Ifølge Kim Møller blev maskeringsforbudet ikke håndhævet. Havde det været det, ville overfaldet ikke have været muligt for øjnene af så mange vidner. Dette overfald har adresse til alle dem, AFA endnu ikke har behaget at udnævne til fascister. Kim Møller har været i stort set samtlige mainstream medier i landet, han er ikke en fodbold-hooligan. Han er på gaden for at dokumentere noget journalistisk, ikke for at personregistrere. Beskeden er, ikke mindst til pressen: Dette kan overgå enhver til højre for Søvndal og Thorning, hvis lovlige holdninger disse typer ikke bryder sig om. DR og JP har oplevet det på Nørrebro. Jeg har selv oplevet det tiltagende umulige i at dække københavnerhændelser fotografisk, mange trusler og ét overfald under Gaza demonstrationerne sidste år. Man må håbe, Århus Politi tager tungere på det, end deres talsmand gjorde på TV. Vi bemærker i forbifarten at Politiken lægger afstand til ordet “ekstremister” om voldmændene. Hvad skal vi blive enige om at kalde dem ?
Update: Blog-redaktør: »Antifacistisk Aktion overfaldt mig«, AFA: »Vi overfaldt ikke Kim Møller«. AFA nægter. Det ville jeg også gøre. Mere tænksomme hoveder i miljøet, der i forvejen bliver åndet i nakken af politiet for uhyre grove voldssager, må have indset det kontraproduktive i at overfalde en offentlig person som Kim Møller. Det er “bad for business” når man ikke kan styre sine hooligans.
Hej Kim. jeg er glad for du er ok, jeg stod ovre på den anden side af vejen, og har tænkt SÅ meget på det der skete, synes det var det værste jeg nogensinde har oplevet, men nu var jeg også kun på et kort visit, og jeg tager ikke til storbyen igen forløbi. men er glad for du er ok.
I forbindelse med sin dækning af en såkaldt “antifascistisk” demonstration på Århus Rådhusplads lørdag den 6. februar kl. 14 blev Kim Møller, historiker og redaktør af den populære politiske blog Uriasposten, overfaldet af 8-10 maskerede demonstranter. Kim Møller og en kammerat, der ledsagede ham, blev bagfra slået ned med flasker og derefter overdænget med spark, da de var på vej væk efter at have taget billeder af demonstrationen.
Overfaldet skete i fuldt dagslys på åben gade og i overværelse af et stort antal tilskuere. Selv om begge de overfaldne pådrog sig læsioner i hovedet og blødte kraftigt, synes de at være sluppet uden varige men. […] Sappho: Venstreekstremistisk attentat på Uriaspostens redaktør.
Uriasposten: Another day at the office. SE også juli 2009: Møde med anstændighedens stormtropper, Indre Nørrebro, torsdag eftermiddag , Editor of Uriasposten-blog Attacked by Left-wing Radicals, Berlingske: Vold imod ytringsfriheden , Jyllands Posten: Vi er Kim Møller og Højreorienteret redaktør overfaldet og Document.no “No Kidding”. (foto: Kim Møller.)
Begyndelsen forløb fredsommeligt, da det store optog bevægede sig fra Rådhuspladsen og hen ad Frederiks Allé for at dreje ned ad Banegårdsgade, hen over Banegårdsplads. En voldsepisode fandt dog sted ved på M.P. Bruuns Bro ikke længe efter demonstrationens begyndelse. To mænd blev slået i hovedet med en flaske, så blodet flød. De to ofre blev kørt til behandling på Skadestuen i hver sin ambulance.
»Vi er ved at efterforske voldsepisoden ved Park Allé i øjeblikket, Vi kan ikke udelukke, at den har noget med demonstrationen at gøre,« siger Brian Voss Olsen, der er leder af vagtcentralen ved Østjyllands Politi.
»Vi har endnu ikke fundet gerningsmændende til overfaldet. Men det er alvorligt at angribe med en flaske, så vi gør alt for at finde dem.« Fredelig begyndelse på antinazistisk demonstration.
Proportioner og blindhed
Egentlig er der noget håbløst over vores og andre bloggeres forsøg på at formidle kendskab til områder der ignoreres af medierne, eller i bedste fald underbelyses. Ofte står virkeligheden mejslet i sten og bøjet i neon, og der skulle ikke være nogen grund til at prøve at udbrede og analysere den: En ældre mand søges dræbt med en økse, og må have beskyttelse for et årligt millionbeløb – på grund af en tegning. Alligevel er der en udbredt opfattelse af at reaktionen følger mekanisk af foranledningen, dvs. tegningen. En hollandsk politiker må ligeledes mandsopdækkes for et årligt millionbeløb på grund af trusler fra gæster i landet. ‘Årsag’? Ene og alene hans ord, manden har ikke nogle gadetropper i ryggen. Alligevel bliver han i brede kredse opfattet som problemet.
Tilsvarende har vi i Danmark et politisk tæskehold der udnævner, dømmer og afstraffer politiske modstandere. De klæder sig i sort, maskerer sig, pryder sig med dødningehoveder, og fremstiller truende plakater. De har tætte forbindelser til et politisk parti på tinge. Alligevel kalder medierne dem næsten uden undtagelse Antifascistisk Aktion uden anførselstegn. Der er tilsyneladende accept hos journaliststanden af deres selviscenesættelse, og af antagelsen om at deres modstandere nok er nazister til hobe. Dette er formentlig grunden til den yderst minimale opmærksomhed på dem de tæsker, truer eller chikanerer. Er de nu også “nazister” eller “racister”? Oplagte spørgsmål for journalister, skulle man jo ellers mene.
Jeg har lige lavet et hurtigt survey på Infomedia: Antifascistisk Aktion er i de sidste 12 måneder blevet nævnt 30-35 unikke gange i mainstreammedierne, dvs. fraregnet deres eget bagland på Modkraft og Dagbladet Arbejderen. Få særdeles voldsparate individer kan blive en faktor der må tages højde for i det politiske liv, men opmærksomheden fra medierne glimrer ved sit fravær (LFPC).








