Secularist paper Riposte Laïque reports (FR) about two streets in the 18th arrondissement of Paris which are closed down on Friday for a couple of hours as Muslims pray out in the street. Residents are ‘locked down’ during those times. There is a mosque at both the Rue Myrha and Rue Polonceau. The city has promised the Muslims a new and bigger mosque to prevent the spectacle of Muslims praying in the street. Paris: Prayer in the streets

Endelig: En præst ser rødt

Skal man se chikanen mod Tingbjergpræsten i et teologisk lys, ville det for det øvrige samfund ikke være udtryk for barmhjertighed og godhed for præsten at vende den anden kind til, eller helt tie. Det er velgørende at se en præst træde i karakter og udvise kampvilje, både fordi det utvivlsomt er det bedste for ham selv i hans vanskelige situation, og sandelig også for os andre, fordi det samfundsmæssige perspektiv konsekvent bliver ignoreret i iveren efter at opstille paralleller med lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Her-og-nu-barmhjertighed og forståelse for de ‘utilpassede’ er udtryk for nærsynet perspektivering, og har alt andet end gode og barmhjertige konsekvenser for det øvrige samfund (LFPC).

[…] – Men hvordan kan mennesker, der påstår, de har været inde i mit hjem, uimodsagt få lov at fremføre de påstande, uden at der bliver taget et eneste forbehold? Det er som om pressen siger, nåh -han er bøsse, så er det selvfølgelig forklaringen.

– Det minder mig om Tyskland i 1930’erne, hvor man på samme måde så gennem fingre med alting, hvis det var jøderne, det gik ud over.

– Det er, som om tolerancen har fået det dårligere i Danmark, når sådan noget kan passere.

– Men det var muslimer, der gav udtryk for intolerancen, Ulrich Vogel.

– Ja, men det var den danske presse, der lod dem sige det ukommenteret. Der ikke stillede et eneste kritisk spørgsmål til påstanden. Der blev ikke skrevet, at vi lever i et frit land, hvor jeg og alle andre bøsser og lesbiske har præcis samme krav på ordentlig behandling som alle andre, og krav på, at overgreb straffes præcis på samme måde som overgreb på alle andre. […] Tingbjerg-præsten står frem: Jeg vender tilbage [Ekstra Bladet 18.10.2009, ikke online] (P1 debat, Sørine Gotfredsen: “Vi kommer ikke uden om den religiøse komponent.”)

Døgnets drengestreger

Nogle af dem, der er flere: Gymnastiksal i Tensta började brinna, Kraftig brand på Lärskolan i Gustavsberg, Biblioteket i Österfärnebo blev lågornas rov. 8 bilar i brand utanför Stockholm.

»Jihad Romeos«

To the “hard jihad” of Muslim terrorism and the non-violent, “stealth jihad” challenging Western societies, the oxymoron “love jihad” can now be added. But this latest form of Islamist aggression has nothing to do with love but rather, like its soulmates, with hatred for the infidel and women.

The love jihad’s modus operandi involves a heartless strategy of luring vulnerable girls and young women to convert to Islam by feigned love and promises of marriage. But instead of marital bliss, the girls unwittingly trapped in its deceitful web usually wind up in the hands of Muslim fundamentalist organizations. […]

But while the term love jihad may be new, the tactic is already a known one. In the 1990s, Sikhs in England believed young women in their community were being targeted for conversion. Young Muslim men looking for prey were even thought to have attended parties for young Sikhs, while pretending to be Sikhs themselves.

Sometimes, however, the jihad Romeos in England used a more brutal approach. A story in the Daily Mail two years ago stated that police were targeting such Muslim extremists and working with universities against “aggressive conversions.” These involved Hindu and Sikh girls being beaten up and terrorized by the Muslim men they were dating until they converted.

The Hindu Forum of Britain, the story says, claimed hundreds of Sikh and Hindu girls were victims of such vicious intimidation. Some even had to leave their university to escape their tormentors.

“Some girls are petrified because they are constantly being phoned up, having their door knocked on,” a Hindu Forum member said at the time. […]

In essence, the love jihad is a form of demographic aggression. Like the “stealth jihad”, which employs political activism to achieve Islamist aims in Western societies, it employs deception and is viewed as a useful tactic in bringing about Islamic world domination. That, however, is of little solace to the many precious young women whose lives it has destroyed. […] The “Love Jihad”

»Awfully decent of you«

Wilders in London: That nice young gentleman does add:

The one who insults any of the Prophets, kill him. That is the capital punishment. Not necessarily that I personally am going to carry it out…

Awfully decent of you. And no doubt a tribute to the awesome assimilationist powers of the advanced social democratic state. As for the basic message:

Obviously all these people who insult Islam they are under constant protection, they don’t live a life. So they should learn from that…

You’d be surprised how many people already have. (Tim Blair has a poem about it.) These young men are, de jure, British subjects and, de facto, the demographic energy of every city down the spine of the country. “Islam will dominate!” they yell, impatient that it doesn’t already, not entirely. The delusions of multiculturalism have brought about the death of England – in nothing flat. An amazing feat. Mark Steyn.

(Vi gør det ikke meget i computerspil, men vi vil da lige dele et fra dagens post her: Minarett-attack.ch.)

»Alle børn er muslimer, indtil de bliver 12 år«

Bushra Naseem gør for så vidt ikke andet end at gengive fastslået islamisk dogmatik iflg. Muhammeds ord i Bukharis hadithsamling:

“No child is born but has the Islamic Faith, but its parents turn it into a Jew or a Christian” (Bukhari, volume 8, book 77, number 597).

Islam i vuggestuen Åkanden i Charlottenlund, Gentofte. Bushra Naseem. fra feminist til undergiven. Fagbladet Børn og Unge:

“Ifølge islam bliver man myndig, når man er 12 år. Så i mine øjne er alle børn jo i princippet muslimer, indtil de bliver 12 år. Derefter tager de selv deres valg,” siger hun…… “Men måske kommer jeg på et tidspunkt så langt i min proces, at jeg stopper som pædagog og vælger at lave noget andet,” siger hun og kigger ud i luften i et par sekunder. “For det føles da lidt underligt at sidde og give børnene leverpostejmadder …”

Islam i vuggestuen: Tørklædet er det rigtige. Muhammedkrisen og den debat om islam, som fulgte i kølvandet på krisen, medførte, at Bushra Naseem begyndte at fokusere mere på sin muslimske baggrund. Hun kom i kontakt med nogle stærkt religiøse muslimske kvinder, og sammen begyndte de at gå til foredrag om islam. Hendes beslutning om at iføre sig tørklæde var en forlængelse af hendes øgede fokusering på religion.

Fortsæt med at læse “Paris: Fredagsbøn på gaden”

Samarbejde med partier der “gør forskel på folk og folk” og krænker “alle människors lika värde”, som ellers noget af en Koran-specialitet. Men det er den værste af svenske, socialdemokratiske tankeforbrydelser, selvom her tales om alle mennesker i hele verden, ikke alle i Sverige. Her er tale om “mennskesyn” og det har det tilfæles med Gud, at vi overfor det altid har uret. Også danske socialdemokrater for hug af Mona Sahlin. Hun har vist aldrig hørt om Poul Nyrup Rasmussen og hun er så verdensfjern, at hun tror det tager kegler. Nobel burde have en pris for den gode vilje og det æstetiske indtryk. Svenskerne er ikke “främlingsfientliga”, et billigt sprog-trick. De er tiltagende politiker-fjendtlige, “missnöjda” for at blive  i det herskende mandarinsprog:

Medan Sverigedemokraternas landsdagar pågick i Ljungbyhed intervjuades socialdemokraternas partiledare Mona Sahlin i går av Ekots Tomas Ramberg. Mona Sahlin underkände också den taktik hennes partikamrater i Danmark i viss mån valde; att dra sin egen politik lite närmare det främlingsfientliga Dansk folkeparti. Nej, det måste vara så att partier som värnar människors lika värde står upp för detta. En viktig markering,

Sifo-rekord för Sverigedemokraterna,  Sahlin backar om att aldrig vara beroende av SD.  Kristen- og Sverigedemokraterna konkurrer på en ny politisk hyldevare: virkelighed. Man skulle tro den havde en vis fremtid for sig: Verklighetens verklighetens folk.

Malmøjøder fornyer deres pas

Det er en ond drøm svenske politikere har kogt sammen. En Malmø-jøde sagde i Sveriges Radio i foråret: “Vi taler kun om hvorvidt vi skal flytte fra Malmø, eller helt flytte fra Sverige.” Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvordan det bliver at være jøde i Sverige, hvis det er Israel der må stoppe Irans atomambitioner. Mullaherne er som bekendt meget populære i den arabiske gade, blot ikke på Irans  gader. Sveriges Riksdag er en slem forsamling ulykkesfugle.

Inte ens under antisemitismens storhetstid på 30- och i början av 40-talet inträffade så många angrepp som inträffar idag i vårt land – såväl verbalt kränkande som fysiskt hotande. Judiska gudstjänster äger inte längre rum i stillhet som på 30-talet utan bakom beväpnad polis i rädslan för attentat. Inte ens de svenska nazisterna från anno dazumal kom på den befängda tanken att ge sig på judiska gudshus. Att de sedan vid en eventuell tysk invasion hade sträckt ut en hjälpande hand till fienden är det ingen som ifrågasätter. [..]

Är det då så märkligt att många Malmöjudar förnyar sina pass för att undslippa den påträngande och våldsamma verklighet som inte är Svenssons? Och att unga judar i ansenliga skaror redan flytt sin barndoms stad?

SALOMON SCHULMAN, børnelæge: “Antisemitismen ökar i Sverige”. (tidligere i år: Värsta krisen för judar i Sverige sedan andra världskriget, “Jag känner mig inte trygg här“. Jøder i Malmø føler sig udsatte. Har du forståelse for det ? – til borgmesteren.)

UK: Revl og krat står for lov og orden

Vil man se tendenser for fremtiden eller slutkonsekvenserne af politisk korrekthed og multikulturalisme, er Storbritannien Europas laboratorium. Hele dette længere essay af Paul Weston anbefales, og der er rigeligt med links og henvisninger. Her lidt om hvad der ‘kræves’ for at blive ansat i det hæderkronede gamle britiske politi (LFPC).

[…] Britain has drastically lowered its police entry requirements, even to the point of overlooking criminal records, in order to recruit a higher proportion of ethnic minorities. The British police now recruit immigrants who are not even British citizens, provided they have indefinite leave to remain in the UK.

We do check whether a newly arrived immigrant from Somalia or the Sudan has a criminal record relating to rape, murder or genocide, but the reality is we have absolutely no idea as to the true identity of the man in question. With our home-grown ethnic minorities, it is important that certain criminal records are overlooked because despite making up only a purported 10% of Britain’s population, they punch well above their proportional weight when it comes to criminality, thus ensuring their admittance as 25-30% (pdf) of the prison population, whilst a full 77% of young black males have been arrested for suspected criminal offences and entered into the police database. […]

There was a [time when] minimum height requirement, 5 “O”-levels were needed, criminal records were not overlooked and physical fitness was a pre-requisite. But multiculturalism and socialism have turned the traditional and decent Britain of the recent past on its head.

A quick glance at the Metropolitan Police Authority recruitment targets for 2009-10 reveals the liberal insanity that has taken over this pitiful Island. 27% of all new police recruits must be “black and minority ethnic” (BME) and 41% must be female.

Fortsæt med at læse “»Aldrig, aldrig nogensinde«”

Eiffel tårnet var iklædt de tyrkiske farver fra den 6-11 oktober. En gruppe protesterede med en lysprojektion på Palais de Chaillot på den anden side af Seinen:

Turkey has seventy million inhabitants (ninety-five million in 2020), plus two hundred million Turkish-speaking peoples as far as Sakhalin Island. For Turkey, any Turkophone is considered to be a Turk. According to an official study, one third of the Turks would emigrate immediately, were Turkey admitted into Europe. Civitas.

Turkey – Resisting the Occupation, Illumination turque de la tour Eiffel : Les Identitaires ripostent sur le Palais de Chaillot !

Norges nye fremmedpolitik
Statsminster Stoltenberg er ikke dummere end vi andre, så han må have vredet armen om på Sosialistisk Venstreparti, og spurgt dem ligeud om de vil tabe  næste valg. Her er nogle af punkterne i den fremtidige  politik:

1. Økt bruk av adgangen til å «frihetsberøve utlendinger som er i en utsendelsesprosess», særlig der det foreligger unndragelsesfare eller uavklart identitet. Regjeringen åpner for at det også «kan benyttes frihetsberøvelse ved rettens kjennelse i utsendelsesprosessen overfor personer som begår kriminelle handlinger og personer som utgjør en trussel mot grunnleggende nasjonale interesser».

2. «Vurdere dagens adgang til å fremme omgjøringsbegjæring»

3. «Utvide bruken av meldeplikt og pålegg om bestemt bosted blant annet overfor asylsøkere som ikke medvirker til sakens opplysning eller begår kriminalitet».

5. Gjennomføre opptak av biometriske kjennetegn i visumsakene

8. Flere asylsøkere som har fått avslag skal bare gis tilbud om å bo i ventemottak frem til uttransportering kan gjennomføres.

9. Heve terskelen for oppholdstillatelse på humanitært grunnlag

10. Innføre et generelt krav om fire års arbeid – og eller utdanning som vilkår for familieetablering. (“21 års regel”)

De allerfleste af de 18.000 asylsøgere kommer ligesom til Sverige uden gyldigt ID. Dem vil man af med  hurtigt. Et dansk tilknytningskrav har været nævnt, men indtil videre er det blevet til 21 års reglen, der vil virke som et halvt tilknytningskrav. I 2008 giftede 51.200 personer sig til Norge,  43 procent af disse med en indvandret eller efterkommer. Har Sverige set skriften på væggen til 2010 ? Ikke  meget tyder på det endnu. Helt  aktuelt  råder der fuldt virvar ovenpå Sverigedemokraternes partikongres i denne weekend. Ondskaben sniger sig ind på journalisterne, og der vrides hænder og hjerner og hvis det ikke også var lidt komisk, ville det være trivielt. Det er dog utvivlsomt, at disse regler vil dirigere en betydelig del af menneskestrømmen mod Sverige i stedet for Norge. Tiden nærmer sig hvor Reinfeldt og co. ikke kan skyde deres beslutsomhed ud i fremtiden: skal det være SD eller den nøgne nødvendighed, der sætter den svenske regering i bevægelse ? Døden skal have en årsag. Hvilken ? (HRS: Man kan gifte sig med hvem, man vil, men det er ingen menneskeret at bo i Norge, En halv million innvandrere og norskfødte med innvandrerforeldre.) – Lidt fra moralsvadaen mod SD: Populismens profeter, Du är ute och far, Åkesson!, Det går inte ihop. Populisme burde være et udtjent  udtryk. Når 40 procent af hollænderne er enige med Geert Wilders´synspunkter på Islam, er det så populisme eller et legitimt folkeligt synspunkt? Eller når 4 af 10 svenskere mener at andre partier bør samarbejde med SD ? Eler når over 50 procent af tyskerne støtter Thilo Sarrazin ?(Populisme etymologisk.)

En norsk skalle

Aslak Nore har en solid journalistisk og militær baggrund. Han er søn af forfatteren Kjartan Fløgstad og journalisten Sætre der fik en flad, er uden tvivl en pjalt at dømme ud fra hans nylige interview med professor Sigurd Skirbekk med overskriften “Kongen av grums“. Man mindes da den gæve Dirch Passer smed en lagkage i hovedet på en smudsjournalist. Sætre løb en erhvervsrisiko og årets skandale er i kassen:

Jeg ga ham et klaps, og beklager det, sier «Ekstremistan»-forfatteren. Det ble svært ampert både under og etter et debattmøte i regi av Morgenbladet på Litteraturhuset i kveld. Formatet var en samtale mellom Morgenbladets journalist Simen Sætre og forfatter Aslak Nore, om sistnevntes kontroversielle bok «Ekstremistan». Sætres aggressive spørsmålsstilling skal gjennom store deler av seansen tydelig ha provosert forfatteren, og da den offisielle delen av debatten ble avsluttet var begeret helt fullt for Nore. Ifølge folk som var til stede veltet han et mikrofonstativ og gikk fysisk på Sæthre. Forfatteren bekrefter overfor Dagbladet at han deretter slo Morgenbladet-journalisten med flat hånd i ansiktet. Jeg ga ham et klaps. Jeg beklager det. Det skjedde i kampens hete, det var feil, og jeg legger meg flat, sier Aslak Nore. Aslak Nore slo journalist i ansiktet etter debatt, Det rant over for Aslak Nore. Hele debatten her på You Tube i 6 afsnit. Kommentar: Tenk at Morgenbladet legger navn til noe sånt über-konformt svineri. Dét er den største skandalen i det her.

Grasserende ‘ekspertise’

Helle Lykke Nielsen mestrer sniksnakanalyser af mellemøstlige forhold til fingerspidserne, og er derfor en flittigt benyttet ekspert hos mainstreammedierne. Det er ikke helt klart om pegefingervinklingen her er hendes eller journalistens, men budskabet er at når ‘vi’ laver Muhammedtegninger, så kan ‘vi’ også vente ufordelagtig omtale på Al-Jazeera. Det ene udligner altså det andet, forstår man. Som det ofte er tilfældet er der en ufortalt pointe i journalistens udeladelser: Fraværet af gadehysteri og ambassadeafbrændinger oven på den dokumentar som vi i virkeligheden bør være taknemmelige for (LFPC).

Med den kritiske tv-dokumentar om Danmark er det danskernes tur til at smage mosten, mener mellemøst-ekspert. Nu er det danskerne, der smager mosten. Det siger Helle Lykke Nielsen fra Syddansk Universitet i anledning af den kritiske film om Danmark, ‘ Konfrontation i København’, som den arabiske tvstation, al-Jazeera, viste i aftes.

»Muslimerne er dødtrætte af den måde, de bliver omtalt på i Danmark – ikke mindst af Dansk Folkeparti. Så ude omkring i de arabiske stuer, vil der uden tvivl være mange der tænker: Nu kan I selv prøve det, kan I,« siger HELLE LYKKE NIELSEN.

Helle Lykke Nielsen peger på, at muslimerne verden over blandt andet har lagt ryg til karikaturtegningerne af profeten Muhammed og ikke mindst stærkt unuancerede dokumentarfilm ‘ Fitna’ af den hollandske højrefløjspolitiker, GEERT WILDERS . Og i disse situationer har muslimerne fået at vide, at de må respektere ytringsfriheden og finde sig i at blive kritiseret. […] Al-Jazeera-film er et tak for sidst til Danmark [Urban Øst 9.10.2009]

Thilo Sarrazin:  “Den åndelige brandstifter”

Jyllands Posten fører i dag sine læserne ajour med Sarrazin-sagen i Tyskland. Vi benytter  anledningen til at linke til hele interviewet (på tysk) – 5 sider  pdf.

Sarrazin har undskyldt sine bemærkninger og afstår fra at ytre sig i debatten. Han deltager derfor heller ikke i talkshows i tv, hvor gæsterne kalder ham en åndelig brandstifter og racist.Lederen af Tyske Jøders Centralråd, Stephan Kramer, sammenligner ham med Goebbels og Hitler. Flere meningsundersø gelser viser dog, at lidt over 50 pct.af tyskerne støtter Sarrazin. Hos alle partiers vælgere, inklusive Die Linke, mener et flertal, at han beskriver virkeligheden. [..]
Der har også meldt sig prominente støtter til den trængte Sarrazin. Necla Kelek, fremtrædende sociolog og kvindesagsforkæ mper med tyrkisk baggrund, mener, at Sarrazin giver et præcist billede af forholdene i Berlin. »Jeg undrer mig over, at det tyske samfund viser så svag selvbevidsthed, at det ikke vil tale åbent om sine problemer,« kommenterer hun. »Men den sociale virkelighed lader sig ikke mane væk med forargelse og et “ikke den tone, tak!” Skønsnakkens lak skaller hurtigere af , end man kan stryge den på.«  (fra JP: Kritik af indvandrere udløser tysk drama, ikke online.)

“…og religon,” kommer Choudhary i tanker om. En invitation:

Islam eller islamisme?

Do you make a distinction between mainstream and radical Islam?

I refuse to do that because one gives birth to the other. You are born into mainstream Islam. You are taught: Do not question the prophet; everything in the Koran is true. And then the radicals come and they expand on that, they build on that. So it is up to so-called mainstream Islam to tackle the radical element. [Mainstream Muslims] have to question the infallibility of the prophet Muhammad. They have to quit teaching children and young people that everything in the Koran is true and has to be taken seriously. Interview L.A.Times: AYAAN HIRSI ALI, Feminism’s freedom fighter

Britiske prioriteter

Police investigating the disappearance of a teenage girl allegedly ‘chopped up’ for kebab meat have been criticised for a catalogue of failures which led to the collapse of a murder retrial. An independent review found that police surveillance techniques were ‘handled poorly and unprofessionally’ and as a result nobody is now likely to be convicted of killing Charlene Downes, 14, who was last seen in 2003.

[…] The prosecution in the 2007 trial alleged that Jordanian immigrant Mr Albattikhi, who owned Funny Boyz fast food shop in Blackpool, strangled the teenager after having sex with her. […]

Police started a murder inquiry when David Cassidy, a former friend of Mr Albattikhi, said the accused’s brother had told him the schoolgirl had been strangled and chopped up. Detectives later bugged both Mr Raveshi’s home and car with secret listening devices and claimed the defendants could be heard on the tapes discussing her murder, with references to eating her body and a burial place. […] Police rapped for blunders in murder case of girl ‘turned into kebab meat’

A two-year-old girl accused of hitting a car with a stick was investigated by police on suspicion of vandalism. The vehicle’s owner called the police claiming the child had deliberately damaged his car. It has emerged that the toddler’s name and details are being held on file with Wiltshire Constabulary following the incident. Officers say they were obliged to respond to the call-out, even though the toddler, who could barely walk, was too young to be arrested or even formally questioned about her actions. […] Girl, 2, investigated by police for ‘vandalism’ after being accused of hitting car with stick

Wilders mødt af protester i London

(foto: Wall Street Journal)

Når Storbritannien kan acceptere en Anjem Choudhary – hvad der måske endnu er det rigtige, selvom han bør være faretruende nær en grænse, – burde det være en smal sag at acceptere demokraten Wilders:

He landed at London’s Heathrow Airport this morning and is due to hold a press conference later.Wilders, head of the Freedom Party, is not planning to show Fitna while he is in the UK.A Home Office spokesman said the original ban was the ”right decision” at the time. Geert Wilders arrives in Britain, Wilders receives Islamic welcome in UK. Isn’t a march for Sharia in London bad for ‘community relations’?

Demonstrators held placards reading “Islam will dominate the world” and “Sharia for the Netherlands” and “Wilders go to hell, Sharia is Islamic law”. The demonstration attracted a great deal of media attention. In response, Mr Wilders said “They have a right to demonstrate and I respect that. I am proud that people can use their democratic right.” Wilders plans Islam debate in House of Lords

Hvor lang vej vi har med vores oplysningsprojekt illustreres næppe bedre end af denne overskrift i Jyllands-Posten – landets sidste borgerlige bastion på avisområdet, og en avis der, hvis erindringen ikke spiller os et puds, selv har haft alvorlige problemer med at blive opfattet som den provokerende part: Provo-politiker mødt af demonstranter . Sørgeligt. Geert Wilders’ situation er så illustrativ som det overhovedet er muligt, og alligevel er der ingen medier der vinkler historierne om ham efter de nøgne kendsgerninger: En demokratisk politiker må beskyttes døgnet rundt og året rundt, blot fordi han ytrer sig kritisk om antidemokratisk adfærd med udspring i en religion. Dette burde være udgangspunktet for al lødig dækning – men er det aldrig. I stedet udgør medierne et memernes ekkokammer: Wilders er “højreorienteret” og “kontroversiel”, og vi har altså også Bombeturban-Postens ord for at han er en “provo”. Og så har han en markant frisure.

Lyspunktet i denne falliterklæring og elendighed er de nøgne billeder som de her gengivne: På billedet man se hvem Wilders er oppe imod, og hvad de udtrykker ønske om. Vælg selv side – en lidt kikset frisure som et frit og ikke-konformt samfund muliggør, eller kloner med uappetitlige sorte skæg: Historien på allermest minimale kompaktform. Journalisterne er gået i selvsving, men det visuelle fortæller en nødtørftig, men essentiel, historie.

Hvis læseren undrer sig over hvad den evindelige etiket “stærkt højreorienteret” egentlig dækker over, nu hvor den jo altid hæftes på Geert Wilders, kan man henvise til denne definition fra Jihad Watchs uforlignelige Marisol Seibold:

“Far-right”: Media-speak for “frightens children, barks at other people’s dogs, and makes Cratchit work on Christmas.”

Fortsæt med at læse “»Verdens hurtigst voksende ideologi«”

(En svensker tier*) – SVT Existens sendte i går programet Självcensur eller hänsyn? og Nobelmuseets overståede udstilling Yttrandefrihet – var går gränsen?. Det var spækket med interessante udtalelser, ikke mindst af museets Olov Amelin, hvor han skal forklare hvorfor de lod imamen Abd al Haqq Kielan (tidligere Leif Karlsson) forhåndscensurere Hirsi Alis film Submission, så ingen besøgere skulle blive fornærmet. Alene han er hele programmet værd.

Hirsi Ali, der interviewes over et webkamera, spørger helt logisk om hun mon kan blive inviteret til at censurere imam Kielans fredagsbøn. Også interviewet med fotografen Elisabeth Ohlson Wallin er værd at nærhøre. Hun, som står bag de snart berømte Ecce Homo billeder, taler varmt for kunstens ytringsfrihed, om vigtigheden af at forsvare kunsten og det frie ord imod magthavere, ikke mindst religiøse. Det er interessant at sammenholde med, hvad hun sagde i Existens 4. marts 2006 om Jyllands Posten:

“Mitt syfte var att inkludera bland annat homosexuella människor i det kristna kärleksbudskapet, inte att häda. Jag anser att Jyllandspostens bilder är rasistiska och skymfande.“Jag ses som provocerande för att jag visar saker i samhället som folk inte vill se. Jag ser mig själv som en snäll provokatör, för jag vill göra något bra.”

Oversat: Man skal kun drille de ufarlige, der ikke slår igen: De kristne “magthavere”, hvis magt i Sverige nok er hurtigt overset. Altså, en helt normal kunstner der lige så godt kunne være dansk, hvis vi nu accepter hendes hysteriske agitprop-fotos som kunstværker. Jeg gør ikke.

Svante Nycander skulle man tro havde en fortid i diplomatiet, men han er nu forhenværende chefredaktør på Dagens Nyheter:

Idag kan vilken landsortstidning som helst sätta världen i brand, menar publicisten Svante Nycander och vill mana till eftertanke med “samhällsfred” för ögonen innan man publicerar sådant som kan provocera.

Det er måske ikke så underligt, at der nu kort efter udstillingen næsten ingen netreferencer er til den. Se programmet her på SVT play, min 26:50. – ( *En svensk tiger (En svensker tier) var en informationskampagne under anden verdenskrig, som skulle beskytte Sveriges neutralitet og anspore til agtpågivenhed overfor spioner. Den blev ved flere lejligheder brugt til at indrage avisoplag med indhold, der kunne støde de krigsførende nationer. Det er svært at påstå, at kampagnen ikke har haft sine langtidsvirkninger.)

Sharia march: Frygt for blodsudgydelse

Furious opponents last night called for a mass rally by radical Muslims to be outlawed over fears it could spark violent clashes. There are concerns that the march by the fanatical group Islam4UK in favour of sharia law in Britain will spill over into bloodshed if it is allowed to go ahead. The Met has never banned a rally before. Even if it were to be banned that does not stop it from going ahead.” However, an overwhelming public reaction could yet force the march to be stopped. CALL TO BAN RADICAL MUSLIMS’ RALLY OVER FEARS OF BLOODSHED.

Selvom der er masser af sharia i England, er det ikke nok for den provokerende Anjem Choudhary. Man kunne forslå et salomonisk kompromis: en gratis énvejsbillet til ham til Aceh, hvor han kan få hele shariapakken uden at skulle  vente i årevis. Det gik en del af verdens store  tsunamistøtte nemlig til: Stoning, Caning Are Now the Law in Aceh. Eller han kan vente er par år, til vi har opgivet at civillisere Afghanistan.

Ødelæggelsens vederstyggelighed

Én ting er ikke at drage forhastede konklusioner, en anden er at sky det ubehagelige emne i en grad at man alligevel ender med en fornemmelse af at der nok er noget om snakken (LFPC).

[…] Sagen har vakt opsigt i medierne, der har fremstillet den, som om der er tale om chikanerier over for præst og kirke, foretaget af de mange indvandrerbander, der huserer i kvarteret, der udgør en muslimsk ghetto. I sognet er således kun 25 % af indbyggerne medlem af folkekirken, og kun 8 % af de børn, der fødes i sognet, bliver døbt.

Selve forbrydelserne er imidlertid uopklarede, og vicepolitikommisær Thomas Kousgaard ønsker derfor ikke at udtale sig om baggrunden for de enkelte hændelser, eller hvorvidt det er identiske gerningsmænd, der har været på færde. […] Udsat præstebolig i Tingbjerg, DR: Vi tager afstand fra deres dumme handlinger.

Er CAIRs dage snart talte?

The Council on American-Islamic Relations (CAIR) er vel den amerikanske pendant til Islamisk Trossamfund. Megen kompromitterende viden om denne organisations oprindelse i Hamas har længe været kendt, hvilket læsere af Jihad Watch vil være bekendt med. Tidligere FBI-agent David Gaubatz har også bidt sig fast i haserne på organisationen, og så meget desto mere fantastisk er de afsløringer der nu kommer for dagen: Det lykkedes Gaubatz’ søn Chris at infiltrere CAIR og fremskaffe kopier af utallige dokumenter der, hvis forlydenderne holder vand, burde føre til organisationens endeligt. Chris måtte til den ende ‘konvertere’ til islam – men hvad gør man ikke i fædrelandets tjeneste? Muslim Mafia, deres bog om sting-operationen, er netop udkommet i dag (LFPC).

Fortsæt med at læse “»En svensk tiger«”

og “afsæt tyrannen Gordon Brown”:

Radical Muslim group Islam4UK has launched a campaign to impose sharia law on Britain, starting with a rally in London, according to a report.Members of the organisation have Muslims from all over Britain to meet in the capital on October 31 for a procession to demand the full implementation of sharia law. The demonstration will start at the House of Commons and will then converge on Trafalgar Square. The group’s website shows a number of pictures of British landmarks, including Nelson’s Column and the House of Parliament, with minarets and Islamic motifs added. The website says the images are necessary to prepare Britain for what it believes is a forthcoming Islamic revolution. ‘Muslims want sharia law in Britain’ claim

Nok er Choudarys ekstremister yderst få, men ønsket om sharia er udbredt, som man kunne se af undersøgelsen af muslimske, engelske universitetsstuderende sidste år, hvor 40 procent (!) ønskede sharia i én eller anden form introduceret. Nu er det, apropos Wilders, at parlamentet skal spørge sig selv, hvem der  hengiver sig mest til “inflammatory speech”: En folkevalgt hollænder eller en muslimsk revolutionær? Tillader de  demonstrationen den 31.10. som vil omstyrte ikke bare engelsk lov, men også den engelske stat, bliver der  ballade. Tillader de den ikke, bliver der også ballade. Nettet strammes om engelske parlamentarikere, men de har selv ivrigt anbragt sig i det. “This cannot but leave you feeling very bleak indeed about the future into which this country is heading,” som Douglas Murray skrev her i forgårs. England er i en nedadgående spiral, der allerede delvis unddrager sig politikernes indflydelse, og hvor dette blot er de første spilfægtninger i noget, der vil vare generationer. Vi vil se dem i forskellige versioner af kunsten at ride på ryggen af en tiger, til ære for naivister og os med sans for tragikomik.

“Det er  uacceptabelt”

En vældig lam og træt kliche man har hørt til ulidelighed. Vi accepterer stort set alt alligevel. Hvis man virkelig mente hvad man siger, at det er uacceptabelt at angribe statsligt og kommunalt ansatte, samt deres ejendom, vil man sige som følger: Angreb på offentligt ansatte og offentlig ejendom, betragtes herefter som et angreb på vores land, og de der gør sig skyldige  i det, smides  ud øjeblikkeligt. Statsborgere eller ej. Punktum! Indtil det bliver knæsat bør man tænke sig om mere end én gang, inden man søger job hos arbejdsgivere, hvis bedste bud er  “lommepengeprojekter og respektmøder“. Præsten i Tingbjerg kan altså roligt forlade sig på, at der ikke er nogen der hverken kan eller vil hjælpe ham. Han kan først som sidst søge sig et andet sogn med  mere venligtsindede indbyggere. Hjælp på vej til forfulgt præst. Nu må tiden vist snart være kommet til et fakkeltog? – overborgmesterkandidat Frank Jensen (S) om situationens alvor:

Lars Hedegaard: Tingbjerg emirat

De danske myndigheder har trukket sig ud af bydelen, og danskerne er overladt sig selv…….Vi har at gøre med kriminalitet, der ikke lader sig adskille fra krigshandlinger.

Når de “30-40 unge”, som vi får at vide er på spil, angriber kirken, som på ingen måde kan siges at genere deres rent kriminelle aktiviteter, når de påsætter brande og smadrer journalisternes biler, er det en demonstration, der skal vise de tilbageblevne danskere i Tingbjerg, hvem der har magten i bydelen. Ligesom det er sket i adskillige andre muslimske ghettoer – Vollsmose, det indre Nørrebro, Gellerup. Og som det snart vil ske i den ene danske bydel efter den anden. Og det har alt med religion at gøre. Eller for at være mere præcis: med en totalitær ideologi, der dækker sig ind under at være religion. Hvis de lokale imamer i Tingbjerg ville have dette stoppet, kunne de gøre det på et par minutter. [..]

Når de tilbageblevne gammeldanskere har fået demonstreret, at end ikke den kirke, der i grundloven defineres som det danske folks kirke, og som derfor nyder statens særlige bevågenhed, kan blive i islams nyerobrede territorium, er det fordi de nye herskere vil sende det signal, at danskerne hellere må fortrække og overlade bydelen til nye herskere. Når retsordførerne og Københavns Politi hælder vand ud af ørerne i stedet for at love militær hjælp til de lovlydige borgere, som de har svoret på grundloven at ville beskytte, går de de islamiske erobreres ærinde. De er blevet til deres nyttige idioter.  af  Lars Hedegaard . Se også  Menighedsråd, provst og biskop var tavse om situationen i Tingbjerg i månedsvis.

Som ung i foreldrenes hjemland, opplevde norskpakistanske Jeanette marerittet. Først tre dager etter at bryllupsinvitasjonene var sendt ut, fikk hun selv vite at hun skulle gifte seg.”Jeg ble voldtatt om kvelden og var hushjelp om dagen. Jeg følte meg som et stykke kjøtt,” forteller hun. Monica Berge er leder for Røde Kors-telefonen mot tvangsekteskap og kjønnslemlestelse. “Vi har opplevd at barn helt ned i 14-års-alderen har vært utsatt for tvangsekteskap, sier hun.”

14-åringer frykter å bli tvangsgiftet, Brukes som visumslaver, Ethvert cirkus har sine klovne:  Den rødgrønne regjeringen er nyrasistisk. Også i det moderlige Sverige kan småbørn blive gift, naturligvis. : ”Jag kan inte alls se vad Sverige tjänar på att tillåta barnäktenskap, skenäktenskap, och att okända barn som någon vill ta hit, vem vet i vilka syften, får komma hit utan vidare och hamna var som helst.”

En ny “die Wende i Tyskland”

Henryk Broder: Sarrazin ret, man kan måske beskylde ham for ikke at at være gået langt nok i sin analyse: Velfærdsstaten kan ikke håndtere de problemer, den selv har skabt. Som i de fleste tilfælde, hvor en situation er så fremskreden, at dens fortsættelse synes at være den mindste af alle onder, bliver også denne gang budringeren straffet for at have overbragt budskabet. Kejseren er nøgen, alle ved det. At han kan fortsætte med at regere, kan han takke sine undersåtter for, der også har afleveret deres tøj i gardaroben “politisk korrekthed”. (Snaphanens oversættelse.)

Det er som om der er sket noget afgørende i Tyskland som følge af interviewet med socialdemokraten fra Bundesbank, Thilo Sarrazin. Sidste gang der var noget mærbart anderledes i landet, var i ugerne under  verdensmesterskabet i fodbold i 2006, hvor tyskerne for første gang i efterkrigstiden og efter mange  års selvransagelse, turde rejse sig i fuld figur med en naturlig national selvfølelse. Jeg ved det, for jeg var i Tyskland dengang og forandringen var markant overalt. I disse uger virker det som om de kaster et nyt åg af sig, nemlig det benhårde tabu på, at diskutere indvandringen frit og åbent. Ikke blot har Sarrazin et flertal af de menige tyskere på sin side, han har også ledende erhvervsfolk og fremfor alt jødiske  intellektuelle: Ralph Giordano, Ernst Cramer, Henryk M. Broder, Michael Wolffsohn og Leo Sucharewicz. Også den gamle kansler og statsmand Helmuth Schmidt støtter Sarrazin.: “Vi er nødt til at standse yderligere indvandring fra fremmede kulturer”…..”De der ikke kan eller vil integrere sig i det tyske samfund, skulle ikke være lukket ind i landet.”

Herfra  kan det går stærkt med at danne en bevægelse, der får demokratisk indflydelse i Rigsdagen. Jeg kan ikke lad være med at tænke på Sverige. Kunne man forestille sig en svensk Sarrazin. Ikke rigtigt. Det skulle da være  den meget forhenværende Ian Watchmeister, der ikke taler med nogen tyngde. Kunne man forestille svenske intellektuelle og ervhervsfolk, der hav ham sin fulde støtte ? Jeg kan ikke. Men i Tyskland er proppen trods voldsom modstand gået af flasken, og den kommer næppe på igen: Herbst 2009 – der Beginn einer Zeitenwende?, DR P 1 Orientering: Socialdemokrat bryder tabu i tysk indvandrerdebat, som er bedre og mere uanceret end Peter Wiwel i DR 2 Deadline.  Video: Lichtblick, Teater i Neukölln. Bundesbanken har helt uhørt degraderet Sarrazin, hvad der har hedet debatten endnu nogle grader op. – På en svensk nyhedssøgning er  Sarrazin ikke nævnt, heller ikke på svensk P 1 eller på DN, hvilket ikke helt udelukker at nogle medier har omtalt sagen, kun næsten. Det kan også tage et par uger at gøre en sværvægter om til en “populist”, selv for en svensk journalist.

Fortielsens sammensværgelse

Karikeret gengivelse af Lars Hedegaard og Mogens Camres pointer? Hvor har man nu hørt dette før? Dennis Nørmark tjener muligvis nogle billige points på at fremstille Hedegaard og Camre som klassiske konspirationsteoretikere, men om han føler sig godt tilfreds med sig selv over dette kan vi ikke gøre til eller fra i forhold til. Hvad man kan påpege, derimod, er vigtige pointer som denne karikatur på en anmeldelse ikke nævner. Der er ikke en ‘konspiration’ udklækket af en hemmelig loge bag islam, og det er heller ikke hvad forfatterne postulerer. At islam opfører sig som motiveret af en konspiration, har at gøre med en almenmenneskelig motivation som de normative tekster udstyrer de troende med: Trusler om død og vold i dette liv, eller evig fortabelse i Allahs bizarre Helvede, og belønning i samme guddoms Paradis. Nåh ja, ikke at forglemme umiddelbare belønninger i dette liv: Krigsbytte, slavetøser, og sidst men ikke mindst, tilfredsstillelsen ved at vide sig retfærdig.

Dette udstyrer ideologien med en retningsbestemthed frem imod undertvingelse af alle andre, og Nørmarks fortærskede modtræk mod denne ubekvemme virkelighed er den samme som Jacob Machangama bruger refleksmæssigt: Henvisning til almindelige muslimer der definerer deres egen islam. Uden nærmere konkretisering. Men shamingkortet er trukket. Men lovskolerne og islams ulema, med solidt belæg i Koranen, hadith og sira, trækker ikke bare i en retning, de trækker i den retning som Hedegaard og Camre opridser.

Nørmark fortier dette, ligesom han fortier, at frafaldne muslimer som Ayaan Hirsi Ali og Wafa Sultan er helt på linje med forfatterne. Med andre ord, anmelderen trækker kortet ‘rabiate gamle mænd’. Bag bogens analyse ligger en massivt ensartet empiri fra de sidste 1400 år. Nørmark fortier også dette, og prøver tværtimod at latterliggøre tilstedeværelsen af dokumentation: “som forfatterne naturligvis underbygger med snesevis af citater fra fundamentalistiske imamer og skriftkloge demagoger”. Damned if you do, damned if you don’t.

Netop fordi bogen opridser den lammende konsistens i 1400 års historie, står og falder Nørmarks indvendinger med at han kan debunke eller komme med vægtige modeksempler. Det gør han ikke, men implicerer det blot, og trækker så følehornene til sig:

” 1400 års krigen” arbejder ud fra den antagelse, at islam med nødvendighed vil føre en særlig udvikling med sig. Her fornægter i hvert fald Hedegaards marxistiske arv sig ikke. For der er som bekendt ikke plads til individer, undtagelser og tilfældigheder i hverken marxismen eller i den gode gamle konspirationsteori.

Har der været en eneste anmeldelse af denne bog der har haft som udgangspunkt, at de 1400 års hærgen som bogen beskriver er værre og et større problem end det ubehag som forfatterne af samme bog har påført anmelderen? Det mener jeg ikke at have set, og jeg vil kigge nærmere på dette en af de kommende dage (LFPC)

Fra den muslimske grønthandler og til taxachaufføren. N Alle er de en del af en sammensværgelse mod Vestens frihed. Om de så ved det eller ej. […]

Tillad mig denne belærende indledning for i mit eksemplar af Lars Hedegaard og Mogens Camres “1400 års krigen” har jeg nu skrevet hvem gør, hvem vil og hvem handler rigtig mange steder. Efterfulgt af et spørgsmålstegn. Hedegaard og Camre svarer selv: Det gør islam. […]

Forfatterne insisterer nemlig på at skelne mellem islam som ideologi »på den ene side, og muslimer på den anden.

« Dermed bliver islam et selvstændigt væsen, der kan gå i krig, forsvare sig, udtænke strategier for verdensovertagelse, opbygge styrker og erobre land.

Langsigtede mål, som forfatterne naturligvis underbygger med snesevis af citater fra fundamentalistiske imamer og skriftkloge demagoger fra den muslimske verden. Stemmer, der så efterfølgende “forsvinder” ind i det ansigtsløse uhyre, der hedder islam.

Uagtet, hvad flertallet af muslimer så måtte mene selv. […]

” 1400 års krigen” arbejder ud fra den antagelse, at islam med nødvendighed vil føre en særlig udvikling med sig. Her fornægter i hvert fald Hedegaards marxistiske arv sig ikke. For der er som bekendt ikke plads til individer, undtagelser og tilfældigheder i hverken marxismen eller i den gode gamle konspirationsteori.

For det er netop sådan én, som Camre og Hedegaard har produceret. Den type teori, hvor en mangel på konkret bevis for selve konspirationen, netop er et bevis for, at der er noget om snakken.[…] Dennis Nørskov: Muslimerne kommer [Jyllands-Posten 13.10.2009, ikke online]

“Hvis man skal udtale sig om noget konkret, skal man have sine flyttekasser pakket, inden man udtaler sig,” siger formanden for Tingbjerg Fællesråd.” Tingbjerg: Ingen tør sige noget

En modig formand i Tingbjerg.  Hvad vil politikerne, særligt det impotente flertal der er på Københavns Rådhus, gøre? Ikke noget der hjælper, det kan man efterhånden være vis på. De midler der kræves, er de ikke parate til. Situationeng kan druknes i dialog og snak. “Det er uacceptabelt!” Og næste år vil det være endnu en tak værre. Hvad der helt konkret har været anstødsstenen for de utilpassede unge i forhold til præsten, er på nuværende tidspunkt kun noget man kan “gisne” om.  At formanden i interviewet her afstår fra dette bestyrker blot at der er noget der endnu ikke er kommet frem. Tingbjergborgere kunne med fordel overveje at lade anonyme tips tilflyde medier og blogs.

En lille, men meget sigende, modsætning i interviewet her, giver et vink med en vognstang om hvor skoen trykker. Formanden bedyrer “at der både er unge med udenlandsk og dansk baggrund i gruppen”, men adspurgt om hvad der kan gøres, kommer der lidt tydeligere adresse på:

Henrik Duusgaard tror ikke, at Tingbjergs problemer kommes til livs, hvis ikke bydelens etniske sammensætning ændres, og der ikke kommer mere politi på gaden.

At han først prøver at dele sol og vind lige, og så alligevel lader den etniske sammensætning i bydelen være der hvor der bør sættes ind, fortæller så meget desto mere at der er tale om mere end utilpassethed og udstødthed (Steen/LFPC).

Se også Unge smadrede TV2 vogn i Tingbjerg, “Hej, din idiot!”, Femte skudepisode på Nørrebro på en uge.

Hønsetyvenes tumleplads

Jeg synes efterhånden at tendensen er klar: EU handler uden mindste skelen til hvad befolkningerne måtte mene. En politiker skal begå sig med en ydmyghed der udspringer af visheden om at han er et midlertidigt instrument for vælgerne? Glem det. EU fortæller os hvilke lande der bør have adgang til vores post-lande. Nu Makedonien og Kroatien, og måske endda Albanien. At den pestilens som østkriminalitet er blevet i vores hverdag skulle få dem til at klappe hesten og spørge sig for, er ikke noget der indgår i overvejelserne. Babelstårnet bliver bygget højt i disse år (LFPC).

EU-Kommissionen anbefaler at indlede optagelsesforhandlinger med Makedonien. Kommissionen vurderer, at medlemsdrøftelserne med Kroatien kan være afsluttet i løbet af et år. […] Nu skal EU være endnu større

[…] Albanien har i dag afleveret en formel ansøgning om EU-medlemskab, oplyser Tjekkiets premierminister og nuværende EU-formand, Mirek Topolánek, efter et møde med sin albanske kollega, Sali Berisha i Prag. – Der er lang vej forude, men jeg håber, den bliver kronet med succes, siger Topolanek. […] Albanien vil være medlem af EU

Skygger

Fortsæt med at læse “Tingbjerg som gidsel”

SVT Aktuelt igår min. 18:17 til min 25:27

SVT diskuterer med udgangpunkt i Leicester, om ikke det dæmper byoptøjer, hvis man rapporterede lidt mindre og lidt mere hensynsfuldt. Man kunne kalde  genren “fredsbevarende journalistik”. Vi forstår det ikke rigtigt, for det har svenske medier praktiseret i 30 år, uden nogen bevislig gavnlig effekt, men måske er de endnu ikke helt taktfulde nok. Man kan dog ikke pege på Danmark og sige, at konfrontativ journalistik er skadeligere, for alle parametre er værre i Sverige. Endelig kan det jo være, at pressen betyder mindre, end den selv tror og at den halvsnerpede anstændighed har ret: vi kan i stadig mindre grad beskrive virkeligheden, som vi ser den.

Da (dele) af verden blev moderne

Der er et paradoks i den moderne verden, som historikeren Søren Mørch beskriver som overvejende god, men også præget af meningsløshed. På bogcaféen Tranquebar, i Borgergade i København, præsenterede Søren Mørch sin seneste bog “Store Forandringer”. 61 fortællinger om, hvordan verden blev moderne. Søren Mørch på Tranquebar, min 31:12.

Det er sjældent man hører noget lignende interessant på  P 1 længere. Om vores lineære tidsopfattelse og det græsk-latinske alfabets betydning for det moderne og for udryddelsen af analfabetisme. Om bogtrykkerkunsten, der var 300 år om at rejse fra Tyskland til Mellemøsten og om skriftsprogets betydning for naturvidenskaberne. Om modernitetens meningsløshed og om pligten til at være glad. Ved Mørchs mange henvisninger til Mellemøsten som kontrast,  forstår man umiddelbart at modernitet ikke mindst er en mental, eksistentiel tilstand, vi langtfra deler med alle. Religiøse klansamfund kan bruge en mobiltelefon, men de kan ikke udtænke den, de kan ikke engang producere den. Man aner hvor dybt og hvor langt tilbage i historien, den afgrund går som Aje Carlbom forleden kaldte uoverstigelig. Hvis Carlbom har ret, er der kun to muligheder for dem, der ikke kan eller vil træde  ind i det moderne: repatriering eller vores accept af parallelle samfund, som vi til dels brødføder.

Ekstremisternes Who’s Who

Hvor er  Storbritannien på vej hen?  Derhen hvor vi længe har frygtet, skriver den unge Douglas Murray, der  var i København sidste sommer:

It’s a surreal sight, seeing one side waving “stop the fascist BNP” banners, and on the other side a group waving banners that say they are not the BNP. But it is a sign of things to come. In the following weeks, Birmingham again and then Harrow in north-west London, descended into the same violence, with self-described anti-Islamists and young Muslims clashing in the streets.

For years, our political class has allowed militant Islam to thrive in Britain and ignored those who have been warning of the consequences. Now the entirely predictable street-level response has begun. In the ensuing noise, as actual fascists from all sides try to clear the ground for themselves, those of us who hate them all will need all our care and caution to work out who is who.

Déjà-vu often leaves you slightly disorientated. If recent weeks are anything to go by, its opposite cannot but leave you feeling very bleak indeed about the future into which this country is heading. Who’s Who in These Riots? DOUGLAS MURRAY

“Flygtninge strømmer til Danmark”

Stik mod regeringens hensigt strømmer asylansøgere til Danmark. Ikke siden 2003 er der kommet så mange flygtninge til landet for at opnå asyl, og langt de fleste får lov til at blive i land et.  “Det er knyttet til de konfliktmønstre, der findes i verden. Ansøgerne fra Afghanistan og Irak er markant flere end andre, og en række minoritets grupper, f.eks. kristne, er under pres,” siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm. Tendensen bekræftes af ministeriets Udlændingeservice, Dansk Flygtninge hjælp og Dansk Røde Kors. I årets første otte måneder er 2.182 asylansøgere kommet til Danmark. Det er en dramatisk stigning på 86 pct. i forhold til samme periode i 2006 . TV 2

Nu er det små tal: 2.182 på otte måneder er hvad  Sverige modtager om måneden (!) Norske tal er næsten lig svenske, så noget tyder på at vi stadig har et dårligt rygte i mislykkede stater og blandt meneskesmuglere. Men det kan hurtigt ødelægges. Vores anerkendelsesprocent er i dag  højere end under Nyrup Jelved. Man kunne dog fristes til at spørge Andreas Kamm; Hvornår han forventer at Somalia, Irak og Afghanistan (6.53 barn pr. kvinde) ikke længere vil være flygtningeproducerende, nu vores egen fremtid via konventioner er  underlagt deres fødselstal og deres instabilitet?  Og ved et større, ikke ganske uforventelige  social-økonomiske katastofer i Mellemøsten, hvor mange millioner skal vi da gøre plads til i Europa efter Kamms mening? I min levetid er Mellemøstens befolkning firedoblet fra 92 mio. til 349 mio. (!) . I de næste halvtreds år vil en yderlige øges til 678 milloner! Det ønsker jeg ikke mine efterkommere skal hæfte for med tab af  land, fred og frihed.

Der er grund til at frygte, at mine efterkommere vil udtrykke sig mindre diplomatisk end jeg, hvis den udvikling vi ser ingang nu fortsætter og accelererer. Nedskydninger af tilfældige, angreb på vores svage, gamle, kvinder,  på vores repræsentanter for stat og kommune, dvs vores land, for det er sådan opfatter vi det. Det vil ikke være formildende, at disse mini-terrorister ikke forstår hvad en stat er. Det bør altså være enhver  velvillig og velassimileret indvandrers mareridt: Hvis Europas befolkninger – med eller uden nationalstaternes medvirken – for alvor tirres til at rejse sig imod visse minoriteter, som alle ved hvem er, så vil det blive endog særdeles ubehageligt, også for mange som ikke har fortjent det. Alene af den grund, at vi andre altid vil være en majoritet (Sveriges demografi i 2050 kan være helt enestående i Europa), men også af andre. Det bør enhver indvandrer med børn skrive sig bag ørerne: Der kan være en sovende løve,, som ikke skal vækkes. Det er et godt råd, men det er også en advarsel. Hold selvjustits, ellers kan der indfinde sig en justits, ingen ønsker. Spæde tegn er allerede set i Holland, England, Tyskland og Italien. Skriften står på væggen, læs den, kom den i forkøbet, hvis det er muligt. Selv !

Civil ulydighed i et demokrati

Sagen om de afviste irakiske asylansøgere har aktualiseret spørgsmålet om det berettigede i at begå civil ulydighed. Findes der overhovedet en højere moral, som man har ret til at påberåbe sig, når man begår civil ulydighed imod, hvad et demokratisk flertal beslutter?

Af Kai Sørlander – filosof og forfatter

Fortsæt med at læse “»Mångfaldsjournalistik«”

It’s being reported that Dutch MP Geert Wilders has won his appeal against being banned from the UK. According to Radio Netherlands:

The Asylum and Immigration Tribunal in London has ruled that the British government was wrong to deny populist Dutch politician Geert Wilders entry to the United Kingdom. Mr Wilders planned to show his film Fitna to the British parliament. The government refused to allow him to enter the UK on the grounds that he represented a threat to public order. It is not clear whether the tribunal’s decision means that Mr Wilders is now free to travel to the UK. The British government has not yet reacted to the ruling.

Wilders had every right to come here, and as far as I can see the only reason he was banned was cowardly British fear of French-style riots. Lord Ahmed, a self-proclaimed Muslim “leader” who, unlike Wilders, has never been elected by anyone, said that Wilders’s criticism of his religion was “an incitement of religious and racial hatred”. He denies saying he would bring down 10,000 protesters to the Lords, but there was a definite air of surrender in the air.
Meanwhile the Government’s great friends, the Muslim Council of Britain, called Wilders “an open and relentless preacher of hate”. (This is the same MCB that has been reluctant to attend Holocaust Memorial Day and objects to mention of the “alleged Armenian genocide” and the “so-called gay Holocaust”.) Geert Wilders is free to enter Britain, Jacqui Smith week gets worse as Geert Wilders wins appeal, UK wrong to deny entry to Geert Wilders.

“Må vi være her?”: Det ærlige svar

Man antager at Mona Aweis’ spørgsmål ikke er retorisk, så mit klare svar er ‘nej’. Danmark var et bedre sted før hun og ligesindede lagde beslag på debatten om hensyn her, og eftergivenhed der, eller offerklynk som dette indlæg i post-konservative Berlingske. Men spørgsmålet om hvad jeg eller andre mener er naturligvis aldeles irrelevant: At “velfungerende borgere overvejer at pakke deres taske og rejse ud” er hverken en trussel eller et løfte, men en klynkende manifestation der aldrig vil blive omsat i virkelighed, og gjorde den det, ville talløse trosfæller til fr. Aweis stå parat til at overtage pladsen – uanset skrækdokumentarer på Al-Jazeera eller jammerkor over ‘tonen’. Det er den nøgne sandhed som Mona Aweis’ læserbrev står som en overleveret anakronisme i forhold til. Cut the crap, Mona. To usvigeligt sikre prognoser om fremtiden: 1) Klynkeriet vil fortsætte, og 2) Mona Aweis og trosfæller vil kæmpe med næb og kløer for at blive her. Det er den æresløse realitet for en æresfikseret kultur: Pengene trumfer æren.

[…] Med to generationer på flugt spekulerer jeg tit over, om jeg en dag også bliver nødsaget til at flygte. Ikke nødvendigvis på grund af krig.

Snarere på grund af følelsen af at være en uindbudt gæst her i Danmark.

I tide og utide bliver udlændingedebatten taget op. Debatten drejer sig næsten altid om det samme, og nogen fornuftige og mærkbare løsninger på de reelle problemer, kommer der ikke mange af. Den hårde tone i debatten skubber ikke integrationen af udlændinge frem. Snarere tværtimod.

For hvordan skulle incitamentet og motivationen til at integrere sig blive ved med at være der, når man konstant, implicit såvel som eksplicit, får at vide, at man er en belastning i det her samfund? Selvom man ihærdigt forsøger at etablere et liv side om side med sine danske naboer og kollegaer. […]

At sætte hele udlændingebefolkningen i Danmark i bås, som nogen politikere har tendens til, er medvirkende til, at velfungerende borgere overvejer at pakke deres taske og rejse ud. Dansk Folkeparti vil uden tvivl glæde sig over det, men det er altså vores land, der bliver taberen. […] Mona Aweis Statskundskabsstuderende: Debat: Må vi være her? [Berlingske Tidende 11.10.2009, ikke online]

Men gjorde Aweis og hendes lidelsesfæller alvor af ‘truslen’ om at rejse, burde pladsen i stedet besættes af indvandrere af José M. Ferrers kaliber (LFPC):

[…] Den hårde tone, som du fremhæver forekommer i debatten om integrationen, var aldeles ikke der i begyndelsen. Den dukkede op, da vi efterhånden fandt ud af, at I ikke ville indpasse jer i det nye land, og at det var os, som skulle gøre jer tilpas. Når I har følt, at vi betragtede jer »som en belastning i det her samfund«, har I så spurgt jer selv, hvad årsagen kunne være? Kunne det tænkes, at den måde, mange af jer opfører jer på, har skubbet os væk fra jer? Opfører I jer virkelig som »en del af det her samfund«? Hvad gør I for at ændre det billede, som en meget iøjnefaldende gruppe af jer har sørget for at slå stort op for den blåøjede og godtroende danske befolkning? Når I nu er så mange, der gør alle de rigtige ting, hvordan kan I så tillade, at det billede, man har af jer, tegnes af rabiate kræfter, som på den måde forhindrer jer i at falde til her? Er det os, der skal gennemskue, forstå og intervenere, uden at I aktivt påtager jer en rimelig andel af ansvaret? Kære Mona, jeg er selv »importdansker« og har aktivt sørget for, at jeg selv og mit barn ( nu over 40 og meget vel integreret!) tilpassede os det samfund, vi ønskede at være en del af. Jeg har arbejdet i flere lande, deriblandt i Mellemøsten, har lært at forstå og acceptere og har derfor ikke en forstokket mentalitet. For mig at se er I hjerteligt velkomne – men ikke udelukkende på jeres præmisser. […] José M. Ferrer, oversætter: Integration [Berlingske Tidende 13.10.2009, ikke online]

Afladshandlens genkomst

Hyklerisk sammenkædning af forbrug og selvgodhed på miljøets vegne må være upåfaldende og logisk for store grupper af befolkningen, i og med at en gigantkæde som 7-eleven satser stort på konceptet. Jeg ser det som et varsel om hvad tankegangen vil kunne føre til: Selvudnævnte rødgardister à la Antifascistisk Aktion der forøver vold og hærværk på ‘miljøets’ vegne (LFPC).

Sarrazin-fejden: Integration eller kapitulation ?

Henryk M. Broder mødte i går aftes på  “Unter den Linden” på ZDF/ARD Integrationsminister Armin Laschet (CDU,”Minister for Generationen, Familie, Frauen og Integration i Nordrhein-Westfalen“, og bølgerne gik højt. Nogle ser ikke video, nogle hører ikke tysk, men til resten, spænd selen og  slå ørerne ud. Det går stærkt:

Fortsæt med at læse “Wilders vinder appelsag”