(En svensker tier*) – SVT Existens sendte i går programet Självcensur eller hänsyn? og Nobelmuseets overståede udstilling Yttrandefrihet – var går gränsen?. Det var spækket med interessante udtalelser, ikke mindst af museets Olov Amelin, hvor han skal forklare hvorfor de lod imamen Abd al Haqq Kielan (tidligere Leif Karlsson) forhåndscensurere Hirsi Alis film Submission, så ingen besøgere skulle blive fornærmet. Alene han er hele programmet værd.

Hirsi Ali, der interviewes over et webkamera, spørger helt logisk om hun mon kan blive inviteret til at censurere imam Kielans fredagsbøn. Også interviewet med fotografen Elisabeth Ohlson Wallin er værd at nærhøre. Hun, som står bag de snart berømte Ecce Homo billeder, taler varmt for kunstens ytringsfrihed, om vigtigheden af at forsvare kunsten og det frie ord imod magthavere, ikke mindst religiøse. Det er interessant at sammenholde med, hvad hun sagde i Existens 4. marts 2006 om Jyllands Posten:

“Mitt syfte var att inkludera bland annat homosexuella människor i det kristna kärleksbudskapet, inte att häda. Jag anser att Jyllandspostens bilder är rasistiska och skymfande.“Jag ses som provocerande för att jag visar saker i samhället som folk inte vill se. Jag ser mig själv som en snäll provokatör, för jag vill göra något bra.”

Oversat: Man skal kun drille de ufarlige, der ikke slår igen: De kristne “magthavere”, hvis magt i Sverige nok er hurtigt overset. Altså, en helt normal kunstner der lige så godt kunne være dansk, hvis vi nu accepter hendes hysteriske agitprop-fotos som kunstværker. Jeg gør ikke.

Svante Nycander skulle man tro havde en fortid i diplomatiet, men han er nu forhenværende chefredaktør på Dagens Nyheter:

Idag kan vilken landsortstidning som helst sätta världen i brand, menar publicisten Svante Nycander och vill mana till eftertanke med “samhällsfred” för ögonen innan man publicerar sådant som kan provocera.

Det er måske ikke så underligt, at der nu kort efter udstillingen næsten ingen netreferencer er til den. Se programmet her på SVT play, min 26:50. – ( *En svensk tiger (En svensker tier) var en informationskampagne under anden verdenskrig, som skulle beskytte Sveriges neutralitet og anspore til agtpågivenhed overfor spioner. Den blev ved flere lejligheder brugt til at indrage avisoplag med indhold, der kunne støde de krigsførende nationer. Det er svært at påstå, at kampagnen ikke har haft sine langtidsvirkninger.)

Sharia march: Frygt for blodsudgydelse

Furious opponents last night called for a mass rally by radical Muslims to be outlawed over fears it could spark violent clashes. There are concerns that the march by the fanatical group Islam4UK in favour of sharia law in Britain will spill over into bloodshed if it is allowed to go ahead. The Met has never banned a rally before. Even if it were to be banned that does not stop it from going ahead.” However, an overwhelming public reaction could yet force the march to be stopped. CALL TO BAN RADICAL MUSLIMS’ RALLY OVER FEARS OF BLOODSHED.

Selvom der er masser af sharia i England, er det ikke nok for den provokerende Anjem Choudhary. Man kunne forslå et salomonisk kompromis: en gratis énvejsbillet til ham til Aceh, hvor han kan få hele shariapakken uden at skulle  vente i årevis. Det gik en del af verdens store  tsunamistøtte nemlig til: Stoning, Caning Are Now the Law in Aceh. Eller han kan vente er par år, til vi har opgivet at civillisere Afghanistan.

Ødelæggelsens vederstyggelighed

Én ting er ikke at drage forhastede konklusioner, en anden er at sky det ubehagelige emne i en grad at man alligevel ender med en fornemmelse af at der nok er noget om snakken (LFPC).

[…] Sagen har vakt opsigt i medierne, der har fremstillet den, som om der er tale om chikanerier over for præst og kirke, foretaget af de mange indvandrerbander, der huserer i kvarteret, der udgør en muslimsk ghetto. I sognet er således kun 25 % af indbyggerne medlem af folkekirken, og kun 8 % af de børn, der fødes i sognet, bliver døbt.

Selve forbrydelserne er imidlertid uopklarede, og vicepolitikommisær Thomas Kousgaard ønsker derfor ikke at udtale sig om baggrunden for de enkelte hændelser, eller hvorvidt det er identiske gerningsmænd, der har været på færde. […] Udsat præstebolig i Tingbjerg, DR: Vi tager afstand fra deres dumme handlinger.

Er CAIRs dage snart talte?

The Council on American-Islamic Relations (CAIR) er vel den amerikanske pendant til Islamisk Trossamfund. Megen kompromitterende viden om denne organisations oprindelse i Hamas har længe været kendt, hvilket læsere af Jihad Watch vil være bekendt med. Tidligere FBI-agent David Gaubatz har også bidt sig fast i haserne på organisationen, og så meget desto mere fantastisk er de afsløringer der nu kommer for dagen: Det lykkedes Gaubatz’ søn Chris at infiltrere CAIR og fremskaffe kopier af utallige dokumenter der, hvis forlydenderne holder vand, burde føre til organisationens endeligt. Chris måtte til den ende ‘konvertere’ til islam – men hvad gør man ikke i fædrelandets tjeneste? Muslim Mafia, deres bog om sting-operationen, er netop udkommet i dag (LFPC).

Fortsæt med at læse “»En svensk tiger«”

og “afsæt tyrannen Gordon Brown”:

Radical Muslim group Islam4UK has launched a campaign to impose sharia law on Britain, starting with a rally in London, according to a report.Members of the organisation have Muslims from all over Britain to meet in the capital on October 31 for a procession to demand the full implementation of sharia law. The demonstration will start at the House of Commons and will then converge on Trafalgar Square. The group’s website shows a number of pictures of British landmarks, including Nelson’s Column and the House of Parliament, with minarets and Islamic motifs added. The website says the images are necessary to prepare Britain for what it believes is a forthcoming Islamic revolution. ‘Muslims want sharia law in Britain’ claim

Nok er Choudarys ekstremister yderst få, men ønsket om sharia er udbredt, som man kunne se af undersøgelsen af muslimske, engelske universitetsstuderende sidste år, hvor 40 procent (!) ønskede sharia i én eller anden form introduceret. Nu er det, apropos Wilders, at parlamentet skal spørge sig selv, hvem der  hengiver sig mest til “inflammatory speech”: En folkevalgt hollænder eller en muslimsk revolutionær? Tillader de  demonstrationen den 31.10. som vil omstyrte ikke bare engelsk lov, men også den engelske stat, bliver der  ballade. Tillader de den ikke, bliver der også ballade. Nettet strammes om engelske parlamentarikere, men de har selv ivrigt anbragt sig i det. “This cannot but leave you feeling very bleak indeed about the future into which this country is heading,” som Douglas Murray skrev her i forgårs. England er i en nedadgående spiral, der allerede delvis unddrager sig politikernes indflydelse, og hvor dette blot er de første spilfægtninger i noget, der vil vare generationer. Vi vil se dem i forskellige versioner af kunsten at ride på ryggen af en tiger, til ære for naivister og os med sans for tragikomik.

“Det er  uacceptabelt”

En vældig lam og træt kliche man har hørt til ulidelighed. Vi accepterer stort set alt alligevel. Hvis man virkelig mente hvad man siger, at det er uacceptabelt at angribe statsligt og kommunalt ansatte, samt deres ejendom, vil man sige som følger: Angreb på offentligt ansatte og offentlig ejendom, betragtes herefter som et angreb på vores land, og de der gør sig skyldige  i det, smides  ud øjeblikkeligt. Statsborgere eller ej. Punktum! Indtil det bliver knæsat bør man tænke sig om mere end én gang, inden man søger job hos arbejdsgivere, hvis bedste bud er  “lommepengeprojekter og respektmøder“. Præsten i Tingbjerg kan altså roligt forlade sig på, at der ikke er nogen der hverken kan eller vil hjælpe ham. Han kan først som sidst søge sig et andet sogn med  mere venligtsindede indbyggere. Hjælp på vej til forfulgt præst. Nu må tiden vist snart være kommet til et fakkeltog? – overborgmesterkandidat Frank Jensen (S) om situationens alvor:

Lars Hedegaard: Tingbjerg emirat

De danske myndigheder har trukket sig ud af bydelen, og danskerne er overladt sig selv…….Vi har at gøre med kriminalitet, der ikke lader sig adskille fra krigshandlinger.

Når de “30-40 unge”, som vi får at vide er på spil, angriber kirken, som på ingen måde kan siges at genere deres rent kriminelle aktiviteter, når de påsætter brande og smadrer journalisternes biler, er det en demonstration, der skal vise de tilbageblevne danskere i Tingbjerg, hvem der har magten i bydelen. Ligesom det er sket i adskillige andre muslimske ghettoer – Vollsmose, det indre Nørrebro, Gellerup. Og som det snart vil ske i den ene danske bydel efter den anden. Og det har alt med religion at gøre. Eller for at være mere præcis: med en totalitær ideologi, der dækker sig ind under at være religion. Hvis de lokale imamer i Tingbjerg ville have dette stoppet, kunne de gøre det på et par minutter. [..]

Når de tilbageblevne gammeldanskere har fået demonstreret, at end ikke den kirke, der i grundloven defineres som det danske folks kirke, og som derfor nyder statens særlige bevågenhed, kan blive i islams nyerobrede territorium, er det fordi de nye herskere vil sende det signal, at danskerne hellere må fortrække og overlade bydelen til nye herskere. Når retsordførerne og Københavns Politi hælder vand ud af ørerne i stedet for at love militær hjælp til de lovlydige borgere, som de har svoret på grundloven at ville beskytte, går de de islamiske erobreres ærinde. De er blevet til deres nyttige idioter.  af  Lars Hedegaard . Se også  Menighedsråd, provst og biskop var tavse om situationen i Tingbjerg i månedsvis.

Som ung i foreldrenes hjemland, opplevde norskpakistanske Jeanette marerittet. Først tre dager etter at bryllupsinvitasjonene var sendt ut, fikk hun selv vite at hun skulle gifte seg.”Jeg ble voldtatt om kvelden og var hushjelp om dagen. Jeg følte meg som et stykke kjøtt,” forteller hun. Monica Berge er leder for Røde Kors-telefonen mot tvangsekteskap og kjønnslemlestelse. “Vi har opplevd at barn helt ned i 14-års-alderen har vært utsatt for tvangsekteskap, sier hun.”

14-åringer frykter å bli tvangsgiftet, Brukes som visumslaver, Ethvert cirkus har sine klovne:  Den rødgrønne regjeringen er nyrasistisk. Også i det moderlige Sverige kan småbørn blive gift, naturligvis. : ”Jag kan inte alls se vad Sverige tjänar på att tillåta barnäktenskap, skenäktenskap, och att okända barn som någon vill ta hit, vem vet i vilka syften, får komma hit utan vidare och hamna var som helst.”

En ny “die Wende i Tyskland”

Henryk Broder: Sarrazin ret, man kan måske beskylde ham for ikke at at være gået langt nok i sin analyse: Velfærdsstaten kan ikke håndtere de problemer, den selv har skabt. Som i de fleste tilfælde, hvor en situation er så fremskreden, at dens fortsættelse synes at være den mindste af alle onder, bliver også denne gang budringeren straffet for at have overbragt budskabet. Kejseren er nøgen, alle ved det. At han kan fortsætte med at regere, kan han takke sine undersåtter for, der også har afleveret deres tøj i gardaroben “politisk korrekthed”. (Snaphanens oversættelse.)

Det er som om der er sket noget afgørende i Tyskland som følge af interviewet med socialdemokraten fra Bundesbank, Thilo Sarrazin. Sidste gang der var noget mærbart anderledes i landet, var i ugerne under  verdensmesterskabet i fodbold i 2006, hvor tyskerne for første gang i efterkrigstiden og efter mange  års selvransagelse, turde rejse sig i fuld figur med en naturlig national selvfølelse. Jeg ved det, for jeg var i Tyskland dengang og forandringen var markant overalt. I disse uger virker det som om de kaster et nyt åg af sig, nemlig det benhårde tabu på, at diskutere indvandringen frit og åbent. Ikke blot har Sarrazin et flertal af de menige tyskere på sin side, han har også ledende erhvervsfolk og fremfor alt jødiske  intellektuelle: Ralph Giordano, Ernst Cramer, Henryk M. Broder, Michael Wolffsohn og Leo Sucharewicz. Også den gamle kansler og statsmand Helmuth Schmidt støtter Sarrazin.: “Vi er nødt til at standse yderligere indvandring fra fremmede kulturer”…..”De der ikke kan eller vil integrere sig i det tyske samfund, skulle ikke være lukket ind i landet.”

Herfra  kan det går stærkt med at danne en bevægelse, der får demokratisk indflydelse i Rigsdagen. Jeg kan ikke lad være med at tænke på Sverige. Kunne man forestille sig en svensk Sarrazin. Ikke rigtigt. Det skulle da være  den meget forhenværende Ian Watchmeister, der ikke taler med nogen tyngde. Kunne man forestille svenske intellektuelle og ervhervsfolk, der hav ham sin fulde støtte ? Jeg kan ikke. Men i Tyskland er proppen trods voldsom modstand gået af flasken, og den kommer næppe på igen: Herbst 2009 – der Beginn einer Zeitenwende?, DR P 1 Orientering: Socialdemokrat bryder tabu i tysk indvandrerdebat, som er bedre og mere uanceret end Peter Wiwel i DR 2 Deadline.  Video: Lichtblick, Teater i Neukölln. Bundesbanken har helt uhørt degraderet Sarrazin, hvad der har hedet debatten endnu nogle grader op. – På en svensk nyhedssøgning er  Sarrazin ikke nævnt, heller ikke på svensk P 1 eller på DN, hvilket ikke helt udelukker at nogle medier har omtalt sagen, kun næsten. Det kan også tage et par uger at gøre en sværvægter om til en “populist”, selv for en svensk journalist.

Fortielsens sammensværgelse

Karikeret gengivelse af Lars Hedegaard og Mogens Camres pointer? Hvor har man nu hørt dette før? Dennis Nørmark tjener muligvis nogle billige points på at fremstille Hedegaard og Camre som klassiske konspirationsteoretikere, men om han føler sig godt tilfreds med sig selv over dette kan vi ikke gøre til eller fra i forhold til. Hvad man kan påpege, derimod, er vigtige pointer som denne karikatur på en anmeldelse ikke nævner. Der er ikke en ‘konspiration’ udklækket af en hemmelig loge bag islam, og det er heller ikke hvad forfatterne postulerer. At islam opfører sig som motiveret af en konspiration, har at gøre med en almenmenneskelig motivation som de normative tekster udstyrer de troende med: Trusler om død og vold i dette liv, eller evig fortabelse i Allahs bizarre Helvede, og belønning i samme guddoms Paradis. Nåh ja, ikke at forglemme umiddelbare belønninger i dette liv: Krigsbytte, slavetøser, og sidst men ikke mindst, tilfredsstillelsen ved at vide sig retfærdig.

Dette udstyrer ideologien med en retningsbestemthed frem imod undertvingelse af alle andre, og Nørmarks fortærskede modtræk mod denne ubekvemme virkelighed er den samme som Jacob Machangama bruger refleksmæssigt: Henvisning til almindelige muslimer der definerer deres egen islam. Uden nærmere konkretisering. Men shamingkortet er trukket. Men lovskolerne og islams ulema, med solidt belæg i Koranen, hadith og sira, trækker ikke bare i en retning, de trækker i den retning som Hedegaard og Camre opridser.

Nørmark fortier dette, ligesom han fortier, at frafaldne muslimer som Ayaan Hirsi Ali og Wafa Sultan er helt på linje med forfatterne. Med andre ord, anmelderen trækker kortet ‘rabiate gamle mænd’. Bag bogens analyse ligger en massivt ensartet empiri fra de sidste 1400 år. Nørmark fortier også dette, og prøver tværtimod at latterliggøre tilstedeværelsen af dokumentation: “som forfatterne naturligvis underbygger med snesevis af citater fra fundamentalistiske imamer og skriftkloge demagoger”. Damned if you do, damned if you don’t.

Netop fordi bogen opridser den lammende konsistens i 1400 års historie, står og falder Nørmarks indvendinger med at han kan debunke eller komme med vægtige modeksempler. Det gør han ikke, men implicerer det blot, og trækker så følehornene til sig:

” 1400 års krigen” arbejder ud fra den antagelse, at islam med nødvendighed vil føre en særlig udvikling med sig. Her fornægter i hvert fald Hedegaards marxistiske arv sig ikke. For der er som bekendt ikke plads til individer, undtagelser og tilfældigheder i hverken marxismen eller i den gode gamle konspirationsteori.

Har der været en eneste anmeldelse af denne bog der har haft som udgangspunkt, at de 1400 års hærgen som bogen beskriver er værre og et større problem end det ubehag som forfatterne af samme bog har påført anmelderen? Det mener jeg ikke at have set, og jeg vil kigge nærmere på dette en af de kommende dage (LFPC)

Fra den muslimske grønthandler og til taxachaufføren. N Alle er de en del af en sammensværgelse mod Vestens frihed. Om de så ved det eller ej. […]

Tillad mig denne belærende indledning for i mit eksemplar af Lars Hedegaard og Mogens Camres “1400 års krigen” har jeg nu skrevet hvem gør, hvem vil og hvem handler rigtig mange steder. Efterfulgt af et spørgsmålstegn. Hedegaard og Camre svarer selv: Det gør islam. […]

Forfatterne insisterer nemlig på at skelne mellem islam som ideologi »på den ene side, og muslimer på den anden.

« Dermed bliver islam et selvstændigt væsen, der kan gå i krig, forsvare sig, udtænke strategier for verdensovertagelse, opbygge styrker og erobre land.

Langsigtede mål, som forfatterne naturligvis underbygger med snesevis af citater fra fundamentalistiske imamer og skriftkloge demagoger fra den muslimske verden. Stemmer, der så efterfølgende “forsvinder” ind i det ansigtsløse uhyre, der hedder islam.

Uagtet, hvad flertallet af muslimer så måtte mene selv. […]

” 1400 års krigen” arbejder ud fra den antagelse, at islam med nødvendighed vil føre en særlig udvikling med sig. Her fornægter i hvert fald Hedegaards marxistiske arv sig ikke. For der er som bekendt ikke plads til individer, undtagelser og tilfældigheder i hverken marxismen eller i den gode gamle konspirationsteori.

For det er netop sådan én, som Camre og Hedegaard har produceret. Den type teori, hvor en mangel på konkret bevis for selve konspirationen, netop er et bevis for, at der er noget om snakken.[…] Dennis Nørskov: Muslimerne kommer [Jyllands-Posten 13.10.2009, ikke online]

“Hvis man skal udtale sig om noget konkret, skal man have sine flyttekasser pakket, inden man udtaler sig,” siger formanden for Tingbjerg Fællesråd.” Tingbjerg: Ingen tør sige noget

En modig formand i Tingbjerg.  Hvad vil politikerne, særligt det impotente flertal der er på Københavns Rådhus, gøre? Ikke noget der hjælper, det kan man efterhånden være vis på. De midler der kræves, er de ikke parate til. Situationeng kan druknes i dialog og snak. “Det er uacceptabelt!” Og næste år vil det være endnu en tak værre. Hvad der helt konkret har været anstødsstenen for de utilpassede unge i forhold til præsten, er på nuværende tidspunkt kun noget man kan “gisne” om.  At formanden i interviewet her afstår fra dette bestyrker blot at der er noget der endnu ikke er kommet frem. Tingbjergborgere kunne med fordel overveje at lade anonyme tips tilflyde medier og blogs.

En lille, men meget sigende, modsætning i interviewet her, giver et vink med en vognstang om hvor skoen trykker. Formanden bedyrer “at der både er unge med udenlandsk og dansk baggrund i gruppen”, men adspurgt om hvad der kan gøres, kommer der lidt tydeligere adresse på:

Henrik Duusgaard tror ikke, at Tingbjergs problemer kommes til livs, hvis ikke bydelens etniske sammensætning ændres, og der ikke kommer mere politi på gaden.

At han først prøver at dele sol og vind lige, og så alligevel lader den etniske sammensætning i bydelen være der hvor der bør sættes ind, fortæller så meget desto mere at der er tale om mere end utilpassethed og udstødthed (Steen/LFPC).

Se også Unge smadrede TV2 vogn i Tingbjerg, “Hej, din idiot!”, Femte skudepisode på Nørrebro på en uge.

Hønsetyvenes tumleplads

Jeg synes efterhånden at tendensen er klar: EU handler uden mindste skelen til hvad befolkningerne måtte mene. En politiker skal begå sig med en ydmyghed der udspringer af visheden om at han er et midlertidigt instrument for vælgerne? Glem det. EU fortæller os hvilke lande der bør have adgang til vores post-lande. Nu Makedonien og Kroatien, og måske endda Albanien. At den pestilens som østkriminalitet er blevet i vores hverdag skulle få dem til at klappe hesten og spørge sig for, er ikke noget der indgår i overvejelserne. Babelstårnet bliver bygget højt i disse år (LFPC).

EU-Kommissionen anbefaler at indlede optagelsesforhandlinger med Makedonien. Kommissionen vurderer, at medlemsdrøftelserne med Kroatien kan være afsluttet i løbet af et år. […] Nu skal EU være endnu større

[…] Albanien har i dag afleveret en formel ansøgning om EU-medlemskab, oplyser Tjekkiets premierminister og nuværende EU-formand, Mirek Topolánek, efter et møde med sin albanske kollega, Sali Berisha i Prag. – Der er lang vej forude, men jeg håber, den bliver kronet med succes, siger Topolanek. […] Albanien vil være medlem af EU

Skygger

Fortsæt med at læse “Tingbjerg som gidsel”

SVT Aktuelt igår min. 18:17 til min 25:27

SVT diskuterer med udgangpunkt i Leicester, om ikke det dæmper byoptøjer, hvis man rapporterede lidt mindre og lidt mere hensynsfuldt. Man kunne kalde  genren “fredsbevarende journalistik”. Vi forstår det ikke rigtigt, for det har svenske medier praktiseret i 30 år, uden nogen bevislig gavnlig effekt, men måske er de endnu ikke helt taktfulde nok. Man kan dog ikke pege på Danmark og sige, at konfrontativ journalistik er skadeligere, for alle parametre er værre i Sverige. Endelig kan det jo være, at pressen betyder mindre, end den selv tror og at den halvsnerpede anstændighed har ret: vi kan i stadig mindre grad beskrive virkeligheden, som vi ser den.

Da (dele) af verden blev moderne

Der er et paradoks i den moderne verden, som historikeren Søren Mørch beskriver som overvejende god, men også præget af meningsløshed. På bogcaféen Tranquebar, i Borgergade i København, præsenterede Søren Mørch sin seneste bog “Store Forandringer”. 61 fortællinger om, hvordan verden blev moderne. Søren Mørch på Tranquebar, min 31:12.

Det er sjældent man hører noget lignende interessant på  P 1 længere. Om vores lineære tidsopfattelse og det græsk-latinske alfabets betydning for det moderne og for udryddelsen af analfabetisme. Om bogtrykkerkunsten, der var 300 år om at rejse fra Tyskland til Mellemøsten og om skriftsprogets betydning for naturvidenskaberne. Om modernitetens meningsløshed og om pligten til at være glad. Ved Mørchs mange henvisninger til Mellemøsten som kontrast,  forstår man umiddelbart at modernitet ikke mindst er en mental, eksistentiel tilstand, vi langtfra deler med alle. Religiøse klansamfund kan bruge en mobiltelefon, men de kan ikke udtænke den, de kan ikke engang producere den. Man aner hvor dybt og hvor langt tilbage i historien, den afgrund går som Aje Carlbom forleden kaldte uoverstigelig. Hvis Carlbom har ret, er der kun to muligheder for dem, der ikke kan eller vil træde  ind i det moderne: repatriering eller vores accept af parallelle samfund, som vi til dels brødføder.

Ekstremisternes Who’s Who

Hvor er  Storbritannien på vej hen?  Derhen hvor vi længe har frygtet, skriver den unge Douglas Murray, der  var i København sidste sommer:

It’s a surreal sight, seeing one side waving “stop the fascist BNP” banners, and on the other side a group waving banners that say they are not the BNP. But it is a sign of things to come. In the following weeks, Birmingham again and then Harrow in north-west London, descended into the same violence, with self-described anti-Islamists and young Muslims clashing in the streets.

For years, our political class has allowed militant Islam to thrive in Britain and ignored those who have been warning of the consequences. Now the entirely predictable street-level response has begun. In the ensuing noise, as actual fascists from all sides try to clear the ground for themselves, those of us who hate them all will need all our care and caution to work out who is who.

Déjà-vu often leaves you slightly disorientated. If recent weeks are anything to go by, its opposite cannot but leave you feeling very bleak indeed about the future into which this country is heading. Who’s Who in These Riots? DOUGLAS MURRAY

“Flygtninge strømmer til Danmark”

Stik mod regeringens hensigt strømmer asylansøgere til Danmark. Ikke siden 2003 er der kommet så mange flygtninge til landet for at opnå asyl, og langt de fleste får lov til at blive i land et.  “Det er knyttet til de konfliktmønstre, der findes i verden. Ansøgerne fra Afghanistan og Irak er markant flere end andre, og en række minoritets grupper, f.eks. kristne, er under pres,” siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm. Tendensen bekræftes af ministeriets Udlændingeservice, Dansk Flygtninge hjælp og Dansk Røde Kors. I årets første otte måneder er 2.182 asylansøgere kommet til Danmark. Det er en dramatisk stigning på 86 pct. i forhold til samme periode i 2006 . TV 2

Nu er det små tal: 2.182 på otte måneder er hvad  Sverige modtager om måneden (!) Norske tal er næsten lig svenske, så noget tyder på at vi stadig har et dårligt rygte i mislykkede stater og blandt meneskesmuglere. Men det kan hurtigt ødelægges. Vores anerkendelsesprocent er i dag  højere end under Nyrup Jelved. Man kunne dog fristes til at spørge Andreas Kamm; Hvornår han forventer at Somalia, Irak og Afghanistan (6.53 barn pr. kvinde) ikke længere vil være flygtningeproducerende, nu vores egen fremtid via konventioner er  underlagt deres fødselstal og deres instabilitet?  Og ved et større, ikke ganske uforventelige  social-økonomiske katastofer i Mellemøsten, hvor mange millioner skal vi da gøre plads til i Europa efter Kamms mening? I min levetid er Mellemøstens befolkning firedoblet fra 92 mio. til 349 mio. (!) . I de næste halvtreds år vil en yderlige øges til 678 milloner! Det ønsker jeg ikke mine efterkommere skal hæfte for med tab af  land, fred og frihed.

Der er grund til at frygte, at mine efterkommere vil udtrykke sig mindre diplomatisk end jeg, hvis den udvikling vi ser ingang nu fortsætter og accelererer. Nedskydninger af tilfældige, angreb på vores svage, gamle, kvinder,  på vores repræsentanter for stat og kommune, dvs vores land, for det er sådan opfatter vi det. Det vil ikke være formildende, at disse mini-terrorister ikke forstår hvad en stat er. Det bør altså være enhver  velvillig og velassimileret indvandrers mareridt: Hvis Europas befolkninger – med eller uden nationalstaternes medvirken – for alvor tirres til at rejse sig imod visse minoriteter, som alle ved hvem er, så vil det blive endog særdeles ubehageligt, også for mange som ikke har fortjent det. Alene af den grund, at vi andre altid vil være en majoritet (Sveriges demografi i 2050 kan være helt enestående i Europa), men også af andre. Det bør enhver indvandrer med børn skrive sig bag ørerne: Der kan være en sovende løve,, som ikke skal vækkes. Det er et godt råd, men det er også en advarsel. Hold selvjustits, ellers kan der indfinde sig en justits, ingen ønsker. Spæde tegn er allerede set i Holland, England, Tyskland og Italien. Skriften står på væggen, læs den, kom den i forkøbet, hvis det er muligt. Selv !

Civil ulydighed i et demokrati

Sagen om de afviste irakiske asylansøgere har aktualiseret spørgsmålet om det berettigede i at begå civil ulydighed. Findes der overhovedet en højere moral, som man har ret til at påberåbe sig, når man begår civil ulydighed imod, hvad et demokratisk flertal beslutter?

Af Kai Sørlander – filosof og forfatter

Fortsæt med at læse “»Mångfaldsjournalistik«”

It’s being reported that Dutch MP Geert Wilders has won his appeal against being banned from the UK. According to Radio Netherlands:

The Asylum and Immigration Tribunal in London has ruled that the British government was wrong to deny populist Dutch politician Geert Wilders entry to the United Kingdom. Mr Wilders planned to show his film Fitna to the British parliament. The government refused to allow him to enter the UK on the grounds that he represented a threat to public order. It is not clear whether the tribunal’s decision means that Mr Wilders is now free to travel to the UK. The British government has not yet reacted to the ruling.

Wilders had every right to come here, and as far as I can see the only reason he was banned was cowardly British fear of French-style riots. Lord Ahmed, a self-proclaimed Muslim “leader” who, unlike Wilders, has never been elected by anyone, said that Wilders’s criticism of his religion was “an incitement of religious and racial hatred”. He denies saying he would bring down 10,000 protesters to the Lords, but there was a definite air of surrender in the air.
Meanwhile the Government’s great friends, the Muslim Council of Britain, called Wilders “an open and relentless preacher of hate”. (This is the same MCB that has been reluctant to attend Holocaust Memorial Day and objects to mention of the “alleged Armenian genocide” and the “so-called gay Holocaust”.) Geert Wilders is free to enter Britain, Jacqui Smith week gets worse as Geert Wilders wins appeal, UK wrong to deny entry to Geert Wilders.

“Må vi være her?”: Det ærlige svar

Man antager at Mona Aweis’ spørgsmål ikke er retorisk, så mit klare svar er ‘nej’. Danmark var et bedre sted før hun og ligesindede lagde beslag på debatten om hensyn her, og eftergivenhed der, eller offerklynk som dette indlæg i post-konservative Berlingske. Men spørgsmålet om hvad jeg eller andre mener er naturligvis aldeles irrelevant: At “velfungerende borgere overvejer at pakke deres taske og rejse ud” er hverken en trussel eller et løfte, men en klynkende manifestation der aldrig vil blive omsat i virkelighed, og gjorde den det, ville talløse trosfæller til fr. Aweis stå parat til at overtage pladsen – uanset skrækdokumentarer på Al-Jazeera eller jammerkor over ‘tonen’. Det er den nøgne sandhed som Mona Aweis’ læserbrev står som en overleveret anakronisme i forhold til. Cut the crap, Mona. To usvigeligt sikre prognoser om fremtiden: 1) Klynkeriet vil fortsætte, og 2) Mona Aweis og trosfæller vil kæmpe med næb og kløer for at blive her. Det er den æresløse realitet for en æresfikseret kultur: Pengene trumfer æren.

[…] Med to generationer på flugt spekulerer jeg tit over, om jeg en dag også bliver nødsaget til at flygte. Ikke nødvendigvis på grund af krig.

Snarere på grund af følelsen af at være en uindbudt gæst her i Danmark.

I tide og utide bliver udlændingedebatten taget op. Debatten drejer sig næsten altid om det samme, og nogen fornuftige og mærkbare løsninger på de reelle problemer, kommer der ikke mange af. Den hårde tone i debatten skubber ikke integrationen af udlændinge frem. Snarere tværtimod.

For hvordan skulle incitamentet og motivationen til at integrere sig blive ved med at være der, når man konstant, implicit såvel som eksplicit, får at vide, at man er en belastning i det her samfund? Selvom man ihærdigt forsøger at etablere et liv side om side med sine danske naboer og kollegaer. […]

At sætte hele udlændingebefolkningen i Danmark i bås, som nogen politikere har tendens til, er medvirkende til, at velfungerende borgere overvejer at pakke deres taske og rejse ud. Dansk Folkeparti vil uden tvivl glæde sig over det, men det er altså vores land, der bliver taberen. […] Mona Aweis Statskundskabsstuderende: Debat: Må vi være her? [Berlingske Tidende 11.10.2009, ikke online]

Men gjorde Aweis og hendes lidelsesfæller alvor af ‘truslen’ om at rejse, burde pladsen i stedet besættes af indvandrere af José M. Ferrers kaliber (LFPC):

[…] Den hårde tone, som du fremhæver forekommer i debatten om integrationen, var aldeles ikke der i begyndelsen. Den dukkede op, da vi efterhånden fandt ud af, at I ikke ville indpasse jer i det nye land, og at det var os, som skulle gøre jer tilpas. Når I har følt, at vi betragtede jer »som en belastning i det her samfund«, har I så spurgt jer selv, hvad årsagen kunne være? Kunne det tænkes, at den måde, mange af jer opfører jer på, har skubbet os væk fra jer? Opfører I jer virkelig som »en del af det her samfund«? Hvad gør I for at ændre det billede, som en meget iøjnefaldende gruppe af jer har sørget for at slå stort op for den blåøjede og godtroende danske befolkning? Når I nu er så mange, der gør alle de rigtige ting, hvordan kan I så tillade, at det billede, man har af jer, tegnes af rabiate kræfter, som på den måde forhindrer jer i at falde til her? Er det os, der skal gennemskue, forstå og intervenere, uden at I aktivt påtager jer en rimelig andel af ansvaret? Kære Mona, jeg er selv »importdansker« og har aktivt sørget for, at jeg selv og mit barn ( nu over 40 og meget vel integreret!) tilpassede os det samfund, vi ønskede at være en del af. Jeg har arbejdet i flere lande, deriblandt i Mellemøsten, har lært at forstå og acceptere og har derfor ikke en forstokket mentalitet. For mig at se er I hjerteligt velkomne – men ikke udelukkende på jeres præmisser. […] José M. Ferrer, oversætter: Integration [Berlingske Tidende 13.10.2009, ikke online]

Afladshandlens genkomst

Hyklerisk sammenkædning af forbrug og selvgodhed på miljøets vegne må være upåfaldende og logisk for store grupper af befolkningen, i og med at en gigantkæde som 7-eleven satser stort på konceptet. Jeg ser det som et varsel om hvad tankegangen vil kunne føre til: Selvudnævnte rødgardister à la Antifascistisk Aktion der forøver vold og hærværk på ‘miljøets’ vegne (LFPC).

Sarrazin-fejden: Integration eller kapitulation ?

Henryk M. Broder mødte i går aftes på  “Unter den Linden” på ZDF/ARD Integrationsminister Armin Laschet (CDU,”Minister for Generationen, Familie, Frauen og Integration i Nordrhein-Westfalen“, og bølgerne gik højt. Nogle ser ikke video, nogle hører ikke tysk, men til resten, spænd selen og  slå ørerne ud. Det går stærkt:

Fortsæt med at læse “Wilders vinder appelsag”

“I was a journalist in war torn Sierra Leone, where gang rape was being used as a weapon of war. So when I decided to settle down in Britain, I thought I had left such horrors behind. But tonight I am investigating gang rape in Britain, and I was shocked to discover that it happens right here, but what is even harder for me as an African is that the evidence we’ve uncovered shows that a disproportionate number of these attacks are being carried out by black or mixed race young men.

Det er hård kost at overvære, men da Channel Fours Dispatches måske har Europas modigste og bedste dokumentarredaktion, vil vi alligevel gerne gøre opmærksom på det. Dispatches ser på 92 sager. I dem er 67 af gerningsmændene sorte, 13 er fra andre indvandringslande og 13 er hvide englændere. – Sverige har over 500 anmeldte gruppevoldtægter om året, men mange ofre har slet ikke kræfter til at anmelde den slags sager. Det er bare at gå igang, SVT Agenda eller Dokumentär. Programmet blev sendt den 27 juni 2009.

Så blev det Centerns tur

Centern er Sveriges Radikale, vores parti som lokale shariafans kastede deres kærlighed på for år tilbage: Mona Sheikh, Barbar Baig, Tanwir Ahmed, Tanvir Shariff, Norman Malik. Nu vil islamisten Mahmoud Aldebe, der før valget gik ud med et åbent brev til alle Riksdagsmedlemer med muslimske særkrav på snart sagt  alle områder, stille op for Centerpartiet til Riksdagen. Partiet har vel også de venner, de fortjener, men er de vakse nok til at sno sig fri af  dem? Aldebe: Jag är en tillgång för Centerpartiet. (Aldebe stillede også forslag om “vårdcentraler” (Sveriges praktiserende læger) kun for muslimer.)

Jeremiader

To eksempler fra hver sin fløj på hvordan præstesagen i Tingbjerg ikke skal håndteres. Kristeligt Dagblad er, ja, nu engang Kristeligt Dagblad, så lederskribentens flom af retorisk hændervriden uden egentlig fokus – for så kunne man jo tage sig uanstændig ud – er ikke ret interessant:

[…] Det, der især gør situationen i Tingbjerg til en skandale, er, at myndighederne i praksis nærmest har givet op. Årtiers indsats med samarbejde mellem politi, kommune, skole og andre myndigheder har slået fejl. Og ingen aner reelt, hvad der kan bringe situationen under kontrol. En uheldig blanding af høj arbejdsløshed, mange utilpassede unge, problemer med misbrug samt en stor andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk har ført til kaotiske tilstande og en helt forkastelig modstand mod stort set alle autoriteter. Den manglende respekt har ramt alt fra skole til politi og nu altså også stedets fredsommelige folkekirke. Folkekirken er de fleste steder i landet flertallets kirke og samlingspunkt i lokalmiljøet. I Tingbjerg fremstår kirken, som er blevet truet til tavshed, og præsten, der brutalt er kastet ud i en personlig tragedie, nu som sindbilledet på, hvordan det danske samfund er trængt ud på sidelinjen, mens en kriminel og retsløs subkultur i praksis har overtaget magten.

Det er muligt, at eksperterne har ret, når de siger, at det, der er sket, ikke skyldes de unges overvejende muslimske baggrund. Men det er kun en ringe trøst for præsten og alle de andre ramte fra området. […] SKANDALEN I TINGBJERG

Dansk Folkepartis Peter Skaarup falder desværre ind i en af dette partis skamredne roller: Den indignerede politiker der udtrykker sine vælgeres harme, mere end han stiller skarpt på problemets essens. Når han således gør hærværket og chikanen til en forsætlig religionskrig (“forsøger at knuse”), forærer han samtidig vores modparter nogle lette points der blot vil resultere i han kommer til at tage sig forudsigeligt demagogisk ud. Der er, mig bekendt, ikke noget der antyder en islamisk forsætlighed hos bøllerne. Som jeg skrev her for et par dage siden kan det islamiske snarere vise sig gennem islams opdeling af verden i muslim og vantro, halal og haram. De ‘utilpassede’ hærværksfolk har kristen kulturs underlegenhed på rygmarven i en grad de færreste er klar over, og det er formentlig dette der har foranlediget valget af kirken som mål, frem for en evt. lokal moské. Skaarup forpasser chancen for at klargøre denne skarpe skelnen, og ender med at skyde sig selv i foden (LFPC).

[…] Sagen fra Tingbjerg er alligevel ekstra iøjnefaldende, fordi den ikke handler om ”normale” bølleoptøjer. Det er ikke en tilfældig borger det er gået ud over, uden at jeg mener, at det er i sin orden, at overfalde ”tilfældige borgere”. Det er dog bemærkelsesværdigt at offeret i det her tilfælde er en sognepræst; det er også en dansk folkekirke, og dens menighed, som bliver fysisk og psykisk nedbrudt. Det er grundstenen i den danske kultur, som muslimske bøller forsøger at knuse, og ingen tør gøre noget alvorligt ved sagen. […] Peter Skaarup: Religionskrig på dansk grund [nyhedsbrev fra Dansk Folkeparti]

Digtere mod “deportation”

Jane Teller, digter: “Hvis der var krig i Norden, hvor ville du tage hen? …. Der er ikke noget land der vil tage imod de dekadente fritænkere oppe nordfra. Arbejde kan de heller ikke. De kan ikke arabisk og de er ikke vant til at tage fat. Flygtninge fra Norden kan ikke andet end at sidde på kontor og vende papirer. Sådan siger de i den arabiske verden, det nærmeste sted med fred og muligheder for en fremtid.

Forrige lørdag var der marathonoplæsning på Blågårds Plads på Nørrebro i København. 34 digtere har sagt ja til at medvirke i en 5 timers oplæsnings-arrangement som en protest imod tvangsudvisningen af de afviste irakiske asylansøgere. Det var endnu et eksempel på at Nørrebro er ved at udvikle sig til en aktiv og avanceret litterær bydel. I en reportage af Karl Johan Mikkelsen hører vi forfatterne Pia Tafdrup, Gerd Laugesen, Jane Teller, Christina Stoltze og Christel Wiinblad. Desuden Nina Malinowski, der læse digtet Advarsel skrevet af hendes far Ivan Malinowski. Blå ord, Den 2  Radio. ( Ung mand overlever skud i ryggen på Nørrebro)

Mark Steyn: Hell, Britannia, you’re just nasty

[…] Two years ago Martin Newland did a cover story for this magazine headlined “Why England Is Rotting.” He cited many statistics: Britain has the highest proportion of single mothers in Europe; the highest cocaine use; the highest rate of sexually transmitted disease; London has more violent crime than New York and Istanbul. From personal observation, an alarming number of the men on its streets seem to affect the appearance of the bad guys’ crew in Pirates of the Caribbean. At about 2 p.m. on a recent Wednesday afternoon, in order to enter a convenience store, I was obliged to step over a 13-year-old dressed like a trollop and collapsed in her own vomit. But don’t worry, the government is taking action: in order to facilitate safer binge drinking, police recently announced that they would be handing out free flip-flops outside nightclubs in order to help paralytic dolly birds stagger home without stumbling in their high heels and falling into the gutter. Every day Fleet Street generates a bewildering number of foot-of-page-37 news items that seem to belong to some vast ongoing dystopian satire: stabbings are so rampant in British schoolyards that a company that specializes in military body armour is now manufacturing school blazers lined with stab-resistant Kevlar. […] Hell, Britannia, you’re just nasty

Tag præstekjolen af, når I politiserer

Af Lene Kattrup, Dyrlæge

Desværre har Ramsdal og en del af de danske folkekirkepræster i Brorsons Kirkesagen ageret på linje med de imamer, vi kritiserer for ikke at skelne mellem politik og religion. De har brugt Gud i deres politiske kamp, men lander uvægerligt i den situation, som alle politiserende kristne kirker og kristne hellige altid ender i – de står afklædte til skindet.

Fortsæt med at læse “Dispatches: Gang rape in Britain”

Selvom danskerne ønsker øget brug af udvisning, opererer vi stadig kun med problemer, der har en løsning. Cepos notat 9.10.2009: Danskernes holdning til indvandring, pdf .11 sider:

På baggrund af undersøgelsen må det konkluderes, at danskerne ikke er så negativt indstillede overfor konsekvenserne af indvandring, som det ofte fremstilles. Samtidigt viser undersøgelsen, at den negativitet, der faktisk findes, i højere grad hænger mere sammen med opståede samfundsproblemer, end med indvandrernes anderledeshed per se. Eksempelvis mener 70 pct. af befolkningen, at det er et problem, at kvinder har andre rettigheder blandt etniske minoriteter. Sammenholdes respondenternes vurdering af konsekvenserne af indvandring med deres vurderingen af de nævnte problemområder, viser det sig, at de samfundsmæssige problemer (arbejdsløshed, kriminalitet, problemer med skoler) har større betydning for den samlede vurdering end de aspekter, der vedrører tilpasninger i privatlivet (religiøsitet og holdning til alkohol). Undersøgelsen viser ligeledes, at respondentens placering i samfundet har signifikant betydning for vedkommendes holdning.

De vigtigste politiske tiltag må således siges at være en konsekvent retspolitik gennem eksempelvis øget brug af udvisning, en større grad af konsekvens i folkeskolerne, samt øgede incitamenter til deltagelse på arbejdsmarkedet. Et vigtigt aspekt i mindskelsen af de nævnte problemstillinger vil være at indrette indvandringspolitikken og det danske samfundssystem således, at man i højere grad tiltrækker produktive indvandrere, der accepterer spillereglerne for tilstedeværelse i Danmark, og øger incitamenterne til og mulighederne for at deltage på det danske arbejdsmarked.

Mehdi Ghezali og Sveriges intellektuelle segregering

Ghezali kan være skyldig eller uskyldig dennegang – vi får det sandsynligvis aldrig at vide, han er ikke kendt for at åbne munden, endsige tale sandt, – men han er en bombe, der ikke er demonteret. Newsmill har stadig nogle af Sveriges mest interessante  artikler:

Mehdi och ungdomar som nu vandrar hans håglösa väg och bränner bilar är produkten av ett smygande intellektuellt folkmord.[..]

Diskussionen om Mehdi Ghezali visar Sverige här och nu. Den väcker frågan om vilka krafter som lockar desillusionerade och jagsvaga invandrarkillar i Sverige till extremismens självupptagna hjärta. Därtill handlar den om hur vi som står utanför, men ändå drabbas, skall hantera frågan. Och viktigast: varför det svenska samhället har tillåtits bli grogrund för extremism och kriminalitet.
Därför är den intellektuella segregeringen en brännpunkt som utmanar svensk välfärds- och demokratimodell. Mehdi Ghezali – en svensk nedrustningsprodukt af WALTER REPO som i sin bok I brottets spår har kartlagt Mehdis väg från svenska förorter till extremismens utmarker. og  12 oktober: Another Swede held in Pakistan.

“Ekstremister”, eller bare almindelige herrefolksaspiranter?

Vi kan alle bifalde anstrengelserne for at forpurre terrorangreb foranstaltet af hjemmedyrkede mujahediner, men når medierne helt ureflekteret ser spørgsmålet defineret som terror kontra ikke-terror, er der en reel fare for at den hellige grav bliver anset for at være velforvaret, og alt der ikke siger ‘bum’ kan fortsætte med at undergrave vores samfund. Tyrkiet var engang befolket af kristne. I dag er 99% der muslimer. At det er kommet dertil er ikke udelukkende et resultat af vold og terror, men også om de gradvist mere utålelige kår som ikke-muslimer oplever i takt med at dette herrefolk vokser sig stærkt og talrigt. Fokuserer medierne og skolelærerne på læsegrupper og grimme fugleskræmselsskæg, ignoreres derved samtidig den stille afvikling af vores samfund: For blot 20 år siden var det ikke relevant at debattere indpakkede dommere, polygami, eller sharias ublodige sider. Der er vi imidlertid lige nu. Begrebet stille islamisering er ved at vinde indpas, men, I guder, hvor går det dog uendeligt langsomt med at få nyhedsdækning der tager udgangspunkt i hele virkeligheden (LFPC).

34 af 63 uddannelsesvejledere i København har set tegn på radikalisering hos unge, de er i kontakt med. En teenagedreng bruger pludselig fritiden i en læsegruppe frem for på fodboldbanen med vennerne. En anden glaner voldsvideoer på nettet og har efterhånden mere til fælles med suspekte chatprofiler end med sidekammeraten i skolen.

Det er nogle af tegnene på spirende religiøs eller politisk ekstremisme, som Københavns Kommune vil ruste sine medarbejdere til at opdage og bremse hos unge mellem 14 og 20 år. […]

Indgrebet mod radikalisering skal ske lokalt, og Politiets Efterretningstjeneste kommer først ind i billedet, hvis der er tale om en særlig risiko, planlægning af terror, vold, uro eller brud på straffeloven. Lærere skal spotte ekstremister

»… in 2009 Monty Python would not be commissioned«

Jeremy Clarkson er en af de tilbageværende rigtige briter. Hans Top Gear-show på BBC er værd at se selv for os der ingen interesse har i biler, alene for hans vid og respektløse bid. Her reflekterer han over umuligheden af at lancere Monty Python’s Flying Circus i dag (LFPC).

[…] Today my encyclopedic knowledge of everything Python is seen as a bit sad. Former fans point out that Cleese has lost it, that Jones is married to an eight-year-old and that Spamalot was a travesty. Worse. Liking Python apparently marks me out as a “public-school toff”.

There’s a very good reason for this. Nowadays people wear their stupidity like a badge of honour. Knowing how to play chess will get your head kicked off. Reading a book with no pictures in it will cause there to be no friend requests on your Facebook page. Little Britain is funny because people vomit a lot. Monty Python is not because they delight in all manifestations of the terpsichorean muse.

When you go on a chat show, it is important you tell the audience straight away that you were brought up in a cardboard box and that your dad would thrash you to sleep every night. If you want to get on and to be popular you have to demonstrate that you know nothing. It’s why Stephen Fry makes so many bottom jokes.

And then you have my colleague James May, who says that, occasionally on Top Gear, he would like to present a germane and thought-provoking piece on engineering. But I won’t let him unless his trousers fall down at some point. I’m ashamed to say that’s true.

It’s also true that today no one ever gets rich by overestimating the intelligence of their audience. Today you make a show assuming the viewers know how to breathe and that’s about it. It’s therefore an inescapable fact that in 2009 Monty Python would not be commissioned.

The only example of intelligent sketch-show comedy in Britain today is Harry & Paul. And what’s happened to that? Well, it’s been shunted from BBC1 to BBC2. And you get the impression it’ll be gone completely unless they stop using Jonathan Miller as a butt for their wit. Today you are not allowed to know about Jonathan Miller because if you do, you are a snob.

That’s why my Monty Python appreciation society is so small and secret. Members speak every morning, each giving one another a word or phrase that has to be placed in context by six that evening. Last month I was given one word: “because”. And I got it. It’s from the Four Yorkshiremen. “We were happy … Because we were poor.”

The Pythons were laughing at that idea then. We’re not laughing any more. Jeremy Clarkson: Cleverness is no more. This is a dumb Britain

10.20 Ulrik Haagerup: Skammelig kollektiv hetz mod DF, det er ikke journalistik
10.22 Seidenfaden: OK med en anden tilgang til DFs ekstremisme, (Seidenfaden chokeret over Haagerup)
10:24 Haagerup svarer Seidenfaden: Et lovligt politisk parti med synspunkter du kan være uenig i
10:34 Ulrik Haagerup: Forkvaklet syn på journalistik, jeg har deltaget i utallige redaktionsmøder “I sidder og diskuterer ideologi”

I går, søndag d. 11. oktober, var en historisk dag i dansk presse. I programmet, Presselogen, på TV2 News erkendte fire indflydelsesrige medierepræsentanter, nyhedschef Ulrik Haagerup fra DR, Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose, Chefredaktør Bent Falbert fra Ekstra Bladet og – du læser rigtigt – Politikens ditto, Tøger Seidenfaden, at de danske medier i lang tid ikke behandlede Dansk Folkeparti ordentligt. Seidenfaden havde selvfølgelig sine forbehold: Det var kun i begyndelsen af DF’s historie, og det samme er tilfældet for alle nye partier, bedyrede han og undlod ikke at fortælle, at han stadig mente, DF var et racistisk og fremmedfjendsk parti. Også Søren Espersen deltog i programmet, og den tidligere pressechef for DF og nuværende udenrigsordfører gjorde en rigtig god figur. Se Presselogen via Omnial.

Sygemeldinger

En gruppe unge har siden foråret chikaneret sognepræst Ulrich Vogel fra Tingbjerg Kirke i København så groft, at han nu har forladt sin embedsbolig og er blevet sygemeldt. Sognepræstens hjem er ikke bare blevet udsat for indbrud, også inventaret og præstens personlige ejendele er blevet ødelagt og vandaliseret. Nu frygter flere af menighedsrådets medlemmer, der mener, at det er indvandrebander i området, der står bag, at de vil blive udsat for samme behandling, hvis de står frem. Præsten har måske sagt nogle ting om, at det ikke kunne være rigtigt med al den hærværk og den utryghed, banderne skaber herude. Han turde sige det, som alle ved foregår, men som ingen tør sige noget om. Nu har man så lukket munden på ham. Vi er alle sammen utrygge, men vi tør ikke sige noget. Der er ingen ytringsfrihed i Tingbjerg. Menighedsråd tier af frygt.

Brandfolk i landets største byer er så udsat for chikane, at flere nu bukker under for det psykiske pres og siger op. Nogen steder er problemerne med chikane så store, at brandfolkene kun kan udføre deres arbejde under politibeskyttelse. – Vi er begyndt at opleve, at brandfolk finder et andet job, fordi de ikke længere kan overkomme det psykiske pres. Det er helt klart en ny tendens, som jeg i mine 21 år ved brandvæsenet ikke har set før. Brandfolk kvitter jobbet pga chikane.

Gennemsnitsalderen for lærere, der ender på invalidepension, falder og falder. Nu ligger den på 47 år og tre måneder. Flere og flere lærere på private og offentlige skoler går ned med flaget og forlader arbejdsmarkedet med en invalidepension. Det viser tal fra Lærernes Pension, som fagbladet Frie Skoler har gennemgået. I 2004 modtog 485 lærere invalidepension fra Lærernes Pension, fordi de var så syge, at de ikke længere kunne arbejde. I 2008 hed det tilsvarende tal 1577. Det svarer til en stigning på 273 procent over fire år. Over dobbelt så mange lærere havner på invalidepension

Når årsager kan findes i fravær

En klassiker: Ghettoproblemer forårsaget af derboende muslimske unge er ikke begået ud fra udtrykkelige religiøse motiver. Hærværk mod og chikane af kirker og deres personale udøves ikke i Allahs og Muhammeds navn – hvorfor vi får at vide at det ikke har noget med religion at gøre. Sådan vil de enfoldige og berøringsangste ræsonnere. Det rette perspektiv at anlægge ville derimod være at kigge på hyppigheden af overgreb mod moskéer og andre islamiske centre i samme bebyggelser, eller f. eks. taskerøverier eller seksuelle overgreb mod indpakkede kvinder. Først når det er dokumenteret at disse handlinger er helt uafhængige af religiøst/etnisk ophav af den krænkede part, kan man konkludere at ‘det ikke har noget med religion at gøre’.

De enfoldige og de berøringsangste vil formentlig forvente at der eksplicit står en Osama bin Laden bag med skriftligt belæg i Koranen, før de vil acceptere religiøs motivation. At islam opdeler verden skarpt i muslimer/kuffar og halal/haram, og at denne opdeling udpeger lovlige mål uanset hvor bevidst gerningsmanden er om religiøs dogmatik, er ikke noget vi umiddelbart får gjort til almenviden. Per Larsen og Kristeligt Dagblad er dog formentlig udenfor rækkevidde (LFPC).

[…] – Det er en lille gruppe hårdkogte rødder, der begynder at udvise bandeligenende tendenser. De har brændt containere af og kastet med sten mod politiet. Vi har dog ingen grund til at tro, at de skulle rette deres frustrationer eller vrede mod kristne symboler eller personer. Det er ikke en religionsproblematik, men en generel ungdomsproblematik, vi ser i Tingbjerg, siger Per Larsen. Menighedsråd tier af frygt

[…] Johanne Haastrup, provst i Brønshøj Provsti, som Tingbjerg Kirke hører under, forstår medlemmernes frustration og afmagt, men hun advarer mod at blande spørgsmålet om religion ind i en sag, hvor det måske slet ikke hører hjemme.

– Meget tyder på, at det er en gruppe af drenge – hvoraf langt de fleste har anden etnisk baggrund end dansk – der står bag chikanen, men vi skal passe meget på at drage konklusioner på baggrund af deres religiøse baggrund. Det her drejer sig om en gruppe utilpassede unge, der har lavet nogle meget grove og kriminelle handlinger. Det er ikke en religionskrig, siger Johanne Haastrup. […] Præst chikaneret ud af embede og bolig

Ökad invandring av människor i arbetsför ålder är i grunden en tillgång för ekonomin. Invandringens ekonomiska effekter är ändå något som debatteras flitigt. Vilken betydelse har invandringen för de offentliga finanserna? Kan en förändrad invandring underlätta försörjningen av en åldrande befolkning? Dessa frågor behandlar professor Jan Ekberg i en ny rapport till ESO. Indbydelse pdf

Formuleringen ovenfor må være professorens måde at udtrykke, at Sverige ikke har råd til mere indvandring fra den 3. verden. Men man skal nærlæse den meget høflige Ekberg, for at opdage det. For syv år siden skønnede økonomen Lars Jansson, at Sveriges årlige  udgift var 267 milliarder kroner. For 10 år siden mente Ekberg at udgiften var “mindst 100 milliarder” (scroll lidt). I maj opgjorde DREAM og CEPOS netto-udgifterne pro persona i Danmark sådan her:

Det kan med udgangspunkt i nye beregninger foretaget af den uafhængige institution DREAM for CEPOS fastslås, at der for fremtidige generationer af borgere i Danmark må ventes negative nettobidrag til de offentlige finanser for tre ud af fire indvandrergrupper og for gruppen klassificeret som danskere: For en ny generation af danskere udgør det negative nettobidrag 5.470 kr. pr. år. For indvandrere fra mindre udviklede lande er der tale om et negativt nettobidrag af størrelsesordenen 29.600 kr. pr. år, at personen er i Danmark. For efterkommere fra mindre udviklede lande udgør det negative nettobidrag 29.000 kr. pr. år, mens det for efterkommere fra mere udviklede lande udgør 8.500 kr. Kun for én gruppe – indvandrere fra såkaldt udviklede lande – er der tale om et positivt nettobidrag. Indvandreres og danskeres påvirkning af de offentlige finanser – Der er behov for et politikskifte

Hønsenes parlament
Jeg har ikke noget imod kvinder eller ligestilling, men når man ser  nogle af efterårets lovforslag i Riksdagen, så er det snert på:  Halvér de 349 medlemmer, tage gerne alle kvinderne m/k først. Sparet: 60.000 x  174  x 12 om året. Mindst!

”Genuspedagoger i varje kommun”, “Genusskillnader i avdrag för arbetskläder” ”En föräldrautbildning med jämställda föräldrasamtal”, ”Jämställdhet i styrelserummen”, ”En jämställd idrott, “Rektorsutbildning i genus.”  ”En jämställd gymnasieskola”, ”Feministisk strategi för en jämställd kultur”. ”Genusperspektiv som obligatorium i lärarutbildningarna” ,”Jämställdhet vid försäljning av statliga bolag”.

Når ubekvem virkelighed forsøges borttryllet i ‘mangfoldighed’

Bemærk et ganske bestemt retorisk trick som bruges over én kam af samtlige multikulturalister og islamapologeter i den akademiske verden, fra Jørgen Bæk Simonsen over Lene Kühle til vores ambassadør i det amerikanske, Jytte Klausen: Man gør indsigelser mod en opfattelse af at muslimer står for noget bestemt, og bedyrer at tingene skam er mere komplekse – hvormed frygten for at udviklingen driver i en bekymrende retning skulle fortone sig, hvis vi bare ville lytte til dem. Hvad de aldrig nævner – og hvorfor gør de mon ikke det? – er, at multikultur i almindelighed og islam i særdeleshed har nogle ensrettede konsekvenser, der ikke ophæves at angivelig eksistens af det modsatte. Det er Kurt Westergaard, Ayaan Hirsi Ali og Geert Wilders der må have 24/7 beskyttelse fra folk der vil dem til livs – ikke Abu Hamza, Ahmed Akkari og Anjem Choudary der må beskyttes mod moderate muslimer der vil nedkæmpe ekstremisme, og i øvrigt hævde demokratiske værdier over islams herredømme på ubestemt tid. Og selv om de sidstnævnte moderate militante fandtes, ville det ikke hjælpe Westergaard, Hirsi Ali og Wilders det mindste. Vores samfund er for altid forandret i negativ retning, og frygtkulturen er blevet en faktor i vores hverdag. Den akademiske verden tier om dette, og har så godt som uden undtagelser valgt side med landets fjender (LFPC).

[Islam Online]: What is your take on the Muslim reaction to the cartoons?

[Jytte] Klausen: The perception was that Muslims were of one mind about the cartoons, but Muslims disagreed as much as non-Muslims about what the problem was with the cartoons and what to do about it. Observers often described the controversy as proof that we are faced with a “Clash of Civilizations.” I disagree. Muslims—whether they protested or not—agreed only that the cartoons maligned Muslims and their religion. That is normal. […]The Cartoons that Shook the World

Stoltenbergs fornemmelse for promiller

Innvandring skaper mindre tillit mellom folk, slik at den sosiale kapitalen forvitrer

Den rødgrønne regjeringens Soria Moria II-plattform avdekker at HRS har fått gjennomslag for en innstramning av familiegjenforening gjennom ekteskap. Dette innbærer at regjeringen legger seg tett opp til de danske reglene.

Norsk innvandringspolitikk legges radikalt om og tett opp mot den danske politikken. Stoltenberg-regjeringen innfører en fireårsregel ved familieetablering for å redusere andelen henteekteskap, en regel HRS formulerte og foreslo for halvannet år siden, da SV i regjering nektet å innføre en politikk tett opp mot blant annet den danske 24-årsregelen. Den nye regelen betyr at man må arbeide eller studere i fire år etter grunnskolen for å kunne hente ny ektefelle fra land utenfor EØS-området.  Fireårsregelen vil således bremse reproduseringen av førstegenerasjons innvandrer fra ikke-vestlige land som kommer til Norge gjennom nye giftermål. Fireårsregelen vil i tillegg fungere som et tilknytningskrav: Den utstrakte praksisen i enkelte grupper med å ha barna på skoler i opprinnelseslandet til langt opp i tenårene, vil nå bli svært lite attraktivt.  […]

Dansk politikk er den strengeste i Europa. Nederland har den nest strengeste, der det er innført en 21-årsgrense, krav om at man må tjene 120 % av minstelønn, og vedkommende som skal innvandre gjennom giftermål må først bestå en språk- og samfunnstest i opprinnelseslandet før det kan søkes om familieetablering. Norge har altså nå Europas tredje strengeste politikk på dette feltet. Full seier til HRS: Ny “dansk” politikk