Et lille ophold i den evindelige regn. H.C.Andersen: “Der sidder en Amme ved Rosenborg Slot; To Jægere er der i Haven indtraadt; Ak Gud, hvor det Grønne gjør Øjnene godt!” Men også den noget mindre kyske skjaldesang: “I fjor gik jeg i Rosenborg Have, Åh ja, i Rosenborg Have, ja i Rosenborg Have. I år er der noget, der sparker i min mave.” Der bliver ikke meget sparkeri ud af dette vejr. (klik foto f. helskærm)

Jihadister lugter britisk forår

Der er åbenlyse paralleller mellem denne tankegang og Anders Breiviks fantasier om at iværksætte et forløb henimod et utopisk mål. Til forskel fra den ensomme ulv Breivik har jihadisterne rent faktisk et stående beredskab af voldsparate gadesoldater der kan kæmpe for sagens fremme, men på lokalt og kortvarigt sigt er planerne ligeså prægede af fantasterier som de var for enmandshæren Breivik. Det etniske mix og gadeberedskabet der også indbefatter broken Brits og anarkister med andre dagsordener vil med den nuværende muslimske befolkningsandel ikke kunne garantere en sejr for ummaen. Læs El Inglés, Paul Weston og Fjordman på Gates of Vienna for mere kvalificerede vurderinger her (LFPC).

Islamist extremists are trying to capitalize on the riots engulfing Britain, calling on their followers to help incite further violence so that a terror attack can be launched amid the chaos.

Via “jihadist” websites, the extremists say English-fluent Muslims should infiltrate social media with messages that encourage the rioters so that the police remain “preoccupied” by the disturbances, according to the Washington-based monitoring group SITE.

The extremists are characterizing the violence as “useful” for London-based terror cells, saying the rioters are young and impressionable, and can be easily manipulated if the messages appear to be the sort of things they would write.

The extremists reason that by extending the violence, the police will drop their guard against jihadist terror planning.

The increased chaos could also force the British government to withdraw troops from Afghanistan, some of the sites say.

“The events in London are an opportunity for the mujahedeen to make a move in London and attack,” says one prominent entry, adding that continued violence “may weaken the position of (the British) staying in Afghanistan, because the soldiers will be needed in London.” […] Would-be terrorists looking to capitalize on U.K. riots 

“A government that … dithers over whether to employ water cannons”

Watching London burn, one cannot help but sense something has gone awry in the west. London, the cradle of our law, spins toward lawlessness.

The law, the steady framework of our civilization, seems incapable of response. Americans don’t have the luxury anymore of watching the anarchy on television, assuming distance insulates us from the Mob-prowling neighborhoods like Camberwell and Tottenham. […]

We now sense that the British government is hopeless. A government that as recently as 1970 made “arson in a royal dockyard” a hanging offense dithers over whether to employ water cannons against the Mob. […]

Perhaps the civilized will outnumber the uncivilized. Or, perhaps the burning and looting provides instead a preview of our future.

Sir Winston Churchill understood this. “Civilization will not last,” he said at the University of Bristol in 1938, “freedom will not survive, peace will not be kept, unless a very large majority of mankind unite together to defend them and show themselves possessed of a constabulary power before which barbaric and atavistic forces will stand in awe.” […] J. Christian Adams: The Mob Tears at the Foundations of Civilization in London and America (Contributing Editor J. Christian Adams is an election lawyer who served in the Voting Rights Section at the U.S. Department of Justice.)

Empiriens endimensionelle elefant

Man får bekræftet at man har fat i den lange ende når blogverdenen affærdiges med 1) kritik af ensidigt fokus på det negative vedrørende islam, 2) uden at det så meget som antydes om disse negative oplysninger er sande eller falske, endsige uden at oplysningerne debunkes, og 3) det impliceres, men siges ikke direkte, at ikke konkretiserede positive oplysninger vedrørende islam på en eller anden ikke fremlagt måde kan bortrelativisere de negative. Eller kort sagt: Der peges fingre. Mere vagt bliver det ikke.

Vi gentager ganske rigtigt en masse sandheder, og disse er så enkle, veldokumenterede og endimensionelle at ikke nok så mange flinke grønthandlere eller historier om tørklædeklædte karrierekvinder kan opveje dem: Den fatalt håbløse situation for Egyptens koptere og Pakistans kristne og hinduer; udvandringen af jøder fra Malmø; overfaldsvoldtægtsmænds etnicitet i Oslo – den slags (LFPC).

[…] – [Fjordman] blir forsøkt gjort til en martyr av andre høgreekstreme bloggere. De sammenligner dagens myndigheter med nazistene, og kritiserer behandlingen Peder Nøstvold Jensen har fått, sier frilansjournalist Øyvind Strømmen, som har fulgt de høgreekstreme miljøene på nett tett i flere år. […]

Tidligere har Øyvind Strømmen påpekt at både Anders Behring Breivik og muslimske ekstremister er utsatt for internettradikalisering. Deres virkelighetsoppfatninger blir forsterket på nettsider der alternative røster ikke blir hørt.

– Nettaviser tråles for alt som kan tolkes negativt om islam. Denne infoen blir gjentatt og gjentatt. Alle på nettsida er enige, og dette får en forsterkende effekt. Brukerne av nettsidene blir mer og mer radikale, sier Strømmen. – Fjordman gis martyr-status 

Michael Coren har et minutiøst kendskab til Tottenham. Han er vokset op der. “It´s not about Blackberries, it´s about black thugs.” Ældre læsere, kan huske jeg kaldte Blair “frøken Blair”. Jeg burde have kaldt ham noget meget værre. Nu er der en ny sissy, der puster sig op. Umandiggjorte mænd overkompenserer med steroider og vold, eller underkaster sig. Og underdog én Breivik fra det moderlige samfund uden en far, hvorfor blev han så ekstremt farlig? Hvad var individuelt, og hvad er kollektivt, og har moder Norge foruden Shakespeare og H.C.Andersen sin egen lille aktie i ham?. – (Katharine Birbalsingh: These riots were about race. Why ignore the fact?)

Dag fire: Dødsfald to, tre og fire

De engelske optøjers første dødsfald, hvis man fraregner gangsteren, politiet skød, var den mand i Croyden, der blev skudt i hovedet mens han sad i sin bil. I nat blev tre “asians” kørt ned i et “hit and run angreb”, formentlig af sorte, der lige var kommet fra moskéen og ville forsvare deres forretninger. 200 vrede “asians” har samlet sig ved hospitalet i Birmingham. Vi har har nu konturerne af en ren racekrig, eller rettere, en farvelade af forskellige racekrige.

Cameron sagde igår, at oprørerne vil mærke “the full force of the law.” Det er løgn, det er ikke det, der sker. Hvis jeg var en “black thug, skulle der mere end Cameron og Theresa May, til at skræmme mig. Han sagde også, “at staten vil genvinde kontrollen”. Hvornår har den tænkt sig at gøre det? Ikke engang i London lykkedes det i nat. Black versus Asian Race War in Birmingham, Three Asian men struck by car and killed in hit-and-run attack ‘as they protected their neighbourhood from rioters’. Video: Three killed “while protecting their community from looters”. – Uriasposten citerede igår Fjordman for denne passage:

“Tensions have been building slowly beneath the surface for many years and sooner or later these forces will be released in the form of a series of devastating earthquakes, followed by some secondary political and economic tsunamis. Some of the structures that currently appear to be rock solid will collapse like a house of cards during this period and the political landscape will change considerably. What appears unthinkable today will appear natural or inevitable twenty years from now… I would rank Britain as the Western European country most likely to first get a civil war caused by mass immigration and Multiculturalism.“ (Peder ‘Fjordman’ Jensen, 2009: The Coming Crash)

Jeg er fuldstændig enig, der er intet ekstremt i den iagttagelse, det er en ren, informeret ekstrapolering. Og yderligere: Franske, svenske, belgiske, hollandske – og senere tyske, norske og danske politikere bør vide, at det der adskiller deres lande fra den skæbne, der er på vej til at ramme England, kun er i kvantitet og tid, og jo før de eller deres befolkninger indser det desto bedre. Der kan måske gå 20 år i Sverige, men så lang tid går der ikke, inden England desintegrerer i kronisk, etnisk vold. Man skal være DR korrespondent, lige så religiøs som min gamle Enhedslisteven eller venstrefløjspolitiker på genvalg, for at afvise det. Går det anderledes, er det på trods af det, der ligger i kortene. Police investigating reports that shots have been fired at police officer in Birmingham, Serious disorder in Manchester, but also unrest in Wolverhampton, West Bromwich and Salford, Nottingham, Liverpool and Leicester.

“Young British people … among the most unpleasant and potentially violent”

Theodore Dalrymples artikel og filmen Harry Brown komplementerer hinanden perfekt. Filmen, med Michael Caine i titelrollen i en tour de force-præstation som den pensionerede Nordirlands-soldat der ser rødt, er en skamløs og skånselsløs hyldest til klassiske værdier. I denne scene observerer Brown den samme virkelighed som Dalrymple skildrer. Men det bliver han ikke ved med – bare at observere (LFPC).

The riots in London and elsewhere in England have confirmed what I long knew and have long preached to my disbelieving but totally unobservant countrymen: that young British people are among the most unpleasant and potentially violent young people in the world. It took determination on the part of my countrymen not to notice it. […]

The rioting is only the extreme end of the spectrum of bad behavior by British youth and young adults. The characteristics that are common to all classes are arrogance, a sense of entitlement and an unwillingness to moderate their behavior for the convenience of others. […]

These riots certainly did not emerge from a cultural vacuum. Many visitors to Britain, including Americans, are surprised and disturbed by how quickly many people in Britain appear to get murderously angry over trifles and direct real and frightening hatred at a person who has offended them in some very slight way. Tempers flare over nothing.

In England it is difficult now, quite literally, to distinguish the sound of people enjoying themselves from that of someone being murdered. Recently in Manchester(where there has also been rioting), I woke at 1 on a Wednesday morning in my hotel to hear drunken screaming and shouting down below on one of the city’s main streets, the sound of which continued until 4:30. Lo and behold, when I left the hotel at 8 in the morning, I discovered that a man had been savagely beaten nearly to death at about 2 a.m. and was still in a coma – but the drunken reveling had continued nonetheless, uninterrupted by the police. […] Anthony Daniels (‘Theodore Dalrymple’): Behind England’s riots, a violent and entitled generation of British young people

The Guardian udelader ballademageres etnicitet … jøder undtaget

The Guardian’s Editorial Code may not include any prohibition against licensing voices who are openly anti-Semitic, providing a platform to members of a terrorist group, nor legitimizing those who seek the Jewish state’s destruction, but does include the following:

“In general, we do not publish someone’s race or ethnic background or religion unless that information is pertinent to the story. We do not report of the race of criminal suspects unless their ethnic background is part of a description that seeks to identify them or is an important part of the story (for example, if the crime was a hate crime”

Yet, in a 1800 word Guardian report on the London riots, by Paul Lewis, titled, “Tottenham riots: a peaceful protest, then suddenly all hell broke loose, Aug. 8, which doesn’t mention the race, ethnicity, or religion of the rioters, somehow found it pertinent to note that some of those who gathered to jeer police were, allegedly, Hasidic Jews.

“The make-up of the rioters was racially mixed. Most were men or boys, some apparently as young as 10….But families and other local residents, including some from Tottenham’s Hasidic Jewish community, also gathered to watch and jeer at police. [emphasis mine] […] Guardian report on London riots omits the race or ethnicity of rioters – but, still mentions Jews 

Sammenstød af proportioner

“Mette” spørger i en kommentar om vi kender til dagens hotteste hjemlige nyhed, Politikens afsløring af “netværket” ORG. Jeg kendte ikke til andet end sagen omtalt i medierne om politimanden der havde lækket interne oplysninger, slet ikke navnet. Modsat det indtryk man har fået i mediernes udifferentierede sammensurium af historier de seneste uger (hvor mange tror mon at de 13 kødhoveder og neanderthalere som BT kunne afsløre som Danmarks værste højreekstremister var en del af vores artige blogverden?) er Snaphanens redaktion ikke konspiratorisk anlagt. Nyheden i dag interesserer ikke mig specielt, andet end for så vidt at den kan give os mere irritation i form af guilt by association, som vi herefter vælger at ignorere. Jeg er ikke interesseret andet end som almindelig nyhedslæser, fordi fremtiden slet ikke vil blive formet af aktører i denne vægtklasse, uanset hvad de foretager sig. Heldigvis viser det samlede nyhedsbillede i disse dage at jeg har ret: Tilfældige omstændigheder i London blev gnisten der satte begivenhederne i gang derovre. For fem år siden var det en avis’ banale offentliggørelse af en række karikaturtegninger helt i tråd med århundredgamle traditioner som udløste et andet dramatisk forløb.

Verden er volatil, og aktører i størrelsesordenen 100 personer vil aldrig kunne føre verden i en bestemt, ønsket retning, og det samme gælder en Breivik. Sammenfaldet af disse nyheder i hhv. Norge, Storbritannien og Danmark er om ikke andet pegepindspædagogisk illustration af hvor tingene bevæger sig. Bemærk i øvrigt også den åbenlyse selvmodsigelse der ligger i at Politiken brand’er nogen der kalder sig ORG som et “netværk”. Hvorfor gør de så det? Det må vist anses for sikkert at det er et forsøg på retorisk at blæse de 100 personer op til noget mere konspiratorisk og subversivt end bare en organisation. Jeg aner ikke om ORG blot er en “kaffeklub” som hævdet af Den Danske Forenings Ole Hasselbalch, eller om det er en milits med skydetræning på den jyske hedeslette, men det er i vores sammenhæng også ligegyldigt, al den stund at de aldrig ville kunne løfte den opgave at demontere multikulturalismen, og at det dertil i vores tid, i et gennemkontrolleret og lille samfund som det danske, ikke ville være muligt overhovedet at stable noget i en tilstrækkelig størrelsesorden på benene uden at mindst en tredjedel af medlemmerne rapporterede tilbage til Afd. E på politigården. Min egen tilgang ville snarere tage udgangspunkt i det morads af kulturel selvafvikling som især Fjordman har dækket i sine essays: Før vi evt. begynder at lege røvere og soldater skal europæiske kvinder begynde at sprøjte babyer ud på samlebånd; der skal etableres en effektiv kontrol af Europas sydflanke mod Middelhavet; og svenske børneinstitutioner skal gennemgå en udvikling der vil få dem til at holde op med at opdrage børn kønsneutralt – bare for at nævne nogle af de aspekter der ikke kræver subversive kaffe- eller skydeklubber. Opgaven i er virkelighedens verden endnu mere kompliceret end hvad medierne gerne vil pådutte os at mene (LFPC).

“men det er heller ikke det vigtigste,” har DR og Politikens mandlige modstykke til Marianne Jelved sagt på TV ifølge Uriasposten, mens jeg var på Filmmuseet og se Metropolis i den retaurerede, fulde længde, til enhver tid at foretrække frem for at have TV. Han skal også have fremført, at optøjerne skyldes “fattigdom og politibrutalitet.” Det er der intet, der tyder på. Det er licensbetalt vås, hvorfor går den journalist ikke ind i politik i stedet for at blamere public-service ideen år efter år? Aldrig før har englænderne takket være CCTV vidst bedre, hvem der gjorde hvad på deres gader. De ved pinefuldt nøjagtigt, at omkring 80 % af barbarerne er sorte mænd. Om idag er der det at sige om England, at da London har tiltrukket sig tusinder af betjente, er oprøret trukket ud til nye provinsbyer, hvor der er få betjente, og den hær man ikke måtte snakke om i morges, står nu og venter i kulissen. Dens tid kommer:

The Army’s emergency infantry battalion, known as the Spearhead Lead Defence, has been put on standby should the civil unrest worsen, The Daily Telegraph has learned.

Barbarer på Michelin-restaurant

“C’est la Zone, c’est la Zone.”La Zone is a foreign country: they do things differently there.”

De voldsomme optøjer i London nåede i aftes også til den fine tostjernede michelinrestaurant The Ledbury, Notting Hill.Midt under aftenens service brød en gruppe maskerede ballademagere pludselig ind gennem døre og vinduer og gik i gang med at røve middagsgæsterne for smykker og andre værdier.Personalet skred imidlertid til handling og med blandt andet kageruller forsvarede gæsterne og drev røverne på flugt. Efterfølgende, da det forlød sig, at bøllerne ville vende tilbage, blev alle gæster blev bragt i sikkerhed i vinkælderen.

Avisen citerer en kvinde ved navn Louise Yang, som var til stede i restauranten og midt i sin fjerde ret, da bøllerne pludselig brød ind.’Røverne råbte af os, at vi skulle lægge os på gulvet, og de smed med ting overalt. Jeg smed mig ned og forsøgte at tage mine vielses- og forlovelsesringe af for at gemme dem, men jeg var ikke hurtig nok’, skriver hun på sin blog og fortsætter:
‘En røver kom hen til mig og ville have min telefon. Jeg havde den ikke med mig, for den lå i min taske og var uden for armslængde.”Så sagde han, at jeg skulle tage mine ringe af og greb min hånd for selv at rive dem af. Hans ven hjalp, men de kunne ikke komme af, og jeg råbte til sidste til ham, at jeg nok skulle gøre det selv’. Michelin-restaurant stormet af London-bøller-Personalet forsvarede gæster med kageruller, Looters attack diners at Michelin-starred Ledbury (Video: Riots in London “To teach the rich a lesson”)

Det billede, der formidles af London – vi kunne jo kalde det Jakob Illeborg prospektet, – er gerne af et centrum for alt hvad der er chickt og eurocoolt, ligesom Karl Smart Illeborg selv. I virkeligheden er mere end to tredjedele af London et social semi-katastrofeområde, som man kan se på Financial Times´interaktive kort ovenfor. De hvide områder er såkaldt “high deprivation level-områder.” Intet anbejde, få penge, høj kriminalitet. Det sætter Michelin-historien i bedre relief, at se London med virkelighedens briller, og det minder mig om en storslået artikel fra Paris-optøjerne i 2005: Barbarians at the Gates of Paris af Theodore Dalrymple. Læs den, hvis du ikke var ajour dengang. Også Paris´ Centre Ville havde besøg fra “andre lande” dengang. Ikke alverdens penge og CCTV kameras kan skåne nogen, når det kommer til stykket, det gør cafe latte- og rødvinssegmentet klogt i at indse i en vældig fart. Indtil videre har de skubbet deres mest sårbare landsmænd foran sig, men den strategi er lige så lidt “fremtidstidssikret,” som en computer fra 1986 var. “But don’t you know where you are, monsieur?” they asked. “C’est la Zone, c’est la Zone.”La Zone is a foreign country: they do things differently there.”

Uanstændige og ikke-stuerene i alle lande, …

Jo mere man læser om polariseringen mellem liberals og conservatives i USA, jo tydeligere bliver det at der foregår noget større på tværs af landegrænser og kulturer i den vestlige verden, for fronterne minder slående om hinanden, og uforsonligheden på det personlige plan giver anledning til de samme stærkt følelelsesladede konflikter. Det er muligvis en risiko når man beskæftiger sig så meget med disse emner som vi gør at ekstrapolere modsætningerne ud på hele samfundet. Måske glider det for det store flertal rimeligt gnidningsfrit i det daglige, dette her med forskellige syn på multikultur og islam. Men af egen erfaring og ud fra utallige personlige historier ved jeg at disse emner splitter folk helt ind i privatsfæren. Så meget at den bedste tilgang måske er som Belladonna Rogers her foreslår: At man lever efter et ‘don’t ask, don’t tell’ udgangspunkt, og glider med i det daglige, så facade og indtægt opretholdes. Internettet gør dette lettere, for hvem ville udholde en rolle som dissident med månedlige, fotokopierede tidskrifter i A5-format som en livline?

Jeg føler nok i stigende grad at dette dissidentreservat af folk med lignende udgangspunkt er ‘min’ verden. Det handler ikke bare om islam og multikultur, men også om f. eks. en dyb aversion mod fremvisning af følelser som social kapital (fakkeltogssyndromet, kunne man måske kalde det), og mod det taget-for-givne fokus på budbringer frem for budskab derovre i mainstream. Kulturkonservatisme er måske det ord der kæder dette sammen, og vi er vist derhenne at vi godt kan bruge dette ord helt bramfrit igen.

Se også læserkommentarerne til denne meget læsværdige artikel. Hvis læserne kan bidrage med selvoplevede historier om kultursammenstødet i hverdagen kan man dele dem i kommentarfeltet her (LFPC).

[…] Conservatives tend to be less interested in proselytizing and prefer to be guided by the maxim “live and let live,” as they focus their lives on family and work. They favor less government intrusion and prefer to be left alone. Liberals, particularly in academia, he said, are willing to forgo higher incomes for the chance to have a direct impact on the lives of others.

Furthermore, Professor Groseclose added, once an overwhelming liberal majority takes over a particular occupation or individual workplace, it becomes increasingly uncomfortable to be the sole conservative, or one of a small minority, amid a sometimes belligerent, often nastily self-righteous majority. So conservatives begin leaving these environments, which they find increasingly hostile and intolerant of them and their views. (To see the full interview click here.)

Two memoirs offer personal insights into this phenomenon in the entertainment industry, the first of which I’ve read and recommend highly. Turning Right at Hollywood and Vine: The Perils of Coming Out Conservative in Tinseltown by PJMedia’s Roger L. Simon, novelist and Academy Award-nominated screenwriter; and The Secret Knowledge: On the Dismantling of American Culture by playwright and screenwriter David Mamet.

In an economy as dire as ours, few employees, no matter how uncomfortable they are in their present workplaces, feel free to leave a secure position in hopes of finding more congenial colleagues elsewhere, especially if they live in a blue state or work in a sector of the economy in which liberals predominate.

Even if the economy were more robust than it is, if you work in any of the sectors that attract liberals in droves, or if you work in deep blue America, changing jobs is unlikely to help. It will change the names and faces of your colleagues, but not the underlying problem. […]

So, I’m on record as agreeing with anyone whose own antennae and judgment suggest that a “don’t tell” strategy at work is the best job-protecting policy — as excruciating as that can be. It has one substantial advantage: it guarantees a paycheck.

The second variable is your level of tolerance for conflict compared with your tolerance for the inner turmoil that prompted your email to me. Coming out with your candid political views in a department or office that includes, by your own description, the expectation that “that you will be just as liberal as the socialist working next to you” will exchange one form of discomfort for another. Now, you are suffering in silence. […] Belladonna Rogers: Help! I’m Surrounded by Intolerant Liberals at Work: A Guide for the Perplexed and the Outnumbered 

“God says we can never be friends with unbelievers”

Og hvor siger han monstro dette? It’s in the Koran, stupid:

Sura 4 (Kvinderne) vers 89
De ville ønske, at I var vantro, ligesom de selv er vantro, således at I var lige. Tag ikke nogen af dem til venner, før de udvandrer for Guds sag! Hvis de vender sig bort, skal I pågribe dem og dræbe dem, hvor I end finder dem! Tag ingen af dem til ven eller hjælper!

Den slags får man ikke at vide på mainstream-tv som CNN, men indslaget er alarmerende interessant alligevel. Der flittes rundt om den ubekvemme sandhed, det skal gerne lyde som om imamen her repræsenterer den velkendte ‘strenge version’ af islam – den der antages at eksistere i modsætning til den mytiske enhjørning, moderat, ‘ægte’ islam. Ordet sindssygehospital melder sig ved synet af det der foregår, til dels ved sceneriets lighed med de grimme afsløringer af børnehjem for bortgemte retarderede i Rumænien. Islamapologi, som i tilfældet med kritikken af Geert Wilders’ Fitna, bygger gerne på en påstand om at Korancitater er taget ud af deres historiske ‘kontekst’. Imamen her opfatter imidlertid selv vers 4:89 som almengyldigt. Dette mørke uden hverken hearts eller minds er hvad vestlige unge dør for (LFPC).

BBC:Norman Smith Chief political correspondent, BBC Radio 4 Number 10 says “Twitter rumours” that the army have been deployed in some areas in response to the rioting “are just rumours”. BBC sender live her og her. med skræmmende billeder, også live tekst. Cameron udtaler sig live her cirka kl. 12:05 i dag, tirsdag.

– Vold nu nord, syd, øst og vest for det centrale London, i Hackney, Peckham, Croydon, Deptford, Clapham, Lewisham, Woolwich and Ealing i aften. Politistation i Birmingham sat i brand. Vold og plyndringer også i Liverpool og Manchester, Bristol og Leeds.

Fotografer og journalister overfaldes. Endnu ingen dødsofre, men en mand er skudt i ansigtet af den hærgende pøbel. BBC melder, at optøjerne ikke kan sammenlignes med noget, England tidligere har oplevet. Politi fraværende eller undertalligt. Et rimeligt gæt, at hæren kan blive sat ind, selvom Londons viceborgmester siger at “I would not like to see the army get involved because there are a large number of spectators and many of them are young children.”

England ligner til aften et land i opløsning i en giftig socio-etnisk cocktail. Blandingen er den gigantiske indvandring af et pjalteproletariat, Blair og Brown præsterede på rekordtid, forstærket med de nuværende økonomiske stramninger og nedskæringer. En dobbelt Clockwork Orange hedder drinken. Hvad Kubrick ikke havde med i sin 1971 dystopi, var den multikulturelle ingrediens. Den serveres i hele Europa, den er bare pt. mest giftig i England. I morgen kan det være Frankrig igen. Om få år, Sverige. Cameron vil snakke for sin syge moster her til morgen, men der findes ingen forhandlingsløsninger, hvis der overhovedet findes nogen. Proletariatet forsvinder ikke, økonomien går mod det værre, og engelsk politi kan ikke opføre sig mere underdanigt. Det hele lå i kortene. Om man vil kalde det optøjer eller en primitivt organiseret revolution, er en smagssag. England kan ikke betragtes som en nation mere, når man har skimmet deres medier i dag. Bradford og Luton for 20 år siden var voldsomme, men isolerede begivenheder. Nu har ødelæggelsen af landet metastaseret sig til netop de bycentre, El Inglés for nylig pegede ud i sit lange essay: Our Muslim Troubles: Lessons from Northern Ireland. (Ikke at vandalerne som flest er muslimer, de er overvejende sorte.) Herfra kan det accelerere og gå stærkt.

Det er det mest skræmmende, jeg har oplevet længe, skønt det ikke er nogen overraskelse. At se en så splittet og fuldstændigt svigtet befolkning, bør skræmme enhver langt mere end Breivik i Norge, trods Norges langt flere dødsofre. Norge er ikke et land i en dødsspiral, England er dødeligt såret, deres politiske elite har mistet mere legitimitet på tre døgn, end på tre forudgående årtier. Det måtte komme, og tiden var altså nu. Vil Cameron retablere statens magt og anseelse, skal det være idag, og det skal være med ethvert middel.

If the rioting continues, the Prime Minister will have to consider more drastic action, such as declaring a state of emergency, imposing a curfew, even drafting in the Army. And he’ll have to do this sooner rather than later. Not only will ordinary citizens take the law into their own hands if they think the authorities can’t protect them, they’ll start leaving the cities in droves, causing huge logistical problems. Is it time to send in the Army? Or will water cannon be enough?

Problemet med hæren er selvfølgelig, at den er på en Sisyfos- no-win- opgave i Afghanistan. – I engelske medier, er diagnosen den modsatte af “global korrespondent”Jakob Illeborgs: Why did the police lose control? The police have become so sensitive to the issue of race that it is impairing their ability to do the job. – Rioting by gangs spreads in Britain. London burns at hands of the mob as the PM finally flies home: Gangs armed with petrol bombs and poles on THIRD night of riots. Lions led by donkeys: why the police ‘had it coming.’ Anarchy in the UK. Google Maps har en oversigt, det er svært at finde andre steder. Klik ind på den for nærmere detaljer.

This is the shocking moment a young man apparently hands over his clothes to thieves after being ordered to strip naked. Another picture which emerged overnight shows an unnamed woman completely naked next to a police officer after seemingly having her clothes taken from her. Elsewhere a bleeding boy is shown being assisted by a group of youths – who then rob him as they help him to his feet. Forced to strip naked in the street: Shocking scenes as rioters steal clothes and rifle through bags as people make their way home.

Siv Jensen: “Sverige har problemer, vi ikke har”

Siv Jensen i DR 2 Deadline 7 august: Det er blot få dage siden, at Siv Jensen var ude med kommentarer, der i både norske og danske medier er blevet tolket som at hun nu på baggrund af terroranslaget ville nedtone sin retorik i udlændingedebatten.Siv Jensens udmeldinger har været tolket i retning af, at hun lagde afstand til Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaards klare afvisning af at ændre sin tone i debatten. Men Siv Jensen lægger nu i stedet afstand til debattonen i Sverige.
I de lande hvor man ikke har en åben debat- vi har jo både i Danmark og Norge et naboland: Sverige – som har meget, meget mindre debat, end både Danmark og Norge – og derfor mener jeg også at Sverige står med problemer som hverken Danmark og Norge har.” Siv Jensen: “… de udfordringer, som vi diskuterede før 22. juli, dem står vi fortsat med.”

Ibrahim: Breivik mere inspireret af jihad end korstog

[…] If the Crusades find their ideological origins in jihad, arguably, so too does much of modern day terrorism. For instance, the medieval Hashashin— archetypal terrorists who gave us the word “assassin”—were a Muslim sect that pioneered the use of fear and terrorism for political gain during the Crusading era (circa. eleventh-thirteenth centuries).

Because much of this is missed by the media, ironies abound. For example, many point to Breivik’s fascination with the Knights Templar, a Crusading order, as proof that he was motivated by the Crusades. Yet, as one AP report titled “Norway suspect wanted European anti-Muslim crusade” correctly asserts, “The Knights Templar was a medieval order created to protect Christian pilgrims in the Holy Land after the First Crusade in the 11th century.” […]

In short, Breivik’s actions are more inspired by the Jihad than the Crusades, by the Assassins than the Templars, by al-Qaeda—”which he cherishes great admiration for“—than the IRA. Even CNN’s Fareed Zakaria correctly states that in Breivik’s view, “the Knights Templar resembles nothing so much as al Qaeda.”

The parallels are evident: Medieval Europe, in an effort to retaliate to an expansionist Islam, articulated a means that was influenced by the jihad—”holy war,” the Crusades; today, modern Europeans like Breivik, in an effort to retaliate to an expansionist Islam, have articulated a means influenced by al-Qaeda—jihadi-style terrorism. […] Raymond Ibrahim: How Jihad Influenced the Norway Massacre 

Mor om æresdræbt datter: “That’s what she needs”

Min gamle ven billedhuggeren, der drev det temmelig vidt i Danmark og i udlandet, kunne ikke udstå ordet “multikunstner”. Gad vidst, hvad han ville have ment om specialet “Obama-kunstnere?” Jeg stod ved et busstoppested i Ingerslevsgade (min cykel var punkteret) og kiggede over på muren, da jeg genkendte den amerikanske kommunist og Sorte Panter, Angela Davis. Jeg kiggede nøjere på det, kvinden i midten er vist anonym og hedder Arab Woman Rubylith, hende til højre er “Commanda”, det forestiller angiveligt Obamakunstnerens kone. Jeg troede det var terroristen Leila Khaled. Han selv hedder Shepard Fairey og har lavet det kendte Obamakunstnerbillede Hope i samme Sovjet stil fra tyverne, som alle hans andre ting, dog tilsat et stænk Warhol til lejligheden og hjemmepublikummet.

Politiken skriver Obama-kunstner udfordrer øjet med meningsfyldte mønstre. “Meningsfuld” er til gengæld en anglicisme, jeg ikke kan udstå, hvad er “et meningsfuldt mønster?” Ganske interessant at Pia Allerslev fra Venstre (sammen med kommunen), sagde “yes, we can” og støttede Obamakunstnerens maleri på Jagtvej økonomisk. Måske hun ikke havde læst denne lammende kunstkritik af hans venstreradikale plagiarisme: Obey Plagiarist Shepard Fairey A critique by artist Mark Vallen. (klik foto f. helskærm)

“Dansk bloggare förhörd efter terrorn”

Hedder det på TT og i utallige svenske aviser, hvis læsere må tro, at der er noget fishy ved Kim Møller. Han har selv fortalt om det, så meget han nu kan sige offentligt. Jeg antager, at når PET ikke har værdiget mig et besøg, skyldes det at jeg ikke aner et klap om højre- og venstreekstremister, der render og tæver hinanden med jernrør og fører kartoteker over hinanden. Det gør Møller. Det var naturligvis ikke det der ligner et “forhør”, men hvad jeg ser efter i svenske aviser er, at alle undtagen Expressen, undlader at nævne Møllers navn, og da slet ikke bloggens navn. Svenska folket skal ikke få dårlige internetvaner. Alt er ved det gamle i nyhedsbureauet PP – pædagogpressen.

Danska underrättelsetjänsten PET har förhört bloggaren Kim Møller i Århus, som är webbmaster på den islamkritiska sajten Uriasposten.net. Expressen: Dansk bloggare förhörd efter terrordåden.

Diana West: The Spinning Of The Norwegian Massacre

On Tuesday, I read a New York Times online report about a press conference held by Geir Lippestad, the defense lawyer for admitted Norwegian mass murderer Anders Breivik. I found one of Lippestad’s statements of interest, and saved it for future reference. Little did I know it would disappear from the news website.The statement was:

“Asked if the rampage was aimed at the Labor Party or at Muslim immigrants, Mr. Lippestad said: ‘This was an attack on the Labor Party.'”

The lawyer’s statement is the first credible assessment of motive, and as such it is a significant piece of the story. So why did The New York Times cut it from the final version of the story online and in Wednesday’s newspaper?

The answer, I think, has much to do with how Lippestad’s opinion fails to accelerate the rush of Times insta-spin, and could even slow what looks like a swift-moving drive to limit free speech about Islamization in the West.

The “updated” Times report that omits Lippestad’s statement now features comments from Jonas Gahr Store, Norway’s foreign minister. Sure, Store’s comments are significant, but why they obliterated the defense lawyer’s statement, I don’t know. But I can guess.

Lippestad believes his client was attacking the Labor Party, not Muslim immigrants. The final version, minus Lippestad’s comment, reports on an official, post-attack event: the foreign minister’s visit to the World Islamic Mission, a large Oslo mosque, “to express solidarity,” as the Times explains, with Norwegian Muslims. Over the weekend, Store visited a church as well, but the Times doesn’t mention that. […] Diana West: The Spinning Of The Norwegian Massacre (se også Fjordman Going Underground.)

‘Flash mobs’: På vej til et butiksstrøg nær dig?

Walter Russell Meads fascinerende essay fokuserer hovedsageligt på de socioøkonomiske årsager der gør de såkaldte flash mobs, hurtige raids af plyndringer og vold i pæne butikskvarterer, til et problem med et eksplosivt potentiale i USA. Om de samme økonomiske bevæggrunde eksisterer i dansk velfærdssammenhæng og med et andet etnisk mix må foreløbig blive et gæt. Fænomenet eksisterer vel allerede herhjemme i form af sjakaladfærden, der ved brug af moderne teknologi kan samle ‘utilpassede’ grupper ved brandudrykninger eller anholdelser. Skridtet til egentlige raids på butiksstrøg synes derfor mest at være et spørgsmål om opskalering og udflagning. Dette kalder på nye dialoginitiativer og fritidstilbud (LFPC).

[…] Given the toll the Great Recession has taken on what were already poor job and life prospects for inner city youth, and given the divide that increasingly leaves poor and marginal Black youth feeling abandoned by Black as well as white leaders, there is reason for concern about the potential for disturbing and violent developments. Add to this the prevalence of weapons in some circles, the organizational base that gangs provide and the ubiquity of social media, it is not unlikely that future violence in the cities would look more like flash mobs and less like the urban riots of the 1960s. Those riots targeted Black neighborhoods, Black owned stores and much of the property destroyed in the riots belonged to Blacks; any new trouble would likely be more effective at spreading the pain beyond the inner city. Link ups in some cases with religious radicals or foreign interests who seek to do us harm cannot be excluded.

The 2005 riots in France and the more recent riot in London tell us that youth and unemployment can be a bad mix; violent flash mobs should remind us that the same thing can happen here and in the age of social media, violent crowds can appear where and when law enforcement can’t cope.

Traditional liberals come in at this point to argue for spending more money on the traditional social intervention programs in the inner city. This is unlikely to happen; there is not much evidence that these programs accomplish very much — and there isn’t any money. Even taxing “millionaires and billionaires” to the eyeballs won’t manage out of control entitlements — much less inaugurate yet another “Marshall Plan for the cities”. […] Walter Russell Mead: American Tinderbox ( London on lockdown as police face gangs armed with petrol bombs and poles on third night of riots.)

Floridas politis afvisning af ‘æresdrab’ bundede i frygt for gæt-selv-hvem

Den slags berøringsangst kender vi heldigvis ikke til herhjemme i lille frække Danmark. Og dog. Læg mærke til de øjeblikkelige, rutinemæssige udmeldinger i medierne der bedyrer at dette eller hint ‘ikke er banderelateret’, når det grangiveligt ligner lige netop dette. Eller bemærk netop her ‘ellipsis’, udeladelse, i udtrykket ‘banderelateret’, der retteligt skulle lyde ‘relateret til bander af unge muslimer’. Døgnrapportklassikeren ‘af anden etnisk herkomst’ kan man nok også roligt antage bunder i en lidt komisk uvilje mod at gøre opmærksom på det indlysende forhold at varylerne aldeles ikke er danske, ‘nye’ eller oprindelige (LFPC).

Tampa Police CSI tech admits “fear of Muslim reprisal” in Palestinian woman’s death. Florida Family Association asks Florida Attorney General Pam Bondi to investigate. […]

This Crime Scene Technician’s statement and request verifies what Florida Family Association has alleged all along that the Tampa Police Department and/or the Hillsborough County Medical Examiner Office were intimidated by the possible involvement of religious creed in the death of Fatimah Abdallah. It appears that some officials feared Muslim reprisal, feared media attention if the case became public and therefore decided to promptly call this violent death an accident without any further investigation beyond the incident date. […] Tampa Police crime scene tech now admits “fear of Muslim reprisal” in honor killing classified as accidental death

Mønsteret er klassisk og kendes fra andre opstande – Paris (2005 og 2007), Grenoble 2010, Toulouse, Marseille, Bryssel, Gottsunda, Gøteborg, Malmø – det er casus-belli hver gang: Indvandrer-gangster forfølges af politi, skyder mod politiet (og sårer betjent i dette tilfælde), politiet skyder tilbage og dræber gangsteren. En bydel bryder ud i (race) optøjer.I Paris 2007 såredes 80 betjente af skudskader! Det er en underlig tanke, at det der kan starte en større europæisk konflikt engang i fremtiden, kan være et bankrøveri, der går galt, eller en cykeltyv der kører ind i et træ. Men logikken til den tid kan selvfølgelig være, at politi hellere må lade forbrydere slippe, end starte en krig. Det ser vi allerede i Danmark. Til den tid, kan vi have politikere, der ikke bare er bange for at sige noget, der kan skræmme potentielle vælgere væk, men også er bange for at sige noget, der kan få byer til at gå op i røg. De vil ende med, ikke at åbne munden overhovedet, et noget dyrekøbt gode. – Indtil videre er situationen i London “skrøbelig” og ““An absolute war zone,” ikke at den er nogen idyl til daglig.

A police officer blasted in the chest in a gunfight escaped with his life when the bullet struck his police radio.He was following a known offender from London’s notorious Broadwater Farm Estate during a covert operation when the suspect opened fire.Mark Duggan, 29, shot the officer from Scotland Yard’s elite firearms squad CO19 in the side of his chest with a handgun.The ‘gangsta’ gunman killed in shoot-out with police as officer is saved from bullet by radio, Cars, bus, and shops set ablaze by rioters protesting over Met shooting man dead. Police cars torched as shooting sparks protests in north London. – Tottenhams befolkning er præget af Vestafrikanere, overvejende ghanesere, caraibere, albaniere, kurdere, tyrk-cyprioter og tykere.

Twenty-six police officers hurt in clashes, with eight treated in hospital
Scotland Yard still dealing with ‘isolated pockets of crime’ this morning
Tottenham MP David Lammy appeals for calm and warns that there may be fatalities
Mob of 500 people protest about death of father-of-four Mark Duggan who was shot by officers
Fears that violence was fanned by Twitter as picture of burning police car was re-tweeted more than 100 times
One eyewitness reports that trouble was ignited by police hitting a 16-year-old girl with batons
Shop looted and youths storm McDonald’s and start cooking their own food
Mail on Sunday photographers beaten and mugged by masked thugs. The Mails fotoserie siger mere end mange ord.

”Terrordåden har blottat ett djupt splittrat Norge”

Norge for ikke-nordmænd fra en uventet kilde: Dagens Nyheter og en nordmand i Sverige:

Det är inte alls förvånande att det var just i Norge som det första radikaliserade kristna extremistiska terrorangreppet i Europa skedde. Norge är sedan länge splittrat, vilket inte minst dess starka regionpolitik visar. Åsikterna går vitt isär mellan höger och vänster, mellan kristna och sekulariserade, mellan nationalistiska och humanistiska värden. Breivik har stöd mitt ibland oss och alldeles öppet. Om vi inte tar debatten nu och låter dagens politik avspegla grundläggande värden och mänskliga rättigheter kan vår framtid snabbare än vi anar formas av fundamentalistiska rörelser. [..]

Många har uttryckt förvåning över att det var just i Norge som det första radikaliserade kristna extremistiska terrorangreppet i Europa skedde, men det är inte alls förvånande. Jag tror många norrmän förstod väldigt tidigt under förloppet att detta var en norrmans blodiga politiska kommentar. Anders Behring Breivik har med sitt terrordåd blottat Norge. Landet är inte alls enat. Det är splittrat mellan stat och samhälle, mellan höger och vänster, mellan kristna extremister, moderata kristna, sekulariserade, mellan fundamentalist-nationalistiska och humanistiska värden.

Det är förståeligt att det politiska Norge efter chocken står samlat, men det är också upprörande att de ledande politikerna på ett så medvetet sätt försöker distansera sig från terroristen. I eftertankens kranka blekhet bör man dock fundera över den skuld vi alla har i att Breivik gjorde som han gjorde. Den stora politiska utmaningen i dagens Europa är inte hur man skall hantera demokratiskt valda fundamentalist-nationalister med en radikaliserad kristen teologi. Den stora utmaningen är att ta denna relativt starka strömning på allvar, och få igång en seriös debatt kring grundläggande värden. Att ta Jens Stoltenbergs uppmaning på största allvar.[..]

Norge är ett europeiskt specialfall, men Breivik står inte alls ensam, inte i Norge, inte i Europa och inte i USA, Sydafrika eller Australien. Han har stöd inte bara i extremismens ljusskygga marginaler, utan mitt ibland oss och alldeles öppet. Ane Ørbø Kirkegaardfil dr i freds- och utvecklingsforskning, lektor i freds- och konfliktvetenskap, Malmö Högskola

H. J. Bonnichsen, velkommen på forsiden

Jeg løfter lige nogle citater i en kommentar op som en selvstændig post, for nok er den afgåede PET-leder unik i sin vævende intetsigenhed og selektive blindhed, men hans hykleri og mangel på integritet udtrykker måske tidens vanvid på en spids. Vanen tro sætter den forhenværende ikke præcis adresse på sin dæmonisering, men som avisskriverierne de sidste par uger har vist, skelnes der ikke mellem argumenterende og hetzende islamkritikere. Bonnichsens ord har direkte konsekvens for bl. a. os. Han er muligvis en faglig nullitet, men medierne elsker ham ene og alene for hans fhv. lederpost.

[…] Jo mere man omtaler en gruppe som en anderledes trussel og lægger afstand til dem ved at omtale dem som eksempelvis pest og kræftsvulster, desto mere glemmer man, at ondskaben har et menneskeligt ansigt. Når man definerer dem som den rene ondskab, legitimerer det nemt, at man kan foretage sig uhyrligheder.

-Vi må aldrig umenneskeliggøre mennesker, for hvem er ikke i stand til at slå en rotte ihjel, spørger Hans Jørgen Bonnichsen . […] Trykbølgerne fra Oslo [BT 7.8.2011, ikke online]

[…] Bogens problem er Bonnichsens personligt prægede vurderinger. Han vil placere sig selv som fornuftig mellem islamister og de danske »dommedagsprofeter og hadprædikanter«, hvortil hører Helle Merete Brix, Lars Hedegaard, Karen Jespersen og Morgenavisen Jyllands-Postens kommentator Ralf Pittelkow. Og på det sidste uden navns nævnelse også Villy Søvndahl. De er paranoide, intolerante, og danske nazister suger næring fra dem, ifølge Bonnichsen , der har sin viden ikke fra PET, men fra Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken. Derimod var imam Abu Laban ifølge Bonnichsen ingen hadprædikant, men brugte blot »billedrig arabisk retorik«. […] Henrik Gade Jensen: Fatale fejlslutninger [JP 11.11.2008, ikke online]

[…] Til lykke, Pia, Den Danske Forenings metastaser er for længst trængt ind i Dansk Folkeparti, hvis metastaser for længst er trængt ind i det danske samfund.[…]

Og derfor er det en invitation til Dig om at trække sværdet og pennen og gøre det til de næste ti års vigtigste, afgørende, højeste og måske eneste prioritet at bekæmpe tidsånden, der har besat Dansk Folkeparti, som har besat Danmark.

Det er meget muligt, at det for længst er for sent – men så er det i hvert fald ikke for tidligt.

Af med fløjlshandskerne. […] Rune Engelbreth Larsen: Debat: Tendens: En lykønskning og en krigserklæring til DF [Politiken 24.9.2005, ikke online] (“metastaser” bruges seks gange)

“Billedrig dansk retorik”, så sandelig (LFPC).

Ibn Warraq og Fjordman dengang der endnu herskede fotoforbud for dem begge. Det er ikke nok til at afholde mig fra andet end at publicere de billeder, jeg alligevel tager, og nu er omstændighederne jo ændret for dem begge.

Jeg blev kontaktet af nogle aviser, en dansk og en norsk, om jeg ville udtale mig om mit kendskab gennem snart seks år til Fjordman. Umiddelbart ville jeg ikke, den seneste uge har ikke øget min appetit på nærkontakt med pressen, men efter moden overvejelse og efter at have konfereret med venner, invilligede jeg, selvom jeg bare i forgårs, ikke havde forestillet mig, jeg skulle komme til at skrive ét eneste ord om Fjordman i forbindelse med den aktuelle terrorsag i Norge. Men det føltes også magtpåliggende, at prøve at nuancere og bløde mediebilledet af denne “berygtede ekstremblogger” op, og jeg er taknemmelig for at Dagbladet.no og Politiken har citeret mig så loyalt. Også for at de har brugt så meget af teksten.

Den høje, rødblonde nordmand, er ikke den fanatiker, medierne vil gøre ham til. Han er ganske vist passinoneret og har ikke så let til latter, han er et alvorsmenneske, men han er først og fremmest en venligt og lærd, et omvandrende bibliotek, der diskuterer lige op på et akademisk niveau med Ibn Warraq, Daniels Pipes og Bat Ye Or – “konspirationteoretikerne kaldet,” af journalister, der aldrig har læst en linje af dem. Han er ganske bevidst om sit eget værd. Nogle har ment, han falder i ét med væggen bag, det er forkert sagt. Han er diskret, observerende i selskab, ikke selvpromoverende. Få aner, at han er tilstede. Træder han ikke nogensinde mere offentligt frem, kan han leve og skrive resten af sit liv hvor som helst, som en lige så myteomspændt, men sikkert mindre paranoid figur end forfatteren Thomas Pynchon. Ingen så hans ansigt i 50 år.

Han er yderst vidende om historie, kulturhistorie, kunst og klassisk musik. Han kan godt lide en dansk øl, men han er også en kender af vin og kvalitetschokolade. Han er så fjernt fra en poltisk, organisatorisk lederskikkelse, som tænkes kan. Han er sin egen énmandsbevægelse. Selvom jeg ser hans ansigt tydeligt for mig, ved jeg stort set intet om den private Per Jensen inde bag, og det jeg kan have vidst, har jeg glemt. At hans netværk, som politiet nu efterforsker som om de ville finde noget subversivt, skulle være andet og mere end rent akademiske samtalepartnere, er helt utænkeligt. Der kan ikke gemme sig noget polisiært i hans laptop eller på hans SIM kort.

Jeg glemte at sige til Dagbladet, at vores tanker er med det norske folk og alle, der nu sørger over tunge tab og “bløder af dybe hjertesår,” som Grundtvig skriver. Men lad det da være sagt her. Hvor Norge går hen efter dette, er meget svært at forudse. Hvor Fjordman – nu Peder Jensen – går hen, er ikke mindre svært at sige noget om.

Politiken har idag en lignende tekst som Dagbladet: “Fjordmans tætte danske forbindelse” – det er så mig blandt andre, og Thomas Nydahl skriver et korrektiv til en del af dagens diskussion med Fjordman, Eastwood, Brodsky.Læs hvad jeg siger til Dagbladet på Ble formet av 11. september. (VG følger historien op: Vendepunktet kom da egyptiske naboer feiret på 11/9.)

Mere om samme fra lørdag: Lars Hedegaard:Jeg har kendt Fjordman i seks-syv år. og BT: Dansker (Kim Møller) enig med Fjordman. (ikke online) Møller har blogget den: Peder ‘Fjordman’ Jensen – undertegnede i BT – Snaphanen i Dagbladet. SE også Berlingske Tidenes interview med Bat Ye´or fra 2005: Europa – et kontinent uten identitet.

BT om Fjordmans “rabiate” voldtægtsstatistikker

Jeg skrev forleden at Snaphanen fremover ville skrive mindre om mainstreammediernes dækning af blogosfæren, og det hænger sammen med almindelig lede og en ulyst til at at lade deres skævvredne dækning være initiativet for os. På længere sigt må også de overordnede realiteter sætte mainstreammedierne i det rette perspektiv: Hverken måden virkeligheden omtales på, eller spektakulært alvorlige forbrydelser, vil være bestemmende for Europas fremtid. Har Fjordman og andre fat i den lange ende mht. demografien, EUs planer for integration med lande syd for Middelhavet, islams ekspansionistiske natur m. m. vil disse forhold arbejde helt uanfægtet af såvel Breivik som de ord der bruges til at beskrive dem med. Hverken bloggeres pessimisme og dystopiske grundsyn, eller mainstreammediernes fortielser og skønmalerier, vil sætte aftryk på fremtiden.

Det er den ‘indre dynamik’ jeg henviser til som noget af et mantra: Kommer der et opgør med multikulturalismen vil det komme fordi almindelige europæeres virkelighed i jordhøjde forandres så åbenlyst i værre retning at de sætter hælene i, på den ene (parlamentariske) eller anden (f. eks. El Inglés deskriptive spekulationer om militser osv.) måde. Den slags kan overhovedet ikke iværksættes af en megaloman idiot med et par tons gødning, eller af fredelige bloggere.

Dette er det nøgne perspektiv man skal se BTs seneste exposé i, og i det mindste er det positivt at man nu endelig citerer Fjordman for noget han selv har skrevet, så folk ved selvsyn kan afgøre om hans ord er så meget mere “rabiate” end hvad man kan læse hos de fleste avisers blogkommentarer. Hverken BT eller Carsten Jensen kan bryde sammenhængen mellem import af tredjeverdensprimitive, og eskalerende voldtægtsstatistikker. Der er ingen måde man i virkelighedens verden kunne løse dette, når der f. eks. ingen politisk vilje er til at forhindre yngre mænd adgang til Norge eller det øvrige Europa. Det er en høj, høj pris som vælgerflertallene accepterer. Fjordmans “rabiathed” består udelukkende i at han fastholder fokus på den virkelighed de pæne og anstændige i deres rådvildhed helst ville beholde under gulvtæppet (LFPC).

Den anti-islamistiske blogger, som den norske massemorder Anders Breivik hylder i sit manifest som et forbillede og en helt, har i årevis også forsøgt at påvirke debatten herhjemme.

B.T. er i besiddelse af i alt 17 kommentarer fra den såkaldte ’Fjordman’ på den højreorienterede danske nyheds- og debatside Uriasposten.net. […]

Kommentar by Fjordman — 15. juni 2005 @ 15:39

Hei igjen fra den norske bloggeren Fjordman. Jeg har nettopp lagt ut en tekst der jeg krever den norske justisministerens avgang for å ha skjult statistikk over voldtekter av innvandrere mot norske kvinner:

http://fjordman.blogspot.com/2005/06/krav-om-justisminister-drums-avgang.html  […] Se Fjordmans rabiate indlæg: Breiviks helt skriver på dansk side (Carsten Jensen: Som dansk hører jeg Breivik tale fra Folketingets talerstol hver eneste dag.)

Edward på Gates of Vienna er også en ven, han skriver:

The Forced Resignation of Fjordman

Our regular readers know the writings of Fjordman, and are familiar with what has happened to him in the two weeks since Anders Behring Breivik murdered seventy-six people in Oslo and on the island of Utøya.

Our thousands of new readers also know who Fjordman is — or at least they know the media construct labeled “Fjordman”, which has little or nothing to do with the reality of the man who chose that pseudonym when writing about the ongoing destruction of European civilization.

Yesterday, after receiving legal advice, Fjordman chose to visit the police, reveal his identity, and answer any questions they posed. Contrary to media reports, the police did not “discover” him.

For the record: The Norwegian authorities had no idea who Fjordman was until he decided to reveal himself, of his own free will.

After his discussions with the police, he gave an interview to a media outlet, and then retired once again from public view.

Fortsæt med at læse “Vores ven, Fjordman”

Slaveri er udtrykkeligt forbudt i islam, eller rettere, dette er hvad vi højreekstremistiske islamofobiske bloggere fra Wienerskolen der rabler om borgerkrigen der er lige ved at bryde ud, gerne får at vide. Som det imidlertid gælder i alle disputter af denne slags i tidens kulturkamp: Dette er ikke noget man skal fortælle os, men de muslimer der mener noget andet, og som endda kan fremvise det ene eller det andet legitimerende skriftsted for påstanden. Tro ikke på hvad jeg siger her, men prøv selv at google ‘slavery’ og ‘islam’ sammen, og se hvad der hævdes på muslimske hjemmesider. I den moské som den eftersøgte kvinde i indslaget her frekventerer er man angiveligt “chokerede” over hendes slavehold. Mon man der ville være villig her til at tage en åben diskussion med kuffar om skriftsteder som Koranen 33:50 eller Sahih al-Bukhari vol. 7:137, og hvad man kan gøre for at overbevise menigheden om at dette ikke er alment gældende? Hvem tror at dette ikke ville føre til det velkendte raseri? (LFPC)

Sura 33 (Forbundsfællerne) vers 50

Profet! Vi gør dine hustruer tilladte for dig, dem, som du har givet deres løn, de slavinder, som Gud har givet dig som bytte, de døtre af din onkel og tante på fædrene side og de døtre af din onkel og tante på mødrene side, som udvandrede med dig, samt enhver troende kvinde, hvis hun skænker sig selv til Profeten, og Profeten ønsker at gifte sig med hende. Dette gælder specielt for dig og ikke for de andre troende; Vi ved, hvad Vi har pålagt dem angående deres hustruer og slavinder – for at du kan være frit stillet. Gud er tilgivende og barmhjertig.

Vol. 7-#137 Narrated Abu al-Khudri: “We got female captives in the war booty and we used to do coitus interruptus with them. So we asked Allah’s messenger about it and he said, “Do you really do that?” repeating the question thrice, “There is no soul that is destined to exist but will come into existence, till the Day of Resurrection.””

Here, Muslims had taken female slaves, and had sex with them. Muhammad approved of this. He only admonished them not to practice coitus interruptus. Slavery in Islam

Ayaan Hirsi Ali på canadiske SUN-TV

Programmet blev sendt i går eller i forgårs

Fjordman: My Afternoon With The Police

The following message just came in from Fjordman, who adds that he intends to keep a low profile in the near future.

I am shocked by the hostile treatment I received at the hands of the police.Lars Hedegaard heard my story and commented that he had never known of any witness who has been treated in this manner in any Western country, except for totalitarian societies such as the Third Reich.

My lawyer, who is experienced and has seen many tough cases before, did not expect anything like this to happen. He assumed this would be relatively easy, and even suggested that I might get by without a lawyer. I insisted on having one present just in case, which most likely helped a little bit. Things would have been even worse had that not been the case. My lawyer later said that in my case they operated at best at the very fringes of what could be considered legal.

I was never accused of doing anything criminal, obviously because I had nothing to do with the terror attacks and they know this. Yet without the slightest hint of proof of any lawbreaking, I was treated as a murder suspect.

To my total surprise I had to go to my flat, where for several hours half a dozen police officers went through all of my DVDs, searched through my old printed travel photographs from years back, searched through all of my (many) books, checked my kitchen equipment, went through all of my clothes, and confiscated a suitcase that contained nothing more than clothes and some books. They also confiscated several digital devices, including my camera and my laptop. It is quite clear that they wanted information about non-violent Islam-critical networks in Europe that they suspected might be contained in my PC, even though they denied this to me.

Please remember that the police and the Police Security Service (PST) apparently had no clue who I was until I literally knocked on their door of my own free will, even though I knew full well that I would have to give up my anonymity after doing so. I had very little information about Breivik since I have never met him, something which he himself has admitted, yet I still handed over what little information I had. I also answered their questions honestly, even though, technically speaking, I did not have to do so.

If you believe the mass media, the police were still not sure that I really was Fjordman until a couple of hours after I had turned up at the police station. As soon as they understood that this was indeed the case, they rushed through a quick decision to search my flat and confiscate my computer equipment immediately. They must have realized at this point that I had nothing at all to do with the terror attacks.I personally suspect that this was mainly a political decision.

Photo essay: Nordkorea sulter

Jeg har en ven, der er medlem af venskabsforeningen Danmark-Nordkorea. Han er nu Enhedlisten. Før det var han DKPér. Han er en voksen mand, han har været religiøs hele sit liv, og han vil dø religiøs. Hvis han ser disse, er de photoshoppet af CIA, ellers bryder det skrøbelige, møjsommeligt byggede stillads rundt om hans tilværelse sammen. Jeg havde faktisk en fjern bekendt, der røg på Sankt Hans, da Muren og Sovjet brasede sammen. Man kunne le, men jeg syntes det var makabert. Man skal ikke undervurdere de følelser og den delikate psykologi, der også er investeret i politik, og som gør X-antal af os kronisk irrationelle, heraf også nogle af “rigets bedste mænd og kvinder,” og ikke så få af “the best and the brightest.” Exklusive Bilder aus Nordkorea Ein Land hungert ; se også Inside the lost world of North Korea: Daily life in the planet’s most secretive nation 

Seven in ten (71%) Britons say there are too many immigrants in the country and just a quarter (27%) believe immigration is good for the economy according to new research from Ipsos MORI. The latest Global @dvisor survey conducted in 23 countries shows that only Russians are more likely than Britons to agree that there are too many immigrants in their country (77% do so). Other countries with similarly high levels of agreement are Belgium (72%), Italy (67%), Spain (67%) and South Africa (66%). The Japanese are the happiest with their current level of immigration – just 15% think there are too many immigrants.
Immigration has raised also raised other concerns – three quarters (76%) of Britons agree that immigration has placed too much pressure on public services while three in five (62%) agree that immigration has made it more difficult for British people to get jobs. IPSOS Research Report, 7 sider pdf. Immigration having negative impact on world’s nations: Poll.

Jeg har set specielt på Sverige. På Gøteborg Universitet ligger SOM- Institutet, der i 15 år har målt svenskernes holdning til indvandring. I den seneste tilgængelige undersøgelse ”Svenskarna blir alltmer positiva till invandrare”, der stiller nøjagtig det samme spørgsmål som IPSOS, siger prof. Marie Demker noget, der ikke rimer med de helt nye tal fra, Englands næststørste institution indenfor markedsundersøgelser, medmindre svenskernes holdninger kan udvikle sig frem og tilbage på samme tid. 36 og 46 procent er en væsentlig forskel. Jeg forklarer ivørigt forskellen mellem belgiere/englændere og svenskere, med at de to første er tæt befolkede lande, hvad man ikke kan sige om Sverige. Bor man på landet i Sverige, kan ens verdensbillede være uforstyrret i årtier endnu.

Sedan 1993 har jag vid sex olika tillfällen på det sättet analyserat attityder till ”utlänningar” och ”invandrare”. Tidsserien visar att hösten 1993 ansåg mer än hälften av svenskarna (52 procent) att det ”finns för många utlänningar” i det svenska samhället. Hösten 2009 är den andelen endast 36 procent.

Islamkritiske præster står fast: Multikultur er farlig

Præst Sørine Gotfredsen har fået alvorligt på puklen efter en kronik, hvori hun giver det multikulturelle samfund en del af skylden for Anders Breiviks terrorhandlinger. Men en stribe danske præster fra Islamkritisk Netværk mener fortsat, at multikulturalismen skal væk.

”Jeg er sådan set enig med Sørine, for specielt med muslimer ser man, at de mange steder knytter sig i parallelsamfund og i et vist omfang holder fast i sharia-lovgivningen. Derfor fungerer det multikulturelle ikke,” siger Esper Dalgaard, præst ved Randers og medlem af netværket.

Michael Fagerlund, præst i Maribo, forståelse for Sørine Gotfredsens kritik af det multikulturelle.”Der hersker efterhånden lidt den opfattelse, at Danmark er en campingplads, hvor alle kan slå sig ned. Vi skal have et åbent samfund med plads til andre kulturer, men hvis vi skal undgå uheldige konsekvenser af det, skal det ske med respekt for den kristne kulturarv, som er vores samfundsbærende kultur,” siger han. Kristeligt Dagblad.

“Staten Israel” i mediernes ekkokammer

Vendingen “staten Israel” lyder bekendt, så jeg lavede en hurtig søgning på Infomedia for at se om det var en konstruktion der også blev brugt om Israels nabolande i regionen. Mine fornemmelser blev mere end bekræftet:

“Staten Israel” 7500 hits

“Staten Jordan” 10 hits

“Staten Egypten” 1 hit

“Staten Irak” 61 hits

“Staten Iran” 28 hits

Det sikreste at konkludere er tydeligvis at Israel sprogligt behandles helt i særklasse af danske journalister. Resten må være tolkninger og gætterier, og her er ubevidst efterplapren en oplagt mulighed. Ikke nødvendigvis et bevis på ondsindede og manipulerende motiver, men i bedste fald (endnu) et vidnesbyrd om journaliststandens mangel på refleksion. Men set i sammenhæng med andre retoriske klicheer om netop dette land (f. eks. “Israel dræber“) er det umuligt at ignorere den distancerende foragt der udtrykkes: At Israel er en stat er selvindlysende; når man fremhæver dette siger man samtidig at denne stat ikke nødvendigvis altid vil eksistere, eller har ret til det (LFPC).

Norske tilstande

Den norske weblog Document.no blev efter Breivik-massakren upeget som “højreekstrem”. Læs Document-redaktør Hans Rustads egen beretning om de norske reaktioner på massakren. (Foto: redaktør Rustad med Wafa Sultan og prof. Hans Jansen.)

Hvis dansker skal forestille seg Norge må de se for seg et land uten Jyllands-Posten, der det ikke eksisterer én konservativ avis, der det eneste reelle opposisjonsparti, Fremskrittspartiet, blir behandlet som en tålt paria, og de andre tilhører Den store familie.

Norske journalister har aldri forstått eller brydd seg om å forstå en kritikk av det flerkulturelle som spenner langt ut over blogosfæren. I Norge er ikke bare Melanie Phillips og Daniel Pipes ukjent, men også navn som Roger Scruton, Christopher Caldwell og Wafa Sultan.

Hva sker i Norge?

Det skjedde noe forferdelig i Oslo 22. juli 2011 kl.15.26. Det var ikke bare terroren som kom til Oslo, det gjorde også demonene. Ikke de fremmede, men de hjemmeavlede. Europas egne. Det er en tanke Norge har problemer med å forsone seg med.

Hvordan kan det demoniske oppstå i dette sosialdemokratiske overflodssamfunn? Mange vil forsøke å besvare dette spørsmål, også i utlandet. Norge kommer ikke til å bli overlatt til seg selv.

Ground Zero i Oslo

Men foreløpig er blikket vendt innover. Stemningen rundt Ground Zero i Oslo er meget spesiell. 22/7 har utløst noen sorgreaksjoner og et sorgrituale som vi så tendenser til da Einar Gerhardsen og kong Olav døde. De er religiøse, men uten kristelig innhold: det bygges altere av blomster og hilsener flere steder i byen, foran domkirken, ved gjerdene rundt åstedene (gatene er avsperret) og rundt i byen.

Selv ramte 22/7 meg da jeg støtte på et blomsteralter foran en bar i Kristian Augusts gate. Slike altere har man sett tidligere ved brutale trafikkulykker eller voldelige forbrytelser. Men dette var noe annet.

Fortsæt med at læse ““Er der for mange indvandrere i dit land?””