Terror dengang og nu
af Henrik M.Jensen

Dagen før 14.februar var jeg på biblioteket, hvor jeg – ved alle tilfælde – lånte Bent Blüdnikows bog fra 2009 Bombeterror i København – Trusler og terror 1968-1990.

Bogens omdrejningspunkt er bombeattentaterne 22.juli 1985, der først ramte et amerikansk luftfartselskab ved Vesterport og få minutter senere synagogen i Krystalgade.

Dette angreb var, indtil 14.februar, det værste terroranslag i København siden besættelsen, og også dengang var gerningsmændene arabiske muslimer.

Men hvor terrorhandlingen i Krudttønden var et anslag mod ytingsfriheden og terroristen født i Danmark, var bomberne i 1985 direkte kædet sammen med Israel/Palæstina-konflikten, og de tre gerningsmænd boede i Sverige.

Fortsæt med at læse “Pat Condell: Free speech on campus”

Hvis man synes, ‘folkemord’ lyder bombastisk, skal man huske på at folkemord er meget andet end mord på fysiske personer. Når oprindelige englændere og svenskere er i mindretal i London og Malmø i dag, og bliver det i mange andre europæiske byer i dette årti, falder det mageligt ind under flere af de 26 definitioner på folkemord, man kan se her. Dette har de ikke besluttet, det er blevet påført dem. Fra den polske jurist Rafael Lemkins definition:

Generally speaking, genocide does not necessarily mean the immediate destruction of a nation, except when accomplished by mass killings of all members of a nation. It is intended rather to signify a coordinated plan of different actions aiming at the destruction of essential foundations of the life of national groups, with the aim of annihilating the groups themselves. The objectives of such a plan would be disintegration of the political and social institutions, of culture, language, national feelings, religion, and the economic existence of national groups, and the destruction of the personal security, liberty, health, dignity, and even the lives of the individuals belonging to such groups . . ..

Svenskere beregnes med den nuværende udvikling til at blive et mindretal i Sverige i midten af dette århundrede. Englændere ligeså. Bryssel er en muslimsk flertalsby om 15 år. Danmark har intet værn mod at befinde sig i en ‘svensk situation’ med 100.000 asylsøgere om året. Eller 200.000 for den sags skyld.

Politikerene fabler om, at “der lige nu kommer mange asylsøgere.” Nej, der kommer flere næste år og næste igen. Når noget så ekstremt kan ske, at vi bliver i mindretal, taler vi om noget andet og mere end “diversity” og “humanisme,” vi taler om mord på nationer og historiens mest succesrige kultur. At nogle nutcases hilser det velkomment, bør ikke få os til at tro, at det er det flertallet ønsker. ‘Intelligentsian’ er som sædvanligt de mest forrykte, det slår aldrig fejl. Den norske sociolog Thomas Hylland Eriksen er berygtet for at have sagt dette:

“The most important thing to do right now is to “deconstruct the majority [population] so thoroughly that it can never be called the majority again.”

Fortsæt med at læse “The Endgame – White Genocide (2015)”

Copyright Julia Caesar och Snaphanen Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Av Julia Caesar

Är du trött på att plugga? Drömmer du om att leva i ett varmt härligt klimat? Gillar du långa mörkhåriga främlingar som verkligen bryr sig om dig på det där mysiga, traditionella machoviset? Spännande möjligheter väntar på just dig. Unga flickor är mycket efterfrågade som jihadbrudar på några av världens allra hetaste platser. Din egen helige krigare, svettig efter allt dödande på slagfältet, väntar ivrigt på att få vila ut i din svala, lugnande famn.

Tre skolflickor från England; Kadiza Sultana, 16, Shamima Begum, 15, och Amira Abase, 15, (bilden ovan) rymde i förra veckan från sina hem i London och tog sig via Turkiet in i Syrien för att ansluta sig till IS (Islamiska staten). Alla tre var elever vid den framgångsrika skolan Bethnal Green Academy i östra London och har toppbetyg. I december reste en annan tonårsflicka från samma skola till Syrien.

Kvinnobrigaden sköter bordeller med sexslavar

Minst en av de tre förrymda flickorna, troligen fler, har värvats via Internet av Aqsa Mahmood, en 20-årig kvinnlig islamist. Hon är uppvuxen i Skottland men har på kort tid gjort karriär inom IS och ansvarar för kvinnobrigaden al-Khansaa som sköter en av bordellerna där tillfångatagna yazidiska flickor och kvinnor från Irak hålls som sexslavar. Men kvinnobrigaden tjänstgör också som moralpolis som ser till att kvinnor är ordentligt inlindade i tygmassor och inte går ut utan manlig eskort.

“Vi kan föra dig tillbaka till 1400-talet”

Allt fler unga kvinnor reser frivilligt till Syrien och Irak för att delta i IS’ och andra islamistiska terrororganisationers blodbad på civila. Den kända brittiska journalisten Allison Pearson skriver i The Telegraph med skarp ironi om flickor som i likhet med Shamima, Amira och Kadiza känner sig lockade att ansluta sig till striden för ett islamistiskt kalifat:

“Om du tycker att livet på 2000-talet är lite för mycket för dig – förtvivla inte. Vi kan föra dig tillbaka till 1400-talet fortare än du hinner säga halalbröllop. Är du sexuellt frustrerad för att dina gammaldags föräldrar inte låter dig ha en pojkvän och integreras i Storbritanniens “dekadenta kuffarsamhälle”? Med heltidstjänst som jihadbrud får du regelbundet sex med din helige krigare.”

Regelbundna barbecues på krigsfångar

Du får ett hus som du har full frihet att lämna – men bara vid speciella tillfällen och åtföljd av en charmig manlig vakt. Klädkoden är generös och låter dig bära slöjor i dubbla lager, löst sittande tygtält i golvlängd samt trendiga handskar. Oroa dig inte för slöjorna. Du kommer visserligen inte att se någonting när du går ut. Men det är kanske bäst så. Dessutom kommer din vakt att hålla och leda dig.

Förutom enkel biljett till Syrien får du följande förmåner:

Du får delta i regelbundna barbecues (på krigsfångar).

Krigsbyten – tillfångatagna kvinnors kläder och andra ägodelar – blir dina.

Många tillfällen att möta nya intressanta människor och se på när de får sina huvuden avskurna.

Idealiska kvinnliga kandidater är mellan 9 och 19 år. Känslighet för blod en nackdel.

Har dominerat brittiska media

De tre skolflickornas rymning har dominerat brittiska media den gångna veckan, i synnerhet BBC. Skulden har omväxlande lagts på migrationsmyndigheterna som misslyckades med att fånga upp dem, flygbolaget som släppte dem ombord på planet på Gatwick och polisen som inte reagerade omedelbart.

Premiärminister David Cameron har sagt att flickornas försvinnande är “djupt oroande” och att “vi alla har en uppgift att stoppa människor från att få sina sinnen förgiftade av denna skrämmande dödskult”.

“Men har vi verkligen det?” frågar Allison Pearson.

“Jag vet inte hur det är för er, men min förmåga att utöva inflytande på muslimska tonåringar som gillar att slå sig ihop med islamistiska massmördare är en aning begränsad.”

“De valde att resa och sälla sig till barbarerna”

Hon konstaterar att de tre nya IS-rekryterna genomgående beskrivs som “naiva” och misstänker att britterna är dödströtta på att bekymra sig för de här flickorna som alla är A-studenter och borde begripa bättre. Bilderna från övervakningskamerorna på flygplatsen visar tre självsäkra unga kvinnor som med målmedvetna steg går mot sitt öde.

“Jihadbrudar är inga blyga violer.” (Expert i brittiska Radio 4).

Shamima, Amira och Kadiza hade turen att få växa upp i ett fredligt land. De har haft fördelen att ha tillgång till utbildning när tiotals miljoner muslimska flickor i andra delar av världen är utestängda från skolgång. I sitt surfande på nätet måste de här flickorna definitivt ha sett videos som får magen att vända sig ut och in, bland annat IS’ halshuggning av 21 koptiska egyptier i Libyen. Ändå valde de att resa och sälla sig till barbarerna, skriver Allison Pearson. Alla fri- och rättigheter som de haft i ett demokratiskt land bytte de lätt ut mot fångenskapen som Allah’s brudar.

Flickorna har setts i IS-kontrollerad stad

Åtminstone några av IS’ förintelsemaskiner i Syrien kan i och med Kadizas, Shamimas och Amiras ankomst få sina sexuella behov tillgodosedda på frivillig väg mellan de hårda arbetspassen med halshuggningar på slagfältet. Eller efter det strävsamma jobbet med att kasta ut homosexuella från höga torn mot en säker död.

Flickorna har setts i staden Tal Abyad, längst upp i norra Syrien, som sedan i juni förra året kontrolleras av IS. De kan också vara igång med sina nya islamistiska liv i IS’ starkaste fäste Raqqa söder om Tal Abyad, där livet är en pågående mardöm i IS’ regi.

“Naturligtvis bör vi ha medkänsla med flickornas familjer” skriver Allison Pearson. “Men för flickorna själva – jag är inte så säker. Som man bäddar får man ligga.”

Minst en av flickorna värvad på nätet

Fortsæt med at læse “Söndagskrönika: Allah’s brudar”

(Indslaget begynder minut 18:15) – Økonomen Tino Sanandajis kommende bog med den ovennævnte titel, der er blevet crowdfunded fordi ingen svenske forlag naturligvis ville udgive den, kommer på engelsk og svensk. Når den udkommer i Sverige, vil den blive tiet ihjel som dusinvis af andre systemkrititiske bøger, men den vil blive spredt af alternative nyhedsmedier, som er blevet det hensygnende svenske demokratis åndehul. I Danmark vil “Den Moralske Supermagt” sandsynligvis blive anmeldt.

Det er fint, han kommer i radioen i Danmark selvom det kun er 7-8 minutter, for det er væsentligt hvad han siger. Noget af det – ikke det fagøkonomiske – har jeg sagt og skrevet offentligt i femten år: Svenske politikere lyver om indvandringen så det står efter, de er smækfulde af løgn, nogle fordi de er inderligt uvidende, andre fordi de står ret og følger partilinjen og partilederne fordi de vil holde befolkningen hen i uvidenhed om effekterne af det, de foretager sig.

Sanadaji er så desillusioneret over svenske politikere, at han er gået fra Moderat – til sofavælger. Han kommenterer selv sin medvirken i radioen på sin blog her: Kolumn i Realtid, medverkar dansk Radio24syv. Der tales engelsk i indslaget efter Sanadaji’s ønske.

I dag skriver David Trads en mageløs naiv tekst med titlen. Bare vi var mere som svenskerne. Hvor skal man begynde og slutte med en forudsætningløs, spejlblank person som Trads? Hvis han nøjedes med at skrive om ting, han ved noget om, ville folk tro han var kløgtig. Nu sætter sig indtrykket af ham, som en person, der blamerer Jyllands Posten.
»Jeg var i Danmark, men følte mig hensat til Sverige«

Jalving interviewer Göran Adamsson, forfatteren til ”Svensk mångfaldspolitik – En kritik från vänster”, endnu en bog i rækken, svenske medier har ignoreret totalt. Har var til sørge- og fakkeltog ved Krudttønden, en begivenhed jeg ikke ville møde op til for penge, selv om jeg ikke havde været forhindret. Vi kan ikke udtrykke sorg, vrede eller endda glæde mere, vi er afkoblede fra vore rødder. Ikke engang statsministeriet kunne finde nogle sange at lade folk synge, der var lejligheden værdige.

Magtfuldkommenheden hos vor tids politikere og intellektuelle kommer til udtryk ved, at de aldrig bliver vrede. Den svenske sociolog Göran Adamson spejler Danmark i Sverige.

Fortsæt med at læse “»Moral Superpower« – Tino Sanandaji i dansk radio”

Emwazi and the London schoolmates who became militant jihadis, Jihadi John: Student record of Mohammed Emwazi leaked, Well-educated ‘Jihadi John’ no surprise to experts. Cameron lover at jage forbryderen og sadisten til verdens ende, så vi ser ham nok ikke i en retssal. Se også En helt normal familie. Engelske politikere kæmper nu – ligesom danske – med skyggen af deres egne beslutninger, som de tog uden at konsultere befolkningen. Står vi sammen med dem? Det kan i høj grad diskuteres.

Lars Vilks: Solen gick ned i Karlstad

Lars Vilks’ indstillede forelæsning på Karlstad Universitet er nu over alle svenske medier med et døgns forsinkelse sammenlignet med resten af verden. Det er som om, nogen Big Brother har trykket på en knap og givet dem lov. Den virkelige grund til den mærkelige forsinkelse, kan jeg ikke give, men den er ikke uden fortilfælde. Måske tænker de bare langsommere, inden de formulerer sig. Expressen er befriende klar i mælet: Terroristerna ska inte få tysta Lars Vilks.

Fortsæt med at læse ““Jihadi John” Demolishes the “Root Causes” Theory”

This is the original studio video during which Gould recorded Bach’s Goldberg Variations in 1981 which was released on CD. This video originally appeared on Google Video, but was taken down when that service was discontinued.

Jeg kan ikke i det store hele døje popmusik, jeg synes, det er lidt pinligt, at voksne mennesker fylder deres ører med noget så primitivt. Dengang aviserne havde råd til at have lidt sære personer ansat, kaldte musikanmelderen Robert Naur den “denne udstyrsafhængige musik.” Nu har de ikke råd til en personlighed som Ulrik Høy. Vor tids “kulturpersonligheder” hedder David Trads og nulliteten Michael Jeppesen. En hel karavane af lastbiler og busser ankommer med stjernerne, og hvad der sker rent musikalsk, kunne have været på ladet af en budcykel. Det kan være alderen, der gør at man trættes. Gentagelserne.

Popmusik er gentagelser af virkelig minimale temaer, ligesom politik er. Af og til kommer der nogle nye pompøse modeord- og udtryk til svarende til stjernernes lastbilkaravaner. Lige i øjeblikket siger alle abekattene “i forhold til”. De siger det op til tre gange på en enkelt sætning. Prøv at læg mærke til det, og du bliver idiot med tics og allergi ligesom jeg. Hvis man udtrykker sig i klicheer og modeudtryk, har man sandsynligvis ingen egne tanker, og man kan ikke fordre andres opmærksomhed.

Om sex, der jo også er populært, skrev Schopenhauer noget i retning af “det må have været Guds onde ironi, at mennesket skal formere sig på så fornedrende en måde.” En rigtig hyggespredende betragtning, der heller ikke er i tråd med nogen opinionsmåling, men som man ikke desto mindre godt kan sætte sig ind i, når man er kommet over de værste hormonale plager.

Jeg hører altid SR.2 klassisk eller NDR klassisk, når jeg arbejder eller når jeg bare mediterer. Man kan være i musikken eller i egne tanker, alt efter hvad man vælger. Man bliver ikke invaderet, opmærksomheden er fri, man er ikke på vej til noget, og man hører musik, man ikke kendte i forvejen. Hvis man kan træde ind og ud af tiden, er man fri. Hvis man er bundet af f.eks. det politiske, er man en tremmekalv i et sygt samfund. Det er også islams grundlæggende forbandelse. at alt er politik. Det kan ikke reformeres bort, for da bliver der ingenting tilbage.

Vi lever mere i en opinionstid end nogensinde, alle kræver din opmærksomhed, og hvad de fleste har at tilbyde, er ret beskedent. Man skal virkelig håndplukke. Med Bach er man bare et menneske i den store strøm, der kommer  og går. Man melder sig ud af tiden og nyhedstrømmen og ind i menneskeheden. Den har ingen meninger, den har ikke travlt, den har ingen deadline, medmindre man tror på Dommedag.

Jeg ærgrer mig stadig over, at hans Frauenkirche i Dresden var lukket, da jeg var der i januar. EU tror, Beethoven inkarnerer Europa, men vores sjæl er Bach’s ophøjede tro og inderlighed. Uanset at vi er på flugt fra den.

Sydøstasiens biksemad

Fortsæt med at læse “At træde ud af tiden”

Debatten i danske medier er second to none i Europa, i modsætning til Sverige nedenfor. Synd bare, at en syndflod af bøger og kronikker de seneste femten år, ikke synes at have påvirket Folketinget det fjerneste. Hvad angår landets skæbne, er det skrevet i vand ligesom denne blog. Danmark og Norge har et åbent vindue på en ti-femten år, inden vi besegler den demografisk ligesom Sverige. Jeg sporer ingen rigtig politisk vilje til at gribe en chance, der aldrig kommer igen.

Mens kommunismen var religion forklædt som et politisk system, er islam et politisk system forklædt som religion. Hverken kommunismen eller islam er således, hvad de giver sig ud for. Kommunismen var ret beset en tro på frembringelsen af et klasseløst samfund. Islam er ret beset en politisk model for et guddommeligt regime. Der er et stærkt element af fup og forblindelse involveret i begge fænomener. Ligesom i kommunismen ligger der i den islamiske bevægelse, der kom til Europa for 30 år siden takket være den irreversible masseindvandring fra Mellemøsten og Nordafrika, en forstillelse. Den spiller med fordækte kort, ligesom de muslimske ”kulturforeninger” herhjemme, der for manges vedkommende reelt er revolutionære celler, som arbejder for radikalisering og fundamentalisme på linje med de mest bogstavtro moskéer. Disse foreningers og moskéers bagmænd er ikke ”rodløse” enkeltindivider på jagt efter en identitet, sådan som vi har for vane at sige, men udgør kernen i et kollektiv med lange rødder tilbage til Koranen og Muhammeds eksempel, som forlener dem med vrede og politisk idealisme. De drømmer om et helt andet samfund domineret af hellige mænd, ikke blot et religiøst liv.

Hvor kommunismen i virkeligheden apellerede mest til idiotiske intellektuelle og ikke til ret mange almindelige mennesker, udgør islam en voksende appel for muslimer i Europa. De er kommet hertil i et tempo og omfang, som af fremtidens historikere vil blive kaldt en folkevandring, men de har taget islam med og gør den gældende politisk, kulturelt og socialt. Det går over al forventning. En ny trojansk hest. Mens kommunismen var religion forklædt som et politisk system, er islam et politisk system forklædt som religion.

Sveriges intellektuelle ‘utanförskap’

Jeg har skrevet, at jeg betragter Sverige som et teaterdemokrati, og ytringsfriheden som pseudo. Det er ikke talemåder, men iagttagelser gjort over 40 år. Næppe i noget andet vestligt demokrati bliver de bedste hoveder holdt ude af den offentlige debat, fordi de har meninger der ikke deles af en lille magtelite og deres censorer og lakejer, journalisterne. Der indtræffer enkelte undtagelser, men det er mediernes alibier for alsidighed. Der sker derfor stort set intet af interesse i svenske medier, det er ude i blogosfæren og på debatfora, det brænder på. Det er vel derfor nabolandenes politikere og journalister ikke har opdaget, hvilket pseudodemokrati Sverige er.

To af de højtkvalificerede, udelukkede er Lars Bern og Karl Olof Arnstberg. Der er andre, også de der er emigreret eller er gået i indre eksil. De to nævnte er så gode, at de ville være selvskrevne essayister i Weekendavisen, hvis de var danskere. Det er derfor en kær pligt, at henlede opmærksomheden på dem. Lars Bern: Blir den tysta statskuppen slutet för folkstyret?:

Fortsæt med at læse “Jalving: En Trojansk Hest forklædt som religion”

Umiddelbart er historien fuldstændig luft på svenske nyheder, mens mange engelsksprogede har den. Det står ikke engang i de lokale VF eller NWT, så jeg ved ikke, hvor verdenspressen har det fra. Jeg leder efter en nærmere begrundelse på steder som Muslimiska Studenter vid Karlstad Universitet og hvor det kan tænkes. De studenter mener forresten, at “ISIS er en sionistisk idé.” Det var på det universitet, Vilks blev angrebet i 2012. (Opdatering: Et døgn senere har DN “nyheden.”)

A Swedish university has declined to host a lecture by an artist who caricatured the Prophet Muhammad after a gunman attacked a similar event in Copenhagen. Karlstad University spokesman Joachim Gustafssson says the event with Lars Vilks was turned down because “we cannot guarantee security.”

A local foreign policy association had invited Vilks to talk on March 17 about freedom of expression following the Charlie Hebdo attack in Paris.Organizer Paula Holst called the university’s decision “a victory for extremism and terrorism,” but said she believed the event would go ahead at another venue in Karlstad. AP og FOX 4

Mario Vargas Llosa: Lykken, ha, ha

Översättning: Stig Carlsson från La felicidad, ja, ja

I Danmark, ett av världens mest civiliserade länder, är säkerheten oviss och ingen kan där gå helt säker från risken att bli mördad på grund av den våg av fanatism, som sprider sig över världen.

Samtidigt som jag förberedde mig att skriva den här artikeln, läste jag någonstans om en världsomspännande enkät, där man hade kommit fram till att Danmark var det lyckligaste landet på jorden. Då kom jag att tänka på en novellsamling med titeln “La felicidad.. ja..ja (Lyckan..ja..ja), skriven av min vän Alfredo Bryce. Titeln passade, som hand i handske för mitt syfte – nämligen att förlöjliga enkäten – under tiden inträffade det dubbla attentatet i Köpenhamn, där två danskar fick sätta livet till. En regissör och en judisk vakt vid en synagoga. Tre poliser sårades.

Kan man tänka sig en tydligare demonstration, att det inte finns, aldrig har funnits, inte heller kommer att finnas “lyckliga länder.” Lyckan är inte kollektiv, utan individuell och privat – det som gör en person lycklig kan göra många andra olyckliga och viceversa – och historien är full av exempel, som visar att alla försök att skapa lyckliga samhällen – att ta ner paradiset på jorden – har frambringat verkliga helveten. Världens regeringar bör ha som målsättning att garantera frihet och rättvisa, utbildning och hälsovård, skapa jämlika möjligheter och social rörlighet, reducera korruptionen till ett minimum, men inte lägga sig i ämnen som lycka, kallelser, kärlek, frälsning eller trosövertygelser som tillhör den privata sfären, där lyckosam variationsrikedom bör råda. Denna skall respekteras, ty alla försök att styra den har alltid varit en källa till olycka och frustration.

Fortsæt med at læse “Vilks ikke velkommen på Karlstad Universitet”

Mesopotamien, landet mellem de to floder, ser vi i Vesten som civillisationens vugge for 3100 år siden, idet vi ser bort fra Kina. De kulturelle efterladenskaber der, er hele verdens arv. Hvad der foregår her på filmen i Mosul, har ikke en nazist eller kommunist gjort. Samlingen af assyrisk kunst i Berlin, som jeg lige har set i januar og som skyldes tyske arkæologer omkring år 1900, blev omhyggeligt gemt af vejen for bombardementerne under krigen.

Dette er depraveret i sin helt egen kategori, og det er set før under islams herrefolk: I Baghdad, Cairo og Afghanistan. “De rene” vil rense verden ved at slå den ihjel, både de levende og historien. Det er så sygt, som det overhovedet bliver. Hvor islam går frem, breder ørkenen sig, skrev Søren Espersen for nogle år siden. Disse personer vil ligesom den københavnske terrorist gerne dø og møde deres gud. Vores job bør være at arrangere mødet for dem.

ISIS thugs take a hammer to civilisation: Priceless 3,000-year-old artworks smashed to pieces in minutes as militants destroy Mosul museum. Skulle You Tuben blive taget ned, er den på MEMRI.

Sympati for terrormord

Selvom de fleste ikke skrider til handling, ser man umiddelbart at potentialet for mere terror er enormt og formentlig underrapporteret i målingen, da mange ikke vil svare og en del siger, hvad de tror intervieweren vil høre. Bare at holde volden på det nuværende niveau – hvis det er muligt, hvad jeg ikke tror – vil grundlæggende ændre os, og det næste skræmmende perspektiv er lige om hjørnet: At indfødte europæere går til angreb på muslimer i mere organiseret skala.

Alt det, vi ‘populisterne og ekstremisterne’ har advaret imod, ville være gået i opfyldelse. Ved et udbrud af sådanne konflikter, vil næsten samtlige danske politikere se sig selv i en meget, meget kedelig situation. Det ved Holger K godt. I går besøgte Holger K Nielsen håndvasken, han tørrede helt som forventet  hænder i “dele af højrefløjen.” Hvilken  forudsigelig ynk, hvilket fejgt skvat.

Alt i alt en politikerskabt situation, der kan skride frygteligt ud af kontrol, og næppe kan undgå at gøre det heller. “The supreme function of statesmanship is to provide against preventable evils,” sagde Enoch Powell. Europæiske politikeres skyld i det som kommer, er centnertung som Ole Hasselbalch gjorde opmærksom på i går.

The majority of British Muslims oppose violence against people who publish images depicting the Prophet Muhammad, a poll for the BBC suggests.

The survey also indicates most have no sympathy with those who want to fight against Western interests. But 27% of the 1,000 Muslims polled by ComRes said they had some sympathy for the motives behind the Paris attacks.

Fortsæt med at læse “Nihilisme: Mere sygt bliver det ikke”

Selvom det ikke bliver sagt, skal man nok ikke regne med, at tilbuddet om at rejse frivilligt, gælder i evig tid. Lader politikerne de nuværende tendenser fortsætte, skal man kunne forrestille sig hvad som helst.  Muslim mayor of Rotterdam, ‘Accept norms or you better leave’. Han uddyber i l’Express: Ahmed Aboutaleb: “L’islam doit se remettre en question”

En journalistisk raritet

På otte et halvt minut hører man Johan Andersson på Granskning Sverige, et borgerinitiativ der bare bliver bedre og bedre, alt det svenske journalister har forsømt i mange årtier: At stille saglige, faktuelle men ubehagelige spørgsmål – og holde fast. Deres interviewpersoner, der er fuldstændigt uvante ved faconen, plejer at smide røret på efter 2-3 minutter. Den forhenværende justistminister holder i over otte minutter,  det skulle hun ikke have gjort. En fest at høre på.