Bouchra Ismaili, a Rotterdam city councilman: “Listen up, crazy freaks, we’re here to stay. You’re the foreigners here, with Allah on my side I’m not afraid of anything. Take my advice: convert to Islam, and you will find peace” [..]

The church of Saint-Eloi is located in an area inhabited by Turks and Moroccans. It’s the “de-Christianization” of Europe, which is naturally followed by its gradual Islamization and increasing anti-Semitism. Of 27.000 inhabitants in the town of Vierzon, only 300 go to church once a week.In the past decade, French Catholic bishops formally closed more than 60 churches, many of which are destined to become mosques, according to the research conducted by the newspaper La Croix.

According to a recent report of the US Pew Center, Islam is already “the fastest-growing religion in Europe,” where the number of Muslims has tripled over the past 30 years. One third of all European children will be born to Muslim families by 2025. Demography is the most important symptom of exhaustion: without a cradle, you can’t sustain a civilization.To understand this historic process one has to see the number of churches converted into mosques.4,400 church buildings remain in the Netherlands. Each week, two close their doors forever. A synagogue in The Hague was turned into the al Aqsa Mosque.

In Duisburg, Germany, the Catholic church closed six churches. In Marxloh, the only church that survives, that of St. Peter and Paul, will close at the end of 2012. In Germany 400 churches have been closed.The municpality of Antwerp, Belgium, proposed to transform the empty churches into mosques. Scandinavia lives the same phenomenon. To cite one case, the Swedish churches of St. Olfos is used by the Muslims. The main mosque in Dublin is a former Presbyterian church. In England, 10.000 churches have been closed since 1960. By 2020, another 4.000 churches will close while there will be, it is predicted, 1.700 new mosques, many of which will arise on former churches. Giulio Meotti Europe Turns Churches into Mosques

Hvis man synes dette er en anelse ekstremt, er det kun fordi man er ekstremist. Det er altid en lettelse at få en diagnose, selv om den er forkert, så er det stadig en midlertidig metafysisk lettelse. Og at man har forladt scenen, når nogen engang stiller den rigtige diagnose, for det er der altid nogen der gør. Når tiden er modnet, for regelen er, at den atid er umoden.
Poitiers: Reconquista

Vi “går interessante tider i møde”, som Kasper Støvring skrev forleden. Måske ikke i morgen, men om 10 eller 20 år. De er radikale, javist, men ikke spor uforudsebare. Man skal nærmest have været politiker, for ikke at se dem komme. Kommer demokratiet til at indhente dem, eller har skibet lagt fra kaj? Det kan ikke besvares endnu, vi ved kun, at der er mange politikere, der stadig er parate til at løbe risikoen at blive agterudsejlet og eventyre folkestyret på ‘universelle’ idealers alter. Kommende blodsudgydelser i Europa hænger og dingler i eventualiteternes pendul, Nobelfredspris eller ej.

One hundred of young men and women from all France just entered the Great Mosque of Poitiers and occupy its roofs. On the front, face to the minaret, we unrolled a banner where one can read a clear message : « Immigration, building of mosques : REFERENDUM ! »

We don’t want extra-European immigration anymore, nor buildings of mosques on french soil. Since the first waves of African immigration and the law about reunification of foreign worker’s families in 1974, our people was never been consulted about the populations one oblige him to live with. Massive immigration radically transform our country : according to the recent work of INSEE (National Institute of Statistics), 43% of the 18-50 years old people from the region of Paris are immigrant or descendants of immigrants. A people can recover from an economic crisis or a war but not from the replacement of his native population : without French, there’s no more France. It is a matter of survival : that’s why every people has the absolute right to choose if he wants to welcome strangers and to determine its proportion.

Because this right has been denied to us, because our generation pay the top price for this situation by being subjected to the intimidations from delinquents, we say : enough ! We don’t move back anymore ! We reclaim a national consultation about immigration and building of mosques in France. We won’t leave this place until before being listened and satisfied.GENERATION IDENTITAIRE: From the great mosque of Poitiers Géneration Identitaire call to reconquest Video: La mosquée de Poitiers envahie par des militants d’extrême-droite

Fortsæt med at læse “»Listen up, crazy freaks, we’re here to stay«”

Klik f. helskærm

“Men ve den nation, vars litteratur avbryts genom maktingrepp…”
Af Thomas Nydahl

“Men ve den nation, vars litteratur avbryts genom maktingrepp – det är inte blott och bart ett brott mot ‘tryckfriheten’, det är ett förbommande av nationens hjärta, en sönderhuggning av nationens minne. Nationen minns inte sig själv, nationen berövas den andliga enheten – och trots det skenbart gemensamma språket upphör landsmän att förstå landsmän. Stumma generationer lever och dör utan att ha berättat om sig själva vare sig för sig själva eller för eftervärlden.”

Så skrev Alexander Solsjenitsyn i sin Nobelföreläsning i litteratur 1970. Den utgavs 1972 i översättning av Hans Björkegren. Naturligtvis kunde han inte hålla den. Journalisten Stig Fredriksson var en länk till friheten för Solsjenitsyn, och han berättar:

“Det var den kvällen i slutet av april 1972 som min karriär som hemlig kurir åt Solsjenitsyn började. Den kom att vara i nästan två år, tills Solsjenitsyn greps och sändes i exil i februari 1974. Under denna tid hade jag ungefär tjugo hemliga möten med honom då han överlämnade material som skulle till väst (…) När jag kom till tillbaka till vår lägenhet efter det där första mötet, tog jag en titt på vad Solsjenitsyn hade gett mig. Han hade fotograferat av manuskriptet till sin Nobelföreläsning (…) Allt gick smidigt vid gränsen, och framme i Helsingfors kunde jag meddela min chef Hans Björkegren att “jag har post med mig från Moskva”. Vi beslöt att åka vidare till Stockholm där vi överlämnade Nobelföreläsningen till Svenska Akademien. Nobelföreläsningen offentliggjordes i svensk och internationell press i augusti 1972 (…) Det är en mycket stark text. Den väckte sensation när den kom ut, och den citerades världen över. Detta var första gången som Solsjenitsyn nämnde ordet “Gulagarkipelagen” och gjorde det känt. Han skrev bl a att “där blev det mitt öde att överleva medan andra – kanske med större begåvning och styrka än jag – gick under”.

Finns det anledning att tala om detta idag? Det finns särskilt stor anledning att göra det. Vi befinner oss mitt i ett civilisatoriskt skred. Det pågår över hela jorden. I Kina rasar striden mellan två väsentligt skilda vägar, i Indien, i hela arabvärlden, ja också i västvärlden.

Solsjenitsyn säger bland annat att “landsmän upphör att förstå landsmän”. Det är just det som sker i ett civilisatoriskt skred. Kommer vi att förstå varandra i Europa när islamismen befäster sina ställningar, antingen på grund av demografiska förändringar eller för att opinionen vägrar se betydelsen av detta och fortsätter att mumla om godhet och tolerans. Landsmän upphör att förstå landsmän i samma utsträckning som litteraturen fjärmar sig från varje betydande social och politisk motsättning och realitet.

Den kriminallitteratur som ockuperar sinnena och förslappar själva förmågan att tänka i Europa kommer att bidra till en försämrad möjlighet till politisk klarhet, analys och skapar istället en pseudo-bokmarknad som saknar varje ambition att vara nationens minne. Om litteraturen kommer att lida av “maktingrepp” (Solsjenitsyns ord) kommer den liksom pressen att verka med en inbyggd självcensur. Vilken makt som underkuvar den spelar mindre roll. Det är själva maktingreppet som är avgörande. Starka särintressen kan inskränka i lika hög grad som statliga myndigheter. En fri ande skapar fri litteratur. En rädd och underkuvad ande skapar skenlitteratur. (Se illustrationerne på link)

Fra den svenske kunstner Dror Feiler lød det klokken ti fra Ship to Gazas plimsoller m/s Estelle: “Vi bliver angrebet af israelere i internationalt farvand nu.” Aftonbladet gengiver den store fare han og den evige professor Mattias Gardell har befundet sig i. Har Gardell ikke et undervisningsarbejde arbejde at passe udover at være revolutionær? I mere internationale medier hedder det, at Estelle blev bordet udramatisk i israelsk territorialfarvand da det nægtede at adlyde ordre og skifte kurs. Om bord er og har været Vänsterpartister, socialdemokrater og Folkpartisten ovenfor – jo, det er Venstres svenske søsterparti. De siger alle nogenlunde det samme: “Der er for lidt retfærdighed i verden,” og hvis de ikke havde været svenske og norske, ville det have været påfaldende at gennemsnitsalderen på ‘søfolkene’ er 55 og ikke 18. Danske medier har ikke opdaget skibet m/s Estelle før i dag, selvom svenske har dækket det intensivt i uger. I dets last skulle befinde sig ‘legetøj og fodbolde’. JPost har ikke høje tanker om ‘vikingerne’.

The report follows the failure of diplomatic efforts to stop the ship, after Israel’s United Nations envoy Ron Prosor wrote UN Secretary-General Ban Ki-moon this week asking for international intervention to “stop the provocation” of a small ship sailing to Gaza. According to one official, the letter – which said the Vikings had a better moral compass than the passengers of The Estelle, expected to arrive near Gaza in the coming days – gave a publicity boost to the ship that is challenging the IDF’s naval blockade of Gaza.

“One ship does not a flotilla make,” said one official of the ship carrying what Prosor called “weekend revolutionaries” with “radical and extremist agendas.”Israeli Navy boards Gaza-bound ship ‘Estelle’. – IDF, Israel Defence Force: Navy soldiers board Estelle, currently leading it to Ashdod port.

Georg Igler deltog i mødet i EU parlamentet i juni, og også i det i Sverige berygtede ‘islamofobimøde’ i New York den 11 september. Der var ikke et øje, der bemærkede det i Danmark. Igler taler blandt andet om noget så sjældent, som en kunstner der insisterer på sin ytringsfrihed for enhver pris – Rowan Atkinson, Mr. Bean. Vi er nødt til at høre hans imponerende og morsomme argumenter mod ‘the outrage industry’ her:

Røde halvmåner på Dybbøl Banke

Sønderborg vil være kultur-et eller andet i år 2017. Nu flyver jeg ikke kulturelthelt så højt, men jeg er enig: det var et skrækkeligt slag vi havde med de muslimske horder der i 1864. Det er da godt at grænsen er væk, så de kan rejse ind uden at nogen slås. “Sønderborg tager et ekstra hop”, siger den kreative museumsinspektør i Sønderborg, og smiler over hele citronmånen(han kaldte i januar ledelsen i Dansk folkeparti for “Pias tre gauleitere.”) Det gjorde jeg også, hoppede. Hvad Peter Dragsbo vil blive kaldt, tør jeg slet ikke tænke på. Han er medlem af Det Radikale Venstre, hvad der i sig selv er ganske opsigtvækkende for en sønderjyde med tanke på partiets track record i grænselandet. Nu er han etnolog med speciale i forstæder og ikke historiker, så han kan måske ikke gøre for det.

Den 22. august 2017 går dansk og tysk Røde Kors sammen om at mindes det sted, hvor Røde Kors’ allerførste aktive engagement fandt sted, nemlig på slagmarken ved Dybbøl – for at tage en konfrontation med sårene efter krigen og markere Røde Kors’ første færd.Frivillige fra Røde Kors og borgere fra regionen skaber et levende projekt, når de skriver forsonende – eller konfronterende – ord på bagsiden af røde kors og røde halvmåner og anbringer dem på slagmarken som planter i jorden. Denne symbolske udbredelse af kors og halvmåner gør det muligt for mennesker at konfrontere sig med de smertelige følelser, som er karakteristiske for den dansk-tyske konflikt. Samtidig er den et symbol på de humanitære værdier, der ligger til grund for Røde Kors, nemlig at ”hjælpe mennesker i krise, hvem de end er, og hvor de end er”.

En hjemmeside gør det muligt for endnu flere mennesker at give udtryk for deres tanker om fred, forsoning og den rolle, Røde Kors og Røde Halvmåne spiller i skabelsen af neutrale områder til beskyttelse og hjælp for civile i konfliktzoner. Hjemmesiden afspejler det fysiske projekt med en virtuel grøn slagmark og virtuelle kors. De besøgende vælger et kors, tilføjer deres budskab og placerer det på den virtuelle mark. Sønderborg og Danmark konfronteres med sit gamle traume – Se videre på Hodja.

Fortsæt med at læse “Georg Igler: Britain outlawing insults”

Lavtstående sol på en overvejende blå himmel, rolige vindforhold og temperaturer op omkring de 18-20 grader, skoven står smuk med sine gyldenbrune efterårsfarver, dét er Indian Sommer!Lørdag vil dele af landet opleve dette fænomen. Den syd- og østlige del af landet vil nemlig få temperaturer op omkring 18 grader mange steder, stedvis op til 20 grader. DMI

København er stadig en købstad, selvom man ikke er noget geni. Man går sine ærinder, møder tre gamle venner tilfældigt, hver for sig og efter tur og det tager hele eftermiddagen. Og prinsesse Benedicte kommer kørende, men vi er ikke på hilseren og café au lait sammen. Kultorvet sent på eftermiddagen, klik f. helskærm.

Fattig kræftpatient i Folkehjemmet?

I Sverige gør man jo ikke forskel på ‘folk og folk’, så rige henholdsvis fattige syge, er altså ikke ‘folk´’. Det kniber med financerne, der er så mange andre pengene skal række til, når humanismen går i aktion:

Alarmerande utveckling. Svenska cancerpatienter nekas ofta tillgång till viktiga behandlingar. Ett läkemedel som förlänger livet för män med prostatacancer anses till exempel inte vara värt pengarna, 30.000 kronor i månaden. På vissa svenska sjukhus kan rika patienter köpa sin medicin, andra får vara utan, skriver läkare och företrädare för patientorganisationer. Var är alla läkare och politiker som inte tycker att vi ska göra skillnad på fattiga och rika på våra svenska sjukhus?”Fattiga cancerpatienter nekas viktiga mediciner”

Expo – the end of the beginning

Sweden’s semi-official organization for intelligence gathering, denunciation, propaganda and enforcement evokes fear far beyond the country’s borders.

Of course Expo’s approximately 30 workers and associates do not engage in physical attacks on dissidents from the Swedish state doctrine. They merely denounce the heretics and leave it to others to draw their own conclusions on how to eliminate them.
Since its start in 1995 Expo has benefitted from generous state subsidies in order that it might fulfill its mission, which the organization describes thusly: “The Expo Foundation maps, investigates and informs on right-wing extremist and racist tendencies in society. Our vision is a democratic society where people are not persecuted because of skin color, ethnic origin, sexual orientation or religion.”

Prevalent among the “racist tendencies” that Expo has sought to eliminate are Sovereignty of the People, freedom, democracy, equal rights for men and women and freedom of expression and conscience. On top of Expo’s list of priorities has been the de facto defense of Islamic totalitarianism with its intention to impose sharia law and bondage for the infidels. Whoever dared question the blessings of the Caliphate ended up on Expo’s blacklist. Lars Hedegaard i Despatches.

Hvor den danske Wikipedia skriver at “Expo er et svensk venstreradikalt tidsskrift, som blev grundlagt i 1996 af Stieg Larsson og Andreas Rosenlund, der begge var aktive kommunister,” er den svenske langt mere positivt indstillet – og grundig. Der er dog interessante iagttagelser på: “Jan Guillou januari 1996 om Expo: “De arbetar i alla fall som en klassisk underrättelsetjänst”, og Guillou har jo været lidt indenfor skæg og blå briller. NB: Dispatches kan være midlertidigt nede, der er folk derude der seriøst ikke ønsker, den skal udkomme. Det kunne være interessant at vide hvem, men indtil videre må man tage det som en kompliment.

For three generations, the badge of the Soviet revolution meant poverty, slavery, torture and death. It adorned the caps of the chekas who came in the night. It opened and closed the propaganda films which hid the famines. It advertised the people’s courts where victims of purges and show-trials were condemned. It fluttered over the re-education camps and the gulags. For hundreds of millions of Europeans, it was a symbol of foreign occupation. Hungary, Lithuania and Moldova have banned its use, and various former communist countries want it to be treated in the same way as Nazi insignia.

Yet here it sits on a poster in the European Commission, advertising the moral deafness of its author (I hope that’s what it is, rather than lingering nostalgia). The Bolshevist sigil celebrates the ideology which, in strict numerical terms, must be reckoned the most murderous ever devised by our species. That it can be passed unremarked day after day in the corridors of Brussels is nauseating. You thought the whole ‘EUSSR’ thing was over the top? Have a look at this poster (europeforall.com – EU Dominated by Communists – UKIP Nigel Farage -October 2012)

Grønlændere forfølges igen af ‘etniske grupper’

Som nok skal oversættes til ’tilvandrede racister’ alternativt ‘herrefolk’, som det var tilfældet i Gellerup i 2008. Dejlige landsmænd at få, der virkelig trænger til ‘rundbordsmøde med forskellige sociale aktører.’

Flere grønlandske beboere er utrygge ved at bo i Aalborg Øst og overvejer kraftigt at flytte væk. Grønlænderne føler sig utrygge, efter der har været episoder som overfald og afpresning. Politiet og tager det alvorligt, fordi grønlænderne ikke plejer at gøre opmærksom på sig selv.I sensommeren blev en grønlandsk dreng afpresset af en ung fyr fra en anden etnisk gruppe. Nu overvejer familien at flytte fra området.

– Vi hører jo, at der er problemer i kvarteret, og det går især ud over unge grønlændere, som føler sig forfulgt, siger Josef Petersen, formand for en grønlandsk aktivitetsklub i Aalborg.Samstemmende beretter socialarbejdere og foreninger om bandeprægede børn og unge, som mobber og forfølger især grønlandske jævnaldrende, og Nordjyllands Politi efterforsker for tiden et par voldelige overfald i Aalborg Øst med grønlandske unge som ofre.

– Nogle af grønlænderne herude føler sig behandlet som lavere rangerende mennesker end nogle af de andre befolkningsgrupper herude, siger stationsleder ved nærpolitiet i Aalborg Øst, Claus Seerup. Grønlændere utrygge i Aalborg Øst, Grønlændere i Aalborg udsat for forfølgelse, Utryghed lurer i Aalborg Øst

Muslimsk jødehad i Frankrig og Sverige

A wave of anti-Jewish violence has taken place in France and Sweden over the past few weeks. The difference in government response is notable, and yet there is something similarly disquieting about their actions. The Swedish government alternately denies the problem, blames the Jews and blames Israel — it recently funded a book on Israeli “apartheid.” The French are more complicated. French counter-terror police have been good at tracking domestic radical Islamists, but the government has made overtly anti-Israel gestures that appear to be nothing so much as “compensation” to its increasingly angry and radical Muslim community and to the Arab world.

In France and Sweden — and in the UN — authorities fail to acknowledge that Europe’s Jewish communities are under attack by Muslims who have formed insular, radical and often criminal enclaves. They are attacked NOT because of what they do or do not do; NOT because of what Israel does or does not do, and NOT because their tormentors face discrimination in Europe, but because they are Jews.Honing Anti-Semitism in France and Sweden “Blame the Victim” (se også: A Conversation With Elie Wiesel – The Nobel laureate and Holocaust survivor on anti-Semitism in France, Iran’s nuclear program, and Syria)

Hvis man ikke var så godt opdraget, ville man sige, at USA er smækfuldt en femtekolonner, men det er selvfølgelig unødvendigt krigerisk at sige og kunne fornærme nogen, jvf ‘hændelsen’ igår hvor en fredelig IT-studerende blev lokket i uføre af FBI: “My son couldn’t have done it,” his father, Quazi Ahsanullah, said weeping. Det muslimske råd i USA, CAIR, blev ret fornærmede, og Politikens Mona Eltahawy, at tænke sig. Jeg opsummerer: Muslim vil terrormyrde hundredevis af civile New Yorkere – muslimer bliver fornærmede over måden, hvorpå han forhindres i det. Bortset fra det, så udsender NG denne hyldest til Obamas heltmod lige tids nok til valget.

The National Geographic Channel’s Washington, DC headquarters has increased security after being inundated with terror threats over the upcoming release of the film Seal Team Six: The Raid on Osama Bin Laden, according to a source. The full-length feature film is the first dramatization of the U.S. special forces operation that killed the mastermind of the September 11 attacks in Pakistan last May.

According to a New York Post source, the channel has been bombarded with phone calls and blogs posts from ‘Muslim extremist groups’ warning that anyone airing a film like this is asking for trouble.’Enough threats have come in that the network is on higher security alert,’ the source said. National Geographic Channel ‘bombarded with terror- threats from Muslim extremists’ over Bin Laden raid movie

“Sverige har misslyckats med integrationen”

Det er jo sådan en ‘fluffy’, upersonlig formulering, der er blevet en fast kliché og et mantra over årene. Den er god og populær, fordi den ikke udpeger nogen som skyldig i betydelige økonomiske og sociale ulykker, for blandt ‘ansvarlige’ er ansvar som regel påfaldende upopulært. Jeg har to alternativer, jeg synes er mere præcise:

1) Sverige har ikke kunnet integrere uintegrebare klan-kulturer og personer, analfabeter og vanekriminelle – eller 2) Politikernes multikulturidé er en fuldstændig dødssejler, og de har ikke på fire årtier kunnet eller villet skifte kurs, selvom de så resultaterne af den strømme ind. De har ikke formået det, enhver middelmådig general skal kunne i krig: at improvisere efterhånden som slaget skrider frem. ‘Sverige’ har ikke mislykkedes med noget som helst, men dets politikerne har været en katastrofe og beviset på, at svensk demokratis alt for lange reaktionstid har kunnet installere uoprettelige ulykker – og vær så god: mindst 50 milliarder årti efter årti lige ned i et sort hul, mindst. Det firedobbelte beløb har været nævnt. At der overhovedet endnu er fremdrift i Sverige, skyldes tidligere generationers stærke inerti.

Jan Ekberg är professor i nationalekonomi vid Linnéuniversitetet. Han har bland mycket annat forskat om invandringens ekonomiska effekter.Forskningen visar att invandringen kostar det svenska samhället mellan 40 och 50 miljarder kronor varje år:

– Jag har tittat på alla poster i den offentliga sektorns utgifter, till exempel bidrag och andra offentliga transfereringar. Liksom kostnader för exempelvis skola och sjukvård. Jag har jämfört dessa kostnader mot vad gruppen bidrar med i skatter och socialförsäkringsutgifter. Skillnaden däremellan är mellan 40 och 50 miljarder kronor, säger Jan Ekberg.“Sverige har misslyckats med integrationen” (mere på Avpixlad)

“Alle i Guldbergsgade betaler beskyttelsespenge”

P1 Dokumentar producerede den 11. oktober 2012 udsendelsen “Tre billeder fra Nørrebro”.Det er en interessant udsendelse, da en af historierne handler om afpresning af slagteren i Guldbergsgade på Nørrebro i København for beskyttelsespenge. Denne danskejede forretning er èn jeg selv benytter, så derfor har jeg en vis interesse hvad der forgår.

Men det der gør historien ekstra interessant og vigtig er, at slagteren, i udsendelsen nævner, at ALLE forretninger i Guldbergsgade betaler beskyttelsespenge, det er noget nyt! Dette er første gang jeg høre om beskyttelsespenge udenfor cafe/restaurant branchen og/eller i kiosk erhvervet. Ellers er udsendelsen en gennemgang af integrationsproblemerne på Nørrebro og i Nordvest. Programmet prøver at gøre det hele til en politisk integration sag, og diskutere derfor ikke direkte vil den islamisk dominans struktur/kultur, men gøre problemet til et om Rådhusets vilje til specifikke projekter. Dog er der en diskussion af politiets manglende handlings vilje, i forbindelse med afpresningen, hvor politiet mener, at problemet løses ved ”at beboerne står sammen og siger fra”.Yes,…Den totale vatnisse holdning.

Delvist samme holdning ses i Nørrebro /Nordvest – bladet hvor Jane Pedersen (cafe Viking) taler med overborgmester Frank Jensen om ”problemerne på Nørrebro” se side 4.

Og for dem der gerne vil opleve den totale kognitive dissonans i fuldt flor, kan i samme avis på side 6 se hvordan Anne Me Allerslev har oprettet, til en pris af 100.000 rare kommunale kroner, et korps af diskriminations rådgivere til at imødegå ”diskriminationen på Nørrebro”. Jep, … det er sku`lige det der er brug for!Kommentar af Historyman på Uriasposten.

Skrevet om dokumentaren: Israeli outsider turns camera on Europe’s Muslim outsiders. Israel Filmcenter: In Europe’s Backyard, Islamization of Europe – mythical or real threat? Fear and loathing of Islam on Israel’s Channel 10

Under dække af at være arabere trænger de to israelske journalister dybt ind i muslimske samfund i Europa og skaber en rystende gyser, der skal have fremkaldt en vis ‘schadenfreude’ i Israel. Politikerne er ikke alle så dumme, som de lyder. De er rædselsslagne for det uhyre, de har skabt, de er blevet gidsler af deres egne handlinger, og de tænker nu “lad det venligst eksplodere efter min tid.” Men som bormesteren i Montfermeuil siger: “Hvis vi vælger at appease disse voldelige kræfter, så har vi med sikkerhed tabt, og meget hurtigt.” Indenrigsminister Vall er ikke skræmt, han ved at hans parti vinder på indvandrerstemmer, så han vil gøre flere til franske statsborgere. DR og SVT burde pålægges at sende den, det er om noget ‘en must see.’ Fantastisk, men ikke ganske uventet, at en israeler skal lave en ærligere film om Malmø end SVT.

Jeg havde kig på den for nogle måneder siden, men først nu er det hebraiske blevet undertekstet. Første stop er Malmø, og det er et noget andet billede man ser, end SVT nogensinde har formidlet. Blandt mange andre medvirker Pierre Cassen og Lars Hedegaard. Minut 15:20 bevæger den sig til Frankrig, og 21:50 vender den tilbage til Malmø igen. Det er en barsk omgang, der skal samles kræfter indtil afsnit to kommer. Se den, min fornemmelse er, at den aldrig kommer på nogen europæisk TV kanal. Via: Europe’s Takeover by Islam, Part 1

This is the first part of a four-part Israeli documentary by Zvi Yehezkeli and David Deryi about the Islamization of Europe. It has been translated from the Hebrew and subtitled in English. The filmmaker is an Arabic-speaking Israeli whose appearance and flawless Arabic accent were sufficient to allow him to mingle freely with the Muslims in several “no-go zones” in Sweden and France, and to get an inside look at the Islamic mindset within the greater European community.

>

Hvad med en Nobel-konfliktpris?

EU sender det tunge skyts af sted, når Nobels fredspris skal overrækkes i Oslo.Prisen vil blive modtaget af kommissionsformand José Manuel Barroso, EU-præsident Herman Van Rompuy og af Martin Schulz, EU-Parlamentets formand.

Af Theodore Dalrymple

MY friend Peter Bauer, the distinguished development economist who died in 2002, used to say that the only true unemployment in a modern economy was among satirists: for satire in the modern world was prophecy. You had no sooner to think of an absurd idea than for someone somewhere to make it the basis of policy.

The award of the Nobel Peace Prize to the EU, however, shows that the spirit of satire is not quite dead: for surely the present state of the continent can hardly have escaped the notice of the committee that awarded the prize. It is a bit like awarding the prize in economics to Bernie Madoff or that in medicine to Harold Shipman, the British doctor who found a way of killing 200 of his patients without detection.[..]

Fortsæt med at læse “‘Islam’s conquest of Europe’ – 1/4”

Malala Yousafzai – en symbol för striden mot islamismen, för friheten och kvinnors utbildning

Af Thomas Nydahl

Den här fjortonåriga pakistanska flickan, Malala Yousafzai, gjorde det mest förbjudna. Hon levde som en fri och skapande människa. Hon drev en blogg, hon talade sig varm för flickors utbildning. Vid skolbussen blev hon skjuten av den islamistiska pöbel som kallas talibaner.

Under tisdagen blev hon inlagd vid det nybyggda Queen Elizabeth-sjukhuset i Birmingham, West Midlands. Där har redan ett antal män försökt komma in under förespegling av att vara släktingar till henne. De avvisades av polis.

Det gör mig väldigt upprörd att tänka att det bland de pakistanska muslimerna i Birmingham – om vilka jag bland annat skriver i min nya, kommande bok – finns män som drivs av ett sådant hat mot friheten och de fria kvinnorna att de vill fullborda talibanernas attentat och verkligen se till att Malala Yousafzai dör.

Det är så sanningen ser ut min goda svenska vänner, ni som talar om “islamofobi” och “rasism”. Ert slagordsmaskineri har hakat upp sig och vägrar se hur verkligheten ser ut för de människor som plågas av islamismen. Hellre lyssnar jag till alla de kvinnor som nu går ut på Islamabads gator i sympati med Malala Yousafzai. På deras plakat står det att de betraktar flickan som en “fredens ambassadör för det progressiva Pakistan”. Kvinnorna som demonstrerar bär inga slöjor eller niqabs. De låter sitt hår falla fritt. I många andra städer, och i andra länder förekommer liknande solidaritetsmöten och allmänna bönestunder bland de kvinnliga studenterna, för Malala Yousafzai. (Se også: Michael Coren THE RUTHLESS TALIBAN)

Professor Salim Mansur: Halt muslim immigration into Canada

Salim Mansur is an Associate Professor of Political Science at the University of Western Ontario in Canada. He is an immigrant, Muslim, Canadian, and intellectual and columnist for the London Free Press and the Toronto Sun, and has contributed to various publications including National Review, the Middle East Forum and Frontpagemag. He often presents analysis on the Muslim world, Islam, South Asia, Middle East. On two occasions, fatwas (religion edicts) were issued against him, calling for his death

October 1, 2012: Close the borders to Muslim immigrants:Salim Mansur’s House of Commons testimony, Salim Mansur: Presentation to the Standing Committee on Citizenship and Immigration Mansur’s fremlægning er i video 1, de følgende er komittéens diskussion med ham.

Fortsæt med at læse “Malala Yousafzai”

Den video dukkede op i min mailbox på fransk den 5 oktober, og jeg oversatte omkring to tredjedele af den og bloggede den sammen med Uriasposten. Vi kendte begge Bloc Identitaire i forvejen, vi vidste hvad vi gjorde og vi vidste godt, den kaldte sig en krigserklæring. Europæisk dagligdag er blevet fuld af små og store krigerklæringer, de store ideologiske erklæringer mod demokratiet og ytringsfriheden og de daglige overgreb fra indvandrede på indfødte europæere, antagelig dem der spreder den værste gift for en fredelig fremtid i Europa, og som er farligst af alle at ignorere eller bagatellisere. Vi har vænnet os til, at vi kan blive overfaldet eller truet på livet. Det var utænkeligt i København i 1970 nogen steder. I dag har vi bydele, man skal passe på. De er ikke skabt af ‘globaliseringen’, de er skabt af politikere og lobbyister, helt konkrete personer, der kan drages til ansvar, og måske en dag vil blive det af denne generation.

Dagen efter – den 6 oktober – kom videoen den med engelske undertekster på Gates of Vienna, trods dens stærkt nationale lidet dialogvillige udsagn, havde den en bredere appel end man lige skulle tro. Efter endnu nogle dage med tyske på PI og så med italienske, spanske, hollandske, græske og polske. Spredningen var forbløffende. Fremtiden findes allerede, uanset dem der ikke tør eller vil se den. Det er dog jeres børn, der reagerer sådan, ikke mine. De anklager jer for at have givet ondskaben en ny chance i Europa, som Eli Wiesel udtrykte det. “I har prøvet at stoppe jeres egne børns råben….er det os eller er det jer selv, I er bange for at møde, I kan ikke slå os ihjel” sang deres forældre i 1976. Den samme tekst er i dag langt mere konkret, uforsonlig og politisk, fordi der står mere på spil end en Fristad på Københavns volde.

Kasper Støvring skriver idag om Génération Identitaire blandt andet, i det han ligesom Uriasposten og denne blog advarer mod ekstremisme og trusler imod freden og demokratiet. Kun dumhed eller bevidst ond vilje kan læse os anderledes, og det gør den så naturligvis, det kan ikke afhjælpes.

[..] Et interessant højrefløjsfænomen udgøres af den franske gruppering Génération Identitaire. Vi er vant til at tænke på højreradikale som dumme og tilbagestående nazister eller dekadente psykopater som Breivik (som en aktuelteaterforestilling prøver at gøre os klogere på). At det slet ikke er en brugbar analyse, fremgår alene af gruppens manifest. Hvad vi her ser, er den almindelige franske ungdom. Velklædte, veltalende – og vrede.

Manifestet giver i sig selv udtryk for noget intelligent og vitalt, en aktivistisk intellektuel radikalisme, som vi også kender fra venstrefløjen. Højrefløjens radikale konservatisme kender vi simpelthen ikke så meget til. Islamismen har været mere påtrængende, og venstreradikalismen har så mange fortalere i Vesten, at vi alene af den grund er meget mere fortrolige med den. Lad os derfor se lidt mere på Génération Identitaire.

Som højreorienteret overbeviser gruppen ikke primært ved hjælp af rationelle argumenter, men gennem den passionerede appel. Og det er ganske effektivt, alle de suggestive elementer taget i betragtning.

Hvad er indholdet af manifestet?

Gruppen opfatter sig som børn af den etniske opløsning, det er generationen, der ikke længere tror på muligheden af fredelig sameksistens mellem grupperne i det multikulturelle samfund. Den vender sig mod tidligere generationer, der har leflet for det fremmede og næret et anti-nationalt ressentiment. Gruppen opfatter sig som offer for 68’erne og den påtvungne sameksistens:

“Our generation are the victims of the May ‘68’ers who wanted to liberate themselves from tradition, from knowledge and authority in education. But they only accomplished to liberate themselves from their responsibilities.”

Gruppen afviser den officielle historieforfalskning, bl.a. i mange lærebøger, og søger i stedet en dybere erindring, der er uspoleret af den politisk korrekte og tendentiøse historiefremstilling. Gruppen tror ikke på det universelle verdensfællesskab, ”den globale landsby”, men føler sig forankret i den historiske erfarings jord:

”We discovered that we have roots, ancestry and therefore a future. Our heritage is our land, our blood, our identity. We are the heirs to our own future.”

Manifestet er gennemsyret af foragt for eliten, der uforstående ser på den unge generation, og eliten tiltales med følgende ord:

“Don’t you understand what this means? We will not back down, we will not give in. We are sick and tired of your cowardice. You are from the years of post-war prosperity, retirement benefits, S.O.S Racism and “diversity”, sexual liberation and a bag of rice from Bernard Kouchner.”

Kouchner er som bekendt en repræsentant for fransk humanitær universalisme, for socialisme, FN og det, der anses som eurofili. Det er Kouchners generation, gruppen vender sig imod, og den ser sig som offer for en eksplosion af anti-hvid racisme; til generationen hører også de soldater, der dør for at give fremmede folkeslag en demokratisk styreform, de ikke ønsker – og gruppen afviser at blive købt og omklamret af medlidenhed:

”You won’t buy us with a condescending look, a state-paid job of misery and a pat on the shoulder. We don’t need your youth-policies. Youth IS our policy … You are of yesterday, we are of tomorrow.”

Det er tragisk, at udviklingen er drevet så vidt, at en hel ungdom føler sig kaldet til at droppe parlamentarismen og udstede, ikke blot et egentligt manifest, men en “krigserklæring”, som gruppen kalder det. Man kan også mene, at Génération Identitaire slet ikke udgør fremtiden og heller ikke er en stor gruppering. Men det modsiges af, at Le Pens højrefløjsparti Front National erdet største parti blandt den franske ungdom…… [..]Intellektuelle radikalismer

“Johnny blev dræbt fordi han var tysker”

Endnu en ung tysker dræbt af “asiater” på Alexanderplatz midt i Berlin. PI meddeler at mindst 7.500 tyskere har mistet livet for udlændinges hænder siden 1989. Sådanne tal kan diskuteres. Der findes også en svensk opgørelse, der er ufuldstændig. Ifølge den har over 100 svenskere mistet livet som en direkte følge af indvandringen. Heri er ikke medregnet f.eks. trafikdrab og mere indirekte drab for slet ikke at tale om deres mørklagte andel af 89.500 anmeldte tilfælde af grov vold om året. Video , tysk utekstet. Berlin: Mahnwache für totgeprügelten Jonny K.