Hvis man går så meget op i et præsidentvalg, savner man indhold i livet. Så er politik blevet lige så vigtig som i Nordkorea eller Mellemøsten. Velbekomme! I Sverige får forældrene nu råd fra psykologer om, hvordan de skal tale med deres børn om den uventede katastrofe, der er indtruffet med valget af Trump. Det har varet over et år, jeg har beskæftiget mig tre gange med det. I går og to gange tidligere. Færdig med det. Læs hellere Asger Aamund og Morten Uhrskov.
Hvis man ikke forstår ungarnsk, skal man holde hånden klar ved pauseknappen. Transskription på GoV.
Islamist Violence Will Steer Europe’s Destiny
While visiting predominantly Muslim suburbs emerging outside nearly all northern European cities, one question keeps recurring: Why have some of the richest, most educated, most secular, most placid, and most homogeneous countries in the world willingly opened their doors to virtually any migrant from the poorest, least modern, most religious, and least stable countries?
Other questions follow: Why have mostly Christian countries decided to take in mostly Muslim immigrants? Why do so many Establishment politicians, most notably Germany’s Angela Merkel, ignore and revile those who increasingly worry that this immigration is permanently changing the face of Europe? Why does it fall to the weaker Visegrád states of eastern Europe to articulate a patriotic rejection of this phenomenon? Where will the immigration lead? […]
Fortsæt med at læse “György Nógrádi: Europe’s Fate is Sealed”
Som Michael Moore sagde. Jeg troede indtil kl 02 i nat ikke på en Trump- sejr, ligesom Brexit var en stor overraskelse indtil allersidste øjeblik. Sandt at sige er det nok så meget et nederlag for Clinton, som en sejr for ham. Havde demokraterne opstillet en anden, kunne de sikkert nemt have vundet. Clinton slog nærmest sig selv på sine gerninger, masseindvandringen, mailserveren og lidt hjælp fra Wikileaks. Trump slog næsten samtlige medier, hvilket er en bedrift så stor, at man hører amerikanske journalister kalde ham “en trussel imod demokratiet.” Journalister bryder sig virkelig ikke om at blive mindet om, at deres kampagnevirksomhed kan være så betydningsløs. Det var en sejr for demokratiet, og – jeg vover at bruge ordet en enkelt gang – anstændigheden.
Pat Condell sagde, at den største fornøjelse med Brexit, var at se The Guardians forside næste dag. Jeg hører SR Ekot’s direktesending kun for at nyde de deprimerede maddammer (af en eller anden grund. er der næsten ingen mænd ved mikrofonerne.) Alene Löfven og Wallstrøm er jo til at blive i hysterisk godt humør af. Og Politiken, Information og DR og alle disse forstå-sig-påere, der systematisk har ignoreret at beviserne på Clintons pilrådne karakter har hobet sig op, senest med de inkriminerende Wikileaks. Jeg lykønsker mine amerikanske venner, mest fordi de slap for den viderværdige bedrager og pengepuger Clinton.
Pressen forregnede sig, blamerede sig og forlod enhver fair rapportering, meningsmålingere var manipulerede eller rene ‘ønskemålinger’, demokraterne forregnede sig da de overhovedet opstillede den forhadte Clinton. Først Brexit, så Trump, og så Danmark og helst flere lande ud af EU. Vesten slår tilbage mod globalister, socialister og de snakkende klasser. Lad det blive i Tyskland, Holland og Frankrig næste gang. – Min hemmelige last, Katie Hopkins. En bedstemor med slag i:
Trump seizes clear advantage with series of battleground wins. Fox Live her. – Så skete det igen: Den etablerede elite blev væltet over ende af et folkeligt oprør – Donald Trump bliver USA’s næste præsident. Christian Egander Skov: Derfor vandt Trump.
Deja-vu
Fortsæt med at læse “Amerikas Brexit – ‘the biggest fuck you’”
Rafi Eitan: Luk jeres grænser, Europa
Som Mossad-agent fangede Rafi Eitan (89) for 56 år siden Adolf Eichmann i Argentina. Han var siden anti-terror rådgiver under den israelske premierminister Menachem Begin. Nu taler ex-spionen på en konference arrangeret af FPÖ i Wien og giver østrigerne rådet: “Stop Indvandringen.”
Fortsæt med at læse “French crew exposes islamic abuse of The Yazidi”
Tyske journalister er saglige og grundige. De forklarer loyalt, hvad der er meningen med det hele., så læs artiklen, I der foreslår, at Uwe hører hjemme på psykiatrisk afdeling. Nu håber vi ikke, politiet er lige så grundige og står ved færgeafgang her fra Rostock om lidt. Jeg har trøstet Uwe med, at han er professor i Køln inden tre år.
Ingen af os havde kalkuleret med pressen, men nu er historien i mange tyske medier. Det foregik ved, at Uwe blev ringet op af den lokale avis nogle timer efter aktionen, og så er de ellers gået frem efter screenshots fra min video. Provokation an Schlosskirche Dieser Mann klebte seinen Penis an Luthers Thesen-Tür. Focus: Dänischer Künstler klebt seinen Penis an Luthers Thesen-Tür. Også i Die Presse og News.de. Videoen er på to døgn set af over 10.000 mennesker.
Svenskarna kan komma att vara i minoritet i Sverige redan 2025
Beroende på hur snabbt regeringen tillåter invandrarna fortsätta välla in i landet kommer svenska folket inte längre utgöra majoritetsbefolkningen mellan 10 och 15 år fram i tiden, skriver han på sin Facebooksida.
“Oavsett om man tycker att det är bra eller dåligt är det ett fascinerande historiskt experiment som vi observerar i realtid”, konstaterar han krasst. Sanandaji: Svenskarna kan vara i minoritet redan 2025
Hizb-uT-Tahrir’s årsmøde i Korsgadehallen 6.nov 2016
Fortsæt med at læse “Mann klebte seinen Penis an Luthers Thesen-Tür”
Se mere om det fremragende arrangement, der fandt sted på Grand Hotel i Stockholm, og som den totalitære svenske venstrefløj naturligvis gjorde alt for at forhindre. Selv har jeg kun fulgt overskifterne, da jeg ikke er hjemme, men I kan se hele den nedværdigende forestilling her. – Pristagaren Vaclas Klaus skrift Folkvandring nu på svenska, Former Czech President Klaus: EU Resembles Old Communist Regime. Se nedenfor Nigel Farage og Jimmie Åkessons taler:
Fortsæt med at læse “Vaclav Klaus: EU Resembles Old Communist Regime”
Artist Uwe Max Jensen in, Wittenberg, 2016 by dm_4ffe277495b5a
Uwe Max Jensen aktionerede i Wittenberg, tvang nogle smil ud af de lokale og undgik at blive arresteret. Efter aktionen løb den nøgne kunstner de 300 ned ad Schlossstrasse til torvet ved det gamle rådhus, og hjem til pensionatet ved Elben, 300 meter til. Ganske frisk i temperaturer i nærheden af frysepunktet.
Vi ankom alt for sent til Wittenberg i går, og det var nærmest et mirakel at det kl 3.50 i nat overhovedet lykkedes os at banke en pensionatsejer op, så vi kunne sove og være friske. Når man er her, er der mange stedet i umiddelbar nærhed, hvor jeg gerne ville være i morgen: Leipzig, Weimar og Potsdam står på ønskelisten, så må jeg se, hvad fem mand kan blive enige om i morgen. Dagens sidste opgave er at støve en restaurant op, der serverer en rigelig gang vildsvin.
Uwe streaker’ ned ad hovedgaden i Wittenberg. Der findes kun det ene foto, da vi var helt uforberedte på, at han ville løbe byen rundt.
Lauren Southern of TheRebel.media looks at the demographic data to see if the Right is right about the decline of Europe. The Rebel
Se også EU, Romerriget og den kommende krig og The Fall of Rome: Modern Parallels.
Tyskland takker Østrig for lukningen af Balkanruten
– fra udskamning til ros på under et år. Nu skal vi bare høre Juncker og kommissionen sige det samme. Alle kan blive klogere, få dog så langsomt som politikere. Jeg er på farten, så der bliver ingen oversættelse fra tysk. Deutscher Staatssekretär: “Bin Österreich dankbar”, Berlin lobt nun Wien für Schließung der Westbalkan-Route
Lars Bern og Jan Tullberg
Med i programmet är en ny gäst, industrimannen Lars Bern, som har ett förflutet som företagsledare i kända svenska företag. I programmet deltar också vår välbekante och uppskattade gäst Jan Tullberg som är docent i Företagsekonomi. Jan Sjunnesson är programledare. Vi diskuterar vad som händer i svensk industri och hur det står till med lojaliteten med Sverige hos svenska politiker och företagsledare.
af Henrik M. Jensen
Den helgenkårede Frans af Assisi er kendt for at være de fattiges og dyrenes beskytter. Og i den politiske korrekte nutid har det givet grobund for dyrkelsen af Frans som en økologisk bevidst hippie, der barfodet vader rundt i genbrugstøj og giver penge til tiggerne.
Men Frans var også en stridsmand, der drog ud i verden for at udbrede evangeliet, stifte nye afdelinger af sin munkeorden og omvende hedningene. Og en god lejlighed bød sig, da pave Honorius 3. i 1217 iværksatte “det femte korstog”, der var svar på en række angreb mod især italienske kyster, foretaget af muslimer, der opererede fra Nordafrika.
I 1219 sluttede Frans sig til en hær af korsriddere, der belejrede Damietta i det nordlige Egypten. Han kom dog ikke som korsridder, men som en troens ridder. Og målet var at omvende Muhammeds tilhængere til Kristus og på den måde skabe fred i Middelhavet og på sigt befri Det hellige land.
Hans plan var at overskride fronten mellem de to hære og få audiens hos sultan al-Kamil, der opholdt sig inde i Damietta. Han blev advaret mod planen, da sultanen kort forinden i et slag havde dræbt 5000 kristne og i øvrigt havde udlovet en dusør for hvert kristent hovede, der blev bragt ham. Det holdt dog ikke Frans tilbage og sammen med en anden munk, Illuminato, søgte han ind i den belejrede by, hvor de, efter at være blevet mishandlet og lagt i lænker, lykkedes at blive fremstillet for sultanen, som var nysgerrig efter at lytte til en, der havde risikeret sit eget liv for at frelse hans. Frans begyndte at prædike og sultanen lod ham fortsætte trods hans muftiers råd om at slå den gale munk ihjel.
Stop verden – afsted til Wittenberg
“The trouble with fiction… is that it makes too much sense. Reality never makes sense.” – Aldous Huxley.
Vi er nærmest slyngelstuen, der drager af sted til Tyskland. Jeg tænker på, at stå af i Berlin på hjemvejen og blive nogle dage, men det afhænger af dagsformen og indskydelser på mandag. Nogle dage på hotellet i Anhalter Strasse til at tale, drikke, spise og fotografere tysk, ser jeg for mig. Kontoret er uhyre tansportabelt: En Chromebook med en smartphone som hotspot, og to minimale kameras. Samlet rejsevægt måske 1.5 kg. De næste par dage er det på Snaphanens Twitter og Facebook, det foregår, men jeg håber der bliver tid til at kigge ind her.
Jeg regner med at fortsætte Snaphanen mindst ti år til, Det er for sent at flygte nu, selvom tanken har strejfet mig. Hvad jeg derimod vil lave fra dag til dag, kan jeg ikke love noget om, da jeg aldrig ved det selv. Noget er planlagt i forten dage, noget bliver til på ti sekunder. Man bliver vel også lidt langsommere med alderen, især når man opdager at helt tvingende nødvendige ændringer i politik, kan tage 25 år. Jeg ved ændringerne kommer – de kommer milimetervis hele tiden – men kommer de i tide, eller når også vores befolkning er radikalt og irreversibelt ændret til det værre?
Der er kommet annoncer på, for i denne måned bliver jeg pensionist, og for 8.200 om måneden bliver der ikke mange rejser og meget nyt hardware. De giver dog foreløbig kun 500 kr. om måneden, som plus de mange små og større Pay Pal beløb har holdt bloggen oven vande i nogle år. Klik på annoncerne, køb gennem dem og skriv jer op til deres nyhedsbreve, nogle giver kun penge på den måde.
Jeg kan ikke takke bloggens støtter nok, men jeg sigter på at annoncerne skal give helst fire gange mere. Det kan komme til januar, hvor et større portalsamarbejde mellem nationalt sindede mediefolk, skulle give en synergieffekt både i læsere og annoncører.
Ingen bliver rig af at drive medier i lille Danmark, men målet er også blot at holde skruen i vandet. Mere om projektet, når det er i luften. Bloggen er min ølkasse at stå på, men jeg har altid gerne lånt den ud. Den har et efter danske forhold ikke helt lille og udsøgt publikum på fra 5-50.000 enkelte gange. Men det er gode læsere.
Mange års mest omtalte ikke-bog
Peder Jensen/Fjordmans bog var voldsomt omtalt inden den udkom. Efter at den udkom var der næsten igen anmeldelser i norsk MSM. Jensen redegør for den interessante “modtagelse”:
Første opplag av min bok Vitne til vanvidd ble publisert i midten av desember 2015. Det er fremdeles mulig at det kan komme flere bokanmeldelser. Når det nærmer seg ett år etter utgivelse synker derimot sjansen for dette. I november 2016 er det tid for å oppsummere hvordan reaksjonene på min bok har vært så langt.