I Norge er den akutte landesorg ovre, nu skal skylden for ABB placeres og det tager NRK sig af, så nu ligner norske medier de helt svenske. I Danmark er det heldigvis mest Politiken, der slår plat på den ekstremisme, at det er indvandringskritikken, der skabte Breivik. Jeg spørger, hvis masseindvandringen skabte Frp., DF og SD, hvorfor skabte den så ikke også Breivik? Journalisten og Cavlingprismodtageren skriver om Politikens åndelige armod og Hans Rustad skriver NRKs hets mot Frp fortsetter. Den norsk-franske Eva Joly i klippet kandiderer til præsidentposten for Europas Grønne Økologer, og hendes analyse af skylden får fuld skrue med NRK´s hjælp.
Vi går slet ikke imod “dem og os samfundet,” men imod det store bunkeslagsmål i “os imod os-samfundet.” Bare vent til næste store katastrofe, der har indvandringen som omdrejningspunkt. Hvis der stadig deles og herskes til sin tid, når tilpas mange politiske klyngebomber har ramt os, hvem ender så med at herske i de kommende, atomiserede samfund, for nye herskende klasser vil udkrystallisere sig, når gamle sprænges. Moderationen får svære kår. Politiken, Enhedslisten, Hizb ut Tahrir, Det Muslimske Broderskab, Hells Angels eller noget værre? Søren Krarup skrev forleden, at Politiken er en uanstændig avis. Den kan nu rende mig i anstændigheden, det er først og fremmest en avis for ekstreme standpunkter, indpakket i yngre offentlig ansatte kvinders snak om de nære ting. Et dameblad, der udkommer hver dag og med et fokus som Enhl. og Modkraft.
Breivik: Gefundenes Fressen for OIC
Gates of Vienna fortsætter sin serie med forsøg på at afdække Anders Breiviks mulige forbindelser til aktører langt fra de øjeblikkeligt udpegede. Dette seneste afsnit handler ikke om direkte kontakter og forbindelser mellem Breivik og the Organization of Islamic Cooperation, OIC, og er derfor ikke konspirationsteori. Det som dette must-read indlæg handler om er derimod at påvise at Breiviks handlinger kommer som sendt fra himlen hvad angår OICs vedvarende bestræbelser på at kriminalisere sandfærdig oplysning om islam, den såkaldte “islamofobi”.
Den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton har allerede været i kontakt med OIC med henblik på at marginalisere og shame dem der oplyser sandfærdigt om islam. Problemet for USA specielt er den garanti for ytringsfriheden som den første forfatningstilføjelse giver amerikanerne, og en mulig omvej kunne være at kriminalisere ord der kan kædes juridisk sammen med uønskede konsekvenser – dvs. i virkelighedens verden kriminalisering af angivelige intentioner. Breiviks terrorhandling kan helt uafhængigt af de virkelige motiver og rationaler vise sig at være netop én handling der vil kunne tjene som brækjern for indførelse af den slags sindelagsjura. Her Bodisseys konklusion, men læs det hele på Gates of Vienna (LFPC).
[…] The blueprint for the implementation of the OIC’s program can be discerned from Mrs. Clinton’s carefully-chosen words. The United States will undertake “implementation efforts” providing “a comprehensive framework” to address the problem of “incendiary actions” (i.e. speech that defames Islam) that generate “wide ripples of intolerance”. Those “ripples” are the consequences for which the “incendiary actions” of the “Islamophobes” will be tested.
The Secretary of State is intelligent enough to realize that implementation of the OIC’s standards cannot be accomplished just yet. First there must be “peer pressure and shaming” — that is, people who criticize Islam must be put beyond the pale.
What we say here must be repeatedly excluded from polite discourse, stigmatized, shunned, and made unthinkable.
When that is accomplished, the legal niceties that codify the “test of consequences” will be an afterthought, a mere formal confirmation of what everyone already knows is the right thing to do.
Anders Behring Breivik provided a golden opportunity for the American media — who are more than eager to go along with Mrs. Clinton’s program — to begin the process of shaming and shunning the Counterjihad movement. Unfortunately, more Breiviks will be required before they can finish the job properly.
Selv ens egen by skal man genindtage, hvis man har været væk længe nok. Der er ikke noget, der ikke skal vedligeholdes. Jeg ville se Kunstindustrimuseet igen. Nu hedder det Designmuseet, et navn fuldstændig uden karakter og patina, der passer stedet dårligt, undtagen til det nymodens plastik-tingel-tangel, der har trængt klassiskere som Henning Koppels fiskefad ud. Det er det gamle Fredriks Hospital (1752) i Bredgade, tegnet af Nicolai Eigtved og Laurids de Thurah, hvor Søren Kierkegaard døde af noget lige så omtvistet som det, der slog Mozart ihjel. Halvdelen af de besøgende var unge japanerinder, som distraherede mit kamera udover det rimelige.
Ovenfor: H.C.Andersen blandt venner i Kongens Have. Nedenfor fra oven: Nimbus motorcykel, “Humlebien” 1934. 2) Bindesbøll, sølvværker og første Carlsberg etiket. 3) Poul Henningsens flygel, 1931. 4 og 5) Japanerinder. 6) Willumsens familievase, 1891. 7) Hospitalshaven, Grønnegårsteatret piller scenen ned. Nederst) Kierkegaard, epitafium. (klik foto f. helskærm)
Der er en betydelig komik i dette klip, selv om syv minutters rettroenhed (der forresten lyder nøjagtig som de ulidelige britiske venstreradikale der blev karikeret i Life of Brian), kan være for meget. Den nemme replik til denne modsætning mellem militante og moderate ville selvfølgelig være at ønske at der var flere af sidstnævnte slags, men nu skal Snaphanen heller ikke være nem og tilbyde beroligende illusioner: Problemet er stadig enabling. Frk. Skinger kan kun gøre det hun gør fordi der er en pool af almindelige muslimer der i varierende grad er enige med hende. Der er ikke nogen kendt måde at beholde de pragmatiske, og udskille og udsmide de rettroende på (LFPC).
De to grupper udgjorde samlet cirka 10 unge mænd. Den ene gruppe bestod af etniske danskere og den anden af nydanskere, og der var tale om mænd fra 18-19-årsalderen til en mand på 29 år.
Jeg tænker mit, når jeg passerer byretten om ser torvet vrimle med politi i skudsikre veste og med maskinpistoler. Måske vælgerne skulle overveje at sende Frank Aaen, Villy Søvndal og Margrethe Vestager på tvungen pension som domsmænd, når nu valget kommer. En ret mild og human straf, vil jeg mene, og en chance for endelig at udrette noget samfundsnyttigt.
Og hvad rager det os?
Daily Mail skriver i dag om engelske muslimske studerende som af religiøse årsager afviser at betale renter på deres studielån. Ha! Avisen forklarer sine læsere baggrunden således:
Sharia law is Islam’s legal system. It was derived from the Koran, as the word of God, the example of the life of the prophet Muhammad and fatwas – the rulings of Islamic scholars.
It is different to the legal traditions of the Western world because it governs – or informs – everything about how a Muslim lives.
’different to the legal traditions of the Western world’ – indeed. Men det relevante britiske ministerium har ikke desto mindre planer om at ’finde en løsning’ i samarbejde med de berørte grupper af studerende. Hvadbehar? Hvordan kan det på nogen måde rage det britiske samfund hvad shariaretten siger om betaling af renter? Det er vel hævet over enhver tvivl at en rente på 3 % som der bliver tale om, er inden for lovgivningens rammer? Og at det står enhver frit for at undlade at benytte sig af den statslige långivning?
Det er dybt bekymrende, at britiske politikere på den måde helt tankeløst bøjer sig for en ’lovgivning’ der udelukkende er religiøs tradition – og vel at mærke ikke engang britisk sædvaneret eller tradition.
– Nemo
Thilo Sarrazin sagde torsdag i sidste uge til ARD / ZDF tv torsdag i sidste uge, at der ikke findes nogle “hvis’er” eller men’er”, Tyskland må have et fuldstændigt stop for indvandring fra Afrika og fra landene i Mellemøsten. Han sagde det ikke eksplicit, men det betyder, at vi må have et fuldstændigt stop for muslimsk indvandring. Heri ligger han helt på samme linje, som Geert Wilders i Holland og Die Freiheit Tyskland.
Sarrazin fortalte, at han lige havde været i Australien, og at der findes der en langt bedre indvandringspolitik. De mennesker, der indvandrer dertil, kommer fra Østasien, er kvalificerede og øger det australske samfunds effektivitet. Hertil kommer, at Australierne føder 50 % flere børn end tyskerne. Derfor, hvis Tyskland skal overvinde sine problemer, skal fødselstallet stige. I modsat fald skal dette land tilpasse sig en faldende befolkning. Vi vil få noget mindre velstand, men det går verden ikke under af. Sarrazin fordert Einwanderungsstopp aus Afrika (Snaphanens oversættelse) (video, tysk utekstet.)
Jeg læser to svenske aviser om dagen. De andre lader jeg være, der står alligevel det samme, og hvis der en dag mod forventning ikke gør det, finder jeg ud af det på andre måder. Når jeg åbner Expressen tænker jeg som en refleks “hvem er blevet myrdet i Sverige i dag?” Jeg bevæger uafvidende læberne, men jeg tænker det. Der er kun 15 dage om året, der ikke er nogen der mister livet voldeligt for andres hænder. Normalt kontstaterer jeg det, og går videre uden at det miséren bliver omtalt her. I går var der endnu en stakkel der fik en hurtig død i Malmø med tre skud i hovedet plus nogle i maven. Det er et tilfælde, jeg stopper op ved ham for at tælle på kuglerammen. Ingen andre gør det, i morgen skal en anden dø en voldelig, svensk død.
I Malmø Kommune (290.000 indbg.) blev der sidste år myrdet 12 mennesker.
I Københavns Kommune (539.542 indbg.) blev der sidste år myrdet 5 mennesker.
I hele Sverige blev der sidste år myrdet 337 mennesker.
I hele Danmark 47.
Skal man illustrere det med noget aktuelt, er det et Utøya i Sverige hver syvende uge. År ud og år ind. Er de skyldige mere diffuse end psykopaten fra Norge? Alene tanken trodser anstændigheden og er ekstremistisk. Flere kunne måske dø af den, hvad ved jeg? Nu fik den staklen fra Västra Kattarpsvägens “underverden” ved et tilfælde sine 15 minutters berømmelse. Hvis der er kendere tilstede, siges dette: “BROTTSOFFRET heter Mauricio och kallas även för Marre, gängrelaterat. Det är K-falangen som ligger bakom dådet, 3 albaner är tydligen gripna.” Det er lige så trivielt, som at dø i Malmø. Jeg var der i oktober, det var sidste gang. Også det er trivielt. Man ser på fotoet fra mordstedet, at Malmøs politi i modsætning til det engelske, er militært bevæbnet. Man sköts till döds,Ung man skjuten till döds i Malmö. Misstänkta för Malmömord släppta. Drabsforsøg i Sverige er øget med 342 % på en generation: Sverige – Försök till mord eller dråp 1975-2008.
Om tilvandret kriminalitet i Sverige og svenske politikeres uafhjælpelige veritofobi, skriver den forhenværende folkpartist Marijio Rojas, der nu er i eksil i Spanien, en yderst interessant artikel i dag. Drevet mot Gudmundson liknar utmobbningen av mig. At den overhovedet kan publiceres i Sverige, er vel et slags fremskridt, men der er meget langt til at vække politikerne op fra deres dekadence og søde drøm, og desværre synes kun 7 % af vælgerne at være villige til at hjælpe dem. “Udsigten til poltisk turbulens” over deres apati, synes stadig meget langt væk.
Arabisk forår for Hitler
[…] In an incident illustrative of the Egyptian military’s changed attitude toward Israel since the fall of Mubarak, a young man climbed to the roof of the Israeli embassy, tore down the Star of David flag and hoisted an Egyptian standard. The act electrified the crowd of demonstrators and, soon thereafter, the entire Arab world, as the news was spread via Twitter and other social media. The incident occurred despite hundreds of Egyptian soldiers and police watching the demonstrators and supposedly guarding the embassy.
As the crowd cheered the act and fireworks went off, the symbolism could not be ignored; the Egyptian people, having thrown off the despotic yoke of the Mubarak regime, felt free to give full voice to their anti-Semitic sentiments without fear of repercussions. The burning of Israeli flags, the protesting in front of the embassy, and outward shows of animosity to the Jewish state, were unheard of in Mubarak’s time. And the military government, cognizant of deep-seated Egyptian Jew-hatred and what was seen as the weakness of the Mubarak regime in not being more hostile to Israel or the United States, feels obliged to allow the outward manifestations of this sentiment. […] Rick Moran: Egypt’s Venom Toward Israel
Moderat muslim giver über-apologet tørt på
Man kan nok med en vis rimelighed oversætte “John” til “Jørgen”, og “Esposito” til “Bæk Simonsen”. Vi taler om personer på begge sider af Atlanten der aldrig har set noget ved islam de ikke har brudt sig om; så meget desto mere fordi islam slet ikke eksisterer, men skabes individuelt inde i hovedet på muslimer ved mødet med de tekster der, som Garbi Schmidt så mindeværdigt belærte de undrende tilhørere i forfatterforeningens lokaler i 2008, ikke siger noget. Kritikken her af Esposito – hvis “center” for Mellemøst-“studier” ved Georgetown University var de glade modtagere af 20 millioner petrodollars – er ikke ny, men interessant i sin illustration af hvordan vestlige islam-apologeter sejler oprigtigt moderate muslimer bagud (LFPC).
[…] I wish Esposito mentioned the hate-tsunami against Jews and the West that roars in the media and throughout the pulpits of the Muslim world, constantly in Himalayan magnitude. One cartoon against our Prophet (SA) caused chaos to break loose, but during my long years in the Middle East, I saw many dozens of worse cartoons in the media about Jews and their holy book. No government contained that, nor was there a sane Muslim voice against these cartoons.
Esposito also states that “all Muslims have been reduced to stereotypes of Islam against the West, Islam’s war with modernity, and Muslim rage, extremism, fanaticism, and terrorism” and “all leaders of that [American] society look at all Muslims with suspicion and prejudice.” These are hyperbolic overstatements. I am a Muslim; I live in Canada and often travel to the US – there is a general sense of concern, but in general, Muslims are doing well, living well and are treated well. The overwhelming support and protection of Muslims by common North Americans and churches after 9/11 is on record, but is sadly overlooked.
Yes, “We all [governments, policymakers, the media, educational institutions, religious and corporate leaders] have a critical role to play in countering the voices of hate, the exclusionary theologies and ideologies.” Esposito should give the same advice to the leaders of Muslims world. […] Hasan Mahmud: John Esposito’s Deceptions on “Islamophobia”
Nicolai Sennels: Alt for mange vatnisser
Sennels kalder sig “en hippie”, en ret præcis selvbeskrivelse, kan jeg sige, der hørte den tid til. Mild og glad og ikke til at hyle ud af den. Et fuldstændigt kulturchock for mig at høre, efter fire måneder med svensk P 1. Der er ikke meget af en hippie over Krause Kjær….
Så længe man er ærlig og siger det, man tror på, så står man jo fast.Nicolai Sennels er psykolog og opstillet for Dansk Folkeparti. For nogle år siden skrev han en bog om kriminelle muslimer. En bog, der mildest talt vakte en del opsigt. Jeg var måske en af de første i Danmark, der var ude og sige, at den høje grad af kriminalitet blandt indvandrere med muslimsk baggrund ikke kun skyldtes fattigdom og dårlig uddannelse, men også har noget at gøre med deres kulturelle og religiøse baggrund, siger Nicolai Sennels.Med markante synspunkter om ligestilling og ytringsfrihed bevæger han sig ofte på kanten af samfundets diskurs.
– For mig er det ikke vigtigt, om jeg er ved kanten eller ej. For mig er det vigtigt, at det, som jeg mener, er rigtigt.Han efterlyser, at flere vil stå frem i lyset med markante holdninger. Ifølge Nicolai Sennels er der for mange vatnisser. P1 Krause på Tværs: Hør udsendelsen her (56:59)
Sennels: Forskning viser at 10 procent sharia-tilhængere kan ændre et land til khalifat
Hvor mange troende muslimer skal der til, førend der indføres sharia i et land. Ny forskning peger på, at 10 procent er den kritiske masse. Hvis alle andre diskutere klima, offentlige udgifter og udlændingepolitik, og en lille samfundsgruppe kan samarbejde om målrettet at sprede deres fasttømrede holdning, så kan halen logre med hunden:
“Scientists at Rensselaer Polytechnic Institute have found that when just 10 percent of the population holds an unshakable belief, their belief will always be adopted by the majority of the society. The scientists, who are members of the Social Cognitive Networks Academic Research Center (SCNARC) at Rensselaer, used computational and analytical methods to discover the tipping point where a minority belief becomes the majority opinion. The finding has implications for the study and influence of societal interactions ranging from the spread of innovations to the movement of political ideals.
“When the number of committed opinion holders is below 10 percent, there is no visible progress in the spread of ideas. It would literally take the amount of time comparable to the age of the universe for this size group to reach the majority,” said SCNARC Director Boleslaw Szymanski, the Claire and Roland Schmitt Distinguished Professor at Rensselaer. “Once that number grows above 10 percent, the idea spreads like flame.” …
To reach their conclusion, the scientists developed computer models of various types of social networks. One of the networks had each person connect to every other person in the network. The second model included certain individuals who were connected to a large number of people, making them opinion hubs or leaders. The final model gave every person in the model roughly the same number of connections. The initial state of each of the models was a sea of traditional-view holders. Each of these individuals held a view, but were also, importantly, open minded to other views.
Once the networks were built, the scientists then “sprinkled” in some true believers throughout each of the networks. These people were completely set in their views and unflappable in modifying those beliefs. As those true believers began to converse with those who held the traditional belief system, the tides gradually and then very abruptly began to shift.””
Den svenske konceptkunstner Lars Vilks har åbnet en blog, hvorfra han sælger sine verdensberømte tegninger af rondellhundar (rundkørselhunde, red.). De tre første tegninger er netop blevet offentliggjort på bloggen.Svenske Lars Vilks har åbnet det, han betegner som en Art Shop, en blog, hvor han poster eksempler på sine tegninger af rundkørselhunde. Tegninger kan købes ved henvendelse til bloggen. De er udført i formatet A3 og koster 1000 svenske kroner stykket. Den Fri: Lars Vilks sælger rundkørselhunde på net – Alle Baselitz billeder er på hovedet. Vend PC´en om eller gør noget mere teknisk.
Kim Møller: “Jeg ville have blogget anonymt i dag”
Bloggeren Kim Møller fra Uriasposten føler sig urimeligt kædet sammen med Anders B. Breivik i medierne. Derfor frygter han, at netdebattører for fremtiden vil skrive under pseudonym. Andre bloggere mener ikke, at anonymitet er løsningen.
Kim Møller, manden bag den kulturkonservative og islamkritiske blog, Uriasposten.net, frygter, at den politiske debat i Danmark i stigende grad vil blive ført anonymt. Det begrunder han med, at konsekvenserne af en åben debat for hans vedkommende har betydet et fysisk overfald i Aarhus og en sammenkædning med den norske terrorist Anders B. Breivik i flere danske medier.
I politiets søgelys: B. T. skrev under rubrikken »Jagter dansk Breivik«, at Kim Møller har haft besøg af Politiets Efterretningstjeneste (PET), der ville spørge bloggeren, om han havde registreret mistænkelige ting omkring sin hjemmeside. Ligeledes skriver avisen, at den yderligtgående norske blogger “Fjordman”, som Anders Breivik beundrer, har skrevet kommentarer på Uriasposten.net 17 gange.
»Medierne jagter en dansk vinkel. Det går så stærkt, at nuancerne forsvinder. Jeg lever på en hemmelig adresse og kender til presset, men hvis konsekvensen af at ytre sig i debatten er, at man uforvarende kan blive kædet sammen med en massemorder, er det betydeligt lettere at diskutere anonymt,« siger Kim Møller .»Hvis jeg havde vidst for 10 år siden, hvad jeg ved i dag om de mange konsekvenser af at debattere åbent, ville jeg have valgt at debattere anonymt. »En anonym debat vil med al sandsynlighed føre til en mere skinger tone, fordi man ikke har så meget at miste, som når man står frem med sit navn. Man er lidt mere forsigtig og velargumenteret, når man lægger navn til.«
Kim Møller ved ikke, om Anders Breivik nogensinde har læst Uriasposten.net, men det vil være muligt for ham at undersøge det via et omfattende databasearbejde.»Det vil faktisk være interessant at vide, men jeg ved ikke, om jeg orker at undersøge det, for hvis han har læst min blog og nogen finder ud af det, vil det sikkert lede til hysteriske historier,« siger Kim Møller.Han mener, at medierne generelt opererer med en dobbeltstandard over for modpolerne i det politiske spektrum.
»Samme aften som DR bragte billedet af mig i tilknytning til Breivik-sagen, ser jeg et indslag på TV 2, hvor en mand fra Antifascistisk Aktion slår ud efter politiet. Hans ansigt er sløret, så man ikke skal kunne genkende ham. Jeg er demokrat og har samarbejdet med PET, men det er mig, der bliver udstillet som ekstrem,« siger Kim Møller. [..] – Fra Jyllands-Posten ,20.08.2011 , Blogger forudser en anonymiseret debat (ikke online) – Se også fra i dag: SD-politiker utsatt för hot och stenattack.
Epidemisk “islamofobi”
Recently, the Swiss were invited to enjoy a BBQ and a beer while killing Jews. Now this.A Muslim radical group has launched a poster campaign (above) to denounce rampant islamophobia is Switzerland.The campaign is also approved by moderate Muslims. “It is true that as Muslims we feel we have become the new scapegoats”, says Lucia Dahlab, vice-President of the Union of Muslim Organizations in Geneva.Swiss Muslims denounce islamophobia with infamous yellow badge
One of the most striking things about the England riots is where they did not happen: Yorkshire, the North East, Wales and Scotland. These areas contain some of the worst pockets of unemployment in the country. But they are also characterised by a powerful sense of regional or national identity and difference that cuts across all classes and binds them together. And it is this, I am sure, which has inoculated them against the disease of “gangsta” culture and its attendant, indiscriminate violence.[..]
But this is only the beginning. The riots are the symptom of a profound rupture in our body politic and sense of national identity. If the rupture is not healed and a sense of common purpose recovered, they will recur – bigger, nastier and more frequently. Can we stop bickering and address this task of recovery and reconstruction – all together?
Normalt interesserer den berømte “tone-” os meget lidt, selvom vi må radere enkelte kommentarer her af tone-grunde. Men lige idag, kan den bruges til at illustrere noget andet. “Danskerne tager afstand fra hård udlændingedebat,” skriver socialdemokratiske A 4 om sin undersøgelse, selvom jeg får deres tal til at være 54 mod 42 for en tilpas eller for blød tone. Sveriges Riztau, TT er det dog sværere at hamle op med, når det gælder om at lave fikumdik med tal. De gør kort proces og undlader ganske enkelt de 39 % der tilkendegiver, at den danske tone passer dem udmærket, og som ikke hører hjemme i den verden, TT tager sig betalt for at frisere. Borte tog næsten 40 procent af de adspurgte. Så blev Svensson snøret af medieeliten i dag også. Her er TT-teksten, led efter det der mangler, det er i detaljen, mesteren viser sig:
– “Många danskar är trötta på den hårda tonen i den danska invandringsdebatten, enligt en opinionsundersökning för Veckotidningen A4:s räkning.I undersökningen svarar 42 procent att tonen i den danska invandringsdebatten generellt sett är för hård eller alldeles för hård. Femton procent anser att tonen är för mjuk eller alldeles för mjuk. Att Dansk Folkeparti är för hårda i sin ton svarar två av tre, men det påverkar inte partiet enligt dess egen utsago.” Dansk kritik mot invandringsdebatt.
Hvad er en hate crime?
Her er flere muligheder. Laver de pigen til lirkekassekvinde, fordi de tror hun er en mandlig homoseksuel, eller fordi de er skuffede over, at hun ikke er det? Skal tyske kvinder bare lade være med at være korthårede, hvis de ikke vil lemlæstes, og kan Mahmut og Ahmed overhovedet dømmes efter hate crimeparagraffen i Tyskland. Historien er ikke enestående, Bild skriver “Endnu engang en voldsexces på åben gade”.
Sinas venstre øje er opsvulmet og lukket, i øjenhulen har hun knoglebrud. Syv tænder er beskadiget, to fortænder er brækket ned til nerven. Pigen blev en tidlig aften i juni frygteligt mishandlet på busstationen i Recklinghausen af to unge kendte af poltiet Mahmut C. (15) og Ahmet K.(17).
Sina, “Jeg sad i bussen og blev hele tiden chikaneret. De kaldte mig “homo” og “bøsse” og bad mig give dem blowjobs. De troede jeg var en dreng grund af mit korte hår. Da jeg kom ud, jeg fortalte dem jeg var en pige. Jeg straks fik en knytnæve i ansigtet. ”
Sinas advokat, Hans Reinhardt (51): “. Denne handling viser, at unge lovovertrædere kun kan nås med de allerhårdeste straffe.” Om en uge kommer de i retten for svær legemsbeskadigelse. De er på fri fod nu, fordi de er mindreårige. Sina (18) von zwei Jugendlichen zusammengetreten (Snaphanens oversættelse)
Arne Hardis’ faktuelle elefant
En af de vanskeligste hurdler i dagens debat er når modparten ureflekteret gør uenigheder til et spørgsmål om meninger i stedet for facts. Dengang jeg trådte mine første forsigtige skridt som borgerlig, var Weekendavisens Arne Hardis en jeg opfattede som lige lovlig meget til højre, og slet ikke en der bare løb med tidsånden. At nu også han, i hvad der skal gøre det ud for en dyb, tænksom “kommentar” i det intellektuelle flagskib WA, formår aldeles at undlade at forholde sig til den empiri der ligger bag f. eks. Dansk Folkepartis eller bloggeres islamkritik, er vel bare symptomatisk for tiden. Ikke bare refererer han ikke til hvorfor f. eks. en Søren Espersen mener at “Koranen og imamerne ikke [er] en del af løsningen, men selve problemet”. Han ikke så meget som erkender at der ligger empiri bag. Der er volds- og voldtægtsstatistikker, der er mainstream-islams ubearbejdede herrefolksdogmatik, der er demografien i visse europæiske storbyer, der er nyheden om at der er flere praktiserende muslimer i Frankrig end katolske ditto, der er Robert Putnam, Thilo Sarrazin, Gunnar Heinsohn. Der er endda en faktaspækket bog med titlen “I krigens hus”, Arne Hardis.
Der er derfor ikke grund til for mit vedkommende at gå i kast med denne ørkesløse tekst der flagrer ubeslutsomt rundt mellem Dansk Folkeparti og skribenter der ikke er en del af dette parti.
[…] På frontens anden side står Dansk Folkeparti og en kreds af bloggere og opinionsryttere, som nægter så meget som en tøddels anledning til at kikke indad. […]
Ja så? I al beskedenhed har undertegnede da ellers både før og efter Breivik skrevet om at de ting der driver udviklingen i Europa er så dybtgående at der ingen nemme løsninger findes, heller ikke terror mod civile. Post-Breivik har jeg skrevet at ikke bare var Breivik ond, men også dum og enfoldig at tro at en enkelt mands terroranslag kunne sætte et nærmere bestemt forløb i gang henimod noget ønsket. Aben ender hos Arne Hardis: Skal faktuelt baseret skrivearbejde belægges med selvcensur fordi en fantast får ideer der ikke udspringer logisk af skriverierne?
[…] Selv om ingen enkeltpersoner eller partier naturligvis er medskyldige i massakren i Norge, kan begivenhederne efter min bedømmelse ikke undgå at præge Dansk Folkeparti og det diskuterende miljø omkring partiet. Den vil udløse selvransagelse. Ikke om tonen i udlændingedebatten, men om indholdet i debatten. […]
Bidrager man i sin politiske argumentation til at bibringe skikkelser som Anders Breivik det indtryk, at deres gerninger er i overensstemmelse med, kan udspringe af, forestillinger og ønsker i bredere kredse? Mener man kort sagt, at vi er i krig med islam? Dansk Folkeparti er alt overvejende et konsoliderende bidrag til den politiske kultur i Danmark. […] Arne Hardis: Bag Wiens porte (Weekendavisen 19.8.2011, ikke online)
Når Arne Hardis giver udtryk for at vide at islams ledende autoriteter opfatter islams herredømme som endemålet, og at der dagligt lyder erklæringer fra populære tv-prædikanter og andre om at man er i krig med den vantro verden, kan man starte en meningsfuld diskussion. Før meningerne kommer kendsgerningerne (LFPC).
Der er kuriositeter imellem. Fire japanere har søgt asyl, men fået afslag. Migrationsverkets favoritter er Afghanere, Somaliere og Eritreanere. Det interessante er, hvad de 70 % der har fået asylafslag gør. De kan blive i landet og takket være Alliancen og Miljöpartiet få: lægehjælp, skolegang og ret til at starte virksomhed. Så ville jeg også foretrække at være illeg…øh, “papperlös”. Det er et land, der holder udsalg året rundt. REA hedder det på svensk. Intet under at man bliver betjent af lutter unge svenskere i København. Man burde vel kalde dem “Riksdagsflygtninge.” Den svenske ungdomsarbejdsløshed er 25 %. Hvor meget bidrager mon Norge og Danmark med, for at holde den “så lav”? Avgjorda asylärenden Migrationsverket innevarande år, Beviljade uppehållstillstånd och registrerade uppehållsrätter innevarande år, första och andra instans.
Terrorsigtelse mod venstreekstremister i Danmark – 54 ord
Det er ikke nogen stor historie i Sverige. På SR public service er den overhovedet ikke at finde. DN har et TT telegram på 54 ord, men de fæle ORG får stadig masser af artikler. Jeg kender ingen borgerlige, der nogensinde har hørt om ORG før. Det er hverdag igen post Breivik. Svenske journalister skal gerne bruge tre døgn på at sluge ideologisk ubehagelige nyheder. På mandag har de fordøjet det, i mellemtiden har de overladt nyhedsbilledet helt til det private initiativ: PI: Fem danska vänsterextremister åtalas för terrorförsök. Mens svenskerne venter på den særlige journalistiske obstipation, kan de læse artikler som: Dansk kritik mot invandringsdebatt,Kurdisk tv-kanal kan komma till Sverige, Köar för att få vårda flyktingar og dansk sport, selvfølgelig, det eneste statsgodkendte narkotikum i Sverige. Man kan ikke engang drikke sig ihjel i fred og for rimelige penge, hvis man bliver ramt af politisk klaustrofobi eller en af mange andre tænkelige forbier, man kan pådrage sig over there. Jeg er særlig betaget af “scanofobi”, “philosofobi” og “xenologofobi”, men listen mangler en sund fobi for svenske medier.
Saudisk moské bag permanent indhegning – “Världen är osäker.”
Göteborgs moské vid Ramberget på Hisingen invigdes i början av sommaren, kranar och bygg-gubbar är borta men det stora staketet står kvar runt området. Nu kan Sveriges Radio berätta att det handlar om om en ren skyddsåtgärd. Hoten mot moskén har fått staketet att stå kvar, och när det tas bort kommer det ett permanent på plats istället. Och det är inte det enda som görs för att skydda mosken, berättar Ahmed al-Mofty.– Hade det inte varit för alla demonstrationer och hatbrev så hade vi inte haft staketet, säger Ahmed al-Mofty. Men för att våra medlemmar och besökare ska känna sig trygga har vi valt att behålla det.
Göteborgs moské vid Ramberget på Hisingen invigdes i början av sommaren, kranar och byggubbar är borta men det undrat stora staketet står kvar runt området. Nu kan Sveriges Radio berätta att det handlar om om en ren skyddsåtgärd. Hoten mot moskén har fått staketet att stå kvar, och när det tas bort kommer det ett permanent på plats istället. Och det är inte det enda som görs för att skydda mosken.
– Vi har kameraövervakning och man får inte ta med sig väskor in i byggnaden, berättar Ahmed al-Mofty. Världen vi lever i är osäker. Bygger permanent staket runt moskén,Göteborgs nya moske bygger staket.
Berufsverbot under opsejling i Danmark?
Rektor Jensen kunne have belagt sine ord med et forbehold i stil med “det må afventes om politiet vil rejse sigtelse mod medlemmer af ORG for ulovlige forhold, før vi tager endelig stilling”. Han kunne have bragt en sandfærdig disclaimer gående på at “dokumentationsgruppen Redox” har tætte kontakter med det voldelige, ekstreme venstre, og at dens påstande ikke uden videre kan tages for gode varer. Det gjorde han imidlertid ikke, men henviste blot til det ukonkrete væselbegreb “idégrundlag”, som den pågældende lærer skulle have forbrudt sig imod. Spørgsmålene flagrer i luften: Hvordan definerer Hasseris Gymnasium “det normale politiske spektrum”? Falder en mangeårig folkevalgt som Mogens Camre inden for denne (må man formode) æstetiske definition, når han har udtalt at “muslimer hører hjemme i muslimland”? Gør medlemmer af Enhedslisten, befængt som dette parti er med antidemokratiske og voldelige associationer? Rager den slags overhovedet en offentlig arbejdsgiver så længe der ikke er tale om ulovlige aktiviteter? Og hvordan definerer rektor i øvrigt “ekstremistisk” matematik- og fysikundervisning?
Her og nu kan man nok forlade sig på at der er tale om et pænt og anstændigt menneskes frøkenagtige panikreaktion, udløst af den radikale væmmelse, og ikke noget der ville kunne have fået nogen juridisk gang på jorden hvis dommen havde været anderledes. Er den pågældende lærers fagforening på nogen måde seriøs vil den selvfølgelig aldrig affinde sig med Berufsverbot, så meget desto mindre fordi dette kunne give læsterligt bagslag i eget bagland (LFPC).
I en rapport offentliggjort af dokumentationsgruppen Redox er en af Hasseris Gymnasiums lærere, (lærer i gabestokken, LFPC), sat i forbindelse med den stærkt højreorienterede gruppe ORG, der i følge rapporten på et antidemokratisk grundlag arbejder for et »racerent« Danmark. Det er holdninger, som jeg naturligvis på det skarpeste må tage afstand fra. De ligger milevidt fra det idégrundlag, Hasseris Gymnasium drives på.
Det var en kæmpe overraskelse for mig som gymnasiets rektor at få de pågældende oplysninger om (lærer i gabestokken, LFPC). Han er en meget dygtig og værdsat fysik- og matematiklærer. Jeg har aldrig set antydninger af ekstremisme i hans måde at kommunikere og agere på.
Umiddelbart efter at oplysningerne kom frem, havde jeg en samtale med (lærer i gabestokken, LFPC). Vi gennemgik sammen Redox-dokumentet. Han bedyrede overfor mig, at oplysningerne var mange år gamle.[…]
På baggrund af hans erklæring vil jeg ikke gøre noget i relation til (lærer i gabestokken, LFPC)s ansættelsesforhold på Hasseris Gymnasium. Men selvfølgelig vil jeg generelt holde øje med den videre udvikling. Jeg vil i sagens natur ikke acceptere ekstremistisk agitation på skolen. Eleverne skal naturligvis trygt kunne færdes i et skolemiljø gennemsyret af demokratiske værdier. Rektor Anders Bach Jensen: Vedrørende (lærer i gabestokken, LFPC)
Britain: It’s civilization, but not as we know it
Jagten på nøglen der løser op for tidens største mysterium – hvorfor fortsætter multikulturalismen sin hærgen, til trods for at vælgerne i vestlige lande umuligt kan overse de fatale konsekvenser? – vil holde blogs som Snaphanen beskæftiget på ubestemt tid. Storbritannien er i sin hovedløse kurs mod afgrunden et oplagt studieemne hvad dette angår, men måske er der som her antydet nogle særlige forhold gældende der ikke nødvendigvis kan overføres på andre europæiske lande (LFPC).
[…] In recent years many thinkers have attempted to trace the roots of multiculturalism, the ideology which currently dominates Britain. Everything from Protestantism and the Christian reverence of martyrdom and suffering — transformed into multicultural victimology — to cultural Marxism has been offered up. Although the class system has not been seen as a contributing factor. But, in the aftermath of the riots, it very much looks as if it is. People seem to see classes of people before they see individuals, and to be fundamentally concerned with social hierarchies. No one seems concerned with merit; on the contrary, people often seem hostile to meritocracy. It takes no particular talent, after all, to be born into a wealthy family, a poor family, or into a White, Black, or Asian one.
A society that puts categories of people before individuals is one that denies people the possibility of reaching their full potential; instead, it confines them to low expectations — in terms of employment and morality. Some bloggers and media outlets have suggested that the British riots were a racial and class issue. Although, from photographs and footage, a significant proportion of the rioters were Black, and in some cases no doubt poor, there were also a considerable number of Whites involved in the violence. […] A. Millar: Britain’s Riots: Entitlement Culture from Top to Bottom
Den sørgelige mangel på solidaritet blandt kristne
Af: Nicolai Sennels, psykolog og forfatter
Friske studier viser, at 105.000 kristne dræbes hvert år på grund af deres tro. Med andre ord dræbes en kristen hvert 5. minut, fordi hun eller han er kristen. De af os, som ikke holder os til politisk kastrerede (politisk korrekte) aviser og tv-nyheder, er fuldt klar over den blodige undertrykkelse af kristne i muslimske lande. Kristne er såmænd også ofre for vold og trusler i deres egen vestlige lande. Et blandt utallige eksempler er Holland, hvor marokkanere råber “En hund mindre!” ad kristne begravelsesoptog.
Det er chokerende at se, hvor lidt kristne gør ved problemet. Det mest naturlige at gøre som kristen, kristen leder eller kristen organisation, ville være at bede de islamiske ledere og organisationer om at kræve et stop for religiøs vold mod kristne. De burde forlange, at imamerne erklærer de mange koranvers, som prædiker had, vold og mord på kristen, for ugyldige.
med blandt andre Hege Storhaug og Walid al-Kubaisi.
Menneskesynsghettoer
Der er nogle oplagt genkendelige modsætninger i Myra Adams’ beskrivelse af et USA i splid med sig selv. Det er i hvert fald min ofte gentagne påstand at kulturkløften herhjemme minder slående om den kløft der i USA især skaber fjendskab mellem Tea Party-Republikanere og liberal Demokrater. Selvfølgelig skulle man oversætte og modificere begreberne for at få analogierne til at passe, men der er for mange ligheder til at der bare kan være tale om tilfældigheder, som i de pinefulde familiefejder som Adams her hentyder til.
Omvendt må man spekulere på om den store geografiske og demografiske forskel mellem USA og Danmark fører til forskellige konsekvenser: Hvor USA er så stort og befolkningsrigt at man i det mindste som et tankeeksperiment kan forestille sig en vitterligt opsplittet nation, giver den slags selvfølgelig ingen mening her. Vi har ikke rigtig nogen ‘røde’, dvs. Republikanske, eller her blå/borgerlige regioner hvor vi kan bosætte os blandt ligesindede fordi de andre er ulidelige (og vi for dem er dårlige mennesker).
Er dette overslag mon helt forkert for Danmarks vedkommende? – Omkring 20% (DF + nogle procent) tænker i samme baner som os hvad angår spørgsmål som multikultur, personligt ansvar, fakta kontra menneskesyn, fremvisning af rene hænder, og fakkeltog. Denne landsdækkende ghetto eller subkultur må i større eller mindre grad leve med at skulle holde mund med hvad man mener, i fredens og beskæftigelsens navn. Afhængigt af fagområde og individuelle omstændigheder er det i varierende grad os, ikke de anstændige, der må dukke nakken i det daglige, og finde sjælefred i arrangerede møder med ligesindede, online eller andre steder. Måske sat på spidsen, men nok ikke helt ved siden af (LFPC).
[…] Bishop says “Americans are self-segregating,” they choose “in their neighborhoods and their churches, to be around others who live like they do and think like they do — and, every four years, vote like they do.”
The phenomenon of political “self-segregating” is not entirely new. […]
Not only are we “self-segregating” by where we live, and our views are reinforced by the media we self-select, but our religious beliefs are now playing a greater role in determining our political party. […]
Let’s hope we don’t ever have to endure another cataclysmic attack [som 9/11, LFPC] in order for us to become united again. But realistically, our Divided State of America looks like it’s here to stay whether the issue is over a cross or the national debt ceiling.
For example, within my own politically divided family, we can not even talk about politics without the discussion ending in a shouting match. I refuse to compromise about what I hold dear and they feel exactly the same. […] Myra Adams: The Divided State of America Can Not Stand
Cecilia Malmströms engelske accent er næsten autentisk, der er nogle mindre grammatiske fejl, der røber hendes imperfektion, men hun kan gå for at være habilt eurocool. Hun er “borgerlig,” Folkpartist. Har Folkpartister noget som helst at gøre med folket længere?. Borgerlighed er flere ting. Jeg kender dem godt, det er ti år siden, de inviterede mig til noget som helst socialt. Man lærer nemt at leve med det. Malmström kender næppe det Bryssel endnu, vi har rapporteret om i en del år.
“Hvad betyder det, at multikulturalismen er slået fejl?” Hvor skulle hun vide det fra, med over 1.3 millioner i årlig gage? Man skal ikke tage fejl af, at hun har studeret litteraturvidenskab. Hun er en 120 % kunstdyrket europæer. Så længe Venstre og Konservative – foruden de røde – er forlovede med EU, er det indsigter som Cecilia Malmströms, der former vores kommende hverdage. Og at tænke sig, hun begyndte sin karriere som psykiatrisk sygeplejer i Gøteborg. Man skal lade være med at blive syg, særligt i det post-svenske velfærdssamfund, medmindre man er illegal gatechrasher – øøhhh, “papperslös”. DR vil gerne være svensk, men de har endnu ikke evnerne, de kaldte dem “illegale” hele vejen igennem forleden. At blive svensk, kan tage århundreder, især nok når man har gået på journalisthøjskolen/universitetet i Århus. En svensk ven jeg har, sagde forleden at
“Vi er altid bedst til det hele. Nu er vi verdens bedste multikulturalister, men hvis det bliver en vogue at blive fascister, bliver vi også de bedste fascister og racister i hele verden. Vi vil altid være bedst.”
Der Spiegel er gerne usædvanligt svinske i deres omtale af islamkritikere som Geert Wilders. Så meget desto mere interessant er det når de som her foretager en kobling der er en selvfølge i blogverdenen: At problemer med islam ikke alene drejer sig om spektakulære terrorangreb, men at disse repræsenterer yderenden af et Bay Bundegaard’sk ‘kontinuum’ der i den anden ende har adfærd der isoleret set er banalt hærværk – low level jihad, som vi gerne kalder det. Nåh ja, forresten, Spiegel bruger hverken i- eller m-ordet her, men associerer kun til Baader-Meinhof, hvilket jo ikke indebærer risiko for stuerenheden. Man kan bare håbe at bordet fanger den dag det bliver nødvendigt at forklare læserne om eskalerende optøjer med et åbenlyst islamisk islæt (LFPC).
The last three nights have seen an unprecedented wave of car torchings in Berlin, but police are not sure who to arrest. Politicians on the left and right warn the attacks could lead to more dangerous forms of protest. Meanwhile, the failure to stop them could sway September’s mayoral election.[..] – Nevertheless, the latest car burnings have moved to districts such as Charlottenburg and Tiergarten. Until now, the most common settings for car arson had been the alternative eastern districts of Mitte, Prenzlauer Berg and Friedrichshain — all of which have been undergoing steady gentrifiction in recent years.
The conservative Christian Democratic Union (CDU) — Germany’s main rival party to the SPD — smells a campaign issue. The party is planning a new series of posters on security in Berlin, and on Thursday Wolfgang Bosbach, a Christian Democrat who heads a committee for interior security in the federal parliament, criticized Mayor Wowereit’s performance.”The terrorism of the Red Army Faction (or Baader-Meinhof gang, which bombed political targets in the 1970s) started with quote-unquote ‘just’ arson,” he told broadcaster N24. “For this reason there is a danger that the violence could one day target people. Der Spiegel: “Car Burnings are a ‘Precursor to Terrorism’
Stolt förrädare
Den norske psykopat, narcissist og massemorder er den bedste gave til svensk journalistik længe. Hvis man er afhængig af sådanne gaver for at opretholde sit selv- og virkelighedsbillede, er man ikke fremtidssikret. Jeg mener iøvrigt stadig, at afskummet Breivik bør aflives hvis han dømmes og findes strafegnet. Det er en brutalisering, men han har selv vist vejen. Der er ikke mange, der har lyst til den diskussion, men i England har de den, lyst eller ej.
Förrädare. Ett ord som stinker. Du har förrått dina ideal, din familj, dina vänner. En förrädare, som verkligen är skyldig till sitt svek, behandlas illa och mår illa. Speciellt om andra påminner dig om ditt svek, ditt förräderi. Men ord är ord. Och precis som så ofta annars kan ordet förräderi vändas till sin motsats. Ja, bli ett hedersbetyg, en fjäder i hatten. Så blir det när Anders Behring Breivik i sitt så kallade manifest kallar journalister för förrädare. Helena Giertta – Journalisten
Frankrigs død
hedder artiklen rundt omkring på nettet:
Islamic mosques are being built more often in France than Roman Catholic churches, and there now are more practising Muslims in the country than practising Catholics.
Nearly 150 new mosques currently are under construction in France, home to the biggest Muslim community in Europe. The mosque-building projects are at various stages of completion, according to Mohammed Moussaoui, the president of the Muslim Council of France (CFCM), who provided the data in an August 2 interview with the French radio station RTL.
The total number of mosques in France has already doubled to more than 2,000 during just the past ten years, according to a research report “Constructing Mosques: The Governance of Islam in France and the Netherlands.” France’s most prominent Muslim leader, Dalil Boubakeur, who is rector of the Grand Mosque of Paris, recently called for the number of mosques in the country to be doubled again – to 4,000 – to meet growing demand.
By contrast, the Roman Catholic Church in France has built only 20 new churches during the past decade, and has formally closed more than 60 churches, many of which are destined to become mosques, according to research conducted by La Croix, a Roman Catholic daily newspaper based in Paris…….. Søren Kern: Islam Overtaking Catholicism in France
Raspails Europadystopi kom 30 år inden Michel Houellebecqs
Mange har sikkert bemærket, at Gates of Viennas løbende reportage om landingerne på Lampedusa, Malta og i Syditalien i år, alene i år 48.000, hedder “Camp of Saints”. Jeg har haft travlt med andet, så det tog mig seks måneder at stille spørgsmålet “hvorfor,” et spørgsmål der kræver et minimum af tid og overskud.
Det er titlen på Jean Raspails (f.1925) øjensynligt profetiske bog om en fremtidig, ødelæggende masseinvandring til Europa fra den tredje verden, der udkom et par år efter at jeg blev student, og havde mange andre ting i hovedet. Han er nu en gammel mand på 86, hans bog er genudgivet to gange, han har fået flere litterære priser og været tæt på at blive indvalgt i Académie Française i år 2000, hvor han fik flest stemmer. Han har skrevet 38 bøger, men han siger om “Le Camp des Saints”:
Det er en inspireret bog. Det vil sige, da jeg begyndte at skrive den i 1972, havde jeg udsigt til Middelhavet, og jeg spurgte mig selv: “Hvis nu de kommer…..og så kom bogen til mig som ingenting. Den ligner ikke noget andet, jeg har skrevet.”
Raspail siger også, at bogen ikke kunne være udkommet i dag på grund af hate-speech lovgivningen, samt at han undgik spørgsmålet om islam, der allerede var kontroversielt i Frankrig dengang, givetvis bla. på grund af Algier, der i vidt omfang var et islamisk oprør mod Frankrig. 50 år efter Ben Bella og OAS, oplever Frankrig en kvalitativ, lignende trussel, men nu på fransk grund.
En halv milliard mennesker i labile lande
Her er så en tretrinsraket om Raspail. Man kan se interviewet ovenfor fra februar i år, det er med engelske undertekster. Han afslutter det med at minde intervieweren om, at der lige syd for den franske middelhavskyst er en halv milliard mennesker i labile lande, som stadig kan sætte kursen mod den franske Riviera, hvis (når) deres samfund tipper over i kaos.
Intervieweren hører det ikke, ligesom europæiske politikere idag, ikke vil tænke tanken, skønt den kan eksplodere på dem og deres sagesløse undersåtter når som helst. Man kan læse anmeldelsen her nedenfor, og/eller endelig kan man læse bogen online: THE CAMP OF THE SAINTS By Jean Raspail, 102 sider pdf.
Det måtte komme: Breivik som brik i en større konspiration
De tre artikler der linkes til her anbefales alle stærkt som interessant baggrundsmateriale og analyse, med den oplagte disclaimer at netop konspirationsteorier for udenforstående har det med at fremstå i et pirrende og plausibelt skær alene i kraft af opremsningen af skumle navne og organisationer. Artiklerne fra Gates of Vienna falder dog heller ikke i denne kategori, men er baseret på bl. a. afdækning af sproget i Breiviks ‘manifest’, og på mulige sammenhænge med den amerikanske efterretningsgruppe der under stor norsk mediebevågenhed blev afsløret i at overvåge norske statsborgere – angiveligt fordi amerikanske myndigheder (jfr. Wikileaks) var stærkt utilfredse med dette dunkle, Hamasbefængte lands engagement i terrorbekæmpelse.
Eventuelle forbindelser mellem disse begivenheder og Breiviks aktiviteter også før terrorangrebene i juli er naturligvis noget der skal dokumenteres og verificeres – men omvendt må man også sige at hvis Breivik viser sig at have opereret under radaren ikke bare for PST, men også for amerikanerne, er dette i sig selv noget der får en til at spærre øjnene op og gisne. Artiklerne er rasende interessante, men umulige at gengive uddrag af, og henvisningen her implicerer ikke blåstempling af nogle konklusioner – al den stund at artiklerne heller ikke foregiver at have nogle endelige svar. Links: Breivik, The Belarus-Russian-Chechen Connection, And The CIA ; The Breivik Portfolio, Part One: The American Connection ; The Breivik Portfolio, Part Two: The Chechen Connection (LFPC).
Den kontroversielle Karpantschof og enmands-‘hæren’ Breivik
Nu er det så bekvemt at Katrine Winkel Holm på de samme debatsider som René Karpantschof får bragt sit læserbrev kommer med en præcis opsummering af den postmoderne, mentale rodebutik Anders Breiviks forsøg på at legitimere sig. Man kan i forlængelse af hendes slutreplik “Hans mission lykkedes” tilføje: Når nu han havde ‘held’ med sit foretagende, og kritikere af multikulturen af folk med baggrund i det voldelige, ekstreme venstre forsøges sværtet med ham, er der så noget i begivenhedsforløbet siden Breiviks terror der har peget i retning af en eneste gevinst for os kritikere? Er der overhovedet nogle af de voldsspekulationer som BZ-sociologen nævner der har taget udgangspunkt i så naiv en tilgang som Breiviks, altså at tilfældig terror kunne bringe udviklingen ‘fremad’?
Jeg kan ikke få øje på nogle, tværtimod. Kræfter der skulle være blevet brugt på oplysning om multikulturens konsekvenser er blevet brugt på afvisning som denne. Arbejderpartiet i Norge har angiveligt oplevet stor tilstrømning af medlemmer. Der har ikke været tale om opgør med partiets åbenlyse fraternisering med ekstreme, antisemitiske kræfter på ølejrens Gaza-initiativer. Faktisk har Breivik gjort dette emne nærmest urørligt. Der har ikke været det voldsomme backlash mod det norske Fremskridtsparti som Breivik satsede på. Heller ingen opinion der er svunget over og er blevet islamfjendske.
Hvem har Breivik gavnet? Ingen som helst. Hvor er de sympatitilkendegivelser fra ellers selverklærede moderate multikultikritikere som i Karpantschofs logik burde være umulige at overse? Vistnok ingen steder – jeg kender dem ikke. Reality check: René Karpantschof har bevæget sig i et voldeligt miljø. Det har Snaphanens redaktion ikke. Den “våbenbrug” han mener pågår har vi fuld tillid til at PET godt kan håndtere at overvåge, og at det i denne forbindelse ville komme frem i offentligheden hvis selverklærede moderate foretog sig den slags som andet end ren sportsudøvelse. Vi tror ikke engang at den slags ville være en logistisk mulighed i et lille, gennemkontrolleret land som Danmark. Skydeøvelser er først og fremmest en venstreekstremistisk fantasi om deres modstandere. Enfoldighed eller kynisk spekulation, vel vidende at mainstreammedierne ikke problematiserer folk som Karpantschofs ideologiske rødder? (LFPC).
[…] »Hvorfor«, spørger OH retorisk, »skal danske organisationer identificeres med villighed til ”væbnet kamp”?«
Det skal de, fordi flere højregrupper allerede træner våbenbrug, sådan som nylige afsløringer viser.
Jeg nævnte også Den Danske Forening (DDF), som OH gennem 10 år var formand for og stadig arbejder for. DDF har systematisk sidestillet situationen i dagens Danmark med besættelsestiden og stemplet nuværende politikere, firmaer og andre som »landsforrædere« og »værnemagere«, der »arbejder for en påstået invasion af muslimske indtrængere«. […] René Karpantschof: Hasselbalch og vold
“Welcome to the Fourth Reich”
[…] If the euro is to survive — and with it the European project — the other 16 Eurozone countries will have to be like the Germans. Indeed, they must lose the freedom not to be like the Germans. […]
For be in no doubt what fiscal union means: it is one economic policy, one taxation system, one social security system, one debt, one economy, one finance minister. And all of the above would be German. […]
Every spending department in every government in the Eurozone would have its policy made in the old capital of Prussia.
And if the people did not like their governments being left with fewer powers than a county council, that would be tough. The alternative is ruin.
