundsdebatten, startede denne blog i 2004. Når jeg siger ‘censur’, er det ikke en vidtløftig talemåde. Det er selvoplevet og gennem nære venner, der fik munden lukket af de svenske, såkaldte journalister.
Politisk afrettede journalister havde siden 2001 den politiske magt, som de er gudskelov nu i færd med at miste. Deres indbyrdes positionering i dag har kun underholdningens værdi jvf. Anna Dahlberg-syndromet. Det er sådan noget Johan Westerholm går op i, hans andre kvaliteter ufortalte. De havde begge uret fra starten for tyve og tredive år siden. Ja, bare for fem år siden. Hvor troværdige er de i dag?
Den har til gengæld ført til, at Sverige er ledende i Europa på alternative medier, og jeg var uden at vide det og uden at have skyggen af politisk fortid, en af de første. Karriereplanlægning har for mit vedkommende været en komplet illusion. Når man tror, man ved hvad der foregår, så er det i virkeligheden noget helt andet. Everything happens to me er en af de få erfaringer. En anden er, at frihed er, ikke at behøve positionere sig for nogen eller noget. At der ikke er noget socialt filter mellem pennen og samvittigheden.
Nu er svenske borgermedier semiprofessionelle, hvor dette er forblevet en personlig ølkasse at stå på, det har været ‘learning by doing’, og der er aldrig kommet nogen traditionel politisk, kommentator ud af mig. Jeg blogger som jeg fotograferer, jeg nøjes med med blikket for motiverne. Ørjasæter siger også:
“Jeg er bange for, at Sverige kan gå mod borgerkrigslignende tilstande. Der er to lande, der kan komme i den situation, og det er Frankrig og Sverige. Jeg tror ikke andre lande kan komme dertil, men jeg er vældig, vældig urolig for Sverige. Hvor vil landet være om tyve år?”
Endnu et vågent, vidende menneske, der har set den kommende borgerkrig. Ørjasæter siger endvidere, at det kan være svært at have ondt af svenskerne, efter at de i årtier har stemt for rene fantaster som Reinfeldt, Romson og Fridolin. Jeg føler alligevel med ofrene for dem. Måske jeg er for blød, det er svært at sige.
Mediet DET GODA SAMHÄLLET har lavet interviewene, og man ser skuespilleren Rasmus Dahlstedt, der blandt meget andet laver den begavede satire Söders Hjältar. – SVT har ikke sendt noget så interessant, fordi det grundlæggende er et statsmedie. Det er magtens talerør samtidigt med, at det indbilder sig at det er alternativt og og kritisk granskende. En selvfed illusion. I Norge räds man “det svenska tillståndet”
Douglas Murray on consequences of Merkel’s migrant policy
Countries should have boarders
First picture of Berlin massacre suspect, Anis Amri, armed and dangerous, Polizei sucht Tunesier – Verdächtiger beantragte Asyl in Deutschland.








