»Næste gang tisser jeg på den«

Ikke med ét eneste ord er denne bibelafbrænding af en imam i Cairo nævnt i vestelige medier. Mens journalister og politikere er i gang med at undskylde for en lavbudgets You Tube film, de ikke har set, får de ædle vilde lov at te sig i deres mentale gummicelle ganske upåagtet af den vestlige anstændighedspresse. Det er historien her, ikke at han brænder en bog. Man må til det Assyriske Nyhedsbureau AINA for at supplere sin viden. – Jeg har adviseret tissekunstneren og journalisten Uwe Max Jensen om den kommende happening imamen vil foretage i Cairo. Nogen skal vel dække den.

During the demonstration which was held in front of the American Embassy in Cairo on Tuesday, 9/11, a Muslim cleric named Abu Islam tore and burned the Holy Bible in front of thousands of Muslims. His action was met with applause and anti-Christian cheers from the demonstrators. Before leaving the demonstration and getting into his car, he told the crowds “next time I will urinate on it.” The video above shows the Muslim cleric tearing the Bible. The video says – oversættelse fra Muslim Cleric Tears Bible At Protest Outside the US Embassy in Cairo…. mob chanting “Khaybar, Khaybar, O Jews, the army of Mohammad is coming.” “Governing, governing, O Koran.” “Coming, Coming O Islam.”

Politiken havde i går en kort og mangelfuld liste over Muhammedkriser siden 2005. Det er helt misvisende at se kriserne som en række enkeltstående tilfælde, men at netop Politiken vil formidle det billede overrasker ikke. Muhammedkrisen er en kronisk fortløbende bevægelse med ups and downs, akkurat som Lars Vilks’ kunstprojekt, og det er mere illustrerende at sætte deres begyndelse til Teheran 1979 eller Rushdie 1989. I øjeblikket er islams kaoskraft eskalerende og delvis uoverskulig, men det er for intet at regne imod, hvad den vil blive. Når det kommer til at udfolde sig på europæisk grund, bliver følgerne – ikke mindst de politiske – om muligt mere uoverskuelige. Pensionér jer i tide, politikere!

Enhver der er bare nogenlunde informeret og ikke politisk medansvarlig, kan i store træk se de næste par årtier i Europa for sig. Se også International Distribute Mohammed Day og godmenneskerne, politiet i Oslo: Politiet støttet muslimene under fredagsbønnen, Politispesialist Erik Andersen talte i Oslos største moské fredag: Vi tar sterk avstand fra filmen Ligegyldigt hvad politikerne og politiet tror: Murderous Muslim riots were planned long in advance, had nothing to do with Muhammad video. Iøvrigt plejer man at opfatte angreb på ambassader og mord på deres personale som krigshandlinger, er der ingen andre end Paul Weston og Mark Steyn, som er kommet i tanker om det?

En bild säger mer än tusen ord

Två bilder från Malmö tagna den måndagen den 10 och torsdagen den 13 september 2012. Bakom den andra rubriken döljer sig den rädsla som befolkningen kring Professorsgatan känner över att två av bilbrännarna gripits av polisen. Jag skulle bli mycket förvånad om de dömdes till något kännbart straff. Jerzy Sarneckis reaktion är lika förutsägbar som löjlig:”Ge ungarna och föräldrar jobb. Då slutar de.” (De gripna var 20 respektive 21 år. Det andet foto her: För Demokrati och Yttrandefrihet (Skott i Arlöv)

Hvorfor skal Sverige være Vestens asylland nummer et?

I et opråb i SvD beder 25 socialdemokratiske politikere fra Stockholmsområdet andre kommuner om ‘at tage ansvar’ for den pågående flygtningeanstormning – Vi måste hjälpas åt att ta emot syrier på flykt. De har kreative forslag til at fremskaffe de manglende boliger, noget unge svenskere ikke mærker noget til. Gunnar Sandelin – formentlig Sveriges eneste journalist der åbent og i eget navn dokumenterer og angriber den førte fremmedpolitik – svarer i SvD i dag:

Finns det ingen broms när det gäller det svenska asylmottagandet? Migrationsverket höjer ständigt sina prognoser. Närmare 200 000 asylsökande/anhöriga väntas hit inom två år. Varför ska just Sverige återigen vara ledande att ge fristad? Vi är det i-land som har tagit emot flest irakier, somalier och så kallade ensamkommande flyktingbarn. Hälften av alla irakier som flydde till EU kom hit. Av de asylsökande minderåriga kom under 2011 närmare 3 000 till Sverige. Av drygt 30 000 somalier som kom till Europa under 2010 /2011 sökte sig en tredjedel till Sverige. Minst två tredjedelar fick permanent uppehållstillstånd. Inget annat land kommer i närheten av ett så stort mottagande. Sverige ligger etta vad gäller asylmottagande per capita i väst.

Detta i en tid när Sverige bland annat till följd av extrem asylpolitik brottas med stora problem med alltifrån bristande integration och bidragsberoende till kriminalitet och antisemitism. Nyligen har också några kommunalråd sagt att den somaliska anhöriginvandringen på mellan 20 – 30 000 personer de kommande två åren kommer att bli ohanterlig.

Att då bromsa så att vi åtminstone kunde försöka hantera befintliga problem, tycks inte finnas på kartan för S-politikerna. Istället trampar de gasen i botten. Bristen på markkontakt skrämmer allt fler av oss som inte vill leva i ett polariserat och sargat framtidssamhälle. Varför ska just Sverige ge en fristad?

Lars Vilks’ tale i New York

Som bekendt foranledigede Vilks optræden hele fem smædeartikler i Aftonbladet på én dag. De socialdemokratiske kunstkritikere havde vældig travlt den dag. Inlederen, det menneskelige trykluftbor Pamela Geller, er som det høres ikke helt klar over hvor virtuos en tegner Vilks er. Det kunne hun have set prøver på her. Vilks kommer på min. 1:50.

J’accuse: Obama har solgt Vesten til islam

Interview med europaparlamentarikeren og journalisten Magdi Cristiano AllamIl Sussidiario: J’accuse — Magdi Allam: così Obama ha svenduto l’Occidente all’Islam. Magdi Allam konverterede fra islam til kristendommen i 2008. Oversat af Document.no:

“Det var en illusjon å tro at islam og demokrati kunne gå i hop. Og tanken på å kunne inngå en allianse med Det muslimske brorskap var virkelig latterlig.” Dette ifølge Magdi Cristiano Allam, europarlamentarikeren som leder den politiske bevegelsen Io amo l’Italia. Resultatene av det USA og Storbritannia har foretatt seg — sier han — kommer nå til syne gjennom det som først skjedde i Kairo og deretter i Benghazi, hvor Chris Stevens, USAs ambassadør til Libya, ble drept i det siste angrepet gjennomført av den islamske militsen Ansar Al-Sharia. Allam forklarer at dette skjer fordi “våre allierte, de som vi kjempet for og mente vi måtte gripe inn for, er de samme som i realiteten dreper oss”. De som forholder seg til Koranen samt til Muhammeds ord og gjerninger — legger han til — “kan i beste fall godta prinsippet om våpenhvile, men aldri fred med dem som ikke er muslimer”.

Hvordan har den amerikanske holdningen til islam forandret seg gjennom årene?

Dette synet har endret seg dramatisk siden januar 2006, da president Bush sammen med den britiske statsminister Tony Blair besluttet å legitimere Det muslimske brorskap. De begynte å betrakte dem som allierte i krigen mot al-Qaida, etter å ha innsett at utviklingen i krigene utkjempet i Afghanistan og Irak ikke var gunstig. Den islamske terrorismen var ikke blitt beseiret, og dermed tenkte amerikanerne at de kunne lykkes i å bekjempe terrorismen ved å splitte den islamske fronten og alliere seg med — og gi legitimitet til — Det muslimske brorskapet. Dette er nøkkelen til å forstå forandringen i den amerikanske oppfatningen av forholdet til islam.

Hva skjer nå?

I januar 2006 skjedde det to viktige ting: Hamas, som representerer det muslimske brorskapet, vant valget i de palestinske områdene, og en av dets ledere ble regjeringssjef. Og i Egypt havnet medlemmer av Det muslimske brorskap, i alt 88 personer, for første gang i parlamentet, paradoksalt nok i en tid da partiet ble ansett som fredløst.

Og siden kom den arabiske våren.

Da er vi i 2011, da det viste seg at USA trakk i trådene under den kolossale forestillingen hvor Det muslimske brorskapet i demokratiets og frihetens navn kom til makten i hele Midtøsten, fra Marokko til Yemen og Syria. Og i Syria står det avgjørende slaget, som også vil avgjøre skjebnen til Libanon og Jordan. Og USA og Europa hjelper nok en gang Det muslimske brorskapet, som kjemper mot Assad hær med terrorismens våpen, i en koalisjon som også omfatter al-Qaida, salafistene og tyrkiske militser.

Obama har sagt at han ikke ønsker å bekjempe islam, men al-Qaida. Hva tenker du om det?

Fortsæt med at læse “Lars Vilks’ tale i New York”

Åh, U.S.A….

SVT Rapport i går og Sveriges Radio for en time siden, mener stadig at angrebet i Benghazi skyldtes en “stærkt krænkende film om profeten lavet af en amerikaner,” hvor resten af verdens synes at have opdaget, at angrebet var vel planlagt af omkring 20 professionelse jihadister i forvejen til at illuminere fejringen af 9/11. Iøvrigt ved vi endnu ikke, hvem der har lavet filmen.

Ved USA’s ambassade i København mødtes en lille skare for at lægge blomster ved ambassaden. Det smukke initivativ udgik fra Jaleh Tavakli og foreningen Frit Iran. Jeg hørte hende første gang tale for nogle år siden til en fyldt Rådhusplads som medlem af Enhedslisten. “Hun er bright, det varer ikke længe med Enhedskommunisterne”, tænkte jeg og det gjorde det så heller ikke. Desværre sidder mine videoer af hendes og Farshad Kholghis taler fast i mobilen, så man må tænke sig til dem.

Der var malturt i mit bæger. Jeg havde læst Robert Spencers Slain ambassador to Libya aided the jihadists who later murdered him, We freed them. Now they want to destroy us: Killing of American ambassador cannot be written of as an isolated incident og Useful Idiots for an Islamic Revolution, som forfatteren Dale Hurd, CBN mailede til mig. Og desværre er det jo rigtigt. Få steder findes der en mere kvalificeret viden om islam, end i amerikanske tænketanke, og få steder benytter politikerne sig mindre af den. Afstanden fra borgmester Allerslevs viden om og realitetsvurdering af islam til en amerikansk gennemsnitspolitikers er sandelig ubetydelig. Vi elsker amerikanerne for deres optimisme, og vi lider med dem, når den er naivitet og godtroenhed og slyngler endnu en gang har drejet dem en knap. –Her er den film alle taler om. Formentligt lavet af kristne egyptere bosiddende i USA, men ingen ved det rigtigt. The Five American Ambassadors Who Have Been Killed since 1973. Christopher Stevens raped and sodomized.

Valg nu, tak!

Vælgerne vælter hen over midten til oppositionen:

Siden valget i september 2011 har regeringen og Enhedslisten tilsammen mistet 14 mandater, viser en måling lavet af Epinion for DR Nyheder. Det svarer til, at de fire partier har mistet 8,2 procenter af stemmerne eller 291.000 vælgere.Samlet set står rød blok lige nu til 74 mandater mod 101 mandat i blå blok.En stor lussing får Socialdemokraterne, som går hele 11 mandater tilbage fra 44 ved valget til 33 i dag. Analysen fra Epinion viser, at Socialdemokraterne taber i alt 92.000 stemmer til Venstre og Dansk Folkeparti. Samtdig taber Radikale i alt 74.000 stemmer til Venstre og Dansk Folkeparti.

I oppositionen er der kun et parti, der står til færre mandater i dag, end ved valget. Konservative går to mandater tilbage, og får i den nye måling kun 3,5 procent af stemmerne. Dansk Folkeparti går fem mandater frem til 27, mens Liberal Alliance står til ni mandater som er det samme antal som ved valget.Blå blok stjæler 291.000 vælgere fra regeringenDansk Folkepartis formand i et en time langt interview med DR’s politiske analytiker Ask Rostrup.

Det ny samfund

Kördes på av tåget sedan rånare lämnat offret på spåret. Sverige: 38-årig ligger bevidstløs på skinnerne – mand hopper ned, og stjæler hans telefon og guldkæde. Klippet blev bragt i TV 3 Efterlyst, hvorefter svenske aviser ophævede deres pixellering. Her er for en gangs skyld en indvandret forbryder, der er grov nok til at medierne vil medvirke til at fange ham. Store sager, normalt kan tusindvis af svenske voldsofre ikke vente sig nogen hjælp fra de kanter.

Staten informerer

Hjemkommet efter et bevægende møde i Cepos igår, pinte jeg mig rent bogstaveligt igennem aftenens Uppdrag Granskning, der var som et statsligt informationsprogram forklædt som journalistik. Jeg har set så mange af disse onde parodier før, men tiden går. Begivenhederne udenfor SVT flytter sig hele tiden, mens SVT’s nedladende, belærende stil er uændret. Denne gang drejer det sig om at fortælle smålændinge og nationen som helhed, at det er lutter fordomme, når nogen er skræmte over den flygtningeanstormning, som rammer Sverige i år og næste år. Programmet nævner naturligvis intet om de 112.000 familiesammenførte, der kommer oven i de 44.000 flygtningene fra Syrien, Afghanistan og Somalia. Tilsyneladende lader det kritiske røster komme til orde, men i virkeligheden kun for at udstille dem som indskrænkede landsbytosser og sige dem imod med ‘statslige fakta’. Man kan sige meget om DR, men sådan her ville de aldrig vove at tiltale den danske befolkning. Se det hvis du endnu ikke er fortrolig med genren, denne særlige bastard-gullasch af journalistik og politiseren for rigsdagsflertallet. Uppdrag Granskning Falska rykten och lögner bakom oro för asylboende, min 58:13

Den anden besættelse

Af Lars Hedegaard
Strategiske overvejelser om 9/11 – elleve år senere

NEW YORK. På denne ellevte årsdag for the muslimske terrorangreb på World Trade Center og Pentagon, kan der være grund til lidt eftertænksomhed og til nogle overvejelser om vores nuværende strategiske situation. Det er med vilje, at jeg bruger ordet “strategisk”, og jeg gør det vel vidende, at det har militære implikationer.

Dem der planlagde og udførte 9/11 var helt på det rene med, at angrebet var atter et slag i den krig mellem islam og resten af verden, der har været i gang i 1400 år, og vi, der er tiltænkt rollen som ofre for islams angrebskrig, gør klogt at indse denne kendsgerning. Vore ledere nægter at gøre det, men vi og vore venner rundt om i verden, bør lade være med at følge ledere, der vil føre os ud over afgrunden.

Vi har ikke ret til at følge sådanne ledere. Vi skylder både vore medmennesker og vore børn at gå til modoffensiv mod mørkets kræfter af al vor magt.

For et par år siden havde jeg fornøjelsen af at spise til middag i Princeton sammen med professor Bernard Lewis, den eminente kender af islamisk historie. Jeg spurgte ham, hvem han troede ville vinde 1400-årskrigen mellem islam og ikke-islam. Han svarede: “Det er svært at vinde en krig, hvis man nægter at erkende, at man er under angreb.” [..]

Fortsæt med at læse “Det ny samfund”

Channel Four: Islam the Untold Story

Så fandt jeg Tom Hollands forsøg på at finde islams historiske rødder, der har indbragt ham så mange trusler. Var det det arabiske imperium, der var ophav til islam og ikke omvendt? Hvorfor nævnes Muhammed ikke én gang i næsten 100 år efter, at han skulle have levet, og efter de første ‘muslimers’ erobringer af blandt andet Jerusalem? Nogenlunde det samme spørgsmål Robert Spencer stiller i sin seneste bog Did Muhammed Exist? Historievidenskaben og den politiske religion er på kollisionskurs her – igen. Det kan ikke være kommet helt bag på Tom Holland, hvis familie nu skal kigge sig over skulderen i London. – Seneste fra England om historikeren Tom Holland: Channel 4 cancels Tom Holland’s Islam documentary after threats, Channel 4 cancels Islam documentary screening after death threats

I USA er en lidt anderledes filmmager gået i flyverskjul: Sam Bacile udtaler over telefonen fra et ukendt sted: “Islam is a cancer and I want his film to make a political statement.” Det forlyder hans film er et diletantisk makværk, men det ser ummahen nok stort på.

Bruce Bawer: The Jagland Report, Designed To Transform Europe

Want to see just how far our lords and masters are willing to go in appeasing Islam? Take a gander at a recent report entitled Guidelines for Educators on Countering Intolerance and Discrimination against Muslims: Addressing Islamophobia through Education. A joint product of the Council of Europe, UNESCO, and something called the Office for Democratic Institutions and Human Rights of the Organization for Security and Co-operation in Europe (otherwise known as OSCE/ODIHR), this document was put together in consultation with “education experts, teachers, civil society representatives and governmental officials” around the world.

I will call it, for short, the Jagland Report, after Thorbjørn Jagland, the ambitious Norwegian politician who, as head of the Norwegian Nobel Committee, was chiefly responsible for awarding the Nobel Peace Prize to Obama, and who, in his current capacity as Secretary-General of the Council of Europe, is one of the report’s three signatories. Given that he is a classic example of the slick, phony European technocrat par excellence – like Dominique Villepin in France and Zapatero in Spain – it is perfectly appropriate to affix his name to this slick, phony masterwork of bureaucrat-speak.

The entire report is written in this kind of prose. Indeed the whole thing reads as if it were designed to be the quintessential example of everything George Orwell complained about in his landmark essay “Politics and the English Language.” As Orwell pointed out, prose like this, consisting of long series of abstractions strung together in familiar ways, is generally perpetrated by people (or committees) who are setting forth a “party line”: “Orthodoxy, of whatever color, seems to demand a lifeless, imitative style.” The problem with such prose, as Orwell stressed, is not just its lifelessness, however, but the insidious purpose that usually underlies this lifelessness – namely, a determination to avoid facing up to ugly realities. (“The great enemy of clear language,” Orwell noted, “is insincerity.”)

Reading through this mind-bogglingly Orwellian document, one finds oneself wondering continually: How can these people bring themselves to put their names to this disgraceful document? Do they fully understand where they’re taking us with this sort of thing? Do they not grasp that what they’ve produced here is a set of directives that has nothing whatsoever to do with combating intolerance but everything to do with adapting schools in the non-Muslim world to sharia norms? Indeed, virtually all of the examples of supposed intolerance that the report offers up are not examples of intolerance but, rather, of a failure on the part of non-Muslims to shift quickly enough into submissive mode when Muslims come a-complaining. The basic message of this “report” is that when it comes to Islam, the last thing non-Muslim educators should do is to educate – instead, they should replace the grim facts about Islam with pretty lies, and condemn truth-telling as Islamophobia while training students to be craven dhimmis.In short, a mischievous, mendacious piece of work – yet another thing for the reprehensible Thorbjørn Jagland to be ashamed of, were he capable of shame. World Community Takes On ‘Islamophobia’

Tahir ul Qadri ? Gerne, men nødigt

Op til konferencen havde integrationsministeren gjort det klart at hun ikke ville deltage, hvis imamen skulle med. Jakob Scharf, chefen for PET valgte også at melde afbud. Han sendte i stedet Jakob Illum fra PET. Alligevel går Anna Mee Allerslev i pausen, efter at alle paneldeltagere med ul-Qadri som den sidste havde talt. Hun vælger derved ikke at deltage i den efterfølgende debat. Publikum kunne altså ikke engang stille spørgsmål til en inkluderende borgmester. Jaleh Tavakoli: Publikum klappede, da imam krævede dødsstraf for blasfemi

Først meldte Karen Hækkerup fra. Hendes klare begrundelse var, at hun ikke ønskede at sidde sammen med en mand med ul-Quadris synspunkter i en fælles kamp mod radikalisme. Så meldte PET-chefen Jakob Scharf afbud begrundet i andre gøremål. Anna Mee Allerslev mødte ganske vist frem og holdt en tale. Men derefter nærmest spænede hun ud af lokalet. Vi tillader os at antage, at Jakob Scharfs afbud reelt bundede i, at han havde fået kolde fødder ved arrangementet. PET-chefens ejendommelige adfærd i forhold til berygtet islamist

(På videoen taler Karen Jespersen, Karen West og Jalah Tavakoli.) Man tror, at de der er givet embede, også er givet visdom, eller har et minimum af tjek på tingene. Men åbenbart har hverken borgmester Allerslev, PET chef Scharf eller minister Hækkerup en sekretær, der kan Google og undersøge hvem chefen sendes til møde med. Sekretæren behøver ikke engang Infomedia, for at orientere sig. Det tager f.eks. to klik at finde ud af, hvor Ul Qadri stod inder Muhammedkrisen. Og vi har altså stadig folk i betroede stillinger, der overraskes over at en pakistansk imam går ind for sharia. Sensationen ville have været, hvis han ikke gjorde. Tahir ul Qadris show i København blev alletiders klumpedumpe forestilling for alle involverede, de ragede rundt i manegen som en punchdrunk boksere.

Hvad kan vi konkludere? Pakistaneren med den sjove hat løj så stærkt en hest kan rende og stod med rumpen bar i dansk offentlighed. Det har vi prøvet før, bare tænk på da Naser Khader afslørede lystløgneren Abu Laban. Vores repræsentanter i stat, kommune og PET er skræmmende overfladiske og uden retning. Politikerne er bare business as usual, men med PET bliver man rigtig bekymret, og 2) Ny-Dansk Ungdomsråd er muslimer, der ikke ganske overraskende går ind ‘hele pakken’ inklusiv sharia. PET ved formentlig også fra undersøgelser i England og Tyskland, at knap halvdelen af muslimer gør. Vi ikke kan have en stat, der bruger vores penge til at støtte alternative statsindretninger, og derfor bør Ungdomsrådet ikke have del i tipsmidlerne.

Svensk P 1 forhører Lars Vilks om New York mødet

Et ganske mærkeligt interview. Vilks har gjort redefor, at han er tilstede som undersøgende kunstner. Journalisten er tilsted som journalist. Legitimerer SR’s tilstedeværelse også udtalelser, som nogle vil opfatte som ‘kontroversielle’? Hjemme i Sverige fik Aftonbladet hele fire føl på tværs: Vilks fick aktivisterna att skratta, Lars Vilks lierar sig med anti-muslimska krafter i Amerika, Lars Vilks – nu spårar han ur, Ensamma provokatörer sätter världen i brand. Vilks er unægtelig klemt mellem to hidsige propagandister, der elsker at hade hinanden: Pamela Geller og Aftonbladet. Men Vilks er robust og han er overbærende. – Robert Spencer, Lars Vilks og Lars Hedegaard i NY i går.

Svenska kyrkan uppmanar till lagbrott

af Kjell Håkansson

I senaste numret (#4 aug 2012) av tidningen Amos, beskrivs en ”ickevåldsmässa”, där ett antal kristna aktivister demonstrerade utanför SAAB Microwaves fabriksgrind, och sedan bröt sig in på fabriksområdet för att plantera vinbärsplantor. Enligt siten Plogbillsaktioner ägde händelsen rum den 27 maj, men arrangörerna planerar även för framtida upprepningar. Aktionerna föranleds av att företaget producerar radarsystem som kan upptäcka fienden och därmed användas i krig. Jag citerar från Amos:

”Vad?
Gudstjänst som protest mot krigsmaterialproducerande företag. Tanken är att bygga upp den ickevåldsbetonade mässan som tradition kopplad till kyrkoåret och kyrkans liturgi. Att försöka ta sig över stängslet är frivilligt.

Var?
Denna gång utanför SAAB Microwaves område i Mölndal, med arrangörernas förhoppning om att det blir fler gånger.”
Därefter kommer ett antal rutor, varav fyra är förbockade:

[ ] Lugnande, [x] Spännande [ ] Otäckt, [x] Andligt, [x] Inspirerande, [ ] Svårt, [ ] Våldsamt, [x ] Udda.

Det är skönt att veta att aktionerna varken är otäcka eller våldsamma men ändå spännande, och för den som hyser betänkligheter mot att begå lagbrott måste det kännas som en lättnad att prästerskapet inte tvingar någon att begå olagligheter.

Arrangörerna kommer, enligt artikeln, från Svenska Kyrkan, kyrkosamfundet Gemensam Framtid och Kristna Freds smeder. Tidningen Amos sägs vara fristående men betalas av Svenska Kyrkan på de orter där den distribueras i brevlådan. Ansvarig utgivare är Anders Ahlberg, också chefredaktör för Kyrkans tidning.

Jag inleds ännu en gång i frestelsen att säga upp mitt medlemskap i Svenska Kyrkan, men väljer ändå att stanna kvar. Till skillnad från kyrkans mångkulturförespråkande ledning tror jag på en helig allmännelig kyrka.

Den ellevte 9/11

New helicopter footage from NYPD of World Trade Center attack released (Natural sound) Al Qaeda er svækket, Bin Ladin er død, men fanatismen er metastaseret. Militant islam er på fremmarch over hele linjen. Demokrati i Mellemøsten (Det Arabiske Forår) betød islamisering, kristenforfølgelse, vold og død, og her den 11 september 2012 står vi efter alt at dømme nær overfor en storkonflikt med Iran. 2001 indvarslede en ny tid, der er ung endnu. Elleve år efter. Pajamas TV:The Changing Face of Foreign Policy: Eleven Years After 9/11 Are We Any Safer? The pain that never dies.

Mindedagen for islamisk terror

Af Britta mogensen, antropolog

I dag den 11. september er en mindedag. Den dag, hvor vi tænker tilbage på de tæt ved 3.000 mennesker, der ved et islamisk terrorangreb blev slået ihjel for 11 år siden. Og ikke ”bare” slået ihjel, men som var i kløerne på bestier, som gav de rædselsslagne mennesker god tid til at tage alt håb om overlevelse fra dem.

Det var ofrene for dette rædselsscenarium, som kan ramme os alle, vi skulle mindes i dag. Men med sædvanlig dansk mangel på empati, skal vi i stedet mindes disse ofre for islamisk terror ved at tillade, at en islamist inviteres inden for vores døre. Det er en hån uden lige mod de døde og deres pårørende.

Men sådan ser Det Radikale Venstre og Minhaj ul-Quran ikke på det. De har et fælles projekt, nemlig at fjerne demokratiet og dermed ændre Danmark totalt. Ganske vist er endemålet forskelligt, henholdsvis udslettelse af nationalstaten og udslettelse af den demokratiske styreform, men det tager de to demokratiafviklingsbevægelser bare lige en rundbordssamtale om.

Det Radikale Venstre ønsker en hurtig befolkningsudskiftning via ukontrollabel indvandring, fortsat afmontering af kirken, monarkiet, og nationalstaten, og så er tiden kommet til at aflevere de pjuskede laser af landet kvit og frit til det udemokratiske EU-monster. Og helt i EU’s ånd skal det ske ved udemokratiske metoder: ”Gør som vi siger, eller vi vælter regeringen.” Det kan få enhver taburetklæber til at klappe hælene sammen og munden i.

Minhaj ul-Quran derimod ønsker at kaste den vestlige verden tilbage til 600-tallets mørke og elendighed, hvor mange muslimske lande befinder sig den dag i dag, og arbejde for en stadig underminering af demokratiet, indtil dets endelige afskaffelse. Så er der frit slag for indførelse af sharia. Sharias officerer er allerede på plads i form af veluddannede islamister m/k, tilknyttet diverse ”moderate” organisationer, og hvor indhyllede kvinder indtil videre er flagskibene. Det får naive danskere til at tro, at sharia har noget at gøre med kønnenes ligestilling. Enhver bevægelse har udover høvdingene brug for indianere: pøblen, og også de er kørt i stilling: de langskæggede, kjoleklædte salafister, de hujende, forbryderiske bander og de teltklædte fundamentalister. Alle tre grupper kendetegnet ved et absolut ønske om at bo i deres eget forjættede land, plantet solidt i vores del af verden.

Således forbundet, starter rundbordssamtalen mellem demokratiafvikleren Anne Mee Allerslev og shariaforkæmperen Tahir-ul-Qadri lige netop i dag den 11. september 2012. Man græmmes.

Er Anne Mee Allerslev bare en dum gås, eller arbejder hun ud fra en bevidst Radikal strategi? Hun hævder arrogant (i TV2 News), at det er at ”blande æbler og pærer” at kritisere en mand, der er shariaforkæmper, for på den anden side har han jo også udstedt en fatwa mod terrorisme og vil bekæmpe radikalisering. Halleluja – så er alt jo i orden. Lalleglad leger hun med, hvad hun tror, er en tigerunge, og som hun ikke forestiller sig en dag bliver en 300 kg tung fuldvoksen sibirisk tiger. Hun undskylder sig med, at den britiske statsminister Cameron jo lader sig rådgive af ul-Qadri. Skulle det blåstemple imamen? Hvornår har vi siden Winston Churchill oplevet en politiker, der havde det fornødne mod til at kæmpe for sit land? Dagens politikere lægger sig fladt ned på maven i håb om, at den dag, de stilles for en shariadommer, vil de blive husket for deres facilitering af islam.

Allerslev ved (heller) ikke, at tiden, hvor Allahs hære kunne angribe og overvinde land efter land med våben, er passé. Hun er derfor ude af stand til at fatte den ændrede strategi, hvorefter sharia, hvis uvæsenet overhovedet skal have mulighed for at få fodfæste i noget land, må ske ved infiltrering af samtlige institutioner ved tilsyneladende demokratiske metoder, således at modstanden bliver mindst mulig, indtil det er for sent. Når så en islamist kommer til byen og højtråbende erklærer sin modstand mod terrorisme, så tror hun, vi er uden for fare. Vi forventes at være beroliget. Vi forventes trygt at sove videre.På sin blog i JP skriver Allerslev:

Fortsæt med at læse “Den ellevte 9/11”

Muslimer fordriver kvindelige parkeringsvagter

Ligestillingen rulles tilbage med vold og trusler, men ikke af dem verdensfjerne feminister tror. I Palma de Mallorca flytter islam teltpælene frem. Det muslimske samfund siger, at ‘islam højagter kvinden’ og at det kun er ‘fordi de bedende er for fattige til at betale parkeringsafgiften på 5 kr. pr. halvtime’, men man bør tage islam på gerningerne, ikke på ordene.

“It is unacceptable that in a free and democratic society, women are prevented from doing their job because they are women.” — Maite Silva, Spokesperson, UGT Labor Union

Muslim immigrants in Palma de Mallorca, the capital of the Balearic Islands in Spain, have succeeded in forcing the expulsion of all female parking meter enforcement officers from a city neighborhood that is home to a growing Muslim population. The move reflects the increasing assertiveness of Spain’s Muslim community, which in recent years, has sought to impose its will over Spanish society on a variety of issues deemed offensive to Islam.

Female parking enforcement officers patrolling the streets near a mosque situated on the Plaza de Pere Garau in downtown Palma have been subjected to a systematic campaign of harassment and humiliation by Muslims who insist that only male officers should be allowed to work in the area. In recent weeks the tensions have escalated to the point where female parking officers have been verbally abused and spit upon by Muslim immigrants seeking to force the women out of the neighborhood. Amid a growing concern for their physical safety, female employees have now been withdrawn from the area and replaced with an exclusively male workforce. Spain: Muslim War on Meter Maids

Channel 4 sløjfer visning af Tom Holland-dokumentar efter trusler

A screening of a controversial documentary on the history of Islam has been cancelled on security advice after its presenter was threatened. Historian Tom Holland’s Channel 4 film Islam: The Untold Story sparked more than 1,000 complaints when it was broadcast. Holland was threatened online with a torrent of abusive messages on Twitter.

A Channel 4 spokeswoman said: “Having taken security advice, we have reluctantly cancelled a planned screening of the programme Islam: The Untold Story. We remain extremely proud of the film which is still available to view on 4oD.” The private screening was due to take place at the broadcaster’s London headquarters on Thursday before an audience of historians and “opinion formers”. The documentary is due to be repeated late on Thursday night and can be viewed online.Channel 4 cancels Islam documentary screening after presenter threatened. Channel 4 cancels controversial screening of Islam: The Untold Story documentary after presenter Tom Holland is threatened.

Man kan se den engelske UMMAH channels reaktion på dokumentaren, hvis man har en time og fyrre minutter. Dokumentaren selv synes desværre ikke at være online.