de sidste naturligvis jeres undertegnede, alle fotograferne, hvorfra jeg kun adskiller mig på én måde: jeg ligner ikke en fotograf. Det kan være en fordel. Ellers….. Let them be og guderne velsigne dem allesammen og så videre, og lad os så få en øl, som Bluitgen siger. Once in a while you must play hookie, selv heteroer må. Min gamle højt elskede ven, den nok så maskuline og meget kvindekære Svend Wiig, kunne afskrive kunstværker som “bøssesmag”. Hockney, for eksempel. Alligvel, når han skulle interviewes, bad han aviserne sende en bøsse, Poul Borum eller Henrik Sten Møller. “Jeg snakker bedre med dem.” Han kunne rejse sig midt under en middag og spørge forsamlingen: “Jeg har tænkt meget på, var H.C. Andersen nu også bøsse? Jeg ringer til en, der ved noget om det.” Det skrev Hjalmar Helweg en kyndig og indfølt bog om i 1927, men Svend grublede videre. Der var alligevel noget foruroligende ved Andersen, han ikke kunne få på plads. Måske var det meget tidstypisk. “Uhjælpelig” kaldte jævnaldrende Ole Sarvig ham, men han skulle desværre selv så sørgeligt komme til at behøve sin egen hjælp. Wiig klarede skærene i Helsingør, – ikke mindst ved Leila´s hjælp – indtil 1997. Og vi andre nu, vi skænker ikke bøsseriet så mange tanker.”Inget konstigt med det”, selvom det ligner en Fellini-film. (Fotos © Snaphanen, klik f. helskærm.)
Mand-bider-hund: Den fortiede virkelighed tophistorie på JP.dk
Denne grusomme begivenhed i Pakistan hører desværre ikke til sjældenhederne. Hver dag begås der grove hate crimes mod kristne i lande som Egypten, Pakistan, Gaza, Malaysia og Irak, eller mod hinduer i Pakistan og Bangladesh, men de fylder mildest talt ikke ret meget i mainstreammedierne, hvor begrebet hate crime drejer sig om grimme ord brugt mod muslimer. Overgrebene i Pakistan nævnes her fordi Jyllands-Posten rent faktisk har haft historien som hovedhistorie på deres hjemmeside. Ekstra Bladets ukarakteristiske stykke faktacheckende journalistik om de afviste irakiske asylansøgere i går betyder altså to bemærkelsesværdige brud med dårlige traditioner på blot to dage. To svaler gør ingen sommer, men noteres skal det dog (LFPC).
Seks kristne, heriblandt fire kvinder, blev lørdag brændt levende under sammenstød med muslimer i en by i den centrale del af Pakistan lørdag, oplyste myndighederne. Spændingen mellem kristne og muslimer i byen Gojra i Punjab-provinsen har været høj, efter at der er blevet fremsat beskyldninger om, at kristne har vanhelliget muslimernes hellige bog, Koranen. […]
– Vi har modtaget ligene af seks personer, der er brændt ihjel. Det var fire kvinder, en mand og et barn, sagde en talsmand for sundhedsministeriet. […] Seks kristne brændt ihjel i Pakistan
Australien: En dommer tager bladet fra munden
At sandheden ikke længere er et forsvar er jo en skræmmende tendens i nyere hate speech- og krænkelsesjura, hvor én bestemt hypersensitiv gruppes angivelige oplevelse af at være krænket kan ophæve de oprindelige vestlige befolkningers ytringsfrihed. Og så kan det i øvrigt være nok så sandt hvad de siger. Skal jeg være bare lidt optimistisk med hensyn til fremtiden på dette punkt, må det være, at de forbudte sandheder er så grimme og så frastødende, at det er mere end vanskeligt at spå denne slags lovgivning nogen konsekvens i virkelighedens verden. Her er der i hvert fald en højesteretsdommer der er trådt i karakter. Via Jihad Watch (LFPC).
KEYSAR Trad, the long-time spokesman for Muslim cleric Taj Din al-Hilali, was yesterday denounced as “racist”, “offensive” and “untruthful” by the Supreme Court judge who rejected his defamation claim against radio station 2GB. Judge Peter McClellan said he agreed Mr Trad “incites acts of violence, incites racist attitudes, is dangerous and perhaps most significantly is a disgraceful individual”. He added that the founder of the Islamic Friendship Association held views that were “entirely repugnant” to most Australians. They included:
* Defending the stoning of a women for adultery in Nigeria;
* Condoning suicide bombers and the use of children as martyrs;
* Calling homosexuality “a depraved carnal pursuit” that should be criminalised;
* Regarding Anglo-Irish Australians as “unworthy descendants of criminal dregs”;
* Joking about rapes committed by the Bilal Skaf gang;
* Believing America poses a greater threat to Australia than radical Islam; and
* Endorsing Hilali speeches which described the September 11 attacks as “blessings” and excused rapes on women who dressed like “uncovered meat”. […] Judge slams Hilali spokesman Keysar Trad







Jeg har vist flere gange påstået, at det vi oplever i disse år på den kulturelle slagmark er nogle i sig selv gode idealer der er gået i selvsving – nødhjælp til fattige lande der er skredet til at alle der på en eller anden måde finder vej til Danmark skal have lov til at blive her, til skade for danskerne selv, eller hysteriet over at terroranholdte får en pose over hovedet, f. eks. Det er skredet så meget at det kun kan være et tegn på et samfund der vil dø. Se således her på Københavns Kommunes plakatkampagne mod hate crimes, hvor det lige absolut skal være de værste slynglers rettigheder der tænkes på. Hizb ut-Tahrir er forbudt i arabiske slyngelstater, og lige syd for grænsen overvejer man helt at forbyde pengemaskinen Scientology, men den kommunale overvisir for godhed vil formentlig vise sit kompromisløse forsvar for idealerne overfor de værste af de værste, hvor man i det mindste kunne lade være med at tildele dem en offerrolle de ikke har. De vestlige lande vil dø, og det kommer de også til (LFPC).

Det hænger ikke rigtigt sammen: På den ene side får vi at vide at ‘højreekstremister’ skulle tegne sig for homofobiske overfald og i øvrigt gøre gader og stræder usikre over det ganske land. På den anden side bliver dette rally light med deltagelse af 10-15 medlemmer af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse – anført af 19-årige Daniel Carlsen, der unægteligt i medierne giver indtryk af at være allestedsnærværende – af “bevægelsen” selv betegnet som “en klokkeklar succes”. Tja, spørg lige Poul Nielson om “klokkeklar” er det bedste udtryk at anvende. Til den forkølede flok her skal naturligvis ganges op med diverse hangarounds og fellow travellers, men det er vist først og fremmest i betændte hjerner på Rådhuspladsen at dette kan udgøre et større nationalt problem (LFPC).