Det låter kanske absurt, men vad skall man tro när man läser dagliga nyhetsreportage om allt våldsammare händelser.
Vad är det som sker i Sverige ?
Det svenska rättssamhället tycks vara på väg att haverera och trycks steg för steg tillbaka av krafter som inte har någon respekt för det. I stort sett dagligen rapporterar media om hur:
– Det skjuts, sprängs och knivhuggs.
– Bilar bränns och egendom vandaliseras.
– Kvinnor våldtages och poliser stenas.
– Det religiösa våldet och förtrycket växer.
– Antalet s.k. NoGoZonerna växer.
Landet styrs av en politisk elit och dess medlöpare inom framförallt media och kultur. Dessa har sedan länge förlorat all kontakt med folkviljan och stämplar varje opposition som någon föraktfull ”-ism”.
Interviewet er med et par gamle forældre fra Hildesheim, der er i Berlin for at besøge deres søn på hospitalet. Han ligger i koma efter terrorangrebet. “Tak, fru Merkel, jeg stemmer ikke på dit parti i resten af mit liv.” Tyske socialdemokrater er blevet voldsomt nervøse for det kommende valg, alene deres sidste udspil om bøder til Facebook for “falske nyheder,” viser desperationen. Man ser at de rød-grønne tyske journalister, ikke agter at lade Merkels fejltagelser komme hende og socialdemokraterne til skade. Jeg finder ingen omtale af interviewet andet end på noget, der hedder Epoch Times på tysk, og jeg tror ikke det er MSM:
“Tak, fru Merkel. Jag kommer aldrig til at stemme på dig igen, og jeg tror heller ikke nogen i min familie gør, siger en vred far til et af terrorofrene fra Berlin i et interview med danske TV 2. Mens den bevægende video er delt hundredetusinder af gange på Facebook og Twitter i hele verden, og endda har været i konservative, engelske aviser, mørklægges klippet som er politisk dynamit i Tyskland af alle tyske medier. Ikke ét eneste tysk medie finder det umagen værd at vise interviewet. Tyske medier mørklægger interview (Snaphanens oversættelse) Se også ”Alternativa medier garanterar vår demokrati”
Chefen for det tyske politiforbund forklarer, hvordan lovene tillader at en stærkt kriminel asylsøger, der allerede har fået afslag, kan gå frit rundt i årevis i hele EU. Se også: Kan Tyskland sende en halv million afviste asylansøgere væk?:
En af dem, der skulle være rejst, er den eftersøgte fra julemarkedsanslaget, den 24-årige tuneser Anis Amri. Han skulle allerede i den forløbne sommer hjemsendes til Tunesien, fordi han ikke levede op til asylkravene.
Tuneseren påstod, at han kom fra Egypten, og at han var politisk forfulgt, men han kunne ikke fortælle noget om landet, og derfor afslog de tyske udlændingemyndigheder asylansøgningen som grundløs. Det skete allerede i juni måned. Hjemsendelsen kunne dog ikke gennemføres, fordi hjemlandet Tunesien nægtede at anerkende ham som tuneser.
Selvfølgelig fanger politiet en del, men når én slipper igennem, dør der 10-150 sagesløse mennesker, og de slipper igennem med en stadig højere frekvens. Der er ikke styr på det, kontroltabet er gallopperende, og PET ville også sige det, hvis de måtte for politikerne. Vi ved fra Europol, at antallet terrortiltaler i EU er femdoblet på fem år. Der er ingen grund til for politikerne, at simulere kontrol over situationen, de må finde på noget der virker, og det meget, meget hurtigt, for det bliver værre i 2017.
Julia Caesar önskar alla läsare, lyssnare och Snaphanen själv en riktigt God Jul!
JULEVANGELIUM: Julen stundade i Svea rike. Snöflingor föllo mjukt och traditionsenligt på taken till såväl höghus som modulbaracker och små röda stugor. Adventsstjärnorna spredo sitt varma sken i alla fönster som inte voro blockerade av parabolantenner, och eldskenet från hundratals brinnande bilar lyste stämningsfullt mot den mörka himlen i vinternatten.
Der falder særdeles hårde ord om Merkel nu. Hvis der var lidt anstændighed i hende, ville hun undskylde og træde tilbage: Björn Höcke: Exklusiv-Interview im holländischen Fernsehen og Merkels Tote. Interviewet forklarer også, hvordan hun har overtrådt den tyske grundlov og kan og bør havne i en retssal. (Han siger artikel 18, men må mene artikel 16 a.)
Geert Wilders mener ligesom jeg, og stort set enhver terrorekspert har skrevet: ‘We haven’t seen nothing yet’ Wilders warns 2017 will have even worse terror attacks. Dette er alene politikernes gerning, ingen befolkning er blevet spurgt, og de kan glemme alt om, at det går over eller bedres af sig selv. Der kræves ubehagelige beslutninger, og for hver dag de ikke bliver taget, bliver de endnu ubehageligere.
Multikulturalisterne vil med den hypervoldelige drejning i år tabe den politiske kamp, kun tidspunktet er til forhandling. De burde gøre pinen kort, inden de skal svare for endnu flere døde.
2017 kan blive sidste udkald for at redde sig politisk i land fra det her. De kan se bort fra Junckers rablerier i dag, de er en gal mands værk. Spring op og fald ned på ham ligesom østeuropæerne.
Tyske socialdemokraters svar på blodbadet: Et ‘sandhedsministerium, der skal bekæmpe ‘fake news.’ Vi ved allerede, hvad det vil være for nyheder: At sige mordene er Merkels skyld, hvilket jo er temmelig nærliggende, og Breibarts når de åbner en tysk nyhedsside næste år. Regimekritiske nyheder vil blive fake news.”
Det er nu 13 jul på bloggen, en menneskealder i blogosfæren. Holder det aldrig op? Jeg tror stadig, SR spiller Jussi Björling og “Oh, Helga Natt” hver julenat kl 12. Det gjorde de alle de mange jul, jeg holdt i Småland, som regel i høj sne, der går perfekt med en egen badstue. Bagefter en svensk, amerikansk, dansk fusionskøkken-jul med sommerens svampe og bær og dens porse, enebær og slåensnaps. Nu om stunder er julen heldansk, ofte på landet med gode venner og højmesse juledag.
I denne jul må vi virkelig bede om beskyttelse for vore politikeres ulykker. Der er grund til at frygte mere ondskab og muslimsk terror. Jean Claude Juncker er fuldstændigt upåvirket, han personificererer den største enkelttrussel mod Europa, men det er mørkest før daggry. 2016 har været et mareridt af et blodigt år, og stadig sidder vore ledere passive, hvilket ikke giver løfter om andet end et værre 2017. Du må rokke ved deres passivitet, eller sker det intet! Glædelig jul trods alt til alle venner og læsere. Uden jer, bidragydere og læsere var der slet ingen blog, som en opinionsundersøgelse sidste år viste, var kendt af 5 mio svenskere. Julia Caesar, Sveriges 65 viktigaste opinionsbildare
Der er lidenskab og styrke i hans stemme, men også en vemod, der forankrer følelsen i dybden og vidner om skjulte lag i Jussi Björlings personlighed………Det er med O helga natt , Jussi Björling synger sig helt ind i hjertet og får mørket til at lyse. Dette lyse mørke er en del af hans egen stemme, og klokken i salmen ringer som et blødt kosmisk ekko og vidner om en anden verden, der for en stund kommer til stede. Her.
Jussi Björlings stemme skaber korrespondancen mellem himmel og jord, ikke mindst i kraft af hans uforlignelige legato og linjeføring, der gør salmens gentagne slutvers til en lang glidende bevægelse, hvor han uden ophold skaber sammenhæng fra det højeste til det dybeste på melodiens tonestige. Hold da op, hvor er det godt, her i Augustin Kocks svenske gendigtning: “O helga natt , o helga stund för världen, då Gudamänskan till jorden steg ned! För att försona världens brott och synder, för oss han dödens smärta led.” (Weekendavisen 23.12.2010 Kultur Anm: O helga natt ! Af HENRIK WIVEL – ikke online*)
Trelleborgs kommun har nu infört radikala metoder för snabba upp dödligheten hos de allra svagaste kommuninvånarna; de gamla och dementa. Istället för lagad mat på kvällen får de fil och gröt, korv med bröd, ostkaka med saftsås och annan skräpmat. Till råga på allt måste de betala fullt pris för den näringsfattiga snabbmaten. Kommunens motiv: att spara tre miljoner kronor.
Kommunen har egna kockar som lagar mat till skolorna och äldreomsorgen. Matsedeln är varierad och vittnar om fantasi och omtanke. Men räksmörgås, köttfärssås, grönpepparbiff och annat som står på matsedeln gäller inte de gamla och dementa invånarna, som behöver näringsrik mat för att inte försämras i sin demenssjukdom.
På Östergården i Trelleborgs kommun får de gamla istället näringsfattig och undermålig kost med högt innehåll av socker, det vill säga tomma kolhydrater som påskyndar deras sjukdomsförlopp. Kommunen ger sig med berått mod på de allra svagaste i samhället, de som inte kan föra sin egen talan och inte protestera.
Politiken i mageløs apologi for en muslimsk massemorder. Denne viderværdige forrædderavis, der vælger fjendens parti hvergang. Nogle husker måske endnu dens optræden under Muhammedkrisen for ti år siden, da chefen hed Seidenfaden.
Der Himmel über Berlin af Peter Handke og Wim Wenders. Jeg så filmen, da den kom i 1987, men jeg ville gense den da den for nylig gik i Filmmuseet, som jeg stadig kalder det fordi jeg er kommet der siden det lå i en lejlighed i Frederiksberggade (Strøget). Jeg havde den i baghovedet da jeg tog dette foto i Berlin i januar 2015, men det var på det underbevidste plan. Først senere er brikkerne faldet på plads. Det tog sin tid, kan man sige. Tredive år.
Min rektor i underskolen var filmanmelder på Berlingske og sørgede for vores opdragelse i filmkunsten fra Chaplin til Julius Caesar med Marlon Brando og John Gielgud. Jeg kan ikke sige “Cinemateket.” Jeg kan sige: “Vi skal i Filmmuseet.” Danmarks bedste biograf. Min ven og jeg gik der, og vi befandt os blandt rigtige filmelskere, der ikke vil underholdes, men vil opleve.
Meget er sket siden 1987. I dag kender jeg Berlin, hvad jeg ikke gjorde dengang. Schweizeren Bruno Ganz er blevet en verdensberømt skuespiller i mellemtiden, og Muren er faldet, hvad filmen på sin egen måde spår. Det er Rainer Maria Rilkes engle, der har inspireret den, og den er tilegnet Yasujirō Ozu, François Truffaut, og Andrei Tarkovsky. Truffaut besøgte jeg på Cimetière de Montmartre for 22 år siden. Så ung han var, tænkte jeg. 52 år i al evighed. Vi var jævnaldrende ved det møde.
Den er på alle måder blevet bedre med årene. Ud af en lille halvfuld sal af aficionados, udvandrede kun en person, hvilket ikke er dårligt for to timers ren poesi, ikke noget de fleste udholder. Folk vil have prosa, og politik er jo det mest prosaiske, vi har. Politikere morgen, middag, aften. Jo plattere, desto bedre, og der er virkelig inden nedre grænse for ufølsomhed og kulturløshed.
Det er en kærlighedserklæring til Berlin, men det er også en kærlighedsfilm om englen der vil være menneske og opleve det menneskelige i skikkelse af den underdejlige Solveig Dommartin som cirkusartisten Marion. Blod, kaffe, mad, kærlighed. Hun – billedet på det kvindelige – blev kun 45 år gammel. “Er tiden så ualvorlig,” siger hun. Jo, det er den, kan man sige nu tredive år efter.
Ikke siden trediverne har den været mindre alvorligt stemt, stillet overfor alvorlige farer. Måske er tiden altid uden alvor. At omfavne en hest, som hun siger, er Nietzsches sammenbrud i Torino. Filmens sprog er fuld af litterære allusioner. Den taler følelsernes sprog, et ikke alle er fortrolige med. De forudsætningsløse, og det er desværre de fleste, står af. Tiden er uden alvor – til enhver tid.
Exklusiv intervju. Några timmar innan sitt nya besök i Argentina träffar jag i Porto Alegre på tu man hand den lika beundrade som ifrågasatte författaren till “Elementarpartiklarna” och “Underkastelse.” Den franske författaren är för närvarande en av världens mest berömda. Michel Houellebecq: El incorregible, Översättning: Stig Carlsson
Hans fiktion ligger nära verkligheten. Nästan i linje med ett reportage som beskriver de värsta mardrömmar. Han har ingen akademisk prosa och vill inte tillhöra “den sköna litteraturen.” Han har snarare en berättande prosa, som diagnostiserar vår tid. I allmänhet brukar hans ämne vara dekadans, men utan den konservative författarens kritiska synvinkel. Han ifrågasätter inte verkligheten. Han driver på den i sin riktning, förstorar den och snabbar upp den: sexturismen, den känslomässiga likgiltigheten, lyckofilosofin och den gränslösa promiskuiteten utan synbara konsekvenser. Han har påpekat, att han förebådade fallet med Dominique Strauss-Kahn – f.d. ordförande i FMI och sexmissbrukare. Till sist, “Underkastelse,” är en politisk fiktion om islamismens uppstigning till den verkställande makten i Frankrike och vars publicering sammanföll med massakern på satirtidningen Charlie Hebdo. I det här speciella fallet skulle Michel Houellebecq säga: “Jag skildrade inte den värsta mardrömmen. Den utspelade sig på en parisredaktion.” Efterräkningarna botade emellertid honom inte från politisk inkorrekthet. “Jag bryr mig inte så mycket om flyktingarnas öde, om jag skall vara ärlig mot dig.” Vid slutet av vårt samtal skkriver han på första sidan av ett ex. “Till X, den här romanen orsakade mig oerhörda bekymmer.” Tillsammans med den likgiltiga attityden, en stil med en syrlig ironi knappt märkbar, som löper igenom hans böcker.
Bara i Frankrike har hans bok sålt i 700 000 ex. I hela världen. Miljontals. Och här står vi inför ett fenomen, som inger ömhet. Rik och deprimerad och utan lust att köpa en ny jacka eller att skicka den han har på sig till tvätten. Författaren kommer till Buenos Aires för att ge en offentlig intervju och för att hålla ett föredrag om den intellektuella traditionen i Frankrike under 1900-talet. Det återstår att se, om han kommer att tala som historiker, provokativ agent eller som framstående författare, kanske Frankrikes största i den bästa traditionen av förargelseväckande författare.
