Bayern: Blandt 1000 flygtninge, nul asylberettigede
Asylansøgere strømmer til EU – men ikke til Danmark, kan man læse idag. Det er jo gode nyheder, de holder måske et halvt år til, eller måske endda til en ny regering er valgt. Men der er NUL danske politikere, der har noget mere langsigtet svar, der er indrettet på at hamle op med de kommende års stigende asylstrøm. Vi hopper fra tue til tue, og politikerne håber befolkningen forholder sig passiv, mens de ødelægger landet så langsomt som de tør for EU og FN. Im Januar in Bayern unter 1000 “Flüchtlingen” NULL Asylberechtigte!
Den danske forfatteren Carsten Jensen var torsdag gjest på Norsk Redaktørforenings årsmøte. Det slo meg som en meget sigende og spesiell invitasjon. Jensen er ikke lenger den kontroversielle stemmen som liver opp debatten. Etter fredag 14. februar omtales han som ekstrem.
Terroren var altså danskenes egen skyld. Med sin karikaturstrid og skarpe debatt har de nedkalt terroren over sine hoder. Jensen liker å gni det inn. Han kaller Danmark “den selvradikaliserte nasjon”.
Dette synspunkt vant ikke megen sympati. Det ville vært som om noen etter 22/7 skulle sagt at Norge selv hadde bedt om det med all innvandring og flørt med terrorbevegelser.
Norsk Redaktørforening ser ikke problemet, de ser ikke at Jensen tramper på både folket og det danske demokrati.
Jeg finner ingen annen forklaring enn at de liker å høre en danske som tramper på sitt eget land. De visste godt hva de fikk.
Jensen har vært konsistent i sitt Danmark-hat. Etter 22/7 sa han at det Breivik skrev ikke var noe annet enn det som ukentlig blir sagt fra Folketingets talerstol.
Det var drøy kost. Selv med dansk takhøyde. Nå rammet terroren danskene selv. Også da finner Jensen grunn til å sparke folk i skrittet. Slik ble det opplevd. Derfor er ikke Carsten Jensen lenger noen populær mann.
Min forudsigelse: Fornægtelsen vil fortsætte, medmindre volden tiltager. Ser vi tilbage på 9/11, så rokkede de dengang 3.000 ofre ikke ved den ikke-muslimske imødekommenhed. Den islamistiske terrorismes næsten 30.000dødsofre siden da har heller ikke ændret den officielle linje. Måske vil 300.000 døde kaste bekymringerne for islamistisk nærtagenhed og modviljen mod at foretage dybtgående sociale ændringer til side og erstatte dette med en fast beslutning om at bekæmpe en radikal utopisk ideologi; tre millioner døde vil helt sikkert være nok. Men uden sådanne ofre vil politikerne sandsynligvis fortsætte fornægtelsen, fordi det er nemmere på den måde. Det beklager jeg – men foretrækker det frem for alternativet.
Jeppe Juhl: Diasporaens død
Terrorangrebene i Paris og København indvarsler afslutningen på den 2000 år gamle jødiske tilstedeværelse i Europa. Årsagen er enkel: De europæiske lederes uansvarlige indvandringspolitik og flertallets manglende evne til ærligt at adressere den muslimske antisemitisme.
Om få generationer vil de religiøse jøder være helt forsvundet fra Europa. Og når de religiøse jøder forsvinder, så vil vi sekulære jøder også forsvinde. De religiøse jøder vil være at finde i Israel, vi andre vil med stigende hast miste vores jødiske identitet og assimilere bort.
Statsmandskunsten det det til fælles med den hippokratiske ed, at et af de første bud er ikke at forvolde skade. Enoch Powell siger det i indledningen til sin tale i 1968: “The supreme function of statesmanship is to provide against preventable evils.”
Dette er gået aldeles henover hovederne på demokratiernes politikere, der går omvendt til sagen: Først etablerer man nær ved uløselige problemer, derefter bruger man milliarder på at løse dem og går i fakkeltog i mod dem. Til og med fremturer disse politikere, installerer flere problemer og forventer et andet resultat, hvilket Eistein har karakteriseret: “Insanity: doing the same thing over and over again and expecting different results.”.
Det ser altså relativt sort ud, når alle andre styreformer end demokratiet er værre end demokratiets amatører. 500 i manifestation mot våld och droger (det tredobbelte drab i Uddevalla med næsten kun indvandrere indblandede.)
Japansk asylrekord: 11 personer
Japan, der har 127 millioner indbyggere og er et af verdens mest velstående lande, tildelte i 2014 11 personer asyl. Der er dermed tale om en markant stigning. I 2013 fik kun seks personer asyl i Japan.
5000 mennesker søgte sidste år om asyl i Japan, men kun 0,2 procent blev bevilliget asyl. På verdensplan tildeles i gennemsnit 32 procent af asylansøgere asyl.
I det tyske debatprogram “Maischenberger” (sendt på ARD 10.3.) havde studieværten Sandra Maischenberger indbudt et panel til at diskutere emnet: Gute Muslime, böser Islam? (Gode muslimer, ond islam?)
Blandt gæsterne var den svejtsiske satiriker, cabaretkunstner og islamkritiker Andreas Thiel, vinder af den tyske cabaretpris 2013, og som siden attentatet på Charlie Hebdo har måttet optræde under politibeskyttelse. Og skønt han med sin opsigtsvækkende irokeserfrisure har svært ved at gå i skjul, lader han sig på ingen måder kue. Her er et referat af hans udtalelser, som de kan høres i vedlagte klip.
“Koranen er en opfordring til vold, en anledning til krig og undertrykkelse”.
“Muhammed er en slavehandler, massemorder og børneskænder”.
Thiel betoner, at han ikke udøver kritik af muslimer og ikke vil såre religiøse følelser, han vil bare demaskere Muhammed. Og det har givet så mange hidsige reaktioner og sågar mordtrusler, at hans forestillinger må finde sted under massiv politibeskyttelse.
Det var begivenhederne 11.september 2001, der fik ham til at studere koranen, og her kunne han bl.a. læse, at alle jøder og vantro skal forfølges og slås ihjel.
Han har også beskæftiget sig med Muhammeds biografi, der fortæller, at han har kæmpet mere end 70 krige. Og derfor har terrormilitser som IS, Boko Haram og Al Shabab en hel del med koranen at gøre.
“Denne bog må ændres”. “Muslimer behøver en reformation”.
For Muhammeds liv er veldokumenteret og historikerne strides kun om, hvorvidt han har ført 75 eller 95 felttog. Vi kender navnene på, hans koner og det er kun omstridt hvorvidt en af dem var syv eller ni år gammel, da de blev gift med profeten.
Svensk “genusbudgetering” till Ukraina. Ret beset var det svenske vikinger fra Roslagen, – området omkring Stockholm – der grundlagde Rusland. Rurikslægten grundlage Ukraine. en vikingehøvding fra 800 tallet. Sibirien begynder slet ikke i Malmø, som Strindberg sagde. “Rusland begynder i upp-Sverige,” er en bedre formulering. Ikke i Skåne, som er sig selv og dansk kerneland i 800 år. Upp-svenskere er altså en slags russere, hvad man tydeligt mærker på medier og politikere. Den svenske angst for Rusland bliver hermed lidt mere kompliceret rent psykologisk. Familie er det sværeste. Evert Taube har skrevet Gammelsvals i Roslagen om det.
Submission
Skurupsbon ville förlänga tillståndet att ha sifferkombinationen ”786” på bilens nummerplåtar – men Transportstyrelsen gav honom nej. Numret förmedlar ett religiöst budskap och kan uppfattas som stötande, enligt myndigheten.
Sifferkombinationen ”786” kan kopplas till begreppet ”Bismillah ir-Rahman ir-Rahim.” – som betyder ungefär ”i Allahs namn” och är en viktig fras i Koranen. Thomas Alm berättar att kopplingen kan verka långsökt men att det i tveksamma fall är bättre att inte ge tillåtelse till att ha registreringsskyltar med budskap som kan kopplas till religion. Myndighet: Religiös regskylt är stötande
Selvom jeg er garvet, troede jeg det var en netvits, men Skånskan og SvD har historien. For nogle år siden var der en muslimsk kvinde,der udtalte at “Sverige er det perfekte muslimske land”. Det var dybere set end hun lige anede. Hvis man kan bøje nakken som en pryglet abekat, er man født til at blive en god muslim. Ikke at den danske venstrefløjs religiøse tilbøjeligheder ikke kvalificerer dem. Bare se Rina Ronja Kari idag, smæk i den bare vil hun ha’.
Mark Steyn tonight slammed “Queen Hillary” Clinton over her email controversy and called Americans “the chumps of the planet” for putting up with the ordeal.Steyn compared the former secretary of state to Marie Antoinette.
“Instead of ‘let ‘em eat cake,’ ‘let ‘em eat spin,’ and not even good spin at that,” Steyn said.
Clinton said she released about 55,000 emails from her time at the State Department, which Steyn said equals about 38 emails per day. The average person in business receives more than 100 emails per day, he said.
“This doesn’t pass any kind of smell test,” he said.
For en måneds tid siden vakte en mobilfim af pågribningen af to marrokanske drenge på Malmø Station politiker og Twitterhysteri. Den besindige kriminolog Leif G W Persson og undertegnede mente nok, der måtte være gået noget forud, og sandt nok. De illegale grænseoverløbere havde ikke været udsat for et sadistisk sikkerhedspersonale, de reagerede kun på en svær situation. Sveriges bureaukrater, bøsser og operasangere havde igen taget fejl. Man kan se hele indslaget her i Veckans Brott minut 31:16..
Unga Klara i Stockholm leds numera av regissörerna Farnaz Arbabi och Gustaf Deinoff, den senare var en av regissörerna till förra säsongens ”Girls will make you blush”. Nu har Arbabi regisserat föreställningen ”X” som hade premiär i lördags och som tar avstamp i Sveriges rasistiska historia. Texter av regissören själv, dramatikern Dimen Abdulla.
Och det är ett väldigt ambitiöst projekt – bara programbladet är som en liten upplysanande bok i Sveriges rasistiska historia plus citat, definitioner och resonemang i den aktuella debatten, vilken väl fyller sin plats…. ”Var kommer du ifrån, egentligen?” över sig, eller när alla glåpord som kastas i vimlet blir till en kör av som stiger i volym eller när det liksom blir konstigt att vara för bra på svenska när man bara ska kunna säja ”anka”, eller när svenska soldater med grismasker stökar runt i fjärran land. “X” på Unga Klara
Nu læser jeg sjældent Politiken og dens pædagoger, kunstnere og andre offentligt ansatte, men Jens-Martin Eriksen tænker nok blandt andre på professor Ole Thyssen, der i Deadline (minut 18:22) i ramme alvor påstod, at den nylige terror i København, ikke var terror men mere almindelig kriminalitet begået af et socialt tilfælde, som vi havde gjort fortræd. Jeg glippede med øjene, sagde han lige det? Thyssen gjorde sig selv til grin, troede han på, hvad han selv sagde? Skulle vi have ondt af ham? Ville han være en færdig mand efter den TV-optræden?
Ingen af delene. Et langt livs politiske holdning havde gjort ham til en automat. De ord der kom ud af hans mund, havde han ingen kontrol over. Han var blevet til en menneskelig computer, en akademisk refleks, tiderne var skiftet og han var ikke fulgt med. Han kan fortsætte sin undervisning på CBS uanfægtet og nyde sin livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond som om Deadline slet ikke var sket. Man må forestille sig, at Ole Thyssen er kunstner. I mit tidligere liv var det en ærefuld stillingsbeskrivelse.
FORFATTERE og debattører havde mange sære ting for på Facebook og i aviserne efter den kultiske seance, hvor en næsten tusindtallig skare af maskerede og hellige mænd begravede morderen fra attentaterne ved Krudttønden og Synagogen.
Det ville være nærliggende at forstå dette mysteriespil i moskeen på Dortheavej i København og ude ved den muslimske begravelsesplads i Brøndby som en hyldest til martyren, der nu går ind i Paradiset, fordi han som attentatmændene fra Paris har hævnet profeten for en krænkelse. Men sådan så mange forfattere og andre kunstnere ikke på det.
