“Ma che bella! La Invernizzi è un angelo!” Jeg ledte efter den bedste version af G. F. Händel, Lascia ch’io pianga fra Torquato Tassos episke digt om Jerusalems befrielse i det første korstog, og mellem alle stjernerne skilte den mig ukendte, ret unge Roberta Invernizzi sig helt ud. Denne kunne ikke embeddes (se og hør!), men den er kun marginelt bedre end hendes version ovenfor. Dagens morgenmusik ! En engel, fortrædeligheder må vente – indtil prosaen møvede sig på igen:
Lars – NIMBY – Ohly vi forbyde friskoler, og dog………
Först dottern – nu sonen. Expressen kan i dag avslöja att Lars Ohlys son går i privatskola. Detta trots att Vänsterledaren vill förbjuda friskolor. – “Lars är helt ointresserad av detta,” säger Kristoffer Housset, pressekreterare hos Lars Ohly.I valrörelsen 2006 avslöjade Affärsvärlden att Lars Ohlys dotter gick i privatskolan Fryshusets Gymnasium, trots att Vänsterledaren var starkt kritisk mot privatskolor. Avslöjandet skapade debatt och togs upp av flera andra medier. Lars Ohly försvarade sig med att det var hennes beslut.Expressen kan i dag avslöja att Lars Ohlys son går i en privatskola. Han läser byggprogrammet på Nackademins Gymnasium. Ohly satte sin son i friskola. (Den 30 oktober 2005 meddelade Ohly i SVT:s Agenda att han slutar kalla sig kommunist.Hypocrisy:early 13c., from O.Fr. ypocrisie, from L.L. hypocrisis, from Gk. hypokrisis “acting on the stage, pretense,” from hypokrinesthai “play a part, pretend.)
Modtager af årets Trykkefrihedspris er Kim Møller. Han er cand. mag. i historie og redigerer til daglig landets mest læste politiske blog Uriasposten. I februar blev han overfaldet, sparket og fik smadret flasker i hovedet, da han dækkede en antifascistisk demonstration i Århus. Han har i mange år været venstreekstremisternes hadeobjekt og er i dag nødt til at bo på hemmelig adresse. Med prisen vil Trykkefrihedsselskabet udtrykke sin opbakning til en blogger, der ufortrødent fortsætter sit journalistiske arbejde trods trusler og overfald.(Foto: Kim Møller i Rosengård,2009, Malmø)
Silketråden og jøderne
I OKTOBER 1943 blev jøderne jagtet i København, men modtaget hjerteligt i nabobyen Malmø. Redningen af de 7000 danske jøder fra de tyske nazi-gangsteres klør er en af de ædleste episoder i danmarkshistorien.Nogle af de flygtende jøder blev i Skåne. Andre kom til, bl.a. fra de jødefjendske hetz-bølger i Polen. Så omkring 1970 boede der ca. 6000 jøder i Skåne. I dag bor der kun 3000. De flygter.For nu er det i Malmø, jøderne forfølges. Af venstreorienterede bøller og muslimer. De sidste er der over 50.000 af i Malmø.
AT MUHAMMEDS børn hader jøderne, og en del forfølger dem, må man ikke sige på tv-stationer, i ‘pæne’ aviser og i kulturradikale partier. Men i disse måneder bliver jøder altså slået ned på gaderne i Malmø. Fordi de er jøder. Som i Berlin i 1930’erne.Borgmesteren i Malmø, Ilmar Reepalu (S), kan ikke lide at tale om det. For han vinder kun valgene, hvis han taler de 50.000 muslimer efter munden. Derfor har medieoverklassens generalstab måttet træde sammen. Politikens Tøger Silketråd, Palme-pris-modtageren og mesteren i bodega-sprog Carsten Ulfeldt Jensen, samt forhenværende Uffe Ellemann. De har holdt krisemøde på Vartov. Emnet: Hvordan stopper man udbredelsen af disse for islams udbredelse så dårlige nyheder. Ole Hyltoft: Jøder forfulgt af muslimer og bøller.
Politiserende grammatik
Tilgangen her skal man nok være nørd som undertegnede for at finde interessant, men Michael Skovmands iagttagelser er væsentlige. Lektoren sætter ord på noget de fleste af os vist godt har fornemmet rent intuitivt, så dette er noget så usædvanligt som en akademisk tilgang der rent faktisk er anvendelig og relevant, og ikke er (endnu) et ubehjælpsomt forsøg på islam-apologi og pseudovidenskabelig dokumentation for Dansk Folkepartis iboende ondskab. Bemærk i øvrigt den underforståede ironi der kommer af at trække på venstreorienteret mediekritik fra 1970’erne, dengang vendt mod DR’s angiveligt borgerlige slagside. I dag må vores side så konstatere noget lignende: Medieverdenen manipulerer og propaganderer som den største selvfølge, med ansvarsforskydelse som konsekvens. Halvfjerdsergenerationen og dens åndelige efterkommere er etablissementet, og vi er græsrødderne og ideologikritikerne. Ikke online, men bør læses i sin helhed (LFPC).
[…] Udsagnsord som ‘krænke’ eller ‘skuffe’ kunne man kalde ‘pseudotransitiver’, fordi de overfladisk ligner udsagnsord som ‘slå’ eller ‘sparke’, men i virkeligheden bytter om på den, der handler, og den, der er genstand for handlingen.
I 1972 udgav professor Frands Mortensen sin berømte analyse af 22-Radioavisen, hvor han lancerede et nyt begreb: »agentiv-strygning«. Det handlede om, at agens, altså det handlende subjekt, blev strøget til fordel for passivkonstruktioner og lignende.
Det hed ikke, at »Amerikanerne har nedkastet napalmbomber over Vietnam«, men at »der er blevet nedkastet napalmbomber over Vietnam«. Det var en ‘ideologikritisk’ analyse, for den søgte at påvise, hvorledes 22-Radioavisen ved hjælp af agentivstrygninger søgte at sløre de faktiske ansvarsforhold og dermed fremstille begivenhederne som nærmest naturlige og uafvendelige, både i Vietnamkrigen og i (den kapitalistiske) verden i øvrigt.
Disse typer sproglige mekanismer var genstand for mange analyser dengang, ikke mindst på de såkaldte sensitivitetskurser, hvor de samlet blev bramfrit betegnet som ‘røvrendingsmekanismer’. Pseudotransitiver såsom ‘krænke’ og ‘fornærme’kan siges at udgøre sådanne røvrendingsmekanismer, og med inspiration fra Frands Mortensen kunne man kalde dem ‘agentivombytninger’.
Pointen er, at eksempelvis Peter bliver røvrendt af sine forældre, når de fortæller ham, hvor meget han har skuffet dem, fordi han har skiftet studium. Nu kunne man sige, at Peter måske godt kunne forudskikke, at hans forældre ville blive skuffede over, at han ville læse idéhistorie frem for medicin.
Værre er det med Kurt, der krænkede Ahmed, fordi han tegnede en tegning, der forestillede Muhammed med en bombe i hovedbeklædningen. Kurt er karikaturtegner, og hans yndlingsobjekter er folk, der siger et og gør noget andet. Når Ahmed siger, at han føler sig krænket af Kurts tegning, forudsætter han (1), at Kurt har en fuldstændig klarhed over, hvem i verden der måtte få denne tegning at se, (2) at Kurt måtte være bekendt med alle hans mulige læseres overfølsomheder, samt ikke mindst (3) at han burde foruddiskontere denne mulige krænkelse og som følge heraf afholde sig fra at publicere sin tegning.
Her kommer det næste problem. Krænkelser er ifølge deres natur subjektive. De er udelukkende baseret på, at nogen hævder, de føler sig krænkede. Det, der er afslappet naturlighed for den ene, er blufærdighedskrænkelse for den anden. […] Universitetslektor Michael Skovmand: Pseudotransitiv: Krænkelsens grammatik [Weekendavisen 5.3.2010]





