Av Julia Caesar:

Copyright Julia Caesar, Snaphanen och HRS. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Dagens satirförfattare har en otacksam uppgift. Allt oftare slår verkligheten satiren med hästlängder. Sex personer har i veckan dömts av Göteborgs tingsrätt till långa fängelsestraff för grov ekonomisk brottslighet. De osannolika personkonstellationerna i ligan kan få vilken satiriker som helst att ställa sig i kön för arbetssökande.

Huvudman i den dömda ligan är den moderate kommunpolitikern Klaus Schüffler, 64, som bland annat sitter i en kommunal nämnd för lokala näringslivsfrågor i Lerum utanför Göteborg. Han är en känd profil i Västsveriges näringsliv. Han döms till fyra och ett halvt års fängelse plus sju års näringsförbud för bland annat grov förskingring, grovt skattebrott, grovt bokföringsbrott, grov oredlighet mot borgenärer och brott mot aktiebolagslagen.

I ligan ingår också den ökände islamisten Anas Khalifa, 30,. Han är född i Egypten 1983 och kom till Sverige när han var sex år gammal. Khalifa är en extrem salafist som blev känd för den svenska allmänheten genom sin medverkan i Oscar Hedins film “Det svider i hjärtat” * 2007. Filmen handlar om varför unga muslimer som vuxit upp i Skandinavien väljer jihad och martyrskap i Allahs namn.

Sju jihadister från Sverige har stupat i Syrien

I Bellevuemoskén i Göteborg har Anas Khalifa uppmanat unga islamister med invandrarbakgrund att resa till Syrien och delta i jihad mot Assadregimen. Han har också predikat för barn om att det största offer man kan ge Allah är sitt eget liv, och hur underbart det blir för jihadister i paradiset. Hittills har sju jihadister, alla unga invandrare boende i Västsverige, dött i striderna i Syrien. De senast stupade var två svensk-libanesiska bröder, Moatasem Dib, 18, och Hassan Dib, 21. 

Ekonomisk jihad mot svenska skattebetalare

En moderat kommunpolitiker dömd för grov ekonomisk brottslighet tillsammans med ytterligare fem personer, därav flera islamister – det är en minst sagt osannolik historia, men av en sort som vi antagligen kommer att få se fler av i Det Nya Sverige. En historia med långa invecklade vindlingar genom mängder av riggade bolag och skumma kontakter med ett enda syfte: att blåsa svenska staten på så stora penningbelopp som möjligt. I denna ekonomiska jihad mot svenska skattebetalare har alla skillnader i religion och etnicitet uppenbarligen lätt kunnat överbryggas.

Hur kommer det sig att en känd politiker och näringslivsföreträdare som 63-årige Klaus Schüffler är villig att riskera hela sin karriär, sitt liv och sociala anseende genom att begå grova ekobrott tillsammans med en ökänd islamist som Anas Khalifa och hans islamistkompis Semi Khelifi, 25, plus diverse andra kriminella personer? Det kan nog bara han själv svara på där han sitter kvar i häktet i väntan på att fängelsedomen ska vinna laga kraft.

Anas Khalifa kallade sig “Mats Carlsson”

Anas Khalifa och Semi Khelifi är två av dem som har gjort ligans jobb på golvet genom att ragga kunder och sälja elektronikvaror som ligan köpt in utan mervärdesskatt i Klaus Schüfflers gamla hemland Tyskland. De opererade under falska namn. Anas Khalifa kallade sig “Mats Carlsson”, med titeln “Sales manager”. Semi Khelifi kallade sig “Anders Markgren”. Det var Klaus Schüfflers idé att säljarna skulle dölja sina invandrarnamn och muslimska identiteter och fejka svenska namn. Det skulle underlätta affärerna. För att göra ännu bättre intryck på kunderna rakade Anas Khalifa av sig sitt islamistiska helskägg. Både Anas Khalifa och Semi Khelifi döms till tre års fängelse, Khelifi dessutom till fem års näringsförbud.

Momsbedrägerier på minst 20 miljoner kronor

Affärsidén har varit att köpa i-phones, läsplattor och annan elektronik momsfritt och sälja med moms pålagd till åtta svenska företag, men utan att redovisa intäkterna. Den största kunden har varit Netonnet, som har köpt i-phones för cirka 40 miljoner kronor. På det här sättet har ligan svindlat svenska staten på minst 20 miljoner kronor. Kammaråklagare Kennert Lundgren vid Ekobrottsmyndigheten i Göteborg beskriver verksamheten som “avancerad vinningskriminalitet”, en sofistikerad omskrivning för grov ekonomisk brottslighet.

“De personer som hanterar det här bolaget hade enligt min mening inte för avsikt att betala in utgående moms. Och i och med det kunde man hålla lägre pris gentemot andra företag som säljer till svenska företag” säger han till SR Ekot,

som förutom Göteborgs-Posten är det enda stora svenska massmedium som har uppmärksammat domarna mot ligan. I övriga gammelmedia råder av någon anledning öronbedövande tystnad.

Misstanke att pengarna gått till al-Qaida i Syrien

En del av pengarna, uppemot 5 miljoner, ska ha förts ut till konton i Tyskland, Egypten, Marocko och Kina. Anas Khalifa har varit aktiv med att samla in pengar till “islamistiska rebeller” i Syrien (läs: al-Qaida nästående grupperingar som al-Nusrafronten), men enligt kammaråklagare Kennert Lundgren är det inte klarlagt vart pengarna tagit vägen, skriver Göteborgs-Posten.

Moderat politiker med perfekt yttre fasad

Klaus Schüffler är civilekonom och har under senare år, efter anställningar i bank- och finansbranschen, varit verksam som affärsman/konsult och bland annat företrätt bolagen German Business Center AB och ett på Cypern registrerat bolag, Sobrena Overseas Ltd (Sobrena). Han har varit spindeln i nätet som genom mängder av olika bolag olagligt har roffat åt sig pengar genom att systematiskt bluffa med fakturor, bokföring och utebliven skatteinbetalning. RSVS, Gute Wurst AB, Västsvenska Teknik AB, Montaro och Rolles Flyttjänst AB är några av de bolag hans verksamhet har varit inblandad i. Hans yttre fasad har exakt den framtoning som en moderat politiker och företagare ska ha. Men under den perfekta ytan har det pågått en verksamhet i den ekonomiska brottslighetens allra sjaskigaste utmarker.

Vigselförrättare och ordförande i tennisklubben

Klaus Schüffler är VD i sbfab, Smålands Byggvaruhandel och Fastighetsbolag,  och har tidigare bland annat varit finanschef i Volvos dotterbolag Volvo Car International (VCI). Hans företag German Business Center köpte i fjol stadshotellet i Sävsjö med långtgående planer på miljonrenovering. Han bor i villa i Lerum, är ordförande i tennisklubben, revisor i Rotary och borgerlig vigselförrättare.

Blåste ett par på mer än 300 000 kronor

I valet 2010 kandiderade han på plats 33 för moderaterna till Lerums kommunfullmäktige. Hans kommunala uppdrag i nämnden för näringslivsfrågor har gett honom stort inflytande över Lerums näringsliv. Klaus Schüfflers moderata partiförening har låtit honom ha sina uppdrag kvar i väntan på tingsrättens dom. Enligt moderaternas lokale ordförande kommer Schüfflers fortsatta framtid att avgöras vid ett styrelsemöte i partiet i nästa vecka.

Klaus Schüffler har inte bara blåst svenska staten på miljoner. Han har dessutom åtagit sig att för ett par makars räkning köpa en BMW av en bilhandlare i Tyskland. Makarna betalade 36 800 Euro (= 319 756 SEK) på ett konto i Tyskland som tillhörde German Business Center. Schüffler tog ut det inbetalda beloppet i kontanter och förde dem till Sverige. Där försvann de. Enligt åklagaren har Schüffler förlorat pengarna i en ”äventyrlig egen affärsuppgörelse”, närmare bestämt blivit lurad av bedragare som erbjudit stora pengar om Schüffler kunnat ordna fram kapital som krävts för ”tvättning” av färgade sedlar. Makarna som betalade för den bil de ville ha fick ingen bil, och de har heller aldrig sett röken av pengarna.

Köpte elektronikvaror för 67 miljoner

Det är genom Klaus Schüfflers bolag Västsvenska Teknik AB som ekobrottsligan har köpt in elektronikprodukter utan moms utomlands och sålt dem vidare i Sverige med moms pålagd. Verksamheten har pågått från den 22 augusti 2012 till den 4 mars 2013 när myndigheterna slog till och anhöll de inblandade.

Genom EU:s VAT Information Exchange System, VIES, har det gått att få uppgift om vilka inköp Västsvenska Teknik AB har gjort utan mervärdesskatt i Europa. Under år 2012 gjorde bolaget inköp av varor motsvarande 25 508 801 kronor, och under 2013 för motsvarande 41 204 711 kronor, det vill säga nästan 67 miljoner. Varorna har sedan sålts vidare i Sverige till bland annat NetOnNet AB, Bazula AB, Mobillagret och SMA Sweden Telephone. I brottsupplägget har ingått att elektronikvarorna har sålts vidare under inköpspris för att ge konkurrensfördelar.

Dömda brottslingar var rådgivare

Inspirationskällorna till ligans verksamhet är två bröder, Soheil och Shahin Raffieé Bakhtiarzadeh. Sommaren 2012 dömdes de för grova bokföringsbrott och grova skattebrott för samma typ av momsbedrägerier som den nu aktuella ligan har gjort sig skyldig till. Soheil begav sig utomlands efter domen och befinner sig troligen i Anas Khalifas gamla hemland Egypten. Innan han flyttade umgicks han privat med Anas Khalifa. Han har varit rådgivare och bistått den nu dömda ligan med råd om hur man bäst svindlar svenska staten.

Affärerna gick lite trögt, så Anas Khalifa åtog sig att prata med sin gamle kompis Soheil. Den 1 november 2012 reste en delegation av ligamedlemmar till Kairo för att träffa Soheil och konsultera honom i ekobrottstaktik. Delegationen bestod av Redzan Rafat, 31, Semi Khelifi och han själv samt hans lillebror. Soheil gick med på att hjälpa till men ville då sätta in pengar i och ha inflytande över verksamheten.

Schüffler ville inte ha invandrarnamn

Redzan Rafat fungerade som språkrör mellan Klaus Schüffler och Soheil, som inte hade direktkontakt. Det var Redzan Rafat som värvade Anas Khalifa till verksamheten och frågade om han ville jobba med kundkontakter. Han fick veta att företaget ägdes av Klaus Schüffler. Kort därefter träffade han Schüffler på Småföretagarhuset i Partille. Redzan Rafat berättade för Anas Khalifa vad han skulle göra och gav honom en mailadress i namnet “Mats Carlsson” att använda mot kunder. Schüffler ville inte att de skulle använda invandrarnamn.

Från början satt alla i Småföretagarhuset i Partille och jobbade. Men allteftersom ligan fått tillgång till Soheils bedrägerikunskaper kom försäljningen igång på allvar, och lokalerna blev för trånga. Då ordnade Klaus Schüffler en ny lokal i Mölndal. Han kom till lokalerna minst en gång i veckan och förhörde sig om hur affärerna gick.

Besökte Soheil i Kairo för att få hjälp med affärerna

Göteborgs tingsrätt skriver i sin dom att de gamla vännerna Redzan Rafat, Anas Khalifa och Semi Khelifi har känt till att bröderna Shahin och Soheil Raffieé Bakhtiarzadeh var dömda till långa fängelsestraff för ekonomiska brott, och de har känt till att bröderna har suttit frihetsberövade. Rafat, Khalifa och Khelifi har också tillsammans besökt Soheil i Kairo för att få hjälp med affärerna.

Av utskrifterna från chatten i bolagets datorer och de sammanställningar och vinstfördelningsplaner som påträffats hos Redzan Rafat, har framgått att Rafat, Khalifa och Khelifi skulle erhålla lika delar av bolagets ”överskott”. Ingen av dem har anställts i bolaget på normala premisser med anställningsavtal och lönespecifikationer.

Tre islamister styrde verksamheten

Fortsæt med at læse “Julia Caesar: En osannolik historia”

Much ado om Akkari, men jeg vil hellere se Abdul Wahid Petersen og de andre aktører fra 2006 interviewet. Mikkel Andersson kræver i dag i Politiken en undskyldning for dens holdning under krisen. Jeg er ligeglad med Politiken, jeg læser den ikke om jeg så får den foræret. Der er en anledning til at tage de måneder dengang for syv år siden op. Jeg vil foruden Abdul Wahid Petersen gerne se Jørgen Bæk Simonsen, Kamal Qureshi og Rune Engelbreth interviewet i stedet for Ahmed Akkari. Seidenfaden har desværre fået forfald, men hans afløser fremturer.

Andersson var ikke tilstede i Bella Centret i maj 2006, hvor islamisten og Teheran- klakøren Yvonne Ridleys Islam Channel havde samlet Tøger Seidenfaden, Jørgen Bæk Simonsen, Anders Gadegaard, Omar Marzouk, Rune Engelbreth. Abul Wahid Petersen, orkestret Outlandish og SF’s Kamal Qureshi med 1000 kønsopdelte islamister fra hele verden, for at bagtale Danmark, tegnerne og Jyllands Posten. Akkari var der ikke. Disse selv i dag uplettede samfundsstøtter, optrådte ved hvad der var at ligne ved et rent nazi-rally, den mest skændige forestilling næst efter et Hitzb ut Tahrir møde, jeg har overværet.

Jeg var der ved et fuldstændigt tilfælde fordi jeg netop var på Amager, og ham jeg skulle besøge ikke var hjemme, og jeg havde et kamera i lommen, ikke særlig godt, ganske vist, men billederne findes endnu. Pressen boykottede i det store hele foretagendet, hvad der tjente den til ære, så mine fotos er tæt ved at være den bedste dækning. Nok er journalister sjældent helte, men lige ved den lejlighed veg de bortset fra Politiken tilbage for at støtte åbenlyse landsforræddere. De kom heller ikke til Islamisk Trossamfunds pressekonference på Hotel Marriott næste dag. Det gjorde jeg.

Glem den lille fisk Akkari og opsøg Abdul Wahid Petersen og disse forræddere og fjender af frie ytringer for en kommentar. Det er dem, Bertel Haarder skal tale med. Hver generation har sine værnemagere, denne naturligvis også. Akkari er den mindst interessante af dem, de mere interessante er rigeligt dokumenteret. Vil pressen følge dem op her syv år efter? Det skal man ikke forvente.

New figures show there were 63.7 million in the UK in mid-2012. Increase of 419,000 or 0.7% in a year, Office for National Statistics says. 813,200 births in 12 months, the largest number seen since 1972. 165,600 more international migrants arrived than emigrants left. Number of births hits 40-year high as UK population rises faster than any other EU country

England befolkning er på tyve år øget med 6.1 millioner. Det gør i rene tal England til EU’s støste indvandrerland, men hvis man opgjorde dem på procentandele af befolkningen, ville Sverige, Belgien og Holland ligge højere, Sverige antagelig højest.

Bertel Haarder: ‘Akkari er den største forræder’

Hvad skal man mene om Akkari? Blev han træt af at være ‘stigmatiseret’? Abdul Wahid Pedersen var den tredje, der var med på rejsen – er der ikke en journalist der opsøger ham i dag? Reino Petersen kvalificerer modsat Akkari til en rigtig landssviger og værnemager. Med Petersen og Akkari virkede ikke bare Politiken, men også Tøger Seidenfaden, Jørgen Bæk Simonsen, Anders Gadegaard, Omar Marzouk, Rune Engelbreth og Kamal Qureshi.

Havde jeg haft og iøvrigt flertallet af danskere haft nogen indflydelse, havde Akkari aldrig befundet sig i Danmark, og da slet ikke efter 2006.

At han og Abu Laban ikke blev smidt ud med hovedet først da, siger alt om politikernes kællingementalitet m/k. Manden har kostet os milliarder, og nu drager han på turne med sit muligvis reformerede jeg. Læg mærke til, at Haarder undviger ordet ‘landsforrædder’ – man kan ikke forråde noget eller nogen, man ikke har vist loyalitet. Endelig kan man nok mene, at Akkari som forrædder betragtet er en ret lille fisk sammenlignet med de politikere, der skaffede os tusinder og atter tusinder på halsen af hans slags, og Gud hjælpe mig fortsætter med det, ligesom de har sløjfet grænserne for den muslimske femtekolonne, der befinder sig i resten af Europa.

Tidligere integrationsminister Berthel Haarder får en dårlig smag i munden, når han tænker på Ahmed Akkari, han tror ikke på den tidligere rabiate muslim og talsmand for Islamisk Trossamfund Ahmed Akkaris omvendelse over en dørtærskel. “Jeg tilgiver ham aldrig,” siger Haarder.

Akkari var ikke blot en medløber. Han løb i forvejen. Han har kastet smuds på Danmark, og det kan jeg stadig tænke på med bitterhed. Jeg var den minister, der var mest i ilden dengang og brugte så meget tid og kræfter på den sag. Det var helt omsonst, fordi skaden var sket på så højt et plan.

Jeg rejste to gange til Istanbul for deltage i paneldebatter, den ene gang med formanden for Organization of the Islamic Conference (OIC), for at prøve at glatte ud uden at bøje nakken. Jeg skulle lave lange lister om alt det, vi gør for muslimer herhjemme. Hele tiden var man imod folk, der bare hamrede mod Danmark og svinede os til. Det var dybt ubehageligt, siger han.

Den tidligere integrationsminister fortæller, at sagen nok aldrig vil slippe ham, og at han ofte og ufrivilligt kommer til at tænke på Ahmed Akkari. – “

“Jeg tænker på ham, hver gang jeg rejser og står i lufthavnen og skal tage mit bælte og sko af, jeg tænker på ham, hver gang jeg ser Naser Khaders livvagter, og jeg tænker på ham nu, hvor Christiansborg skal befæstes for 25 millioner kroner. Akkari har været en meget dyr dreng for Danmark. Tænk på hvad sagen har kostet med alle de mennesker, der pludselig skulle have beskyttelse. Og hvor meget det skadede vores eksport. Og så har han trådt på Dannebrog bogstavelig talt. Jeg tilgiver ham aldrig,” siger han. EB – Se også Politiken må undskylde for sit massive svigt efter Muhammedkrisen.

En af tegnerne fra dengang, Franz Füchsel, skriver bla.

Ahmed Akkari har gjort en masse mennesker ondt i sit liv, hvilket han nu med et fingerknips forlanger, at vi alle skal slå en streg over og så glæde os over underet. Den skamløse Akkari har ikke holdt sig tilbage under sin tilbagevenden med at voldgæste stakkels Kurt Vestergaard, der i sin rullestol og med fire betjente i ryggen, ikke kunne afslå Akkaris fremstrakte hånd, til forsoning for alt ondt. Han var en af mændene bag Kurts skamferede tilværelse senere i livet.

Dette er brilliant interessant, havde det bare været dansk tv med undertekster. Jeg tror ikke, jeg kan vente nogen undertekster en hel time.

Hvis man sammenligner Amerika med Europa, så har Amerika ikke så stor en historie som Europa, her har man meget mere historie i bagagen, det ser man i begrebet “fremtid”. Fremtid kommer af fortid. Forbindelsen er storslået og problematisk. Fortidens katastrofer kan forhindre, at man ser imod fremtiden og omgås med mennesker, der ikke tilhører denne fortid. Jeg tilhører den ikke. Hvordan er min position da? Spengler har skrevet Der Untergang des Abendlandes. Det er ikke min vision. Europa har stadig den dybde og erfaring og potentialet til at forvandle sig, aldringen er et problem, men den åndelige kraft er stadig i live, og man må benytte den. Jeg plejer at sige: Europa er et begavet barn, der får for lidt ud af sit potentiale. (Snaphanens oversættelse)

Sendt på 3 SAT 5 august 2013 Han medvirker også i et debatprogram her 2 august Chaos in Ägypten, Bürgerkrieg in Syrien – wie explosiv ist die Lage im Nahen Osten? Lærd og outspoken, ikke en kombination, man er forvænt med fra nogen universiteter, og så har han ligesom en anden egypter, Kareem Amer, fortaget den mest utrolige åndelige rejse fra religiøs undertrykkelse og mishandling til en ihærdigere forsvarer af vestlige frihedsværdier end mange vesterlændinge.

Der er en tredje tysktalende, som har gjort den åndelige rejse er Sabatina James De har alle tre været i København. Jeg tror ikke, det er at tage munden for fuld at sige, at København de sidste ti år har været den vigtigste by i verden for muslimske dissidenter, scholars og kritikere af islam. Listen af kapaciteter må være nærmere 100 end 50. Grundtvigs folkeoplysning har ikke virket forgæves på danskerne.

Det har været mit privillegium at fotografere og filme, men vigtigere for mig selv – det har været et fantastisk universitet og anlesdningen til, at jeg overhovedet har villet bruge tid på det. At befinde sig på nært skudhold af Hirsi Ali, Mark Steyn, Wafa Sultan, Irshad Manji, Daniel Pipes, Sergej Trifkovic, Robert Spencer, Tommy Robinson, Magdi Allam, Robert Redeker, Jimmie Ålesson, Pia Kjærsgaard, Kurt Westergaard, Lars Vilks, Thilo Sarazzin, Douglas Murray, Theodore Dalrymple, Wafa Sultan, Ibn Warraq, Henryk Broder, Andrew Bostom, Diana West, Geert Wilders, og Melanie Phillips forpligter en fotograf og blogger. Det drejer sig om at få nogle billeder i kassen og formidle et indtryk. MSM var stort set aldrig til stede, jeg ved ikke hvad de bruger deres dyrebare tid på. Måske hører de BBC sound of the sixties.

Når man er sådan cirka midaldrende, tror man man kan slippe for at nyorientere sig – det troede Uffe Ellemann, Tøger Seidenfaden og hele Politiken segmentet – de ville køre den hjem på rutinen, men rutinen kunne ikke appliceres på de spørgsmål, som opstod i 2001, Madrid 2004, London 2005 og Danmark 2006. Det holdt dem som bekendt ikke tilbage fra at dumme sig eklatant. Når man én gang er kommet i den Blå Bog, kan man åbenbart ikke blive klogere, om man så er gået i graven. Det er den selvpåførte uvidenhed, jeg ser publiceret på Politiken hver dag.

For Seidenfaden blev hans kapitalbrøler ristet ind i hans epitafium af døden. Hans sentimentale klakører i Politikens omegn, har begravet ham som en stor mand, men de har ikke taget historiens dom i ed. Ellemann og mange andre lever endnu og kan nå at bortforklare sig i deres erindringer. Professor Jytte Klausen påregner sig vores korte hukommelse, men hendes udsagn dengang er desværre også bevaret for eftertiden: Jytte Klausen – Tempora mutantur. Det er svært at tage hende alvorligt efter den intellektuelle plastickirugi, hun har udført på sig selv. Allerede i februar 2006 klædte Irshad Manji hende af for åben skærm, og det var blot reform-muslimen Manji, ikke Hirsi Ali eller Wafa Sultan.

Medløberen er måske den mest almindelige mennesketype, og jo højere man kommer i samfundspyramiden, desto større en andel udgør de. Jo mere man har at miste, desto mere er man til salg på meningernes fri markedsplads. Det er tommelfingerreglen, og det er demokratiernes problem. NB – begge videos på tysk, utekstet. – Tidligere om Abdel Samad: Abdel-Samad: Hamed Abdel-Samad: Min afsked med himlen, Hamed Abdel-Samad:’Islam Is Like a Drug’,‘Et liv uden frihed, har ingen mening’, Fatwa mod Hamed Abdel-Samad: ‘Ønskes dræbt’, Hamed Abdel-Samad: »Min fatwa«, Hamed Abdel-Samad i København

Ahmed Akkari på BBC World

by Vlad Tepes – steady as a rock. Han husker endda, at Akkari blev fyret og fik 40 dages hæfte og blev fyret, for at have slået en elev på Lykkeskolen i Århus til blods.

Henrik Gade Jensen har forladt den liberale tænketank CEPOS og er blevet sognepræst. Godt for Gade Jensen, mindre godt for CEPOS.

Det er en skam for det liberale Danmark, at liberalisme er blevet ét med fokus på rettigheder, og individets ret i centrum står som eneste værdi. Der kræves fri hash som en menneskerettighed, privat ejendom af princip og overvågningskameraer bliver ondskabens øjne. [..]

Rettighedsliberalismens vanskeligheder består i, at når man først har sagt »menneskerettighed«, bliver det sværere at holde Fenrisulven bundet. Så går der inflation i rettighederne, som al historie viser, og ender ofte i destruktiv og selvødelæggende adfærd. Individuelt ved at betone den enkeltes ret til en lang række goder, som reelt er at leve på andres bekostning, så samfundet er ved at gå under i gæld og skattetryk. Men også ved at stimulere til et uansvarligt liv som at ryge hash og proppe sig med stoffer, tatovere sig gul og grøn og leve et filistrøst og æstetisk liv uden tanke på børn og familie. Og kollektivt ved at give mennesker med samfundsfjendtlige hensigter fuldbyrdede rettigheder. Rettigheder er en luksus, som vi tillader os i udviklede samfund. Så kan de være berettigede. Men før da er rettigheder aldrig det papir værd, som de er skrevet på, hvis ikke kulturen og agtelsen, kort sagt: ånden, er til stede til at ville opretholde dem. Markedsøkonomi er medfølende, fordi det gælder om at ramme andres behov. De virkelige egoister lever uden hensyn til andres behov, typisk på en ret eller rettighed som politikerne i et anfald af vanvare engang udstyrede især unge mennesker med. Markedsøkonomien bygger på, at mennesker er knyttet stærkt sammen af vore behov og deres tilfredsstillelse. Som isolerede individer kan vi aldrig få et godt liv. Det er altid ved at mødes med andre og udveksle og dermed udnytte og især udvikle vore specifikke færdigheder, at vi opnår civilisation og velstand.[..]

Konservatismens bekymring for den menneskelige faktor er seriøs og uafviselig. Uddannelse og dannelse, omgangsformer og sprog, ægteskab og familie, religion og moral betyder kolossalt meget for at udvikle den indrestyrede og karakterfaste mennesketype, som især har udmærket Vesten. Det ukorrumperede, samvittighedsfulde menneske er en historisk undtagelse, en vestlig raritet. Det skyldes århundreders religion, moral og kultur. Det fundament har været så selvfølgeligt i lang tid, at man har kunnet se bort fra det. Religion er noget indvandrerne kommer med eller indremissionske i Jylland stadig har, tror mange. Men så ser man bort fra, at vores civilreligion, en slags civiliseret kristendom uden kirkegang, selv er et produkt af mange århundreders kampe og afgørelser. Og at det hellige har flyttet sig over i det politiske og sat sig i menneskerettigheder, lighed og ulandshjælp. Afladshandlen har aldrig været større end i dag, hvor den offentlige person tvinges til at sikre sin frelse gennem bodsgang og godhedserklæringer. Hvad der sker, når vi som i dag bevidst skærer vor egne rødder væk, er at udleve et eksperiment.Kronik Frihedens frugter. Henrik Gade Jensen, mag.art. og sognepræst

Facebook censurerer Dannebrog

Det er så vidt vides første gang, at Facebook har censureret det danske flag.

Under helgens Prideparad i Stockholm, 130803, syntes en vit person målad i blackface som bar ett raketgevär på ryggen. Enligt uppgift skulle personen föreställa en “somalisk pirat”. Blackfacemålning är en av de mest klassiska och flitigast använda symbolerna för rasism mot svarta och Afrosvenskarnas riksförbund har därför kommit in med en polisanmälan om hets mot folkgrupp mot Prides festivalchef Jörgen Eriksson och personen i förklädnaden.

På en bild som nu sprids på sociala medier ses en blackface-målad vit person med ett raketgevär gå i helgens Prideparad. Enligt uppgift ska personen föreställa en “somalisk pirat”. Afrosvenskarnas riksförbund ser det som oerhört dålig smak att göra ett skämt av den pågående konflikten i Somalia som skördat tusentals människooffer, samtidigt som man bygger på stereotypen att svarta människor är våldsamma. Blackface är dessutom en klassisk rasistisk symbol som använts för att ta ifrån svarta människor deras människovärde och legitimera våld och förföljelse. Afrosvenskarnas riksförbund polisanmäler Pridefestivalen för hets mot folkgrupp

Multikultur: Samfund hvor man taler med hinanden via advokater eller love og paragraffer, et halvcivilliseret forstadium til egentlig krig. (mobilfoto fra Twitter)

Ægypten: Katastrofen, som Vesten er blind for

Det skal ikke andet end en større exodus fra Egypten til at skyde europæiske konventionsryttere som Lars Barfoed i dag og Venstres nye geni Inger Støjberg i går fuldstændigt i sænk:

I 1970 var der 33,5 millioner mennesker i Ægypten. Nu er der over 85 millioner. I 2050 må der forventes 138 millioner ægyptere. Samtidig forfalder økonomien. Derfor har landet nu kurs mod katastrofen. De vestlige medier, som aktuelt rapporterer om udviklingen i Ægypten, er et let og villigt bytte for vrangforestillinger. De elsker at fortælle en forenklet historie med et demokratisk perspektiv, hvor nogle få – gerne blot to – parter kæmper om magten og folkets gunst. Omvendt hader de at skulle undersøge konfliktens præmisser selvstændigt og risikere at måtte rapportere om problemer uden udsigt til en pæn løsning.

I Ægypten retter al opmærksomhed sig indtil videre mod militæret og Det Muslimske Broderskab. Og i Vesten søger vore talende klasser som viljeløse insekter mod det lys, der udgår fra demokrati og menneskerettigheder. De er fuldstændig blinde i forhold til den katastrofe, som befolkningstilvækstens materielle realitet bærer i retning af. Morten Lintrup i DKA. – (After 80 Billion Dollars In Aid, America Has No Friends In Egypt.)

Lone Nørgaard: Stop stormoskeer i Danmark

Danmarks første stormoské er ved at være klar og selvfølgelig med kuppel og minaret. Således kan jeg læse i avisen 4/ 8. Det er intet mindre end en katastrofe, og i det følgende skal jeg redegøre for, hvorfor vi alias den oprindelige befolkning samt indvandrere blandt både ikkemuslimer og ikke rettroende muslimer skal gøre alt for at bekæmpe byggeri af moskeer…..Men nej, jeg er ikke interesseret i den parallelkultur, som moskeen repræsenterer. Den nedbryder min egen, som jeg langt foretrækker. [..]

Jeg ser med dyb bekymring, ja frygt, på et byggeri af en moské, hvis minareter – til brug for bønneudråb – vil rage stærkt op i bybilledet, og som vil bidrage yderligere til den snigende islamisering af vores samfund. Lad mig minde om det velkendte citat fra den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogans mund: »Moskeerne er vores kaserner, kuplerne vores hjelme, minareterne vores bajonetter og de troende vores soldater«. Mon vores politikerignoranter fik den? Der er erklæret krig mod vores vestlige demokratier.

Den larmende tavshed fra politisk side hænger sammen med, at politikerne ikke vil høre, hvor farlig masseindvandringen til og islamiseringen af de vestlige lande er. Bl. a. fordi de fleste journalister er blanke på islam og derfor ikke kan presse politikerne med kritiske spørgsmål. Stormoskeer giver anledning til uroligheder over alt i Europa.Jyllands-Posten 07.08.2013 af LONE NØRGAARD lektor, cand. mag (ikke online) (DF vil stoppe sponsorerede moskeer.)

Han har det svært på Al Jazeera. Whittle leder New Culture Forum. Jeg filmede ham her, da han formfuldendt introducerede Melanie Phillips i København i 2009, og jeg fotograferede ham her.

Kom til Sverige, min far, så skal du se voldelige venstreekstremister

Weimar i Mälardalen. Er Sverige egnet for demokrati? Ikke rigtigt, egentlig. Det er Nordens Mellemøsten. Meget af det vi præsenteres for af svenske medier, er rent teater. Sverige balancerer på en kvivsæg og kan ganske let blive 9–10 November 1938. Når folket er så kuet, foragtet og censureret, kan man ikke tale om et egentligt demokrati. Hvert 4. år kan de stemme, men der er ikke en presse, der leverer fakta for en informeret stemmeafgivning. Et uoplyst og vildledt folk kan ikke stemme kvalificeret.

Man kan synes, at den store skurk i Sverige er denfolkevalgte, men den er i realiteten public service og den statsstøttede presse, der har en tydelig ideologisk dagsorden. Oprør imod dem er uhyre vanskeligt. Et demokratisk samfund skal give folk redskaberne og informationerne til at danne deres mening, ikke fortælle dem, hvad de skal mene. Man kan ikke vurdere demokratiets goder og onder, før man har tilladt det at virke, og det er sket meget modvilligt i Sverige.

Dansk og norsk demokrati får lov at agere, svensk ikke. Mistro og nedvurdering er set ude fra, det mest fremtrædende karakteristikum. Folkestyre opfattes som et onde, man må forsøge at leve med og opdrage, manipulere og og nedtyste. 18.000 journalister er uddannede eksperter i det. De skal af med deres land, er det ok? Åbenbart.

Vänsterkampanj bakom våg av attentat, “Odla ditt klasshat”, Systematiska attacker. Fine produkter af et uddannelsessystem og et mediehegemoni. Hvad man sender op i luften, kommer ned i hovedet på én igen. Når de bliver lidt ældre, bliver de moderate og går ind i EXPO. Lidt senere skriver de i Aftonbladet og Expressen og til så bliver de Riksdagsmedlemmer eller deres generations Mikael Wiehe.

Man løber aldrig tør for noget at revoltere imod, tilsidst går de voldeligt til angreb på døden, den er også orättvis, og rättvisa er en meget stor ting i Sverige. Her tænkes ikke på den juridiske, men på den mere holistiske og eksistentielle. Sækulære samfund kan også være meget religiøse. “When a Man stops believing in God he doesn’t then believe in nothing, he believes anything”, tilskrives Chesterton. Vold, for eksempel. Men se nedenfor, hvad der måske er medfødt af moral og ‘fordomme’. Er vi født bigotte og danner kulturen vores tolerance og udsyn alternativt vores smålighed og snæversyn? Og hvis det er sådan, kan de gode, revolutionære viljer virkelig betvinge naturen og kulturen?

Fortsæt med at læse “Peter Whittle og debatten i England”

Artikel: Lars Hedegaard siger, at han godt forstår, hvorfor gerningsmanden ville dræbe ham for et halvt år siden. Jeg har oversat for GoV og Vlad, der er mange ord, men det væsentligste er med. I Ekstra Bladet står der : “Hedegaard provokerer igen”. Det er da godt han ikke “raser” eller er “kontroversiel,” man må tage journalisthøjskolens – eller hedder det Sydlollands Undervisitet? – små glæder med.

1000 asylsøgere til Sverige – om ugen

Svenske politikere vil – akkurat som S, R, SF, V og K – hellere sende deres børn ud i blodig etnisk konflikt, en evig ‘fredsproces’, end bryde med en FN-konvention. Sig det dog lige ud, så vælgere har et valg mens tid er. I Sverige er det for sent. Muligvis går det godt, al præcedens taler for at det ikke gør. Har det nyttet at advare i femten år? Nej, intet.

Under det första halvåret 2013 har i snitt 730 personer sökt asyl i veckan, under det andra halvåret väntas enligt prognosen i genomsnitt 1.000 asylsökande i veckan med flest sökande under perioden september-november. Genomsnittet för juli månad har hittills varit lite mer än 900 asylsökande i vecka.

Under det första halvåret har Migrationsverket avgjort 23.500 asylärenden, vilket är 6.500 fler än under första halvåret föregående år. Flygrutten från Turkiet in i EU och Sverige används med hjälp av lånade och förfalskade passhandlingar. Antalet upptäckta fall av förfalskad persondokumentation med avresa från flygplatsen i Istanbul har fördubblats. Sverige och Tyskland tar emot ca 65 procent av alla syriska asylsökande.

Sverige är för närvarande det i särklass största mottagarlandet av asylsökande ensamkommande barn (Migrationsverket envisas med att kalla unga män och pojkar i 16- 17-årsåldern för ”barn” i stället för ”minderåriga och påstått minderåriga”. Min anm.) Se videre på Merit Wagers Asyl- och migrationstrender enligt Migrationsverkets prognos den 29 juli 2013( 7000 asylsökande till Danmark i 2013 – Dansk Folkeparti kan nu acceptera 500.)

Tino Sanandaji: Flykting- och anhöriginvandringens ekonomi

När invandringens kostnader diskuteras är det viktigt att hålla i minnet att “invandring” inte är ett enhetligt fenomen. Invandring av välutbildade experter från Japan är lönsamt medan lågutbildad anhöriginvandring från Afghanistan är en förlustaffär. De analyser av invandringens kostnader i Sverige som har gjorts hitintills har dock inte räknat på detta separat. När man slår ihop den lönsamma arbetskraftsinvandringen från rika länder med den kostsamma flykting- och anhöriginvandringen från fattiga länder så underskattas de negativa konsekvenserna av flykting och anhöriginvandringen (majoriteten av invandrare).

SCB har en relativt ny databas som redovisar siffror uppdelat på olika typer av invandrare. Samtliga siffror är för år 2011, och om inget annat anges för de i arbetsför ålder (20-64). För varje utfall redovisas siffran för svenskfödda samt för flykting- och anhöriginvandrare, kategorin SCB kallar ”skyddsbehövande och deras anhöriga”. Notera att siffrorna inte gäller nyanlända flyktingar, utan alla som befann sig i landet 2011 och som någon gång flyttade till Sverige som flykting eller anhörig till en flykting.

Fortsæt med at læse “Attentatmanden gjorde sin pligt som muslim”

Af Akif Pirincci

10 Prophezeiungen von MESSIAS für die nächsten 10 Jahre (Nr.1) Snaphanens oversættelse.

Egenlig hedder jeg noget andet, men da Guds hellige ånde har indhyllet mig og jeg er opsteget til det højeste oplysningstrin, kaldes jeg nu Messias. I kraft af denne status er jeg i stand til at se ind i fremtiden, skønt kun for de kommende ti år. Disse profetier vil jeg løbende forkynde således at Jordens sønner og døtre kan blive opmærksomme på den nære fremtid. Det kan man holde mig fast på.

1. profeti:
I de muslimske lande vil der i de kommende år blive gevaldige omvæltninger. Ja, ja, det kan man også indse selv uden dine åndssvage profetier, vil mange mene. Nej, nej omvæltningerne vil blive så voldsomme at hele regionen synker ned i kaos og blod. Selv super-rige pseudostater som Saudi Arabien, Dubai og Quatar vil i stor stil ende som gravpladser. Dette selvom de i dag gælder for at være muslimske paradisstater, hvor det flyder men mælk og honning samt petrodollars.

Nutidsmenneskenes største bedrag, Islam, vil begå selvmord i sit eget kerneområde. Der er to grunde til det. Først at denne religion er tvangsneurotisk optaget af sex. Dernæst at vold og totalitær tankegang udgør resten af denne religions fundament. Hvis man fjernede disse få elementer, ville næsten intet blive tilbage.

Det drejer sig kun overfladisk om det hinsidige og de himmelske sfærer. I virkeligheden handler det om ‘onanisters’ religiøst dekorerede vrangforestillinger, hvor alt handler om kusse og pik. Islams syn på sex og forplantning ligner en næsten udslukt gammel mands syn på ungdommen; fuld af misundelse på dens potens, men også med viden om hvilke dybe sjælelige sår en smuk kvinde kan tilføje en mand – hvis man ikke har hende under fuldstændig kontrol.

Man har tilmed set muslimske geistlige, endda statsoverhoveder og samfundsmæssige spidser, strejfe rundt på tjekkiske gader for at finde en femtenårig at knalde for natten. Det kaldes så i muslimsk oversættelse for ære, et træk som ikke er andet end en seksuelt svækket mands ønsker ophøjet til religion.

Og her kolliderer en antikveret forplantningsmodel med den moderne virkelighed. Her i landet har man allerede i middelalderen forladt denne model for i stedet at forbedre efterkommernes intelligens. Den kvindeforagtende islam-ideologi eliminerer den naturlige selektion derved at kun manden vælger partner. Specielt de unge mænd er parate til at bolle enhver kvinde som kommer inden for deres rækkevidde.

Fortsæt med at læse “10 Profetier af Messias for de næste ti år”

Jeg ved ikke, hvor folk der stadig dyrker filmkunsten går hen, hvis de ikke bor i nærheden af nogle små københavnske biografer, Filmmuseet som jeg foretrækker at kalde det, – fordi jeg har kendt det siden det lå i en lejlighed på Østergade og var verdens mindste biograf – eller et bibliotek, der modsat TV sætter en ære i i ikke at have alt for mange dårlige film på lager. Der må vokse hele generationer op, som aldrig har hørt navnene Kubrick, Kurosawa, Tarkovskij eller Fellini. Jeg lånte den nyrestaurerede filmatiserede version fra 1964 af Jean Anouilhs skuespil fra 1959 med Richard Burton, Peter O’ Toole og John Gielgud.

Hende der klippede filmen fortæller, at selv om hun kendte den ud og ind, var hun nødt til at se den færdig hvis hun blot så de ti første minutter. Det er det sublime kammerspil mellem Peter O’Toole og Richard Burton, der klæber én til skærmen, to af det tyvende århundredes største engelske skuespillere. O’Toole er Henry II og Burton Thomas Becket, der bliver ærkebiskop af Canterbury og senere myrdet og helgenkåret.

Knut Hamsun siges at have foragtet skuespillere, og ikke kun af jalousi over for Maries job. Der er noget pinagtigt over at bruge livet på at spille nogle andre, når man møder dem privat kan man komme i tvivl om, hvorvidt de nu spiller sig selv. Den affekterede attitude til livet lurer altid, men når det foregår i supereliten som her, er der ingen pinagtighed forbundet med det.

Burton har så mange strenge at spille på, en dybde, en smerte og et overskud, der gør at han ikke bare brænder igennem som den sarkastiske, sadistiske professor i Viginia Wollf, men også som den ædle Becket. Man kan glemme det, fordi han også havde så mange dårlige filmroller, men se hans teaterroller. Andre maskuline ikoner som Sean Connery og Cary Grant falder igennem som endimensionale flødeboller sammenlignet. Det har noget med hans baggrund at gøre, tror jeg. Han fortælller om den her til Dick Cavett i 1980.

Han blev født som det yngste af 13 børn af en minearbejder og en barpige i Wales under navnet Richard Walter Jenkins, han mor døde kort efter som 45 årig men hans lærer i underskolen, Philip Burton, introducerede ham til Shakespeare og opfordrede ham til at spille. Af taknemmelighed tog han senere hans efternavn.

Han røg mellem 60 og 100 cigaretter om dagen og drak som en svamp, men det mærkes ikke på ham i 1964. Han var gennemprofessionel også de dage han havde tømmermænd, som i scenen mellem ham og O’Toole på stranden til hest. O’Toole fortæller her i 2011 om deres “coalminers night out” under indspilningen.

Der er ikke meget udvendig action at komme efter, alt det elektriske forgår mellem de to genier. (Mens man er ved O’Toole, se også en samtale på et højt plan: Orson Welles and Peter O’Toole on Hamlet, BBC 1963) En kommentator på You Tube skriver om Becket:

How can a film, a slice of early history performed by two of stage & screens finest British actors be dated? If they could film this today, the look of it, the feel of it and the language would be the same. There would only be one difference…we could no longer enjoy the extraordinarily fine cast this version gave us…in either primary or supporting roles. The only date this bears is 1964 and it will go down in the annals of film as one of the finest ever crafted and on location!.

»Jag blir rädd för min egen hemstad«

Det skjuts i Tynnered, Partille, Angered, Johanneberg och Brämaregården. Jag är rädd för att dagen ska komma då jag inte längre vågar kliva utanför min egen ytterdörr. Vad är det för monster vårt älskade Göteborg håller på att förvandlas till?

Den tunga, ofta organiserade, brottslighetens grepp om min älskade hemstad är rent ut sagt vidrig. Jag tänker inte presentera några egna lösningar, för sådana har jag inte. Jag är bara arg. Och rädd. Hankins: Jag blir rädd för min egen hemstad

Markus Hankins var kommunist til han var 22, nu er han bare socialist, det der går under fællesbetegnelsen ‘flumvänster’. Men han er også nyhedschef på Gøteborgsposten i en forløjet presse, hvor man ikke kan skrive sandheden, selvom man udmærket kender den. Man skal ikke have ondt af en mand, der har solgt sin åndelige frihed for penge. Overhovedet ikke, han er hyret til at male sig ind i et hjørne af løgn og fortielse, og der kan han for min skyld sidde og være bange for sin egen by og se hvor længe endnu, han har mod til at se sig i spejlet. Prostitution er ikke forbudt i Sverige, kun for køberne, måske man skulle kriminalisere køb af svenske aviser. Ynkelige skvat! (22 skyderier i Gøteborg i år.)

France: A failed state of multiculturalism