Karen Jespersen, som var velfærdsminister og minister for ligestilling fra 23. november 2007 til 7. april 2009, bad Tina Magaard om en undersøgelse af holdninger og praksis blandt unge muslimer.
I 2011 afleverede Magaard to rapporter efter at have foretaget en stribe interviews samt gennemlæst lærebøger fra muslimske friskoler. Begejstringen blandt embedsmændene i Udlændingestyrelsen / Udlændingeservice var mildt sagt behersket. Men på styrelsens hjemmeside oplyses, at rapporterne kan læses ved anvendelse af to links.
Når man tænker på kransekagefigurerne i Sverige, tænker man de er umulige at parodiere, men Svenska Narrativ klarer det alligevel.
PEW: Muslims and Islam: Key findings around the world
Muslims are the fastest-growing religious group in the world. The growth and regional migration of Muslims, combined with the ongoing impact of the Islamic State in Iraq and Syria (ISIS) and other extremist groups that commit acts of violence in the name of Islam, have brought Muslims and the Islamic faith to the forefront of the political debate in many countries. Yet many facts about Muslims are not well known in some of these places, and most Americans – who live in a country with a relatively small Muslim population – say they know little or nothing about Islam.
Here are answers to some key questions about Muslims, compiled from several Pew Research Center reports published in recent years:
Det er meget mærkeligt, at der stadig er nogen, der efter et år ikke har fået nok af amerikansk valgkamp. Det er meget mærkeligt, at nogen overhovedet kan støtte en Clinton, hvis track record er så velbeskrevet. Det er meget foruroligende, at amerikansk MSM er gået ind og blevet Clintons private kampagnearbejdere.
Jeg håber på Trump, ikke fordi jeg synes, han er specielt vidunderlig, men fordi han umuligt kan være værre end Hillary Clinton, hvis karriere har været én lang skandale. Gud forbyde, hun også skal være præsident. Se Hillary the Movie, hvis du vil begynde at danne dig dit eget begreb om hende. Her er nogle af alle de skandaler, som også dansk presse helt har fortiet. ” Vet du inte, min son, med hur litet förstånd världen styrs,” skal Axel Oxenstierna have sagt. “Og af hvilke korrupte personer, som befolkninger lader sig manipulere til at stemme på,” vil jeg tilføje.
Iløpet av september måned ble det begått rekordmange voldelige forbrytelser i Sverige, inkludert 15 mord. Sammenlagt skal politidistriktene ha fått inn over 195 saker som kan karakteriseres som alvorlige eller svært alvorlige.Sverige opplevde en av sine verste måneder, hvis man ser på kriminalitetsstatistikken.
15 mord, 44 mordforsøk, 58 grove mishandlinger, 62 mishandlinger og 16 mordbranner. Det blir totalt 195 tilfeller av voldskriminalitet i september alene.Tallene for september skiller seg dramatisk fra tidligere måneder da tallene for april var 96, mai 104, juni 129, juli 135, august 143 og nå altså september med 195.Det tilsier en fordobling i forhold til april måned. Det er spesielt kategoriene grov mishandling og mishandling som har økt. Antall drap ligger stabilt på mellom 12 og 15 drap per måned. 15 mord, 44 mordforsøk, 58 grove mishandlinger, 62 mishandlinger og 16 mordbranner – EN måned i Sverige. Også denne dag havde sit svenske skuddrab.
France: National Guard created to battle jihadists
Hvis man ikke vil bevogte sine grænser, må man jo tage krigen inden for grænserne, når det nu engang er det, politikerne har besluttet og forfulgt i tre årtier. Resten af Vesteuropa står og vipper ind for samme skæbne. 84.000 mand er en pæn lille hær. I en flydende overgang mod borgerkrig, er det altid et definitionsspørgsmål, hvornår der er tale om krig, men få informerede personer vil efterhånden tøve med at sige, at Frankrig er i krig og har været det i nogle år.
Jeg opdagede ham i 2008-9, og lobbyede i fem-seks år, for at han skulle komme hertil. Endelig er det lykkedes. Tre gange har han været i Danmark. At han skulle komme til Stockholm, havde jeg ikke drømt om. Bliver man ved længe nok, får man mere end sine ønsker opfyldt. Se også hans foredrag i Trykkefrihedsselskabet d. 26.9.2016.
Alle har en grænse
Engelske lokalpolitiere får en besked, der ikke burde kunne misforstås. Journalister og politikere har travlt med at fordømme dem, hvis grænse er overskredet. Man ønsker kun at de besinder sig inden endnu flere får det sådan.
“Nogen dør”, skriver Dagens Nyheter om Gotland. Javist, nogen er allerede døde, ikke så helt få. Ifølge uofficielle opgørelser, jeg finder helt troværdige, er mindst 500 svenskere myrdet af indvandrere fra 1975 til 2015 (trafikdrab ikke inkluderet). Det omvendte er mildt sagt ikke tilfældet, selvom pressen får det til at se ud sådan. Læs skriften på væggen mens der endnu er lidt tid! Skriften er, at den politiske kamp er i færd med at blive fysisk “as we speak.” Også for de eneskyldige politikere. Joe Cox var et tidligt, tragisk varsel.
Ingen politiker eller multikulturalist ønsker frivilligt at indrømme, at de har afstået områder af staten, som de nu ikke længere har magt over. Det er bedre ikke at tale om det, mener de. Nogen kunne rigtignok have skylden – og få den. Men det er hvad der er sket over hele Europa, abekastningen er i gang og det er ikke et sekund for tidligt. Obertone skrev bogen La France Orange mécanique – nul n’est censé ignorer la réalité.
En af statsradioens ideologiproducerende nyhedsredaktioner opviser en helt forventet, vulgærfeministisk smålighed. Hvad med muslimer, de har næsten heller ikke fået nogen, andet end nogle fredspriser, der ikke har virket?
Man ser her resultatet af Googles samarbejde med EU. “Denne video er skjult. Vær hensynsfuld, og tænk dig godt om, inden du deler den.” Tak, Juncker, Timmermans og Mogherini. Jeg har tænkt nu.
Gotland: Generalprøve på kontroltabet
Der er store og små kontroltab i Sverige. Der er når politiets må flygte fra “ungdomsgäng” og når de bliver “fastholdt af ungdomsgäng.” Kriseniveauet er nu konstant forhøjet, men myndighederne er naturligvis ikke væsentligt dummere end vi andre, de lyder bare sådan. De har et scenarie for den helt store krise, og Gotlandsvoldtægten lignede en sådan i deres øjne. Øens anklager blev konfronteret af borgere i sit hjem, hundreder demonstrerede spontant, de afghanske formodede voldtægtsmænd blev konfronteret og filmet. Hvad så vi da myndighederne gøre?
80 politifolk kommer til øen. Lokalt politi aner ikke hvad der foregår. Det er styret fra Stockholm. Aktivisten der konfronterede voldtægtsmændene bliver anholdt, hans hjem gennemsøgt.
Internet på Gotland går ned
Debatforummet Flashback går ned. Det har jeg ikke oplevet i de fjorten år, jeg lejlighedsvist har benyttet det. Det ligger på US server, da svenske mydigheder har lukket det to gange, det har 2 mio. svenske brugere om ugen. Politi og journalister bruger det for at se, hvad der foregår i befolkningen. Det har bla. medvirket til opklaring af alvorlige forbrydelser. Det tjener nogenlunde den samme funktion for svenskerne, som BBC gjorde under den danske besættelse: Fri information og meningstilkendegivelse.
“Enculer” er et meget almindeligt ord på fransk, det er man nødt til at kende. Jeg lærte det allerede første år i gymnasiet.
Præsident Hollande, der er den mest upopulære præsident i moderne tid, har besluttet sig for at sparke lidt virkelighed ind i sin retorik. Efter dette alletiders rædselsår for Frankrig, udtaler han århundredets uderdrivelse.: “Frankrig har et problem med islam.” Angiveligt vil han genopstille, men det bliver der næppe noget af. Men nu lugter han en lille smule af den virkelige verden, den alle vi andre færdes i. Det er ikke som den svenske partilederdebat i dag og i fjernsynet forleden.
I Riksdagen har de sluppet enhver forbindelse med virkeligheden. Mange svenskere afstår helt fra at se det, det kræver for mange psykiske kræfter af dem at overhøre den omgang dilettantteater. Jeg hørte TV debatten forleden, og det første kvarter fra i dag. Det var Kinberg Batra indledende indlæg, hun har lige så meget karisma og spontaneitet som en dybfrossen poulard. Så sank jeg sammen i mismod og fremmedfølelse og gav op.
Hun var lederskribent, men studerer nu til ingeniør. Hun må være noget nær den eneste, der har haft agtelse nok for sig selv og sandheden til at nægte at prostituere sig selv i svenske medier. Hun skred og smækkede med døren. Hendes samvittighed er ikke til salg. Ufattelig sjældent i en verden af øjentjenere og luderkarle. Formgren skriver om at have set problemerne mange år i forvejen, og være blevet svindet til af den mediepolitiske elite. Om politikere, der ikke handlede i tide, men stoppede en meter før betonmuren og stadig giver indtryk af, at de har styr på andet. Det har de overhovedet ikke, det er teater, og det er dårligt teater.
Senest næste lavkonjunktur bliver Sveriges problemer helt graverende. Læs f.eks. hvad Chris Forsne skriver i dag. En familie ville forlade Sverige nu. Det er en klog analyse. Skuden kan ikke retts op, og da slet ikke af de udueligheder som sidder i Riksdagen og har skabt stuationen.
Det stora undantaget är journalister, politiker och andra som lever på opinionsbildning i det svenska offentliga samtalet. Bland dessa är det en dödssynd att göra korrekta konsekvensbedömningar. Den som 2012 varnade för konsekvenserna av den slappa svenska asylhanteringen, icke-kontrollen av ålder på ensamkommande barn som inte alls ser ut som barn, undfallenheten inför fundamentalistisk islamism, de mycket starka pullfaktorerna i den svenska migrationspolitiken – den möttes inte av ett intresserat ”jaså, vad grundar du det på, har du några belägg för din oro?”. Personer som 2012 (eller 2008, eller 2014) använde sina kunskaper och tillgängliga data och förutspådde asylkatastrofen som blev ett faktum vintern 2015, dessa personer möttes i stället av hat, förakt, fördömanden och ”skampanj”-drev.
Stine Bosse står for en liberal asylpolitik, som gør hende kontroversiel. For nogle er hun et moralsk forbillede, og for andre er hun en selvgod hykler. Hvem har ret?
Er der blot tale om en skønssag, eller ligger der en sandhed skjult i konflikten? Det kan vi ikke afgøre, blot ved at tilslutte os en af siderne. For en sådan tilslutning kan selv hvile på et bedrag. Skal det afgøres, så må det afhænge af en tvingende argumentation for en af siderne. Men kan en sådan gives? Det kan vi ikke vide, før vi har forsøgt.
For at få basis for den fornødne argumentation må vi begynde med at gøre rede for, hvorledes vi som borgere bidrager til den politiske hjælpsomhed. Det gør vi gennem skattesystemet. Dette er ikke indrettet således, at vi må bidrage med alt, hvad vi tjener ud over en elementær fælles basis. Således kunne det være, hvis vor hjælpsomhed trumfede vor selviskhed. Skattesystemet er derimod indrettet således, at vi betaler en vis procentdel af vor indtægt i skat. Det betyder, at skattesystemet opretholder indtægtshierarkiet. Den, der har flere penge før skat, vil også have flere penge efter skat. Således må det være af hensyn til vor selviskhed. Den økonomiske aktivitet ville gå i stå, hvis vi ikke fik en personlig fordel. Vi er ikke så hjælpsomme, at vi er villige til at ofre alt det, som vi har mere end det, som de svageste i samfundet må leve for.
