“En fuldstændig katatrofe.” Hvordan var det muligt?
Det er passende at gengive en svensk kronik ved indgangen til 2024, tyveåret for denne blogs eksistens. Det var en ven, der lavede den i 2004 ganske uopfordret af mig. “Du ved noget om Sverige, skriv!” Det hele begyndte med Sverige. Det var også det år, jeg skrev en kronik i Jyllands Posten sammen med Lone Nørgaard, der hed Voldtægtsbølgen i det statsfeministiske Sverige, for da var antallet voldtægter steget fra nogle få hundrede til 2.650 på grund af indvandringen. I dag er det nærmere 10.000, og det er sådan noget, vel kun feminister kan udrette. Kronikken, og dermed sandheden, vakte ikke jubel blandt mine mere humanistisk indstillede venner og bekendte. Når man foretrækker det nydelige frem for det sande, er man ikke min ven længere.
Og så tog det ene ord det andet. Jeg var ikke nogen særlig politisk person i 2004, men uden at prale kan jeg roligt sige, at jeg fik langt mere ret end jeg selv og nogen anden anede, da jeg i 2001 begyndte at skrive i danske aviser om svensk indvandring. I svenske aviser kunne man slet ikke skrive det, jeg mente. Jeg forsøgte med fire, men jeg var luft for dem.
Så skrev jeg til Jan Millds BGF, og vi harmonerede mere sammen. I dag ser man let, vi havde mere ret end alle de andre, der klogede sig omkring årtusindskiftet, også i Danmark. Blandt andet handlede det jo slet ikke om “flygtninge.” Men det er ikke noget, man bliver tilgivet for, man er for evigt noget, katten har slæbt ind. I april 2005 var han Trykkefrihedsselskabets første gæst og foredragsholder, og jeg fik et meget godt indtryk af ham. En virkelig hædersmand og en repræsentant for det allerbedste i Sverige. Jeg har lagt Jan Millds 19 år gamle videooplæg* nederst her.
Henrik Jönsson ovenfor har det, George Orwell kaldte ‘a gift for words,’ men det er synd at sige, at han var tidligt ude. Han lod os andre stå til søs og tage tæv’ene, og det er den mest almindelige mennesktype. En finger op i luften og mærke vindretningen, og det er netop det, som man kan studere indtil lede i den svenske offentlighed for tiden. Alle er lige skyldige i den ufattelige og aldeles irrationelle ødelæggelse af landet, og derfor skyder alle skylden på hinanden. De skulle i stedet skamme sig over deres fejhed allesammen, men ikke engang det kan de finde ud af.
En samfundsmodels sammenbrud
Sandelig om ikke de elendige socialdemokrater skyder skylden på Sverigedemokraterne, som er de eneste uden skyld. Der er inviteret til bal i ‘kappvändernes’ danseklub. Vi ser ikke mennesket fra den profil, der er lettest at beundre. Vi ser den evige, og den mest almindelige. Henrik Jönsson beskriver glimrende Sveriges nærmest ufattelige situation, som man ikke tiltænker en velhavende, veluddannet, rationel nation. Hvordan var det muligt?
Lige fra 90’ere var der en vidende, informeret kritik af masseindvandringen fra personer som litteraturdoktoren Ingrid Björkman, der sammen med Jan Elfverson, Åke Wedin og Jonathan Friedman skrev: Exit Folkhemssverige : en samhällsmodells sönderfall. I 2007 fik jeg lov at lægge den på nettet som PDF, da den havde solgt færdig. Det er 17 år siden (!)
Kritikken var akademisk og velfunderet, alligevel var disse hædersmennesker “nazister” i den svenske pøbeljournalistik, som i 2008 gik ud over Gunnar Sandelin, da han i Dagens Nyheter skrev sin kronik ”Journalisterna mörklägger sanningen om invandrarna”. Journalistikken er gået hen og blevet det værste magtmedløberi vi har, og det bliver værre og værre. Journalister er forhadte med bedre og bedre grund, men det var med stor glæde, at jeg kunne medvirke til, at Gunnar fik Sappho prisen i 2020. Han er socialrådgiver og journalist af en ganske sjælden kaliber.
Rigtig godt nytår til alle venner, kolleger, bidragsydere og kommentatorer. Jeg har tænkt på, hvordan de næste tyve år skal forløbe, men jeg indser jo, at det er helt umuligt at forudse. Livet er som en krig, kun det allerførste slag i krigen kan nogenlunde planlægges. Alle de følgende har deres eget liv, men det var måske på tide med en lille ferie for første gang i tyve år…….bloggen skulle faktisk moderniseres i sin tekniske form og udseende.
Egentlig burde jeg også have sørget for at tjene bare lidt penge på bloggen, men som nogle husker, ville Google ikke tilstede Snaphanen nogen annoncer, en person med sådanne meninger skulle ikke tjene noget på, hvad jeg selv vil kalde som samfundsgavnlige og næstekærlige skriverier. Sådan udvælger verden sine yndlinge, og Henrik Jönsson beskriver det skræmmende resultat, som man er fristet til at vende ryggen til og sige: “Jeg sagde det jo.” Nu om stunder kommer jeg ikke i Sverige længere, og til forskel fra dem der bare holder sig væk, så mener jeg nok, jeg har begrundet det. Men jeg bliver også deprimeret, og det er ikke noget, jeg frivilligt opsøger.
Tysk kardinal: Masseindvandring skal knuse national identitet
“Den handler ikke om at hjælpe mennesker”
Jeg må erklære mig fuldstændig enig med Kardial Gerhard Ludwig Müller. Ret enig med pave Frans, er han ikke. Interviewet publiceres af katolske, konservative Life Site News, der af venstreradikale Wikipedia beskrives: “A Canadian Catholic conservative anti-abortion advocacy website and news publication. LifeSiteNews has published misleading information and conspiracy theories, and in 2021, was banned from some social media platforms for spreading COVID-19 misinformation.” Sådan foregår den idologiske kamp i dag. Lutter skældsord, ingen argumenter.

