Der er, som Gary Sullivan nævner, masser af fredelige områder i Syrien. “Det er nemmere at nævne dem, hvor der er krig, end dem hvor der er fred.” Selv i Aleppo kan der se ud, som Schweizisk TV viser, hvor overklassen nyder livet i et geværskuds afstand fra krigshandlingerne. Arabere er mildt sagt ikke solidariske med mindre heldigt stillede, at islam skulle sørge særligt for de syge og fattige, er rent bullshit. Man overlader det til de fattigste at lide, og lader nogle naboer og det kristne Europa om at være solidariske. Das kriegszerstörte Aleppo zwischen Elend und Luxus.
Afrikansk muslim indfører islams billedforbud i Rom
Smadrer uvurderlige statuer i fire kirker
Italian police have arrested a 39-year-old Ghanaian man who entered several historic churches in central Rome Sept. 30 and Oct. 1, destroying a number of statues and creating panic among the faithful and tourists who were there at the time.
“Kristian Tørning, der er lektor på Danmarks medie- og journalisthøjskole, og folketingskandidat for Dansk Folkeparti, har skrevet en gratis e-bog med titlen: “Egohumanisterne – og deres totalitære identitetsprojekt”. Den er gratis som e-bog og kan også købes som almindelig bog hos saxo.dk. Det er et interessant værk, der behandler centrale samfundsproblemer fra en ny vinkel.
Ifølge Kristian Tørning hvilker egohumanismen på blot fem dogmer:
1: ”Vi er moralens vogtere”
I egohumanismens første dogme ”Vi er moralens vogtere” ligger en identitetsskabende påstand om moralsk overlødighed. På den måde giver egohumanismen sine tilhængerne en særstatus og ret til en selvforståelse, hvor de anser sig selv for moralsk rene, fordi ideologien stipulerer, at deres etiske og empatiske evner overstiger andres. Egohumanismen dikterer således, at egohumanisterne er de udvalgte, som skal beskytte moralen fra dem, der ikke er udvalgte og dermed umoralske.
2: ”Vi har ret til at hade”
Det andet dogme giver egohumanisterne ret til at føle den forbudte følelse had. I den vestlige verden er had blevet en underlødig følelse, som vi undertrykker og bekæmper. Men i kampen mod det moralske forfald har egohumanisterne ret til at hade. Når egohumanisterne hader, så effektuerer de blot deres naturgivne ret til at opretholde den globale moralske orden og føle en stærk følelse af retfærdighed, fordi de beskytter moralen i verden.
Det handler om indvandreres voldtægt i Danmark og i Sverige. I Sverige øgede antallet voldtægter 1378 procent fra 1975 til 2015. Det er flere hundredetusinde svenske kvinder. I et normalt land havde man behandlet det som en national katastrofesituation. I pseudo-feministlandet har man ignoreret det, selv når unge kvinder begik selvmord efter voldtægt. Ingen politiker er blevet draget til ansvar. Endnu.
Damen med tørklædet først i videoen, som har været i Tyskland i 40 år og taler dårligt tysk, siger: “Flygtninge? Ingen af dem er flygtinge, det er fup.” Dette er ikke undertekstet. Der er en lidt anden version af TV stationen RRB her. Jeg tog nogle billeder på stedet sidste år. Berlin-Neukölln, 14.01.2015. Se også I am Worthless — I am German.
VM I Hijab
af Henrik M. Jensen
Debatten om det såkaldte ‘VM i hijab’ – VM i skak for kvinder, som blev tildelt det køns- og religionsdiskriminerende Iran, fortsætter.
Den blev sat i gang af USA-mesteren Paikidze-Barnes, som har valgt at boycotte turneringen, og som har startet en underskriftindsamling mod et arrangement, der vil være en overtrædelse af det internationale skakforbunds (FIDE) eget charter, der bl.a. tager afstand fra diskrimination af politiske og religiøse grunde eller pga. køn.
Den tidligere mangeårige verdensmester Garri Kasparov har støttet op bag hende: “At afholde et officielt mesterskab i et repressivt teokrati, der forlanger, at alle deltagere skal bære hijab, er forkert selv for den korrupte FIDE-administration.”
Hans gamle modstander i en af 90’ernes VM-matcher, engelske Nigel Short, var en af de første til at bakke op om Paikidze, og den israelske stormester Emil Sutovski opfordrer også til at sige fra og støtte Paikidze. “Mange skakforbund ser det som et problem, men der er stadig ingen klar stillingtagen, ingen protest.”
“Syriske flygtninges” psykotiske opførsel i Canadadiske skoler
“Muslimerne hader os og overfalder os.” Islam betyder kamp for ikke muslimer. Det er en “religion”, der lærer børn at hade. Mennesker der opfører sig sådan, må ud af landet inden det lykkes dem at starte en krig. Det forekommer mig indlysende, at de politikere der pådrager os dette, skal drages personligt til ansvar. Politik kan ikke være det eneste ansvarsfri erhverv i verden. Migrant violence uncovered at MORE schools across Canada 2, 3 og 4.
“Jeg tror der skal mange flere gruppevoldtægter til [før svenske kvinder indser hvor farlige disse mænd er.] Svenske piger og kvinder er desinformerede af svenske medier. De ved ikke, hvor farligt det er at følge med en ukendt, indvandret mand….De må være mere varsomme. Forældre må tænke nøje efter, hvilke områder de tillader deres børn at færdes i. De svenske myndigheder gør intet for at oplyse indvandrerne, hvilke regler der gælder her…..Vi ser, at magten stiller sig på forbrydernes side.” (Söndagskrönika: Bristningsgränsen er læst af over 30.000, og har over 200 kommentarer.)
Eva Selsing: Racisme-kortet er den nye tabermarkør
Vi lever midt i en opinionstid. Alle har meninger om alt, næsten især dem, der har de ringeste forudsætninger for at have en. Politik er ligesom fodbold, alle mener at have forstand på det, ikke mindst de mest ignorante, der gladeligt skider på ethvert faktum. De fleste kunstnere for eksempel. Jeg værner mig mod vrøvlet ved ikke at læse eller lytte til det. Det er spild af tid, i bedste fald er det komisk. Hvorfor hidse sig op over en David Trads eller en Alternativ? Udvid din musikalske horisont i stedet, kys din kone, de fleste trænger mere til det.
»Historien er symptomatisk for den ucharmerende blanding af identitet, uvidenhed og blind moralsk fordømmelse, der udgår fra højrefløjens automathadere.«
På grund af mørket ankomst antager jeg, ville jeg finde og høre den sang, som jeg første gang hørte i Molière’s dødsscene i Ariane Mnouchkines helt magiske film for næsten fyrre år siden. Molière bæres af sine venner op af en trappe med blodet lydende ud af munden, i en scene der synes uendelig. Den tager så langt tid, at man få tid til at tænke på, om de vil redde ham eller hjælpe ham til hans himmel, og den giver en følelsen, man kender fra drømme: At træde i en evighed op af trappetrin og ingen vegne komme. Den er hypnotiserende som Andrei Tarkovskys scene i badet i Nosthlagia, hans næstsidste film eksilet.
Jeg stødte ved et fuldstændigt tilfælde på denne version med Klaus Nomi (1944-1983), en tysk rockmusiker med en fin kontratenor, der voksede op midt mellem Maria Callas og Elvis Presley samtidig med Nina Hagen og David Bowie, som han også sang kor for. Han døde i New York næsten samtidigt, som han var ved at blive berømt.
Jeg kendte ham ikke dengang, i dag han er sikkert næsten helt glemt. (Lady Gaga har dog husket ham.) Pladeversionen har bedre lyd, men koncertversionen fortæller mere om den særprægede mand. Det er fra hans sidste offentlige optræden dødsyg af AIDS. Min interesse var vakt i en sådan grad, at jeg var nødt til at se dokumentaren om ham: The Nomi Song. Den er et tidsbillede, der er værd at se.
Strøtanke om gerontokratiet
Jeg kan gribe mig i at drømme om et gerontokrati, der kunne afløse demokratiet som styreform i ti år, indtil problemerne middelmådighederne og vindbøjtlerne har skabt, er løst. Når det er sket, træder de tilbage igen, og det gør de for vi er ikke i Gaza, Tyrkiet eller Rusland. Endnu, skal man nok tilføje. Mange af vore problemer er politikerskabte, og iøvrigt ganske unødvendige. Sveriges nuværende grove sociale og økonomiske problemer, havde ikke været nødvendige. De er politikerskabte af naive, provinsielle verdensforbedrere, der troede de kunne gå på vandet.
Jeg forestiller mig erfarne personer som Asger Aamund, Bent Jensen, Lars Hedegaard, Morten Uhrskov, Kai Sørlander, Ralf Pittelkow, Karen Jespersen, Lone Nørgaard, Lene Kattrup, Ulla Nørtoft, Eva Selsing, Poul Højlund, Henrik Gade Jensen, Katrine Winkel-Holm og femten andre af lignende kvalitet. En slags Frihedsråd, kunne man sige. Jeg beklager at have indlemmet nogle yngre kvinder i gerontokratiet, men de tager det nok som den kompliment, det er.
Churchill var 66, da han for alvor trådte ind på verdensscenen. Han havde alderen til at se igennem Hitler og Stalin. Jeg skal ikke nyde noget. Jeg har alderen, men ikke temperamentet. Hvem skal vælge dem? Det skal jeg.
“Svenske politikere er blevet befolkningens fjender”
Sverige opplevde en av sine verste måneder, hvis man ser på kriminalitetsstatistikken.15 mord, 44 mordforsøk, 58 grove mishandlinger, 62 mishandlinger og 16 mordbranner. Det blir totalt 195 tilfeller av voldskriminalitet i september alene.Tallene for september skiller seg dramatisk fra tidligere måneder da tallene for april var 96, mai 104, juni 129, juli 135, august 143 og nå altså september med 195. 15 mord, 44 mordforsøk, 58 grove mishandlinger, 62 mishandlinger og 16 mordbranner – EN måned i Sverige
Professor Arnstberg skriver, at den svenske stat, den tidligere almoderlige, nu er blevet folkets fjende. Svenskerne skal ikke forestille sig, at de samme der har foranstalet dette på en generation, også kan reparere det bare delvist. Herfra bliver det kun værre. og der er to ting at gøre hvis man er svensker, især hvis man har børn:. Flytte fra landet, som mange gør, eller bevæbne sig. Gotland er lynmultikulturaliseret. På tre år er voldtægtsantallet gået fra nul til 28.
I en mailväxling skriver en skarpsynt filosof till mig att det är svårt för Sveriges medborgare att förstå att staten inte längre står på deras sida. Han syftar inte på pensionsåtaganden, a-kassa och liknande, utan på grundläggande kvaliteter som gränsskydd och rättssäkerhet. Det är åtaganden som staten i framtiden inte självklart kommer att se som sin uppgift. Tillspetsat uttryckt: I den nya världsordningen är staten folkets fiende. Nu ges ett smakprov på vad medborgarna har att räkna med. Fienden
Danske politikeres egenproducerede vold
Vi har været på samme vej som svenskerne i 33 år, og vi har ikke forladt den. Dette berører mig, fordi jeg kender en der bor præcis der. Ironisk mok har en masse politikere fra provinsen en Københavnerlejlighed på Islands Brygge. Jeg skammer mig ikke over at min første tanke var: Dette burde have ramt en af dem, hvis der var retfærdighed til. Man er kun et menneske. Også de er i færd med at gøre sig til befolkningens fjender. Tænk tanken til ende, hvis du tør.
Den 1. oktober klokken lidt i 03 bliver vores søn (30 år) og hans fire venner (tre amerikanske statsborgere samt en dansk ven) umotiveret overfaldet af otte-ti maskerede unge med anden etnisk baggrund, da de går på fortovet på Islands Brygge få meter fra vores søns hjem.
