For en ti års tid siden var jeg på vej tilbage til Danmark i bil fra Venedig. På vejen havde vi boet nogle dage på D.H. Lawrence´s Hotel du Lac, boet i Lawrence´s værelse, da vi kunne vælge frit i det tomme hotel, og brugt tid på Gabriele D’Annunzios Il Virrotiale lige ovenfor, et mirakuløst sted. Den fangede hurtigpressen, vi sværmer for fascistiske digtere.
Vi landede i Rødby sent. DR havde dengang et program, jeg kan ikke huske hvad det hed, men højt kvalificerede musikere bedømte seks forskellige indspilninger af det samme værk i detaljen. Den nat var det Mozarts Serenade nr. 10 adagioeni bilradioen. At høre dem bedømme de forskellige indspilninger, var nok til at holde os vågne de sidste timer ind til København gennem de regnfulde forstæder, der fremkalder en tilstand, der ikke kan skelnes fra en akut depression. Udsøgt, vidunderlig radio som akkompagnement til Ishøj og Brøndby i oktober efter Venedig, Verona og Padova. Allerede når man krydser Brenner, er man i efterårets Nordeuropa, temperaturen falder fra 20 til 9 grader på en halv time, som man kører ned i Bayern, livsånderne falder lige så brat. I filmen Amadeus er dette stykke:

Antonio Salieri’s first encounter with Mozart is at a performance of this work. Salieri has not been impressed with Mozart’s boorish behavior before the performance, but as he looks at the music on the page, he describes the beauty and delight of the solo oboe’s entry soon thereafter followed by the clarinet’s line (in the third movement), leading him to say, “This was no composition by a performing monkey. This was a music I’d never heard. Filled with such longing, such unfulfillable longing. It seemed to me that I was hearing the voice of God.

Fri debat er demokratiets ilt

Af Helle Merete Brix og Uwe Max Jensen, journalister og samfundsdebattører

Norge blev fredag ramt af en forfærdelig tragedie, da en terrorist angreb regeringskvarteret i Oslo med en bilbombe og efterfølgende udførte en skudmassakre på en nærliggende ø. Vores tanker går til de døde, efterladte og den norske nation i denne for landet ekstremt smertefulde stund.

Knap er ligene fra massakren blevet kolde, inden vi må konstatere, at danske medier og meningsdannere forsøger at bruge tragedien i en hjemlig politisk fløjkamp. Således skrev Berlingske Tidende:

”Terroren i Norge rejser uundgåeligt også spørgsmålet om, hvornår en nødvendig og åben samfundsdebat også om multikulturalismens udfordringer og problemer bliver så firkantet, grov og fjendtlig, at forskruede sjæle kan finde på at omsætte de rå ord til konkret handling. Debatten om debatklimaet kommer vi til at tage – også i de medier, som også lægger debatuniverser til indlæg, der kun kan betegnes som ekstremistiske.”

Men hvem er disse ”debatuniverser”? Netstedet Document.no, som Breivik en overgang postede kommentarer på, beskrives nu i medierne enten som ”højreorienteret” (blandt andet i denne avis) eller ”højreekstremt”. Men der er ikke noget ekstremt ved hverken Documents redaktør Hans Rustad, som vi begge kender, eller bloggen, som vi begge læser. Rustad gjorde det eneste fornuftige, da opmærksomheden blev rettet mod netstedet: Han lagde alle Breiviks kommentarer ud.

Breivik skriver i sit manifest positivt om blandt andre Churchill, Naser Khaders Demokratiske Muslimer, Anders Fogh Rasmussen, bloggeren Fjordman og religionsforskeren Tina Magaard. Mens han på Facebook lister Lars von Triers Dogville som en af sine yndlingsfilm. Det gør næppe nogen af disse mennesker til ekstremister.

En fri debat om vitale samfundsanliggender er nødvendig for et demokrati. Den fri debat er demokratiets ilt. Lige så vigtigt er det med en presse, der fortæller os, hvad der sker i samfundet og ikke viger tilbage for at dække kontroversielle sager. Her har danske blogs som Uriasposten og Snaphanen – der nu også udråbes til at være højrebetændte – været af vital betydning for os begge i vores arbejde som skribenter. Derudover er det værd at bemærke følgende: At ingen, bortset fra ekstreme islamiske grupper, danske nynazister og enkelte forvildede sjæle i kommentarsporet på diverse blogs, har udtrykt ringeste forståelse for ugerningerne i Norge. I et demokrati kæmper man med ord, ikke med vold og terror. – (Debatindlægget er sendt til Berlingske Tidende, men afvist.)

Sass: OK at være “rasende” på muslimer, dog ikke for “højreorienterede”

En selvmodsigelse der vist ikke har været bemærket før. I det første citat er vreden legitimt begrundet i selvoplevede erfaringer. I det andet er der tale om brug af syndebukke. Vi har de sidste dage rost Henrik Sass Larsen for hans mod til at udtale sig så klart og direkte som i det første citat. Men i sandhedens interesse burde man måske overveje muligheden for at ordene er fremsat i den forventning at de var uden for referat? Integritet er ikke det ord der falder først på tungen her (LFPC).

»Da jeg boede i Taastrupgaard, var der ingen indvandrere i opgangen. I dag er der kun indvandrere. Der var ingen indvandrere i min skoleklasse. I dag er der kun invandrerbørn på den skole,« siger han. »De mennesker, jeg kender og taler med, lever sammen med flygtninge og indvandrere, som fucker deres liv op: i sportsklubben, i skolen, i alle mulige sociale sammenhænge. Og det er de rasende over. Men de får at vide, at det må de ikke være, at de skal holde op med at være racister. Den holdning irriterer mig helt grænseløst, og den kommer ofte fra De Radikale. De mangler i den grad social empati.« Portræt: Magt: Jern-Henrik (Weekendavisen 4.9.2009 [kræver login])

[…] Du godeste, hvor er folk vrede derude. Der rases mod udlændinge, folk, der måtte have ment noget venstreorienteret, velfærdssamfundet, skattetrykket og forløbet af besættelsen af Danmark under Anden Verdenskrig. Det kræver virkelig god forberedelse og inddragelse af al til rådighed stående god karma at komme i godt humør igen oven på sådan en oplevelse.

Efterfølgende er det værd at spekulere over, hvad der driver dem? […]

Og integrationen af nye borgere har været en drønende fiasko og et studie i, hvordan man ikke skal føre politik – alene det faktum, at VKO har været ude af stand til at få bugt med ghettoer over de 10 år, de har siddet der, taler sit eget bedrøvelige sprog.

Den højreorienterede desillusion over manglende resultater projiceres i høj grad over i angreb på debatsider, på grupper og enkeltpersoner, uden at disse har siddet ved magten.

Vreden og forbitrelsen skyller ind over det ene indlæg efter det andet med forbløffende intensitet.

Også det kan undre, med mindre det simpelthen er en del af den højreorienterede anatomi at anvende højt og hadefuldt aggressionsniveau på grupper og enkeltpersoner som politisk drivkraft. […] Henrik Sass Larsen: Debat: Desillusion på højrefløjen

Lars Hedegaards racismedom skal prøves for Højesteret

I et brev til advokat Karoly Németh, der er forsvarer for Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, meddeler Procesbevillingsnævnet den 28. juli, at Hedegaard får adgang til at indbringe sin racismedom for Højesteret.[..]

Lars Hedegaard ønsker ikke at udtale sig. Advokat Karoly Németh siger til Sappho, at han opfatter Procesbevillingsnævnets afgørelse som en underkendelse af Landsrettens begrundelse for domfældelsen af Lars Hedegaard. Procesbevillingsnævnets afgørelse kommer midt under en kampagne mod Lars Hedegaard i flere førende medier, der har anklaget ham for at være moralsk ansvarlig for massemordene i Norge. Sappho.

Oversett side ved ytringsfriheten

Af HANS RUSTAD, Document.no

I diskusjonen om hvor grensene går for anstendig debatt, med fokus på kommentarfelt og anonymitet, er det en annen side som ikke er nevnt: den sensur som allerede foregår, bla. på Facebook og på trådløse nettverk.

Dette må være en helt essensiell sak, for stadig mer av informasjonen vil foregå over wi-fi nett på offentlige steder. Der vil det konkret settes en standard. Hvor man legger listen vil ha innflytelse på folks oppførsel på nett, og – må man anta – hva de tør å si offentlig.Hvis man får et rødt flagg når man laster opp et nettsted med beskjed om “upassende innhold”, vil det påvirke folks holdninger til hva man kan si.

En leser fortalte for en tid tilbake om et besøk på et bilverksted i Sverige hvor en slik beskjed kom opp da han ville lese document.no. For ikke lang tid siden skjedde det samme med en advokat som var på Rygge flyplass. Vedkommende skrev til Rygge og klaget. Blokkeringen rammet også honestthinking.org.
Fortsæt med at læse ““Det var, som hørte jeg Guds stemme””

Tommy Robinson må igen forsvare sig over at være blevet nævnt i man ved nok hvad. For en ordens skyld, vi har ingen kontakt til EDL whatsoever, men det er da muligt at vi kender nogen som kender nogen. Og så skal det siges, at det er helt legitimt og i orden, at medierne interesserer sig for dem, der er nævnt i den norske storforbryders skrift. Det er deres job. Det hører vel også til spillets regler, at det går over gevind som det i høj grad gjorde på Politiken. Det må man vænne sig til, det er jagtsæson, sådan er det bare, vi accepterer spillereglerne. Vi er interessante nu på grund af vores venskaber, om 14 dage er det nogle andre og om ti måneder, er vi interessante igen af en ny grund.

Vi har nogle ganske få journalistiske kontakter i iandland og udland, vi hellere end gerne bistår fordi de giver os en fair behandling. Det er bla. Jyllands Posten og The Telegraph og visse på Svenska Dagbladet. Det er ikke sådan at vi over en bank fordømmer pressen, kun når det kammer over i myter, hysteri og smudskastning, som Politiken har gjort. De behøver ikke ringe os op. Når man blogger under pseudonym, er ens eneste troværdighed, at man gennem årene fremstår for læsere, som pålidelig og ærlig. Det er den eneste kapital, vi har. Når 3-4000 gider klikke ind her, må det være fordi, det er deres erfaring, at de kan stole på os. Kunne de gribe os i løgn eller mytologi, ville alt være sat over styr. Det er åbenbart anderledes for Politiken, dem om det. Det er længe siden, den var min barndoms avis. Dengang læste børn faktisk aviser, en temmelig svimlende tanke i dag.

Det meget omtalte “Counterjihad-netværk”, som Politiken og andre mytomaner har fået så galt i halsen, er i virkeligheden intet andet end så mange andre netværk i nutidens IT-samfund. Inde i midten er der er sort hul, ingenting, resten består af små og store cirkler, der overlapper hinanden på hundredevis af måder. Borgere, græsrødder, om man vil. De er alle lovlige og står på retsstatens grund. Enhver kender det fra mailgruppernes i deres postprogrammer. Af og til får man ved en fejltagelse en mail, hvor alle Cc modtagerne kan læses. Aha, Rune Engelbreth har et netværk med Zubir Butt Hussain, Sherin Khankan og Jakob Holdt. So what? Pønser de på noget revolutionært? Er Mahmoud Ahmadinejad på modtagerlisten? “Vem bryr seg?” andre end den radikale Shansen, Politikens primær-kilde, der ikke interesserer sig for politik, men for personer og forfølgelse af dem. Hendes vilje er større end hendes evne. Heller ikke det generer Politiken.

Det er derfor ganske underholdende at se de konspirationer journalister, der burde vide bedre, kan få ud af det. Det er sådan nogle journalister, hvis fantasier man ikke har lyst til at hjælpe yderligere. Alle vil naturligvis gerne vide hvem Fjordman er, det ville også være et scoop. Det kommer de ikke til at få at vide, før han selv vil. Vi ved, at vi ikke bare beskytter hans anonymitet, vi beskytter hans liv. Den presse, der nu jager ham, risikerer ingenting, der er ingen alvorligt trusler imod dem, bortset fra mod Jyllands Posten. Ibn Warraq var hemmelig i mange år, indtil han bestemte sig for noget andet. Det kan lade sig gøre i U.S.A., hvor det rækker for ham, Spencer og Steyn at have hemmelige adresser. Det er ikke nok i Europa, og det er bestemt ikke Fjordmans skyld, at forholdene er sådan. Vi er ikke engang fortalere for, at de der har skaffet denne ulige trusselskultur, skal udsættes for det samme trusselsniveau. Hvor ekstreme er vi så?

Lad os vende tilbage til pressen. Ingen medier har citeret os for, hvad vi selv skriver. I stedet hiver de replikker ud af kommentarfeltet, der skal illustrere hvor ekstreme, vi der skriver er. I dag gør Weekendavisen det samme som Ekstra Bladet, BT og Politiken i artiklen “Kan ord slå ihjel” af Henrik Dørge (ikke online). Det er sandelig godt, at der ikke er kommentarer på Weekendavisen, så vi kunne kompromittere dem lige så nemt. Vi ved, at kommentarerne gør os sårbare overfor onde viljer, men vi værner om dem alligevel. Vi ved, at der er alle mulige stemmer derude, og at nogen er værre og nogen er bedre end vi selv, og nogle er helt uundværlige i det samfund, vi hylder.

De to enkelte, helt uappetitlige kommentarer nedenfor blandt 156, blev lagt på mens vi var optagede af at hørte NRK´s live dækning, og prøvede at danne os et overblik over, hvad det var, der var sket i Norge, de skal tegne det offentlige billede af os. Kunne Weekendavisen i det mindste ikke give os så meget kredit, at de nævner at Snaphanen i modsætning til Magnus Ranstorp, New York Times, Wall Streeet Journal, The Atlantic og Washington Post og tusinde andre, ikke spekulerede præmaturt i, hvem der havde sprængt bomben i Oslo? Det kan avisen ikke få over sig selv. Weekendavisen vil os det ikke vel, af hvilke grunde de så har. Jeg troede deres skribenter havde så megen frihed, at de ikke behøvede være misundelige på andres. Iøvrigt plejer bloggens kommentatorer slet ikke “at sukke efter at borgerkrigen skal starte,” hvad enhver nemt kan forvisse sig om. Det må gerne vente længe, tak.

»Gerningsmanden er desværre en mand af norsk afstamning, hvilket må siges at være ærgerligt for vores kamp mod islamiseringen af Europa. Nu vil medierne kunne tærske langhalm på den her sag i ugevis og fortælle os alle sammen, at vi ikke er et hak bedre end musserne.«

Lørdag morgen postede en anden blogger et indlæg: »Plejer Snaphanens paneldeltagere i øvrigt ikke at sukke af længsel efter, at borgerkrigen skal starte? Hvor er lykønskningerne? Nu er der faktisk én, der har slået et slag, der ikke bare har ramt en dyne – han sætter enbenede bombemænd i perspektiv. (…) Norske ung-politikere tænker sig nok om to gange, før de lægger deres politiske karriere an på en rolle som ædel og humanistisk multi-kulti-forkæmper. Selvfølgelig skal vi nu høre på en masse ævl om at stå sammen og ikke lade sig true, men sådan spiller klaveret jo ikke. Vold er den ultimative valuta i politik, og hr. Breikvik har med statsgaranti ledt flere tvivlere væk fra socialismens dydige sti end alverdens nok så velskrevne blogs. P. S. Jeg tager naturligvis afstand fra enhver form for vold. Hæhæ «.(“Kan ord slå ihjel” af Henrik Dørge (ikke online)

I dagene siden fredag aften, har jeg tænkt, at det store interne, politiske rivegilde måske kunne have ventet til Norge havde begravet sine døde, men ikke engang i Norge har det været sådan, og da slet ikke i Sverige. Alle opsøgte med det samme syndebukke, og de var ikke overaskende lig med deres normale daglige yndlingsaversioner. Sådan er den medieverden vi lever i altså også, så små og selvcentrerede er vi altså i nødens øjeblik. Det har været det mest nedslående ved hele efterspillet, og en anledning til at føle en væmmelse, der har været langt udover det almindelige. Hvordan ville det ikke have været, hvis tragedien var sket i Danmark? Der kommer andre og langt værre kriser, der vil have deres rod i indvandringen. Har pressen på baggrund af Norge, overvejet hvordan de vil tackle de ophedede stemninger, der så vil komme, og hvad de kan blive medskyldige i, hvis de agerer som de har gjort denne gang? Vi skrev allerede dag 2 om behovet for en bredere selvransagelse, som vi ikke friholder os selv fra. Lad dansk presse inkludere sig selv i den.

Tavshedens gungrende elefanter

Vi er ikke for fine til at citere den flamboyante, undertiden rigeligt højtråbende Pamela Geller. Når hun er bedst skærer hun lige igennem med grundig dokumentation. Som her, hvor en flok elefanter i form af medietavshed uden videre kunne omplantes til den danske medie-misère der i disse dage viser sig fra sin værste side (LFPC).

[…] Where is the New York Times’ in-depth investigation of who and what inspired six American Muslims (including two imams), who were charged with aiding the jihad by providing the Taliban “material support to a conspiracy to murder, maim and kidnap persons overseas, as well as conspiring to provide material support to a foreign terrorist organization”?

Where is the probe on bomb-making classes in madrasas? Or Islamic belly bombs to beat airport security? Or brutal Islamic “constitutions” in Bangladesh, Iraq, Afghanistan, and Iran (the world’s most brutal nations)? Where is the media feeding frenzy on groups in the United States that are plotting to overthrow the current system of governance and install “The United States of Islam“? Where are the headlines on the Muslim Brotherhood figure and former spokesman in the West’s call to establish a global Islamic state? Where is the media outrage on the Bible ban in Pakistan? What and who was responsible for the Chicago Muslim who was found guilty in a plot to blow up a Danish newspaper? Where was the killer media on the Islamic leader who called for American Muslims to buy guns and start shooting people? Why isn’t the media pounding on the manifesto that inspired Muslims’ deadly attacks on Christian villages, leaving scores slaughtered and the village burned in Nigeria? Where is the Washington Post and the New York Times front-page splash on the Indonesian Muslims who planted a big bomb near a major church ahead of Easter?

CNN, why aren’t you rabid in your pursuit to uncover what inspired the Muslim bomb plotters in the NYC synagogue attack, who were quoted as saying, “I hate Jews” and “I want to kill them”? […] Pamela Geller: Mumbai vs. Oslo

Ann Coulter sætter det på plads

Ikke fordi Ann Coulter er klogere end så mange, jeg læser i blogosfæren, men fordi den bias (tendens), hun her er optaget af, er kristen-bashing. (New York Times reader kills dozens i Norway)

New York Times er ude med riven efter kristne ved enhver lejlighed. Når der begås eller planlægges jihadistisk terror, er der derimod altid tale om en person med en alvorlig sindsforstyrrelse, som bare tilfældigvis er muslim (kunne være hvad som helst, det er slet ikke relevant).

Her i Danmark er hovedparten af medierne ude efter ’de højreekstreme’ – som mere eller mindre direkte udnævnes som uanstændige, racistiske, voldelige, krænkende og intolerante m.m., blot fordi vi ganske enkelt ikke er en del af den selverklæret (og selvfede) anstændige, tolerante og socialt ansvarlige gruppe af gode mennesker. I deres selvforståelse er de ikke en fløj, de er bare normale og udgør det overvældende flertal. Vi andre er der gået noget galt med, og det er dem en konstant gåde, hvem det mon kan være, der stemmer på højrefløjen, for de fleste mennesker er jo søde og rare.

Det er nemmere at se fænomener på en vis afstand, og Ann Coulter viser klart, at det er vigtigt, at der er alternative stemmer. USA er så stort og rigt, at der findes reelle massemedier, der repræsenterer forskellige holdninger. I Danmark har vi stort set en presse, der enstemmigt er lyserød og i øvrigt – efter min mening – totalt ugidelig. Hvis journalister på en stor avis som Politiken kan skrive direkte af efter Margrethe S. Hansen med fejl og det hele, uden at forholde sig til hendes troværdighed eller selv bore mere i sagen, så er vi ilde stedt. Det samme er den borger, der kun orienterer sig snævert mod samme medier, og ikke sørger for at høre den anden side, om det så skal være på en blog.

Nemo

Proportioner

Ovenpå de sidste dages kanonade fra danske journalister, eller hvad vi nu skal kalde dem efter artikler som denne, er det velgørende at se, at VG.NO alligevel vovede at læse højreekstremistiske Snaphanen i forgårs.

Selv etter terrorangrepet i Norge som ble utført av en høyreekstremistisk nordmann, fastholder Europol at militante islamister utgjør en langt større trussel i Europa. Men Kragh Pedersen understreker samtidig at det er svært uvanlig at høyreekstremister utfører store terrorangrep. Ifølge Europol er det vanligere at de begår overfall og ildspåsettelser.Europols årsrapporter viser også at det ikke har vært mange høyreekstremistiske terrorangrep de siste årene.
I 2010 ble det ikke notert ett eneste høyreekstremistisk angrep, mens det ble registrert 45 angrep fra venstreekstremister. Langt de fleste terrorangrep i Europa ble utført av separatistbevegelser, særlig i Spania og Frankrike.Islamister sto bare for tre gjennomførte terrorangrep i Europa i 2010, men 179 islamister ble arrestert for planlagte angrep rundt om i verden, ifølge Politiken. Europol: Høyreekstremister ikke farligst

Den sidste oplysning har VG.NO fået lidt galt i halsen. Der blev arresteret 179 islamister i Europol området for terror i 2010, ikke i verden. Langt de fleste i Frankrig. Europol er stort set Vesteuropa minus Schweiz og Norge.

Den “påståede islamisering af samfundet”: Shariazonerne i London

Ja ja. Det er jo bare papir på lygtepæle og i busskure. Er dette virkelig hvad I bekymrer jer for? Og er the Daily Mail ikke en stærkt højreorienteret avis? Hvordan kan vi vide at det ikke bare er noget de har fundet på? Og har kristendommen ikke langt mere blod på samvitigheden med dens korstog, slaveri og heksebrændinger? Og hvad med Nordirland? Er vi overhovedet spor bedre? Og se nu derovre i “Guds eget land”, hvor fundamentalisterne risikerer at komme til magten, og de skyder abortlæger som gale. Få jer dog et liv, tabere (LFPC).

Islamic extremists have launched a poster campaign across the UK proclaiming areas where Sharia law enforcement zones have been set up.

Communities have been bombarded with the posters, which read: ‘You are entering a Sharia-controlled zone – Islamic rules enforced.’

The bright yellow messages daubed on bus stops and street lamps have already been seen across certain boroughs in London and order that in the ‘zone’ there should be ‘no gambling’, ‘no music or concerts’, ‘no porn or prostitution’, ‘no drugs or smoking’ and ‘no alcohol’.

Hate preacher Anjem Choudary has claimed responsibility for the scheme, saying he plans to flood specific Muslim and non-Muslim communities around the UK and ‘put the seeds down for an Islamic Emirate in the long term’. […]

The former lawyer added: ‘This will mean this is an area where the Muslim community will not tolerate drugs, alcohol, pornography, gambling, usury, free mixing between the sexes – the fruits if you like of Western civilisation.

‘We want to run the area as a Sharia-controlled zone and really to put the seeds down for an Islamic Emirate in the long term.’ […] ‘No porn or prostitution’: Islamic extremists set up Sharia law controlled zones in British cities

Sass Larsen: “Muslimerne fucker vores liv op”; overvejer Snaphanens tilbud

Sådan vælger vi i hvert fald at læse det svar S-ordfører Henrik Sass Larsen har givet journalist Uwe Max Jensen. Vi vil dog gerne korrigere Denfris reporter: Vi håner skam ikke Sass Larsen, tilbudet er helt oprigtigt, for dette citat viser jo netop at socialdemokraterne er særdeles bekendt med hvad der foregår blandt deres kernevælgere:

»De mennesker, jeg kender og taler sammen med, lever sammen med flygtninge og indvandrere, som fucker deres liv op: i sportsklubben, i skolen, i alle mulige sociale sammenhænge. Og det er de rasende over. Men de får at vide, at det må de ikke være, at de skal holde op med at være racister.« Portræt: Magt: Jern-Henrik [kræver login]

Sass Larsen har bare haft formatet og mandsmodet til at sige dette på en langt mere præcis og troværdig måde end Villy Søvndals pinligt kalkulerede “skrid ad helvede til”, og som jeg skrev længere nede er ordene så velvejede og afmålte at de kunne bruges som et slogan for Snaphanen. Dette er et aspekt der mig bekendt ikke har været nævnt i debatten om Breiviks forbrydelse: At godt nok har vi al grund til at afsky socialisternes – JA! – forræderi, som illustreret af dette modbydelige klip fra Holland med Sass’ socialistfælle Harry van Bommel (“Hamas, Hamas, Jews to the gas!”), men der er også en side af socialdemokraterne der må kunne tales fornuft til – Sass har lukket op for debatten, og vi må insistere på at det ikke bliver ved dette ene prægtige citat. Kom nu, Henrik, skriv et indlæg til Snaphanen om hvad dine vælgere har fortalt dig, og de overvejelser der fik dig til at sætte dine børn i privatskole (LFPC).

[…] Denfri har spurgt Henrik Sass Larsen om, hvad han siger til tilbuddet fra Snaphanen. Men har foreløbig kun fået følgende svar fra politikeren:

”Jeg får hver dag ganske mange mails. Jeg læser dem alle, men jeg kan simpelthen ikke nå at give svar tilbage til alle.” Uwe Max Jensen: Blog håner Sass Larsen

Jyllands-Posten, hvis De vil misinformeres og regnes for en idiot

Ordet ‘lavpunkt’ bliver vist brugt flittigt her på bloggen og på Uriasposten i disse dage, og man må sige at med en årelang kulturkløft hvor journaliststanden repræsenterer yderpolen i forhold til os, arbejdes der derovre på højtryk på at gøre det man gør bedst, nemlig at være ureflekterende, medløberiske, dovne og politisk manipulerende. Vi tør ikke længere sige at vi nu har set det værste. JPs lille pluddergås har talt med en “ekspert” der har fortalt hende at blogs som Gates of Vienna, Jihad Watch, Brussels Journal og The Religion of Peace repræsenterer den allestedsnærværende “højreekstremisme”:

[…] Men online var han virkelig aktiv på ekstremistiske højreorienterede blogs som Brussels Journal og Gates of Vienna. Han havde et udvidet facebook-netværk og en lang række væsentlige online links,” siger Matthew Goodwin, ekspert i højreorienteret ekstremisme på University of Nottingham, til Global Post. […]

Udover ovennævnte var Anders Breivik særdeles aktiv på flere politiske blogs som Jihad Watch, The Brussels Journal, TheReligionofPeace og Atlas Shrugs.

Alle disse blogs står for et ganske harsk og polemisk syn på muslimer. Eksempelvis lyder det på “TheReligionofPeace”, at “vi ingen grund ser til at forestille os, at islam blot er en religion… Faktum er, at islam er forfærdelig unik”.

Efter attentatet i fredags har flere personer bag de omtalte blogs imidlertid distanceret sig fra Anders Breivik, skriver Global Post. Men ifølge Matthew Goodwin passer synspunkterne dog stadig perfekt ind i massemorderens verdenssyn, der er skitseret i det 1.500 sider lange manifest som en enorm konflikt mellem Europa og den islamiske verden. […] Anne Sofie Nielsen Bitsch: Breiviks skræmmende online-liv

Elefanter, nu også på Ravnsbjerg Bakke, derinde bag kampestenene og sikkerhedsslusen: Bitsch præsenterer disse blogs som ren opinion baseret på et uanstændigt syn på islam. Intet om hvorvidt det kunne være sandt. Intet om dokumentationen. Intet om at disse blogs har lange, tankevækkende essays af belæste personer. Intet om at disse blogs udtrykkeligt står for demokrati og frihedsrettighederne. Kun den nu efterhånden velkendte mistænkeliggørende frase om at man “efter attentatet” “distancerer sig”. Bitsch accepterer pr. default Anita Bay Bundegaards idé om et kontinuum mellem skribenter og terrorister. Gør JPs ledelse også dette? Næh, tværtimod, lederartiklerne de sidste dage taget i betragtning.

En ting mere: Det tog kun få sekunder at finde denne artikel på the Guardian, hvor Matthew Goodwin 1) accepterer begrebet “islamofobi”, 2) anser EDL for at være rene opviglere, og ikke et svar på reelle problemer i den britiske multikultur, og 3) tager for givet at der ikke er et problem med muslimsk demografi, og latterliggør ideen. Ikke nødvendigvis det sidste ord om hans udgangspunkt som ekspert, men den slags man ville forvente at en journalist på en angiveligt borgerlig avis ville tage højde for og perspektivere. Men selvfølgelig for meget at forlange i tidens medie-armod (LFPC).

Også i Norden, hvor vi har afskaffet idéen. Folkekirken er ikke glad for djævelen længere. “Han taler ikke til moderne mennesker.” Ikke det? »Never give evil a second chance«, siger Eli Wiesel. Han sagde det i Oslo. Men vi gør det hele tiden.

Man skal passe på med at botanisere i det onde og forsøge at forklare det. Det onde kan undfange sig selv uden grund. Det skal vi være klar over. Det er et grundvilkår. Alligevel er det udtryk for menneskets prisværdige fornuft at søge efter årsager til det, der sker. Det er baggrunden for fremskridt og udvikling. Men også for megen pseudovidenskab og overtro.Vi søger i skyggedalen mellem ord og handling for at finde ud af, hvorfor det gik så galt. Det er der, dæmonerne bor. Fristerne og forførerne, der lokker den enkelte til at udspekulere og begå galmandsværk. Vrede og had kan forplantes og stimuleres i selvbekræftende ekkorum, tidligere i små partidannelser og i dag på internettet. De politiske strømpile kan pege mod venstre eller højre, men mest af alt kredser hadets og voldens univers om sig selv og giver sig udtryk i vilde konspirationsteorier og megalomane fantasier. Det er i skyggedalen, at denne verdens Stavrogin’ er, nihilister og onde ånder udklækkes. Den pæne facade med sublimeret had og indestængt ondskab.Den sorte boks (Psykiater: Jag har träffat ett otal antal mördare. Det här är nog det värsta jag varit med om.)

Lex Erling: Hvad de skriver (og ikke skriver) om os

Resultatet af dette lille survey over omtalen af Snaphanen de sidste fem dage er ikke så opsigtsvækkende som man kunne frygte. Kun omkring 10 gange er vi blevet nævnt i trykte medier, så den foreløbige skade begået af en lallende journaliststand er begrænset. Men tendensen er helt entydig: Svinsk kategorisering og shaming, og absolut ingen omtale af hvad vores redaktionelle indlæg nærmere handler om, hvordan vi argumenterer og dokumenterer, og hvor vi selv mener at befinde os politisk.

Er denne sample repræsentativ for hvad der kunne være i vente, må der givetvis lægges hoveder i blød. Shaming og kategorisering/stempling er de grundvilkår vi lever under og accepterer som en præmis. Lige nu er dette så kørt op i det mest skingre leje. Vi kan intet stille op, og spørgsmålet er så om man bare skal ignorere det, og fortsætte med det vi nu engang bedst selv kan lide, nemlig perspektivering og dokumentation af et område der i disse år er ved at forandre Europa dramatisk.

Men af surveyet må det siges at være tydeligt at kommentarer på et højt abstraktionsniveau der indeholder muligheder for fejllæsninger nok må undgås, da man ikke kan forvente at en journalist vil kunne forstå dem. Med den groteske omtale af Erlings lille pastiche in mente kan jeg se at jeg burde have bedt ham om at omskrive denne kommentar, for prisen er bare for høj når dumme og ildesindede læser med. Nu er det for sent at fjerne den (“Snaphanen rydder op i panik”) (LFPC).

Mens resten af verdenssamfundet har travlt med at fordømme den 32-årige norske højreekstremists vanvittige gerninger, får han sympati på det danske højreradikale diskussionsforum Snaphanen .

Således skriver brugeren, der kalder sig ‘ Erling’, følgende ord om Anders Breivik, der efter al sandsynlighed står bag den værste massakre i Norge siden Anden Verdenskrig….. Hyldes på dansk hjemmeside (BT 24.7.2011)

Debatten kører på livet løs på de Skandinaviske højreekstremistiske blogs … På den dansk/svenske højrefløjsblog Snaphanen , vælter det også ind med kommentarer til massakren. Adskillige indlæg bakker op om Esben Kristensen, formand for de danske nazister, vurdering af, at massakren med stor sandsynlighed vil ske igen i et af de Skandinaviske lande….Mindst 85 mennesker blev dræbt på en sommerlejr i Norge. Og det kan ske igen, mener højreekstremistiske bloggere. Bloggere er enige: Det sker igen (Ekstra Bladet 23.7.2011)

Således henviser Anders Behring Breivik i sit manifest flere gange til bl.a. de højreorienterede danske hjemmesider Uriasposten, Snaphanen ... Ekstremisme-eksperter: Breivik er ingen ensom ulv (Information 25.7.2011)

… en række antiislamiske danske bloggere, bl. a. Snaphanen -bloggeren Steen Wieks…. Terroristens holdninger kom fra netværk stiftet i København (Politiken 27.7.2011)

Fokus er især på internetsiden Document. no, der i lighed med beslægtede danske sider a la Snaphanen og Uriasposten har ført en årelang kamp mod masseindvandring, multikulturalisme og påstået islamisering af samfundet, der hævdes at være hjulpet på vej af naive om ikke direkte ondsindede politikere, kulturpersonligheder og medier. Ekstremisme: Internettet er ny kampplads for de højreradikales krig (Information 27.7.2011)

Lektor: “AP har sluppet løs Islam i Norge”

Hun mener at hvis ikke vil vi se at unge menn i vår kultur står opp mot islamiseringen, og at disse mennene føler sorg og sinne fordi vår kultur aldri mer blir den samme. Hun skriver også at AP har sluppet løs islam i Norge og at de derfor blei målet for attentatet. Skuggevik Tande mener det er viktig å forstå hvorfor attentatet skjedde.
– Det er veldig viktig at vi har to tanker i hodet samtidig. Da jeg våknet lørdag morgen og hørte det forferdelige som hadde skjedd, tenkte jeg på hvorfor det skjedde. Hun mener det er viktig å sette fokus på hvorfor det skjedde, slik at det ikke skjer igjen.
– Jeg har mine tanker om hvorfor det skjedde. Ventet seg en reaksjon. Hun skriver at hun har ventet seg en reaksjon fordi hun mener Arbeiderpartiet har sluppet løs Islam i Norge, og ikke har forstått raseriet dette har skapt i folket. Jeg har ikke noe imot muslimske personer, men jeg forbeholder meg retten til å kritisere den totalitære ideologien i Islam. Islam er ikke lov å diskutere i Norge i dag, for vi skal bare være snille og greie. Når folk ikke ser faren med islamiseringen av Europa, når folk ikke får komme til orde i diskusjoner, da smeller det. Da taler bombene og geværene. Nåde den som sier noe som ikke er opplest og vedtatt at er lov i Norge, sier Skuggevik Tande. NRK

Den bredere selvransagelse og refleksion, som vi efterlyste forleden, og som man ikke kan beskylde Sass Larsen eller Politiken for at være i besiddelse af, er der plads til i et Norge i sorg. Lektoren slipper dog ikke fra det uden skrammer. I Danmark og Sverige tales der om “krigsretorik”, som om det var én ting, – ophidsen til vold – og som om det er forkasteligt i sig selv, at advare imod voldeligheder. Der er tale om rene advarsler, det er uansvarligt ikke at tage alvorligt. Churchill blev rigtignok kaldt “krigshetzer/war-monger”, da han i 1935 blot ville advare mod en katastrofe. I dag har jeg genlæst Daniel Pipes´scenarier for et snarligt kommende Europa. Få vil kalde ham ekstremist. I hans artikel Europe’s Stark Options, citeres flere forfattere for, at den sandsynligste udvikling i Europa er en borgerkrig, og at den kan være kun 20 år ude i fremtiden. Bernard Lewis siger endda i artiklen: “Europe is already, I think, a lost cause.” Disse frygtelige tanker, fremføres ikke her af obskure bloggere, men af anerkendte, vestlige intellektuelle. Pipes skriver i dag i Norway’s Terrorism in Context:

Ravi Shankar, executive editor of the New Indian Express, writes that “What happened in Oslo Friday may be the early beginning of a new civil war — Europeans fighting each other, both Muslim and Christian.” He could well be right. As I argued in a 2007 analysis, “Europe’s Stark Options,” the continent’s future is likely to consist of either Islamization or protracted civil conflict. I sketched the possibility of “indigenous Europeans — who do still constitute 95 percent of the continent’s population — waking up one day and asserting themselves. ‘Basta!’ they will say, and reclaim their historic order. This is not so remote; a chafing among Europeans, less among elites than the masses, loudly protests changes already underway.”

Er det betimeligt at tale om en borgerkrigsfare?
Fortsæt med at læse “Ondskaben findes”

Anstændigheden kigger Snaphanen i kortene

Jeg ville først have brugt rubrikken “Nu brænder lokummet for Snaphanen”, men hvorfor ikke byde et intellektuelt fyrtårn som Henrik Sass Larsen velkommen her? Vi ser jo ud til at være fint på bølgelængde, Snaphanen og Sass Larsen. Bliver S-politikerens blog på JP (med foreløbig vistnok én post) ikke den helt store succes vil vi gerne tilbyde ham en platform som gæsteblogger her, hvis han kan levere mere af samme djærve proletarindsigt som i dette citat fra Weekendavisen d. 4.9.2009:

»De mennesker, jeg kender og taler sammen med, lever sammen med flygtninge og indvandrere, som fucker deres liv op: i sportsklubben, i skolen, i alle mulige sociale sammenhænge. Og det er de rasende over. Men de får at vide, at det må de ikke være, at de skal holde op med at være racister.« Portræt: Magt: Jern-Henrik [ikke online]

Vi kan ikke tilbyde samme generøse honorar som Jyllands-Posten utvivlsomt betaler, til gengæld er Snaphanen blandt cremen af danske politblogs, og et sted som IP-statistikken viser modtager besøg fra overraskende fine steder i svensk og dansk folkestyre og administration, og som har haft gæsteindlæg af bl. a. Karen Jespersen & Ralf Pittelkow. Kig dig omkring, Henrik, og når du ved selvsyn har set at vi ikke opvigler til højreorienterede voldsorgier skal du bare sende os en email. Det kunne blive begyndelsen på et langt venskab (LFPC).S vil overvåge internet-udtalelser

Langt flere mennesker skal stilles til ansvar for deres hadefulde ytringer på internettet. Det mener Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, som sammen med SF åbner for ændringer af straffeloven og presseloven, hvis vi får en rød regering efter næste valg.
»De regler, der gælder i henhold til straffe- og presseloven, er opfundet i en tid før, der var blogs og debatfora på internettet. Meget få mennesker bliver stillet til ansvar for hadefulde ytringer på nettet, og jeg mener ikke, at en sådan omgangstone er sund for vores demokrati« siger Henrik Sass Larsen.»Det er dybt problematisk, hvis vi bare tillader hadefulde ytringer med henvisning til ytringsfriheden. Derfor vil vi nedsætte et ekspertudvalg med jurister og andre skriftkloge mennesker, som skal komme med en betænkning om, hvordan man bl.a. kan modernisere injurieparagraffen og presseloven,« siger Henrik Sass Larsen. S og SF til kamp mod hadefuld debat på nettet

Vi føler os ikke ramt. Der har næppe stået en injurie på denne blog i syv et halvt år, endsige “hadefulde ytringer”, og kommentarer der går over grænsen, sletter vi når vi ser dem. Det er ikke tit. At læse Snaphanens kommentatorer, er ikke det samme som at læse Ekstra Bladets, og tak for det. Det forhindrer ikke den avis og andre journalister i at kalde os “ekstreme” og “højreradikale” uden skyggen af dokumentation. Man lærer sig at trække på skuldrene.

Politikerne kan selvfølgelig vedtage, at man skal blogge i fuldt navn. Så flager vi ud til U.S.A. Det ville ramme skævt, for vi er udmærket klar over, hvem der risikerer vold i dagens klima. Det er Holger K. og Villy Søvndal, man kan se spankulere uforstyrret gennem ned ad Købmagergade alene, ikke Naser Khader og Pia Kjærsgaard, der har livvagt døgnet rundt. Det er Uriasposten er der blevet overfaldet og må bo på hemmelig adresse, og det er os, der er jaget ud af Nørrebro under venstreradikales trusler, ikke en radikal eller socialdemokratisk blogger. Jeg er blevet truet utallige andre gange, og er også blevet overfaldet af demonstrerende indvandrere som fotograf. Hege Storhaug i Norge er blevet groft overfaldet i sit eget hjem, og har måttet flytte fra Oslo. Den politiske vold i Sverige er værre endnu, derfor skriver vores svenske kronikør under pseudonym. Sverigedemokraten Issa Issa var nær blevet dræbt i et knivoverfald i valgkampen sidste år, kun et af mange hundrede overfald på Sverigedemokrater.

Havde dette ikke været vilkårerne, bloggede vi naturligvis under fuldt navn. Jeg er vant til at skrive i aviserne gennem mange år under navn og adresse og uden problemer. Hvorfor tror Sass mon, at fine essayister som Fjordman i Norge eller El Inglés i England skriver anonymt? Tror han det er for, at de kan sprede had uden ansvar? De ved selvfølgelig, at staten ikke kan forsyne dem med livvagter, hvis alle kendte deres identitet. De ville ikke kunne færdes på gaden i Oslo og London, som Villy Søvndal kan i København. Det er en ædruelig sikkerhedskalkule, sådan er forholdene. Vi der kender dem, ville aldrig drømme om at eventyre deres sikkerhed. Det er kun syv år siden, Theo van Gogh katastrofalt fejlbedømte sin sikkerhedssituation.

Ivørigt gør det et vist indtryk, at have siddet som fotograf overfor paneler med op til fem dødstruede talere ad gangen, at være omgivet af PET´s øresnegle og bombehunde. I alt har jeg vel mødt 30 mere eller mindre akut dødstruede mennesker gennem seks år, fra Hirsi Ali og Geert Wilders over Robert Redeker, Ibn Warraq, Wafa Sultan, Daniel Pipes, Mark Steyn, Kurt Westergaard, Lars Vilks, Jimmie Åkesson og Flemming Rose. At blogge under navn under disse omstændigheder, er ikke en mulighed der foreligger. Vi synes også, det er et enormt demokratisk tilbageskridt, men vi kan ikke ignorere realiteterne, og det er ikke os, der har skabt den trusselskultur, der hersker. Hvis kendgerninger vi rapporterer, får andre til at hade og true, kan det næppe lægges os til last. Hvem har skabt denne trusselskultur, Sass Larsen? Og hvem truer egentlig hvem i Danmark, sådan rent statistisk, og hvad mon Socialdemokraternes egen andel i det er? Vi der beskriver dem og lægger rygstykker til, kunne være blevet “hadefulde”, men det er vi ikke blevet. Vi forsøger at leve med de tilstande, der ikke mindst eksisterer på grund af Sass Larsens parti. (Steen) (Morten Uhrskov forsvarer uriasposten.net og snaphanen.dk i Jyllands Posten.) (Terrordådet används för att tysta debatt.Få tror på ny ton i debatten.)

Norske PST: Breivik “nærmest moderat” udadtil, handlede alene

Dette er jo med andre ord en klokkeklar frifindelse af Document som inspirator eller opvigler (LFPC).

[…] – Vi finner ikke hans navn noe annet sted. Han har levd et svært lovlydig liv – et dobbeltliv der han ikke har vært ekstrem utad eller kommet med voldelige uttalelser til andre. Hvis han skulle vært registrert hos oss måtte nesten hele Norge vært det, sier PST-sjef Janne Kristiansen. […]

– Selv ikke Stasi-Tyskland, som vi ikke vil sammenligne oss med, kunne ha stoppet ham. Det eneste måtte ha vært en chip inne i folks hjerner. Det er ikke et slikt land vi vil ha, det er ikke slik Europa er, sier Kristiansen til Dagbladet. […] – Selv ikke Stasi-Tyskland kunne ha stoppet denne mannen

[…] – Han har kanskje muligens hatt noen trafikksaker på seg. Men han har bevisst lagt opp livet for ikke å komme i politisk søkelys. Han har også bevisst latt være å være voldelig i sine uttalelser på nett. Han har nærmest vært moderat, og har heller ikke vært en del av noe ekstremistisk nettverk. Han hadde registrerte våpen, men var medlem av en pistolklubb, ramser Kristiansen opp til VG Nett. […]

Analyssjef Jon Fitje i Politiets sikkerhetstjeneste sier at selv om PST hadde avlyttet telefonen og e-posten til Behring Breivik, ville de trolig ikke avslørt ham dersom han ikke har noen sammensvorne. […] Anders Behring Breivik sto på PST-liste over kjemikaliekjøpere

To af Canadisk TV´s store navne. Ezra Levant har en alene om Norge her og ikke mindst denne: Raheel Raza on Anders Behring Breivik hvor Raza ivørigt omtaler Hege Storhaug. – Levant har læst i “dette kloakrør”, som han kalder Breiviks 1500 sider, og illustrerer fint, at intet hænger sammen. Han er “antiracist”, men han vil deportere jøder og muslimer. “Han er kristen fundamentalist,” men han har ikke sat sine ben i en kirke siden han blev døbt som 15-årig, og han beskriver sig som kulturkristen og ikke-religiøs. “Han er kristen fundamentalist”, men “pro-gay” og går ind for store , frie sex-zoner. “Han er kristen fundamentalist” og frimurer. Fundamentalister betragter frimurere som anti-krist. Han siger selv “jeg er ikke en religiøs person.” Breivik er kort sagt mindre kristen, end jeg selv er. Jeg er døbt men ikke konfirmeret, kan de 40 mest almindelige salmer, har læst Biblen for 40 år siden og kommer i kirken til koncerter og bisættelser, det er det hele. Han er ikke nazist, men han afskyr kun Hitler for at have muliggjort EU og masseindvandringen. Alt stritter i alle retninger og så er han vild med løgnhalsen Dan Browne….og så videre. Det er kort sagt nærmest umuligt at forbinde ham med nogen eksisterende politisk eller religiøs retning mere end ét minut ad gangen, selvom vi hører det gjort hele tiden. Der er ikke hoved og hale på ham, alligevel er han kronvidne numero uno mod enhver, hæderlig konservativ, takket være det pt. højst-kaglende opinionskor. Der er mange om buddet, men dagens mest forvrøvlede lavpunkt er nok Christian Braad Thomsens Krarup gødede jorden for terror. At tie, er ikke en dansk nationaldyd. Nu længes jeg efter Sverige igen.

Fra Machiavellis skrivebord, V

Det er aldrig klogt at gøre folk desperate, fordi den, der ikke har håb om noget godt, har ingen frygt for det onde.

Blast from the past: Muslimsk skytteforening på SDU

Snaphanens tidligere inkarnation som Dansk-Svensk bragte d. 24.5.2007 denne lille historie om et initiativ blandt studerende fra Muslimsk Studenter Union på Syddansk Universitet. Formentlig helt uskyldigt, inklusiv poserede billeder med våbnet fremhævet på første række. Men historien er sjov at trække frem til illustration af hvem der må hvad, hvem der er dækket af blinde pletter, og hvem der ikke kan gøre noget uskyldigt. En “nationalkonservativ skytteforening”s medfart i medierne giver sig selv. Muslimske studenter – fint, de er ved at blive integrerede. Og hvem har nogensinde hørt om et skud affyret i vrede af en muslim? Næh, vel?

(Steen skrev:) Nu ligger det mig fjernt at insinuere at der er noget odiøst i at gå til skydning. Det er der vist mange der gør, selvom jeg ikke kender nogen. På Syddansk Universitet har de en nydannet forening, der kalder sig Muslimsk Studenter Union. Den er så ny og har så få medlemmer (under 100) at den ikke har mange “aktiviteter”. Men blandt bederum og demonstrationer mod krænkelser, er riffelskydning ganske fremtrædende. Forresten er Asmaa Abdol Hamids lillesøster medlem af bestyrelsen.

– Er det ikke bare lidt påfaldende at studenter, der må formodes at have alle mulige interessser, kaster sig over våbentræning, også islams almindelige image i taget i betragtning ? Er det nu helt klogt af Syddanske Muslimske Studenter at give en sådan åbning i flanken for spekulationer? Og hvem er forresten MSU soldat 007 ?

“Som en utraditionel form for sportslig hyggeaktivitet tog vi i MSU til indendørsskydning i midten af marts 2007. Arrangementet fandt sted i Højby syd for Odense, hvor medlemmer af Højby Skytteforening beredvilligt viste os rundt, fortalte om foreningens historie – bl.a. deres kamptræning med river under Anden Verdenskrig, da deres egentlige våben var inddraget af tyskerne – og naturligvis lod os prøve at skyde til måls. Flere af brødrene fik deres maskulinitet sat under hårdt pres af MSU’s skarptskydende kvindelige præcisionsskytter.”

Klik her for at se flere billeder fra arrangementet.

“Salaam aleikum wa rahmatullahi wa barakatuh kære MSU’ere, MSU afholder et arrangement i midt maj, og får i den forbindelse brug for DIN hjælp! Vi regner med at skulle lave mad til omkring 100 personer, så meld dig endelig på banen. Mad, kage, drikkelse – alle bidrag modtages med kyshånd. Og lad endelig beskeden gå videre, inshAllah. De bedste hilsner, Louiza aka” MSU-soldat nr. 007.

“NKS-soldat” klinger i kontrast hertil ikke helt så heldigt. Godt at Asmaa Abdol-Hamids kærlighed til Danmark er veldokumenteret, når nu hendes egen søster er “soldat” her (LFPC).

En pompøsitet der ville have været komisk, hvis ikke …

“World-building” sætter ord på det fantast-aspekt der lige her og nu synes at opsummere Breivik, hvis man ikke er besat af at at tolke ham som onde bloggeres våde fantasi ført ud i virkeligheden (LFPC).

[…] That is Anders Breivik cosplaying as a Knight Justiciar Commander of the Knights Templar PCCTS, and if you want to understand him you’d better understand that, because that’s how he’s going to present himself from now on. If they allow him to wear that uniform at trial, he will do it. Breivik gives the specifications for it, should anyone else want to wear one. […]

And later he talks about how to make your uniform, the decorations, and what company has a high-resolution copy of his shoulder patch on file and can make you one. (NOTE TO FBI: send Google a subpoena for that gmail address.) Based on those descriptions, for example, he’s awarded himself the following “military” decorations: the posthumous Justiciar Knight MIlitary order of the Martyrs, the Red Cross of Constantine Breast Jewel, the Knight of Malta Breast Jewels (for 15 and 10 commendations, respectively); and the following ribbons: Honorable Crusader Medal, one I can’t identify, Outstanding volunteer service medal, infantry cross, destroyer of cultural marxism commendation, Clandestine Logistica Excellence, Commendation of the Financier, recruiter training commendation, commendation of intellectual excellence, purple cross medal, prisoner of war, Legacy of Charles Martel, defender of christendom, national defense service medal. Also, he’s wearing Justiciar Knight Commander epaulettes and an officer’s gold aguillete.

This is how he sees himself, and he’ll give a statement accordingly in court. You can find what he plans to say in the manifesto.

Oddly, even though I’ve read many of the political arguments he quotes, it was the bit with the uniform that felt most familiar. A dress uniform complete with decorations for an army that 1) is a guerrilla movement and 2) does not actually exist? You know what that smells like to me? World-building. Anders Brievik is a geek who has written his political manifesto as, essentially, an RPG sourcebook. On page 777, in part of an odd disclaimer evidently designed to protect himself from legal responsibility should he have been discovered before his massacre ( “The book contains detailed strategies (guerrilla tactics, instructions to execute, political campaigns etc.) which normally would be partly incriminatory to anyone who published or distributed the book (had it not been fiction).”), he describes himself as a “sci-fi enthusiast.” I’m not surprised. […] On Norway

Der er snart ikke den, der ikke er nævnt i den norske psykopats kompendium. Tommy Robinson fra English Defence League herover skal stå til regnskab, Melanie Phillips skal “The right-wing columnists in killer’s ‘manifesto'”, Jeremy Clarkson So hysterical is the immigration debate that Melanie Phillips and Jeremy Clarkson are cited in the killer’s manifesto. Han citerer også Anders Fogh Rasmussen og Morten Messerschmidt foruden Theodore Dalrymple, Daniel Pipes og Roger Scruton, skriver Mark Steyn, som han også citerer, Vi lader det blive ved dem. Vi mærker nok, at journalisterne og ekstremismeforskerne ikke kan tage så mange nye højreradikale navne ind ad gangen. De har vel også travlt med at finde rabiate udtalelser på denne blog, så de ikke næste gang skal nøjes med at påstå at vi er ekstremister, uden at kunne belægge det med eksempler. De skal få et i dag.

Jeg hører fra Norge, at det er om muligt værre der, selvom der står i svenske aviser, at de Vill möta hatet med kärlek. P 1 Morgen havde en reportage, hvor kriminologen Niels Christie vandrer rundt i Oslo og smiler kærligt over hele femøren, fordi hans landsmænd tager massemordet så pænt og uagressivt. Christie virker lige så afmonteret fra alle andres virkelighed, som morderen selv. Jeg beklager, jeg ikke kan demonstrere samme næstekærlighed. Jeg mener at hans forbrydelse er så monumental, at Norge burde overveje at henrette ham, hvis han dømmes, sådan som amerikanerne med al ret aflivede uhyret Timothy McVeigh. De maksimalt 21 år han kan få, står ikke i noget rimeligt forhold til de rystende ulykker, han har forvoldt. Hvis vi sætter gennemsnitalderen på hans ofre til 20 år, så har han egenhændigt stjålet 4500 menneskelige leveår på under to timer. For det skal han sidde 100 dage i fængsel for hvert liv, han har taget. Det er ikke humanisme, det er idioti. Det er et land, der er blottet for andre svar, end at vende den anden kind til. Det er et land, der har afskaffet ondskaben, det er kristendommen uden djævlen.

Det byder mig imod, at denne lystmorder skal have lov at leve sit liv færdigt. Det kolliderer ganske vist med min afsmag for dødsstraffen, men den er grundlagt i andre tider end dem, der råder nu, det vil sige i åretiet efter at israelerne også med al ret aflivede Adolf Eichmann. Lige netop dette mit princip, er ikke støbt i beton stillet over for en sådan ondskab. Vi har vedtaget, at dødsstraffen er et ubetinget onde, langt ondere end nogen forbrydelse, der kan tænkes, ingen argumenterer længere for det, sådan er det bare.

Dødsstraf er selvfølgelig ikke mulig i Europa i fredstid, men man kunne tænke sig så mørk en dag, hvor terror er blevet så uhyrlig og kræver så mange liv, at vi tvinges til at revurdere dødsstraffen. Vi er i forvejen tvunget af omstændighederne til at ændre vores humane straffelov hele tiden, en direkte effekt af “humanistiske” politikeres ageren. Noget af et paradoks, der meget godt kendetegner demokratiernes ofte amatøragtige parlamentarikere: Deres politik afstedkommer det modsatte af det, de havde tænkt sig. Foreløbig har deres multikulturelle paradis afstedkommet et stadig mere voldeligt overvågningssamfund.

Støvring: En fri debat fører ikke til forråelse, men forebygger vold

1. Har den offentlige debat om islamisme mm bidraget til den forbrydelse vi har set i Norge?

KASPER STØVRING: Det er jo et spørgsmål, vi også har diskuteret herhjemme i mange år. Modstandere af en åben debat om bl.a. islam har hævdet, at en fri debat fører til en forråelse, der i sidste ende kan ende med vold, drab og den slags terror som den norske psykopat på så bestialsk vis har udført. Jeg støtter derimod selv det synspunkt, at en fri debat kan kanalisere menneskers frustrationer ind i det offentlige rum og dermed tæmme disse følelser. Hvis disse frustrationer fortrænges, risikerer man, at de vender tilbage i dæmonisk form. Norge har i lighed med Sverige haft et mere lukket og politisk korrekt debatklima. Som jeg tidligere har skrevet, så tyder meget på, at netop det danske demokrati er blevet styrket af den åbne debatkultur og lidenskabelige kulturkamp, vi har haft siden 2001. Stadig færre anmeldes f.eks. for racisme, ligesom tal fra Politiets Efterretningstjeneste synes at vise, at racistisk motiverede overfald er faldet siden Dansk Folkeparti blev støtteparti for den borgerlige regering, og der blev åbnet for en fri debat om udlændingepolitikken. Undersøgelser fra Cepos har også vist, at muslimer er meget tilfredse med at bo i Danmark og mere tilfredse end muslimer i andre lande. Endelig har sociologen Peter Gundelachs omfattende værdiundersøgelser vist, at der findes en stor og stigende tolerance i Danmark. Interview, Ræson.

EUROPOL: Terror i Europa

Det er et passende tidspunkt at skaffe sig et overblik. Første grafik viser fordelingen mellem højre- og venstre terror på tre år. Den anden viser antallet anholdte i medlemsstaterne i 2010 efter motiv. Hvad man skal være på vagt overfor, fremgår umiddelbart. Gauche er venstre, droite er højre. Det er forståeligt, at utallige store medier sluttede, at der var tale om islamisk terror, da Norge ikke har nogen seperatister og norske venstreekstremister trods alt ikke er kendt for massemord. Denne blog drog som bekendt ingen forhastede slutninger. Europol Figures on Right-wing vs. Left-Wing Terrorism, TE-SAT 2011 EU TERRORISM SITUATION AND TREND REPORT pdf.

“De er ikke nazister, men….”

Siger Expos Daniel Poohl, kaldet “ekstremismeekspert” i dagens Information om Lars Hedegaard, Uriasposten og Snaphanen. Det stormer i Norge og blæser i Danmark. Jamen, takker ærbødigst Poohl og Information. Min far deltog i danske lægers modstand mod nazisterne på Bispebjerg Hospital (se Den Hvide Brigade), en ven blev torteret til lirekassemand af Gestapo, danske jøder er mine venner og har været det siden jeg var seks år gammel. – Poohl bør om nogen vide noget om ekstremisme. Hans propagandaorgan har nylig om Merkel, Sarkozy og Cameron skrevet, at de “legitimerar högerpopulistisk främlingsfientlighet.” Expo er militant multikulturalistisk, og mener at de der ikke er, ikke er demokrater. Expo kan nok så meget have Mona Sahlin i styrelsen, det er venstreradikale aktører, som Information giver ekspert-status. De er ikke gået af vejen for at bryde post- og telefonhemmeligheden,i deres forfølgelse af lovlige, demokratiske, politiske modstandere. Svenske politikere holder hånden over disse politiske gangstere, fordi de måske med en vis ret bilder sig ind, at de kan forhindre multikulturens politiske bombe i at eksplodere op i deres ansigt. De lever på lånt tid.

Der er ingen tvivl om, at den norske forbryder og nihilist Breivik, ønsker at sætte ild til et bål som en vor tids Gavrilo Princip. Han er et barn af sin tid, omend en frygtelig vanskabning. Det er beskrevet i hans manifest, hvordan han vil fremskynde en revolutionær situation. Han ønsker at fremme sin dagsorden fra retssalen. Der er desværre heller ingen tvivl om, at der fremover vil dukke mange andre op, der også ønsker at sætte ild til det anlagte bål. Hizb-ut-Tahrir, en Anjem Choudhary bestiller ikke andet. Men man må spørge sig: Har vi anlagt det? Har vi ønsket at sætte ild til det? Har vi bare beskrevet bålet i ord i og billeder? Meget af det, der forekommer her, er rent deskriptivt af hændelser, der ikke engang når danske medier. Det er ikke megen opinion vi skriver, vi dokumenterer en del, ikke mindst på video. Det er brudstykker af den selvransagelse, der foregår på denne blog i disse dage, for når man ikke er en politisk troende, men en evig tvivler, må man stadig tåle spørgsmål til sine observationer.

Hvad har vi foretaget os? Vi har formidlet først og fremmest Sverige. Voldtægter og skolebrande har vi alene bragt til kendskab i Danmark. Vi har ladet en svensk journalist skrive artikler, hun aldrig ville have kunnet få i sin gamle avis, artikler der er naturlige i Danmark. De er ikke opildnende, – for så vidt som fakta nu ikke er det – de er gennemresearchede og faktaspækkede. Vi har vores lille andel i, at den danske debat om det svenske valg sidste år, var mere kvalificeret end den nogensinde har været. Vi har formidlet stof fra Europa, bøger af Caldwell, Sarrazin, Heisig, Hamed Abdel-Samad og mange andre, ofte måneder inden de blev omtalt i dansk presse. Vi har dækket samfundsforhold i Belgien, Holland, England, Tyskland og optøjer i Frankrig, som danske medier kaldte “studenterprotester”, men franske medier kaldte “en intifada.” Vi har brugt anerkendte, pålidelige kilder, aldrig højre- eller venstreradikale. Det er ikke “højreekstremisme”, vores ord og billeder slår ingen ihjel. Vi er ikke politikere, vi er borgere og formidlere. Vi lader os ikke trække ind i Expos forskruede, provinsielle begrebsverden. Desværre slipper vi ikke for, at leve med konsekvenserne af det multikulturelle kaos, som Poohl og hans lige har arbejdet så ihærdigt for.

Henrik Gade Jensen skrev for nogle år siden i sin kronik om Enoch Powell, at “Sandheden er nyttig, men ikke for den, der siger den.” Da Winston Churchill i 1935 fortalte sine stadig krigstrætte landsmænd, at de var på vej ind i en ny storkrig, var reaktionen ikke ligefrem en tak. Den krigen endelig kom, var Churchills reaktion ikke “hvad sagde jeg”, men en dyb forstemmelse over ikke at have kunnet forebygge katastrofen. Vi opfatter grundlæggende det vi gør her, som et forsøg på forebyggelse på efterkommernes vegne. Vores analyse kan selvfølgelig vise sig at være forkert, men idag kan ingen udelukke den som en mulighed. De røde lamper blinker, og de er ikke i aftagende. Der foregår en mindre voldelig konflikt i europas storbyer hver dag. De der har skaffet den, vil ikke se den. En ven jeg har, der er domsmand, siger når han har set indvandrere og HA’er i retten, at en etnisk krig i Danmark allerede er brudt ud i det små.

Er man enig i det, må man mene, det er en god og uegennyttig gerning vi gør, selvom vi ikke forventer at blive bespist på rådhuset for det. Er man ikke enig, ja så er vi “ikke nazister, men………” Kritikerne skal dog spørge sig selv, om ikke det er selve virkeligheden, de ikke bryder sig om, og om ikke de skyder på budbringeren. For at vi skulle anstifte vold og antænde det omtalte bål, det bliver meget svært at overbevise os om. Bålbyggerne findes i Folketinget, på avisredaktioner, i partier og interesseorganisationer. De der vil tænde det, kan komme fra hvor som helst. Det er alles opgave at sørge for, at der ikke går ild i det, men det er nogens mere end andres. Det giver ingen mening, at vi der fik tæsk for at advare tidligt, nu også skal have det, når den radikalisering vi advarede imod bliver til virkelighed.

Jeg er pessimist. Når man har så meget at miste, som vi har, er pessismisme den fornuftige grundstemning. Jeg frygter at Norge efter denne rædselsgerning, kommer ud som et mere splittet og polariseret land, end det var inden i fredags. Jeg frygter også, at Breivik kun er et skridt af mange imod en erosion af det norske samfund, som ingen længere kan stoppe. Skylden ligger hos politiske aktører og beslutningstagere, ikke hos dem der beskriver dem.

Lars Hedegaard:»Jeg kender ikke nogen, der tilhører en ekstremistisk højrefløj. Hvis du mener folk, der kritiserer islam, kan jeg ikke se, at det har med højrefløj at gøre. Islam er højrefløj og en form for totalitarisme, og det er efter mine begreber det yderste højre. Og er der en forbindelse mellem islam og vold? Ja. Det er ikke alle muslimer, der ønsker eller benytter sig af vold, men det er ikke en overtrædelse af deres religion, hvis de gør det. Der er ikke noget, der indikerer, at Jesus skulle have opfordret sine disciple til at anvende vold tværtimod.«

»Han refererer også til Shakespeare, Platon, Winston Churchill og John Stuart Mill. Jeg synes, du skulle ringe til dem for at høre, om de føler sig ansvarlige for hans ugerning. Jeg er ikke herre over, hvem der refererer mig, og jeg har hverken sagt eller skrevet noget, der kan tages til indtægt for optøjer eller vold. Så der er ingen forbindelse.«

Der er de, der mener, at en skarp retorik mod islam og muslimer er med til at nære folk som Anders Breivik hvad mener du?

»Nu har jeg altid skelnet mellem muslimer og islam. Jeg har kritiseret islam. Enhver radikal kritik kan nære hvad som helst. Under Den Kolde Krig var der en skrap kritik af kommunismen, det betød ikke, at man gik ud og slog kommunister ihjel. Vi har en tradition for, at vi i vores samfund kan kritisere alt muligt skarpt og koncist, men at udlægge det som opfordringer til had og vold er langt ude.«Hedegaard: Jeg er ikke herre over, hvad folk refererer mig for, Ekstremisme-eksperter: Breivik er ingen ensom ulv,Ord, der dræber.

Faktuelle elefanter og anden fauna

Vi kommer til at bringe flere selvindlysende disclaimers her på Snaphanen. De er kedelige at skrive, og det er ydmygende at være nødt til at skrive dem. Og effekten er begrænset når vi tillægges ikke-eksisterende læserkommentarer i EB, og ureflekteret kaldes “højreradikale” af BT, til trods for at vi i det uendelige i vores skrivearbejde har bekendt os til demokratiet og de traditionelle frihedsrettigheder.

Det handler om vilje og evne til at læse, og om almindelig omtanke og empati. Og allerværst handler det ofte også om ond vilje. Her kan vi intet stille op, men bare acceptere at dette er et grundvilkår når man debatterer disse ting. Vi ved at vi har fat i den lange ende og fortsætter med at dække multikulturen kritisk, og det siger sig selv at en EU-madamme med kommunistisk fortid naturligvis aldrig vil få os til at underkaste os nogen form for registrering.

Dét vi her og nu kan gøre er at give nye læsere uden æstetiske eller ideologiske skyklapper nogle vigtige ledetråde når de læser om blogs som Snaphanen i medierne: Læg mærke til om journalisten omtaler vores skrivearbejde som ren opinion, eller som dækning af virkelige forhold i virkelighedens verden. Det er vist uden undtagelse det første, men stort set alle poster her på bloggen tager udgangspunkt i historier fra mainstreammedier eller andre kilder. Vi ‘mener’ ikke at der er en exodus af jøder fra Malmø, at overfaldsvoldtægter i Oslo begås af ikke-vestlige indvandrere, eller at marokkanere er overrepræsenteret i overfald på hollandske homoseksuelle. Vi refererer først og fremmest til facts.

Læg også mærke til om aggressive læserkommentarer vendt mod bloggen (oftere på Uriasposten end her) tager udgangspunkt i det faktuelle, eller om det handler om stråmænd og motivtilskrivning, og hold øje med om det første overhovedet forekommer.

Kig også efter om der overhovedet er nogen der erklærer støtte til Anders Breivik. Dette er jo den velvoksne elefant i rummet, og et uadresseret paradoks: Dette med at man på internettet kan være anonym og hælde alskens snavs ud, men realiteten er altså at ingen jubler over Breivik. Til dato kender jeg kun til to eksempler på eksplicit sympati: Jihadisters spontane jubel, som rapporteret i Der Spiegel lige efter udåden, og en henvisning til Facebook på Uriasposten. Der er givetvis flere hvis man kigger efter, men kontrasten mellem det vi shames til at mene, og hvad man faktisk kan læse, er ikke til at komme uden om (LFPC).

“Jeg ønsker ikke dette, jeg advarer imod det”

Da Fjordman også har publiceret på denne blog, og da rygterne om ham også er kolporteret i Danmark, gengiver vi her hans reaktion. Først på engelsk, derefter på norsk:

Thoughts on the Recent Atrocities

We have unusual traffic to this website right now because of the massacres that took place in the Oslo region this Friday, July 22. Apparently, the person who is currently suspected of having committed these atrocities and murdered nearly one hundred people in cold blood, Anders Behring Breivik, has quoted me and this website in a book he has published.

It is only fair in this situation that I publish some of my thoughts about this horrible weekend, one of the worst my small nation has experienced in a long time. I know there are journalists trying to get in touch with me at the moment, but I cannot answer everybody, nor do I want to. I may publish more texts in the coming week as well but let us start with this. I normally write for an international audience, but since this incident involved Norwegian victims and a Norwegian perpetrator I will also include the same text in Norwegian, after the English one.

In English:

No, I have never met Anders Behring Breivik in my life. He doesn’t even know what I look like.

No, I had absolutely nothing whatsoever to do with the massacres that took place on Friday in central Oslo and at Utøya. I was nowhere near the scene. I was planning to go and watch a movie at a local cinema with a family member when I got a message that a massive explosion had rocked central Oslo. From that moment on, I was liveblogging along with nearly a dozen different people at Gates of Vienna until after the assumed shooter had been caught at Utøya.

Fortsæt med at læse “Breivik i retten”

Norges ambassade, Amaliegade, København, søndag morgen. (klik f. helskærm)

Mindehøjtidelighed foran Norges ambassade, Danmark sørger over Norges døde, ”Vi sörjer med folket i Norge”, Hela Sverige samlas för att visa medkänsla. Der er et stille minut i Danmark i morgen klokken 12.

skal man helt til Jerusalem, for at finde nogen der kan tyde den ?

Undoubtedly, there will be those – particularly on the Left – who will extrapolate out from Breivik’s horrific act that the real danger facing contemporary Europe is rightwing extremism and that criticism of multiculturalism is nothing more than so much Islamophobia.

While it is still too early to determine definitively Breivik’s precise motives, it could very well be that the attack was more pernicious – and more widespread – than the isolated act of a lunatic. Perhaps Brievik’s inexcusable act of vicious terror should serve not only as a warning that there may be more elements on the extreme Right willing to use violence to further their goals, but also as an opportunity to seriously reevaluate policies for immigrant integration in Norway and elsewhere. While there is absolutely no justification for the sort of heinous act perpetrated this weekend in Norway, discontent with multiculturalism’s failure must not be delegitimatized or mistakenly portrayed as an opinion held by only the most extremist elements of the Right.

Britain’s Prime Minister David Cameron and Germany’s Chancellor Angela Merkel have both recently lamented the “failure of multiculturalism” in their respective countries.Amartya Sen, the 1998 Nobel Prize laureate for welfare economics from India, has noted how terribly impractical it is to believe that the coexistence of an array of cultures in close proximity will lead to peace. Without a shared cultural foundation, no meaningful communication among diverse groups is possible, Sen has argued.

Norway, a country so oriented toward promoting peace, where the Muslim population is forecast to increase from 3 percent to 6.5% of the population by 2030, should heed Sen’s incisive analysis.The challenge for Norway in particular and for Europe as a whole, where the Muslim population is expected to account for 8% of the population by 2030 according to a Pew Research Center, is to strike the right balance. Fostering an open society untainted by xenophobia or racism should go hand in hand with protection of unique European culture and values.
Europe’s fringe right-wing extremists present a real danger to society. But Oslo’s devastating tragedy should not be allowed to be manipulated by those who would cover up the abject failure of multiculturalism.Norway’s challenge By JPOST EDITORAL

Breivik overfaldet og røvet otte gange som ung

Jeg nævnte nedenfor i går aftes det mulige, personlige hævnmotiv, og allerede i dag bliver den komponent bekræftet. Hvis man overser den vrede, der bliver sået på vores gader hver eneste dag, går man frygtelig galt i byen. Hvad den kan gøre ved folk, er helt uberegneligt. Som vores læsere ved, er de overgreb svenskere oplever fra tilvandredes side langt de fleste og de mest tabuiserede, og det varsler ilde for flere af hans type. Forbryderen Breivik kan komme til at ramme bredere, end nogen drømmer om i dag. Endnu nogle brikker til puslespillet:

Nogle af Anders Breiviks bedste barndomsvenner var muslimer. Men som barndommen i Oslo skred frem, gik det op for Breivik, at barndomsvennerne ikke ville vælge samme livsbane som han selv. Flere af pigerne, blev sendt på opdragelsesrejse til hjemlandet, når de ifølge deres familiemedlemmer var blevet ‘for norske’. Drengene begyndte at hade alt vestligt og det norske samfund i særdeleshed, oplevede Anders Brevik [..]

– Som 17-årig (tidspunkt: 23.30). Overfald og røveriforsøg: Vi var 10, de var 12 marokanere. Sted: Tåsen, Oslo. De røvede og tæskede lokale norske unger ved Tåsen Centret. De havde gjort det mange gange før. De boede der ikke, men rejste til Tåsen fra en muslimsk enklave i Øst-Oslo. Jeg var til en fest på Tåsen, da vi hørte, at de lige havde tævet en af mine venners lillebror. Vi tog derned for at jage dem ud af kvarteret. De havde våben, vi havde våben. Jeg blev ramt med en billard-kø i hovedet. Kampens resultat: VI lavede en aftale med dem. De lovede, at de aldrig mere ville vende tilbage og chikanere Tåsen-ungerne igen. [..]

– 18 år. (Tidspunkt: 01.00) Overfald af en pakistansk bande udenfor en natklub. En af mine venner blev angrebet helt uden provokation af en bande på seks personer. Jeg bad ham om at løbe, for vi var i undertal. Resultat: Brækket næse..[..] Sådan begyndte hans had til muslimer

Dogville, Breiviks yndlingsfilm

Kig de sidste to minutter i dette klip. Pointen er ikke at shame Lars von Trier, eller at sende nogen abe videre. Pointen er at prøve at komme med nogle foreløbige bud på et perspektiv, hvor man her må være berettiget til at spørge om ikke en følelsesforløsende voldsscene (af en i øvrigt venstreorienteret instruktør) mon ikke må vægtes mindst lige så højt som en blog man selv anser for moderat, og hvor man skjuler sine virkelige synspunkter? (LFPC)