The bewildered 11-year-old, who gives his name as Sean was filmed repeating Arabic chants and swearing allegiance to Allah.The boy is prompted throughout by controversial cleric Anjem Choudary, a follower of exiled hate-preacher Omar Bakri Mohammed. The Mail

Man kan sige, at antallet af “konverteret-til-islam-videoer” på You Tube, er omvendt proportionalt med det faktiske antal konverterede. I Danmark er det få tusinde på tre årtier. Det slår vel kun lige akkurat Jehoveas  Vidner, også selvom Abdul Wahid Petersen ude  i den store verden praler med at Thousands of danish People turning to Islam in Denmark, så er det øregas. Blandt dem, der ikke er født ind i islam, forbliver religionen er sekt-fænomen i Danmark. Man kan forresten også blive jøde. Det tog, da jeg blev det tilbudt, en tre fire års studier. Ikke 100 sekunder. Jeg måtte desværre afslå.

“Jeg er ikke racist, men…” – sagde vietnameseren om araberne

En historie der er så illustrativ at den burde give anledning til eftertanke hos vores debatmodstandere, men en uløselig del af netop denne type historier er at det gør den lige præcis ikke. Der er noget Tantalus-agtigt over den frustration dette udløser. På samme måde som en Wafa Sultan kan tale ved samme konference som Geert Wilders og give ham det blå stempel og sige de samme ting, blot for at blive ignoreret af medierne (LFPC).

[…] Sandra Monique, som sidste år blev nummer to i sangkonkurrencen MGP på DR, blev lokket i baghold, hvorefter en cirka to år ældre pige slog, sparkede og tog kvælertag på hende, mens en jævnaldrende dreng optog episoden på sin mobiltelefon, og en gruppe børn så på uden at gribe ind. […]

»De er under 15 år, og så sker der ingenting. Der er ingen konsekvens, børnene får lov til at opføre sig, som de vil,« siger Donna Monique, som kommer fra Vietnam. […]

»Vi har det så godt i Danmark, men alt for mange tager det for givet. Jeg vil ikke lyde racistisk, men det er langt fra alle med rødder i andre dele af verden, der opfører sig ordentligt. Min datter blev overfaldet af en ung pige med arabiske rødder her i Århus, og ingen i hendes familie ønsker at tage ansvar. Jeg er ikke racist, men mange arabere har en voldsom opførsel. […] Mor til voldsoffer: Sæt 12-årige voldsmænd i fængsel

Panik før lukketid

Det strammer til mellem EU og Danmarks selvstændige  fremmedpolitik. EU-tæsk til dansk udlændingepolitik,  DF: Udlændingeaftale står fast. VK håber at EU Domstolen vil indse sin begrænsede, demokratiske legitimitet. Morten Østergaard håber – lad os bare springe omskrivningerne over – at hans parti en sidste gang inden det ryger på historiens mødding, kan tilføje Danmark skade. Og DF håber sikkert bare det samme  som hovedparten af befolkningen: At  V og K tager sig sammen og sætter den nævenyttige EU domstol og Kommision på plads. Og nogle af os, der  i sin tid stemte os ind, fortryder mere og mere for  hvert år der går, omtrent i samme takt som SF med den sædvanlige 30 års parallelforskydning, opdager at EU er  “deres projekt”.

»Tyskerens landsby«

Der er endnu næsten kun franske og tyske kilder til bogen, for eksempel et TV interview her på fransk, og så er man jo næsten usynlig for danske journalister. Bortset fra   Jyllands Posten her i 2008:

Herr Sansal, your novel Le village de l’Allemand (due for release in English in September 2009 as The German Mujahid) is about a former SS officer who was involved in mass murder and other crimes in Auschwitz and Buchenwald. The man, called Hans Schiller in your novel, flees in 1945 first to Turkey then to Egypt where, in the 1950s he is recruited by the Algerian National Liberation Army as a military expert. After the war of independence he lives unnoticed for several decades until he is killed in a terrorist attack in the 1990s. Is this character wholly fictional or is he based on a real person?

Boualem Sansal: There is a real-life background to the story: at the beginning of the 1980s, I was working as an engineer for the Algerian Ministry for Industry. On one of my work-related journeys, I stumbled upon a small village near Setif which seemed very exotic to me. In the next town I told some friends about it. Then someone suddenly said, “oh, you mean the village with the German”. I was told that this was a very particular German figure, as the man was a former SS officer, an old Nazi with a dark past. I have to say this was a big shock for me. I had very romantic, idealistic notions of the Algerian war of independence. To discover that a Nazi was involved was very disturbing. [..]

In Algeria it’s not yet possible to buy the book. Many Algerians who have managed to read it, as well as the Algerian population in France, have criticised it because it draws parallels between National Socialism and Islamism. Are you not exaggerating here? Islamism does not aim per se to eradicate or subjugate another race of people. And not all Islamists want to introduce Sharia law or hide women under veils.

Sansal: On the contrary! I have followed the development of Islamism from its beginnings to the present day and analysed its discourses. In my opinion there are enormous similarities, in every sense. There is the concept of conquering – the conquering of souls, but also of territories. And there is the idea of extermination, the extermination of all those who do not submit to the ideology of Islamism. To this extent I certainly do see parallels, and I believe we have to analyse National Socialism if we are to keep Islamism in check. “There Are Parallels between Islamism and National Socialism”

De Dannan: Hard Times Come Again No More

Et utal af gode musikere og sangere er passeret gennem det gamle irske folkemusikensemble De Dannan. Jeg så dem  engang hvor Eleanor Shanley var deres sanger, og det var en af de bedste koncerter jeg har oplevet. Fyrige instrumentale jigs og reels der gik lige op gennem buksebagen, og sjovt nok også gjorde et par teenagepiger på rækken foran helt overstadige (de må være vokset op i et folkie-hjem); dertil meget stærke melodier sunget af Eleanor Shanley der også gik lige ind, uanset om man kendte dem på forhånd. Optagelsen her forener deres sangere og sangerinder gennem årene, Maura O’Connell, Mary Black, Eleanor Shanley og Tommy Fleming, i Stephen Fosters amerikanske evergreen Hard Times Come Again No More (LFPC).

Man ser at publikum i Rusland er bevæget over at høre Vladimir Horowitz under perestrojka i 1986. Hjemme i Rusland for første gang i 60 år.  Det var Horowitz der sagde: “Der er tre slags pianister: Jøder, homoseksuelle og dårlige pianister”. Han tilhørte ikke den sidste kategori.Denne optagelse må være fra Leningrad:

Sharia: Når menneskelig natur forsvinder fra ligningen

Marisol Seibold kommer på Jihad Watch med nogle kloge betragtninger om en journalists selvpålagte blindhed, og om illusionen om den strenge, men Allah-udstukne harmoni man forestiller sig vil herske i det globale kalifat. Hertil blot at tilføje, at erkendelsen af menneskets natur som kæppen i hjulet på et utopisk samfund formentlig er langt mere udbredt i vestlig kultur, hvor kommunisme og nazisme til overflod har vist at snarere end harmoni, ender utopien i interne stridigheder, udrensninger og massemord. Nåh ja, den multikulturelle utopi mangler lige at blive henregnet til disse forsøg på paradisbygning, men processen er jo i gang med stadigt mere drakoniske tiltag mod den racisme der popper op alle steder. Men islam har beklageligvis stadig en urealiseret illusion som stærkt motiverende faktor (LFPC).

There are two distinct, but converging forces at work that make the answer “yes.”

The first is the despotism inherent in Sharia, or Islamic law. A kinder, gentler Sharia remains a theoretical construct of apologists and revisionist historians; it would require a syncretism of Sharia with the values found in a Western liberal democracy — a system Sharia is intended to subvert and replace. In short, the values that would purportedly “save” it are the values it seeks to destroy: Those include equal rights for men, women, believers and non-believers, and above all, the right of citizens to change their government. Even to change an Islamic government to a non-Islamic one.

In a related vein, the second factor is the Achilles’ heel of even the most benign theocracy with the best intentions one could dream up, let alone a regime based on Sharia: Power corrupts. By nature, a theocracy — a government by clerics charged with implementing purportedly divine will and the “ideal” design of society — does not lend itself to limitations on power, separation of powers, or any official restraint beyond platitudes on a printed page. Hence, accountability to the populace is lost, and government itself is permeated with the arrogance of presuming it not only knows best, but has a divinely granted right and duty to keep the cheeky commoners in line. […] CNN journalist asks: “‘Punished mercilessly’ – Is this Islam?”

En anden amerikansk tragedie: The Beales of Grey Gardens

Jeg ved ikke helt hvorfor, men historier om amerikanske celebrities der bukker under for såre menneskelige svagheder har en særlig fascination. Måske fordi USA netop er landet hvor enhver med talent i princippet kan nå toppen sætter det menneskeligheden i ekstra relief når det går galt. Jeg er sikker på at findes en psykiatrisk diagnose der beskriver Edith Beale og datteren, ligeledes med navnet Edith, eller Edie. De mangler i fatal grad evnen til at handle rationelt i egen interesse, og trækker i den periode som filmen her skildrer fra 1930’erne til 1970’erne hinanden ned i et ufatteligt armod og svineri. Det starter ellers så godt med den priviligerede opvækst i familien med nære slægtsbånd til Jacqueline Bouvier, senere Kennedy. Filmen her, der netop har haft premiere på amerikanske HBO og Canal+ i Europa, anbefales på det varmeste. Skuespillet af især Jessica Lange som moderen, og Drew Barrymore som datteren Edie, bør udløse en Oscar. Det er skræmmende, bizart, og i denne scene med en morbid humor. Pressen har i 1971 fået nys om at Jackie Onassis’ slægtninge lever i dyb armod, hvilket får den tabte tante til at opsøge dem for at tilbyde hjælp. Se den, se den (LFPC).

Frihed, det billige skidt

Jeg har ikke andet end en fornemmelse at bygge dette på, men jeg vil påstå at tanken om frihed som noget dyrebart der kan mistes er fremmed for de fleste danskere i dag, i hvert fald for de yngre. Fænomener der synes at bekræfte påstanden er automatreaktionen der vrænger af ytringsfrihed som ‘frihed til at håne andres tro’, eller den udbredte forestilling om en femte kolonne af nedrige ‘højreekstremister’ der arbejder i det skjulte for at indføre den korporative og folkemorderiske stat, hvis de da ikke ligger på lur på gader og stræder for at overfalde indvandrere og ‘aktivister’ på venstrefløjen. Dette handler ikke om frygt for at miste friheden, men snarere om behovet for et fikspunkt for alverdens ondskab der ikke længere finder udbredelse gennem begreber som arvesynd. Modviljen mod at acceptere synd som et grundvilkår for den enkelte gør det derfor besnærende let at sende ondskaben ud i ørkenen ved at identificere den med vores egen kultur, eller med karikerede forestillinger om allestedsnærværende højreekstremister eller nederdrægtig racisme der hele tiden arbejder for at ødelægge harmonien. Den enkelte kan så bruge disse forestillinger til afladskøb ved at vise særlig ihærdig afstandstagen fra deres angivelige manifestationer. Men dette er selvfølgelig også luftig, uverificérbar spekulation fra min side.

Men pointen er altså, at disse forestillinger som medierne excellerer i at stadfæste, står i grel modsætning til den minimale opmærksomhed der tildeles reelle trusler mod friheden med udspring i EU, i en aggressiv religiøs/ideologisk hybrid, i OIC, eller i FN. Jeg mener at dette viser at der er noget rivravruskende galt med værdsættelsen af frihed. Baron Bodissey har på Gates of Vienna et interessant længere essay om demokrati i et historisk, og absolut amerikansk, perspektiv. Hele essayet anbefales, men her blot et lille uddrag (LFPC).

[…] A peaceful and prosperous civil society is a rare gift. Those who have only recently attained it are more likely to understand how precious it is, to safeguard it and be ready to defend it.

But peace and prosperity induce somnolence and amnesia. The current state of affairs comes to seem natural and normal. It is taken for granted, instead of being known for the fortunate anomaly that it actually is. We are living in a brief golden interlude of history: the normal state of human affairs is one of brutality, bloodshed, and barbarism. It will be all too easy to return to the old patterns as our vigilance wanes.

The democratic state begins with liberty as its ideal, the base on which all the other social and political structures grow. Peace and prosperity are the natural consequences of success in this endeavor, yet their accustomed presence induces a desire for security and a lack of conflict.

Eventually the warm cocoon of the omnipotent and omnipresent State becomes preferable to liberty itself.

The current political degradation of the United States could not have occurred fifty or sixty years ago. Back then children were still required to take civics classes and study the Constitution with a close attention to detail. The common responsibilities of a citizen of the Republic were better understood by the average citizen.

But the decline of education and the atomization and degradation of popular culture have eroded the average person’s ability to understand the nature of self-government. The idea of the federal government as a parental protector and bountiful source of life’s treasures is too entrenched to remove.

“Aha!” you say, “I know the reason for that — it’s a result of the rise of Socialism and the success of the Frankfurt School, which has entrenched itself throughout the major institutions of the West.”

And indeed this is true. Without the pernicious siren lure of Socialism, the body politic would not have been so easily and thoroughly corrupted.[…] Converting Manna to Gall

Mona Sahlin og klassehadet

Den svenske opposition interviewes. Sahlin er helt oprømt i postkomunister og miljøpartisters selskab. Forstår hun selv hvad hun siger og hvad med den “klasse”, hun selvtilhører – for at tale med Iskassons  “Den politiska Adeln” ?

MS: “Men får jag bara säga så här… Jag förstår frågan, jag gör det, och jag vill verkligen att vi som tjänar mycket – och jag tjänar mycket – ska vara med och bidra mer. Men är det bara om man tjänar väldigt lite som man förstår eller själv har varit i en situation att man drivs av en klasskänsla och ett klasshat? Det där stör mig något oerhört.”

MS: “Jag vet moderater som tjänar väldigt lite men inte fattar ett smack av klassfrågan.”

MS: “Men vänta lite. Jag försvarar inte. Jag förstår den moraliska upprördheten, men man diskuterar som om allt handlar om pengar. Att den enda drivkraften en politiker har, det enda vi låter påverka oss, det enda som förändrar vårt sätt att tänka i själ och hjärta, det är pengarna. Allt har blivit om pengar och jag vill bara tillbaks till att de flesta av oss oavsett vad vi tjänar idag har drivits av miljö eller klasshat som ligger kvar väldigt djupt.” Interview: ”Vi måste lyckas tillsammans”, Mona Sahlin: “Vi har drivits av klasshat”

Bill Wyman & The Rythm Kings. Wyman slap ud af sit gyldne fængsel og havnede med to håndfulde rigtige legekammerater. Bemærk særligt Albert Lee på guitar og den forrygende sanger Beverly Skeet. Pak sammen, Mick Jagger ! Med er også Georgie Fame og Gary Brooker. Bandet spiller i Danmark i september, et rigtigt live-orkester, der ikke gør det for pengenes skyld.

Multikulturens pris, eller ‘nok er nok’?

En historie der, ligesom det var tilfældet med gruppevoldtægten i Vorbasse, for mig får alle idealer og spilleregler i et retssamfund til at kollapse, for nu at udtrykke det diplomatisk. Er det acceptabelt at skulle tage sager som disse som de kommer, en efter en efter en, eller ville en assertiv, proaktiv indsats være det rigtige, fordi det ganske enkelt er uacceptabelt at de oprindelige danskere skal udsættes for dette? Spørgsmålet er selv sagt retorisk, for dette er overhovedet ikke på dagsordenen, og kommer det heller ikke. Men hvis nu det i sådan en sag slog klik for en dansker – igen eufemistisk udtrykt – hvem ville så af et oprigtigt hjerte fordømme det? Jeg ville ikke. Det er lidt skuffende at se Dansk Folkeparti straks flytte problematikken over på systemets eventuelle svigt, men det burde illustrere hvordan partiet i virkelighedens verden går på æggeskaller for ikke at virke rabiate (LFPC).

En 65-årig mand med demens blev i aftes passet op af en gruppe på syv-otte unge, da han var på vej fra sin bopæl på et plejehjem til Q8-tanken på Hundige Bygade. En af de unge stak en softgun op i hovedet på den aldrende mand og skød ham mindst 12 gange direkte i ansigtet med de hårde plastikkugler.

– Han er kørt på skadestuen til behandling for skudhullerne, og vi søger nu med lys og lygte efter gruppen af unge, der beskrives som unge med anden etnisk baggrund end dansk – muligvis arabisk, siger pressetalsmand Jan Lauritzen ved Midt- og Vestsjællands Politi. […]

Et vidne har beskrevet drengen, der skød, som ca. 15 år med arabisk udseende og iført sort kasket. Han er kraftig af bygning og “går som bar han to franskbrød under armene”. […]

Hvis det lykkes politiet at slå kloen i gerningsmanden vil formanden for Folketingets Socialudvalg, Martin Henriksen (DF), bruge sagen til et effektivitetstjek af det sociale system i Greve Kommune.

– Når gerningsmanden udviser en sådan adfærd fuldstændig uprovokeret, er det indlysende, at vedkommende på et tidligere tidspunkt også må have udvist et afvigende adfærdsmønster, og vi skal have fundet ud af om nogen f.eks. skolen eller de kommunale myndigheder har svigtet, siger Martin Henriksen i en skriftlig kommentar.  Dement mand skudt i ansigt af unge, Today’s Cultural Enrichment News. 29-årig slæbt ind i opgang og røvet.

Så sårede bliver de

Ulla Nørtoft Thomsen gengiver hademails til Robert Redeker trykt i hans bog “Man må prøve at leve“, pt. udsolgt  fra forlaget.

Stuerenhedens skrumpende spillerum

Vi lever i en overgangsperiode, et interregnum, mellem de bedste samfund verden har set, og noget andet om hvilket man som minimum kan sige at det bliver noget meget værre – forudsætningerne for det velkendte eksisterer ganske enkelt ikke længere. I denne forvirrede tid oplever man at dem der gengiver hadefulde ytringer og hensigter selv bliver tillagt dette had. Man oplever en masseflugt fra ubehagelige, men uundgåelige valg, og en afvisning af magtudøvelse. Nogle bruger endda denne afvisning til udstilling af egen godhed, så visse fordele findes der da. I Holland hvor pæne mennesker slår korsets tegn ved navnet Geert Wilders, er de problemer som Frihedspartiets leder tager skraldet for at sætte ord på mere påtrængende end de fleste steder i Europa. Pæne og anstændige partier bevæger sig derfor med små skridt henimod forslag med en ilde klang i Europa: Genopdragelseslejre. Fedt skal det hjælpe, men når egentlige løsninger på problemet ikke findes, må man som en desperat udvej fantasere om at afsnøre og inddæmme dem der forpester hollændernes liv. Til hvilke omkostninger? Med hvilken succesrate? Med hvilken tidshorisont? Med hvilke sanktionsmuligheder hvis behandlingen mislykkes? Vi får lige en lille besværgelse i sidste sætning. Via Gates of Vienna (LFPC):

The Christian democrats (CDA) want to incarcerate immigrant youth gangs as a group in re-education camps. The biggest government party wants the cabinet to launch trial projects in a number of cities.

CDA made the proposal in the Lower House yesterday afternoon, but had already leaked it to De Telegraaf in the morning. “Putting a stop to this street culture by just tackling individuals does not work,” said CDA MP Van Toorenburg in the newspaper. She urged half a year of therapy to “break their violent group behaviour right down to the ground.” […]

CDA has come up with the plan in consultation with Hoenderloo Groep, a specialist in behavioural disturbances. “While we on the one hand tackle the perpetrators, on the other hand, such a district eventually gets a bit of peace,” says Van Toorenburg.

The youngsters, aged from 12 to 18 or 21, should go to De Sprint institute in Wezep, where they have developed special methods. Toorenburg is focusing on immigrant youngsters because more attention for culture-related problems will then be possible. “But it can also work for white or mixed youth groups.” CDA: Put Teen Gangs in Camps Collectively

Makt och Erövring

“One day, millions of men will leave the Southern Hemisphere to go to the Northern Hemisphere. And they will not go there as friends. Because they will go there to conquer it. And they will conquer it with our sons. The wombs of our women will give us victory”. (Huoari Boumidienne,  tale i FN 1974.)

Jag har fått en del kommentarer på mitt förra inlägg om de stora muslimska familjerna som tar sig till Sverige för att försörja sig på vårt välfärdssystem. Många är positiva. särskilt eftersom artikeln slutade med att ansvaret för de problem och kostnader som denna invandring för med sig ligger på våra riksdagspolitiker och inte på invandrarna. Vem skulle inte vilja ha en stor familj om man slapp att ta ansvaret för den? Någon har varit negativ eftersom jag använt en familj i sorg som exempel. Men det är inte sorgen jag skrivit om utan orsaken till den. Och hur denna orsak påverkar oss svenskar på sikt. Man måste skilja på detta! Och dessutom ville jag slå ett slag för de muslimska kvinnornas rätt att äga sin egen kropp.

Fortsæt med at læse “Pop for voksne, II”

Dvs. pop musik der ikke gør en udpræget dummere og mere ufølsom, end man i forvejen er. Sam Phillips, det er lige hvad man trænger til sådan en dag, folk på fortovscaféerne, mændene i korte bukser. Bloggen går i sommermode, mindre tekst, flere billeder. Sam Phillips spilles aldrig på DR, én af måderne hvorpå man kan kende udholdelig musik. Tjek hende på You Tube. I TV Avisen sagde en selv lettere infantiliseret, Niels Frid Nielsen, helt højstemt over det historiske dødsfald, at Michael Jackson var “den største af alle, støre end og så videre og så videre” og at “hans musik ville leve endnu mere nu”. Tak for kaffe!

I Sverige trumfer måske kommende statsminister Mona Sahlin Fried Nielsen i pinagtig vammelhed med artiklen: Jag känner kärlek för Michael Jacksons mod att vara annorlunda. Sig det ikke passer, mine tæer vil ikke rette sig ud! Jeg skal fragtes rundt i en kørestol i dag, ligesom “pop-kongen.” Så letter dunsterne først rigtig med Mark Steyn, der ætser det hule hysteri i et veritabelt syrebad, der næsten gør Michael Jackson interesant: “In the years ahead, we’ll remember the freak show, but not much of the music.” Sentimental er det sidste, Steyn er:

Before you judge me
Try hard to love me
Look within your heart and ask
Have you seen my childhood?

“If he was that aware of what was wrong with his childhood, why couldn’t he see his adulthood was even more luridly screwed up? You had to try hard to love the “grown-up” Michael, even before he started outpacing his Fleet Street caricature of Wacko Jacko. He spent his childhood singing adult love songs with the Jackson Five. He spent his adulthood pretending to be a child.” Mark Steyn: Beyond the Pale. Michael Jacksons apotek.

Anstændigheden kamp mod retsstaten

Hjemsendelsen af de afviste irakiske asylsøgere er hverken udtryk for umenneskelighed eller fremmedfjendskhed. Den er ærligt og redeligt selvforsvar og forsvar for retsstaten: Ingen kan vel være i tvivl om, at de afviste irakiske asylsøgere har det skidt. At de selv har bragt sig i situationen, gør ikke medfølelsen mindre. Lykkeligvis er kun få mennesker så følelseskolde, at de ikke er i stand til at have medfølelse med et menneske, der har fået en vanskelig eller ulykkelig skæbne, selv om det er sket ved egen drift. Men et meget stort medansvar for deres tragedie ligger på skuldrene af ’Bedsteforældre for asyl’ og ’Borgere for et anstændigt Danmark’ (sikke nogle navne!) og de andre grupperinger, herunder både BUPL, Socialrådgiverforeningen, LO Storkøbenhavn, Red Barnet med den politiserende og uklart tænkende Mimi Jacobsen og Enhedslistens mediedarling, den uanstændige demagog Johanne Schmidt Nielsen, der har bakket dem op. ’Bedsteforældre for asyl’ og ’Borgere for et anstændigt Danmark’ er mennesker, der uden skrupler har taget de afviste som gidsler i deres politiske kamp mod resten af befolkningen, hele det ægte anstændige Danmark, der anerkender den demokratiske retsstats spilleregler. De har satset og tabt. Og det er synd for dem. Men det kvalificerer ikke til asyl. [..]

Hvis det gjorde, ville den danske velfærdsstat i løbet af ingen tid være rendt over ende på grund af befolkningspresset fra Mellemøsten og Afrika. Ifølge en FN-rapport ønsker hvert andet ungt menneske i de arabiske lande – hvor befolkningstilvæksten er enorm – at udvandre. De 321 palæstinensere, der ikke var forfulgt, men ikke desto mindre fik kollektivt asyl ved den særlov, som Socialdemokratiet, SF og Radikale vedtog uden om den borgerlige regering i 1992 og efter et mediepres, der minder om det aktuelle, var ifølge Weekendavisen (19. juni) pr. 1. januar 2006 blevet til 22.509. Svend Auken gør asylsagen til et spørgsmål om medmenneskelighed. Det er hans ret. Men det er også en forplumring af problemstillingen. Det handler om selvforsvar og forsvar for retsstaten, to sider af samme sag. Hvis vi giver efter her, vil der i løbet af ingen tid komme tusinder af andre, bl.a. via menneskesmuglere. Og at forsvare retsstaten, det vil sige lovens forudsigelighed og lige ret for alle, har intet med fremmedfjendskhed at gøre. Det er civilisation. Det er demokrati. Hvad ’Bedsteforældre for asyl’ og ’Borgere for et anstændigt Danmark’ end er, anstændige demokrater er de ikke. Claes Kastholm: Læst og påskrevet.

Svend Aukens kompis, Olle Svenning, har en leder-kommentar, der ikke kunne  adskille sig mere  fra Kastholms: I Danmark, så sargat av rasism väntar deportation. Spørger nogen sig, hvorfor svenske aviser har kilometervis af egen-produceret opinion, som ingen gider læse, er svaret naturligvis: så slipper man får at bringe læsernes. At have 39 faste “kolumnister” er fuldstændig uset på en dansk avis. Man må betragte dem som værende på en slags kulturstøtte for at give svensk debat et demokratisk skin.

A Study in Defeat

Bruce Bawer calls out Western apologists for radical Islam.

With the release of his new book, Surrender: Appeasing Islam, Sacrificing Freedom, the American writer and critic Bruce Bawer may have committed a crime in his adoptive Norway. In 2005, Norway’s politically correct parliament passed the so-called Discrimination Act, a law that, among other curbs on free speech, criminalized “utterances” that may be “insulting” to those of certain religious beliefs. Since Surrender is a searing indictment of Western opinion makers, especially in the media, for capitulating to the rise of radical Islam in Europe, and since Islamic extremists are bound to take issue with the author’s appeal for a sterner defense of Western freedoms, it’s a real possibility that Bawer could be prosecuted for what he has written. That it has come to this in politically progressive Norway makes Surrender urgent reading. It also serves to bolster Bawer’s chief contention: that many in Europe, and to a lesser extent in the United States, are prepared to roll back essential civil liberties in order to pacify (or so they hope) Muslim radicals. ….

JACOB LAKSIN: Surrender: Appeasing Islam, Sacrificing Freedom, by Bruce Bawer, City Journal.

Burka: Pseudoproblem, pseudoløsning

“The increase in the number of veiled women indicates to everyone the progression of immigration on our territory. This opinion takes on special meaning today. Because these deputies who no longer want to see niqabs or burqas have no intention of defending French identity. They are immigrationists. Their goal, hidden under the cover of an all-purpose “laïcité”, is just that – to hide the progression of the most Islamist immigration and the most radical form of Islam.And they don’t run out of steam when it comes to calling for respect for “laïcité”, when they are the very ones who finance the mosques (…)

If we forbid women to wear the niqab, they will stop, but they will still be on our soil. It is better to know whom you are dealing with, both in this case, and in general. The habit does not make the monk, but the proverb can be reversed: one can be a monk without the habit. Women without their niqab will still be Islamists, and even more so since they will feel persecuted.This is typical of a false problem to which are brought false solutions, based on false principles.
The real problem is one of Islamic immigration. As my good friend Marshall de la Palice says: as long as there is Islamic immigration, there will be a progression of Islamism. Closing your eyes to the truth by banning the niqab changes nothing.” The Burqa – False Problem, False Solutions

Veiled threats: row over Islamic dress opens bitter divisions in France, måske en mere præcis overskrift end Guardian lige havde til hensigt. Antwerp: Following headscarf ban, imam calls to boycott Flemish schools.

Det ukendte Iran: “Korans are being burned”

Det indebærer altid en vis risiko at gengive en beretning om de ‘virkelige’ forhold der angiveligt hersker i et fjernt land, upåagtet af vesterlændinge. Er dette land Iran, hvor der p.t. hersker kaoslignende tilstande, og hvor information og måske disinformation utvivlsomt er en del af konflikten, er påpasselighed en nødvendighed. Fascinerende er det dog at høre om dette skjulte præ-islamiske Persien, men på længere sigt må en skeptisk vesterlænding kræve at se det manifestere sig tydeligt, hvis man skal tiltro det den opbakning som dissidenten i denne artikel tilskriver det (LFPC).

Fortsæt med at læse “Pop for voksne”

A Tortured Soul

There are two things to say about him. He was a musical genius; and he was an abused child. By abuse, I do not mean sexual abuse; I mean he was used brutally and callously for money, and clearly imprisoned by a tyrannical father. He had no real childhood and spent much of his later life struggling to get one. He was spiritually and psychologically raped at a very early age – and never recovered. Watching him change his race, his age, and almost his gender, you saw a tortured soul seeking what the rest of us take for granted: a normal life.

But he had no compass to find one; no real friends to support and advise him; and money and fame imprisoned him in the delusions of narcissism and self-indulgence. Of course, he bears responsibility for his bizarre life. But the damage done to him by his own family and then by all those motivated more by money and power than by faith and love was irreparable in the end. He died a while ago. He remained for so long a walking human shell. I loved his music. His young voice was almost a miracle, his poise in retrospect eery, his joy, tempered by pain, often unbearably uplifting. He made the greatest music video of all time; and he made some of the greatest records of all time. He was everything our culture worships; and yet he was obviously desperately unhappy, tortured, afraid and alone.

I grieve for him; but I also grieve for the culture that created and destroyed him. That culture is ours’ and it is a lethal and brutal one: with fame and celebrity as its core values, with money as its sole motive, it chewed this child up and spat him out. I hope he has the peace now he never had in his life. And I pray that such genius will not be so abused again. Atlantic Online

Nynazistiske prioriteter

Nazikortet er alt for bekvemt et kneb at benytte for islamkritikeres modstandere til at dette vil gøre nogen som helst forskel, men tankevækkende er det at se hvordan rigtige ekstremister vægter deres fjendebilleder. Via Gates of Vienna (LFPC):

Neo-Nazis in Germany are applauding the repression of protests in Iran and publishing statements supporting the reelection of President Mahmoud Ahmadinejad and his hard-line government. Two extremist parties, the NPD and DVU, have managed to contort their racist thinking to embrace the Iranian leader because Ahmadinejad openly advocates the elimination of Israel – and presumably has no plans to move to Germany.

The NPD website defended Ahmadinejad against what it called a “media attack on the Iranian people’s spirit,” referring to widespread doubts being expressed about the president’s reelection and described him as the “true leader of his people,” according to public broadcaster ARD. The DVU website carried the message: “Congratulations on your reelection Mr President.” […]

Germany’s fascists first took to Ahmadinejad when he said he wanted to destroy Israel, and then in 2006 organised a conference for Holocaust deniers. […] German neo-Nazis praise reelection of Iran’s Ahmadinejad

Talebanisering

Three-quarters of those surveyed said it was wrong for the West to intervene militarily in Pakistan and Afghanistan. Some 11% said it was legitimate for guerrilla fighters to target British or Nato forces in Afghanistan while 78% were opposed to such attacks. Almost a third of respondents said they thought the police, government and British society were anti-Muslim. A majority of respondents said they did not think that was the case. UK Muslims split on Taliban fight, Video: British Muslims’ views on Taliban

Smeltedigel eller nedsmeltning ?

THE number of babies born in the UK to immigrant mothers shot up by almost two thirds between 2001 and 2007, according to official figures. More than one in five of children born in Britain in 2007 had a mother born overseas – a total of 160,300 compared with 529,700 for British-born mothers.In the London boroughs of Newham and Brent, 74.8 per cent and 72 per cent of all births were to foreign-born women. 1 IN 5 UK BIRTHS IS TO A MUM FROM ABROAD, The chaos is not a mistake. It is a deliberate policy aimed at transforming our society.

Mitra H Lager är född och uppväxt i södra Iran. När hon såg hur det revolutionära Iran utvecklades började hon delta i motståndskampen mot ayatolla Khomeini. Mitra H Lager fick betala ett högt pris då hon under sin tonårstid blev fängslad och torterad flera gånger. Mitra kom till Sverige som flykting 1988 och har nu gett ut sin självbiografiska bok Gud vill att du ska dö. Här i ett samtal med Anna Maria Höglund. Axess TV, min 25:35.

Demokrati i Iran ?

“Muslimska världen utvecklas inte mot demokrati”

Vad är det som leder till demokratisk utveckling? Vid 2000-talets början betraktades knappt hälften av världens länder som demokratiska. Det är en ökning av antalet demokratier med 50 procent de senaste trettio åren. Det slående undantaget från den allmänna internationella trenden är Mellanöstern och Nordafrika. Där har demokratin inte utvecklats alls sedan 1970-talets början. De icke-demokratiska länderna dominerar regionen, och Turkiet är det enda land som har en positiv utveckling. Frågan är vad det beror på. Något är det uppenbarligen med muslimska länder, men vad det är, vet vi inte. Hadenius, Forskning och Framsteg

Spred ressourcerne!

At påtvinge den øvre middelklasse “sitt solidariska ansvar”, kan betyde en brat kursændring for “Sveriges generøse  asylpolitik”  :

Sedan november ifjol har det inträffat åtminstone nio rån i Landskrona. Politikerna där är nu nästan helt desperata och kräver att polisen stoppar rånvågen, som har ett visst samband med gängbildningar och det oproportionerligt stora ansvar kommunen fått ta för flyktingmottagningen. Samma stora ansvar har andra stora Skånekommuner som Malmö och Helsingborg tagit. Alltmedan en rik kommun som Vellinge inte tagit emot en enda flykting.

Vi har nu nått vägs ände. Det kan inte vara rimligt att vissa kommuner ska komma undan sitt ansvar för en solidarisk flyktingmottagning medan andra, och ofta rikemanskommuner som Vellinge i Skåne och Danderyd i Stockholms län, för att ta några exempel slipper undan sitt ansvar. Dags att decentralisera flyktingmottagningen och tvinga idag osolidariska kommuner att ta sitt solidariska ansvar. Socialdemokraten Silfverstrand: Låt Vellinge och Danderyd ta hand om buset.

Kannibalisme-jihad

Når en ideologi som islam ikke indeholder den Gyldne Regel, og alt der kan hævdes at udbrede ideologien på de vantros bekostning i princippet er tilladt, så ser man ‘teologiske’ debatter som denne. Via Jihad Watch (LFPC):

A recent thread on the Al-Falluja jihadist forum discussed the case of whether a Muslim who has nothing else to eat may kill an infidel in order to eat him. The discussion was prompted by a recently published book by Abu Muhammad Al-Maqdisi, one of the most influential jihadist sheikhs active today. […]

“Is It Permitted To Eat The Flesh of American Soldiers?”

On June 13, 2009, a member of the Al-Falluja forum who uses the moniker “Al-Maqdisi’s Student” wrote a post based on this passage [in full report] titled “Is it permitted to eat the flesh of American soldiers? A quote from the illustrious Sheikh Al-Maqdisi, may Allah preserve him.” He began by recounting an exchange between the early Muslim commander Khalid b. Al-Walid and the Byzantine commander at the battle of Yarmuk (in the year 636 C.E.) The Byzantine commander said to Khalid that the Muslims had only gone out from their land due to hunger, and offered to buy them off. Khalid responded: “It was not hunger that drove us out of our land, as you say; we are a people who drink blood, and we know that there is no blood more delicious than Byzantine blood. That is why we came.”

“Al-Maqdisi’s Student” then cites the aforementioned passage from Al-Maqdisi’s Beginner’s Guide [in full report], and follows up with the words: “The mujahideen should inform their belligerent [infidel] and apostate enemies of this exceptional law so that they can bring it up and study it at their conferences on human rights, counterterrorism, and so on! Then they in turn can proclaim that our soldiers lick their lips [at the thought of] eating the flesh of their hamburger- and Pepsi-eating soldiers!”

“If We… Eat Americans, Let’s Make Them Into A Gunpowder-Flavored Kabsa With Some Hors D’oeuvres Made Of Apostates” […] Jihadist Forum Thread Discusses If and When One May Eat the Flesh of U.S. Soldiers

The Flying Dutchman and the Press

Orientering havde kl 17.30 et interview med en hollænder om det betænkelige i Wilders´ rejser, “hvor han taler for veluddannede mennsker”,  i modsætning til derhjemme.” Deadline kl 22.30 havde sin egen TV version af indslaget.

Geert Wilders, the leader of the Dutch Freedom Party (PVV), has already made four trips to the United States this year. He has also been to Italy and Denmark and is planning a couple of new trips to the US later this year, plus trips to Canada and Australia.

Why does the politician from the Netherlands travel so much? This is a question the Dutch media have been asking themselves. Last week, both the weekly magazine Vrij Nederland and the newspaper De Volkskrant wrote long articles about Wilders’ travels, written by journalists who followed him on a couple of his trips. The only reason why a man would so eagerly travel the world, is obvious, they say: He does it for the money. Wilders is said to be on fundraising tours, especially among the “American far-right.”

“Dollars for Wilders; How the PVV Leader Raises Money from Far-Right America,” Vrij Nederland headlines. Both Vrij Nederland and De Volkskrant acknowledge that Mr. Wilders is doing nothing against Dutch law. De Volkskrant, however, has a couple of Dutch law professors say that the situation, though legal, is nevertheless “unclean.” “There is a problem if a donor expects something in return. In Holland we cannot ascertain this because we do not know the money flows,” says one of them. Mr. Wilders’ donors, however, do not expect anything in return. [..]

Last week, Mr. Wilders spoke in Copenhagen at a conference of the International Free Press Society. One of the other speakers at the event was the Syrian-born psychiatrist Wafa Sultan, a Muslim apostate who had to flee her native country for criticizing Islam. She says that growing up as a Muslim and witnessing its effect on people as a psychiatrist has convinced her that Islam, rather than a religion, is a totalitarian political ideology. It is a thesis which Mr. Wilders has borrowed from her.  Dr. Sultan says the world is currently witnessing “a battle between modernity and barbarism which Islam will lose.” She is one of Mr. Wilders’ great admirers. In order to liberate her fellow Arabs from barbarism, she stated in Copenhagen, “Islam has to be defeated in the West first.” This, she says, is why Geert Wilders plays such a pivotal role. Instead of interviewing Wafa Sultan, the Dutch journalists in Copenhagen tried to find out from the conference organizers and from Mr. Wilders’ friends how the Dutch politician is raising money, whether anyone knows how much he has secured so far and on what accounts he collects the money for his legal defense.

A free press is one of the main characteristics of a free society. However, the Western press did not play a major role in defeating Soviet totalitarianism in the 1970s and 80s. Ronald Reagan was utterly despised by the media and only succeeded as a politician because he did not care much about what the media said. Likewise, today, the media do not seem intent on playing a major role in defeating totalitarian Islam. Indeed, empathy for victims of political tyranny is something utterly unknown to journalists who often see themselves as major political players on a par with politicians who, like Messrs. Reagan and Wilders, have been elected by the people. Brussels Journal

Är vi muslimernas slavar?

I Sydsvenska Dagbladet (2009-06-23)  hade man ett stort reportage, nästan ett helt uppslag, om en invandrare som heter Ivan Djordjevic. Denne hade nyligen förlorat sin hustru när hon födde deras åttonde barn. En liknande uppmärksamhet har tidningen inte ägnat åt några svenska tragedier av liknande slag. Men jag slås ofta av journalisternas behov av att skildra invandrare i så fager dager som möjligt, helst som offer i snyftartiklar. Och man gör det på ett underdånigt, inställsamt och krypande sätt. Denna attityd tycker jag, och många med mig, oerhört illa om. Kvinnan, som avlidit i samband med sin åttonde födsel, hette Ramza Ahmetovic. Av makarnas namn att döma bör de vara muslimer från forna Jugoslavien.

Fortsæt med at læse “»Gud vill att du ska dö«”

TV 4 vover sig længst frem om Ølandsmordet: “Det kan have været racistisk motiveret”:

“En av mina bekanta var inblandad i det hela. Han var vänn med personen som avled. Det var ett jävla blatte gäng på 15-20 pers som hamna i underläge och drog kniv, min kompis vart huggen i ryggen. Dom andra (som jag inte känner) vart huggna i armen och han som avled vart huggen någonstans i magen eller bröstet. Sen var det en tjej som vart knivskuren i handen.”

“Fram kommer personer ifrån invandrargänget och provocerar. Daniel med vänner ska ha bett personer från invandrargänget att dra åt helvete, och har sedan blivit attackerade. Daniel var inte den som bad gänget att dra åt helvete, utan försökte kliva emellan (eller kanske eventuellt ge sig in och skydda sin vän i bråket) och blev sedan stucken i bröstet. Jag tror som sagt att Daniel klev emellan men eftersom han kan slåss, är vältränad och lång och inte backar kan han blivit huggen pga rädsla från personerna han attackerade.”

Mordet på Daniel, Öland: TV4 erkänner rasism mot svenskar, Kalmarpolisen har inte lyckats gripa den person som dödade den 21-årige Linköpingsbon på midsommarafton. Allerede dagen efter mordet var der troværdige øjenvidneforklaringer på nettet, så TV 4 og politiet har ikke haft travlt med at løfte sløret: »Många kan uppleva ett stort obehag«. Nu kunne man tro, at politiet havde fået den ide at spærre Ølandsbroen 33.5 km borte, men den rapporteredes åben og ubevogtet hele natten. Havde man gjort det, skulle morderen have sejlet eller svømmet minimum fem kilometer i stærk strøm:

Flera foton hämtade från nätet granskas av polisen i jakten på den person som knivskar en 21-åring till döds under midsommarfirandet i Köpingsvik. På flera nätforum spekuleras det vilt kring midsommardådet i Köpingsvik där en 21-åring knivskars till döds. Enbart på Flashback, under rubriken ”Veckans Brott”, finns över tusen inlägg, många med information som kan vara till nytta för polisen. På Flashback hittas ett otal länkar till bilddagböcker och FaceBook-sidor där bilder från midsommarfirandet på Öland är upplagda. En del bilder påstås i rader av Flashback-inlägg visa efterlysta vittnen och till och med trolig gärningsman. Polisen jagar bilder på nätet i jakt på knivmannen

“Vi er Danmarks oprindelige befolkning”

Der var verbale øretæver til alle, da formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, i aftes holdt båltale ved sankthansfesten i Tvis. Fra toppen af seks EU paller skældte han ud på araberne, den danske kulturelite, politikerne, muslimerne, meningsdannerne, det danske skattetryk, globaliseringen, indvandringskonsulenterne, bureaukratiet i Bruxelles, eksperterne og de hellige mænd fra Langbortistan.

»De lærer, at der ikke er noget at elske. Ja, at det nærmest er udtryk for fremmedhad og racisme at gøre det. Det er knap nok et land, og det er i hvert fald ikke vores. Danmark er nemlig blevet globaliseret,« sagde han og tilføjede, at fædrelandskærlighed og hægen om den nationale kultur er blevet en disciplin for provinsielle bondejokkere, som ikke ved bedre og forhåbentligt snart vil uddø. Skældud til alle i Tvis via Ulla Nørtoft Thomsen

OIC flytter positionerne frem

Helt ind i “the belly of the beast” – Bryssel. Det vil glæde Morten Kjærum, der også mener, at “islamofobi” er Europas største problem. Man kunne  allerede døbe det KKK – “Kontra-Karikatur-Kontoret?”

The Organization of the Islamic Conference (OIC) will open a representative office and appoint an ambassador to Brussels to fight more effectively against Islamophobia in Europe….A cartoon crisis that stemmed from the publishing of cartoons in Denmark insulting the Prophet Muhammad in September 2005 strained relations between Islam and the West. The idea of opening an office in Brussels was explained by İhsanoğlu to European politicians with whom İhsanoğlu negotiated during the cartoon crisis. OIC to open office in Brussels to fight Islamophobia.

Svenske mønsterforældre fra Helvede

Man tror det er løgn. Kun i Sverige. Via Gates of Vienna (LFPC):

Meet Pop, a two-and-a-half-year-old Swedish child whose parents are refusing to say whether the apple of their eye is a boy or a girl. Pop’s parents, both 24, made a decision when their baby was born to keep Pop’s sex a secret. Aside from a select few – those who have changed the child’s diaper – nobody knows Pop’s gender; if anyone enquires, Pop’s parents simply say they don’t disclose this information.

In an interview with newspaper Svenska Dagbladet in March, the parents were quoted saying their decision was rooted in the feminist philosophy that gender is a social construction. “We want Pop to grow up more freely and avoid being forced into a specific gender mould from the outset,” Pop’s mother said. “It’s cruel to bring a child into the world with a blue or pink stamp on their forehead.”

The child’s parents said so long as they keep Pop’s gender a secret, he or she will be able to avoid preconceived notions of how people should be treated if male or female. Pop’s wardrobe includes everything from dresses to trousers and Pop’s hairstyle changes on a regular basis. And Pop usually decides how Pop is going to dress on a given morning. Although Pop knows that there are physical differences between a boy and a girl, Pop’s parents never use personal pronouns when referring to the child – they just say Pop. […]Swedish parents keep 2-year-old’s gender secret

» Hvem vil give Samira Tavin et journalistisk job ?«

efter denne demonstration af dømmekraft ?”, spurgte vi  for godt 24 timer siden. Sjældent er man blevet agterudsejlet af virkeligheden så hurtigt. DR havde allerede hyret hende:

Deadline’s vært Nikolaj Sommer spurgte Samira Tavin “som borger i Danmark”. Nikolaj Sommer kunne også have spurgt Samira Tavin som journalist i DR.Samira Tavin er journaliststuderende på RUC og har siden 1. februar 2009 været ansat som journalistpraktikant på DR Sporten.

DR-journalist sætter spørgsmålstegn ved omfanget af 2. verdenskrigs jødeudryddelser. Nu er journalisten indkaldt til en kammeratlig samtale. Som man kan se af kommentarerne her forleden, var adskillige mere oppe  på beatet end vi var. De må nu opleve den tristesse det er, at få bekræftet sine allermest fladtrådte fordomme. “Journalistik er min passion, fordi kun i det fag kan jeg beskæftige mig med så forskellige emner som naturvidenskab, sport og politik,” skriver hun på sin hjemmeside. Det må man nok sige. Er hun så sikkert parkeret  på sporten ?  “Bag sporten er der mere end kun konkurrence og resultater. Spørgsmål som, ”Hvorfor er Israel med i EM-kvalifikationerne, når landet ikke ligger i Europa?” skal også besvares.” Det afventer vi  besvaret på DR- Sporten i nær fremtid. (Steen).

Hvilken enestående illustrativ historie en nysgerrig journalist kunne få ud af dette – en på overfladen velfungerende, velintegreret iransk kvinde, endda uden tørklædeindpakning. Min sjæl, hvad mere kan du ønske?  Og så ender det som et af de pinlige reality checks der popper op i medierne med jævne mellemrum: Man er faldet for overfladiske tegn på ‘integration’, og så viser det sig at den-eller-den rollemodel skyder to sagesløse israelere ned, eller den-eller-den kvindelige jurist også er frådende antisemit, og i hast må ekskluderes fra de Konservative. Pinligt, pinligt. Der vil komme mange lignende historier i de kommende år. Her er endnu et reality check: “Kammeratlige samtaler” vil intet udrette i forhold til tankegods fra en århundredgammel slamkiste. Problemet kan eller skal ikke løses ved indskrænkning af ytringsfriheden. Problemet er at folk som Samira Tavin overhovedet opholder sig i vores land (LFPC).

Det skønnes at 100.000 går med burka i Frankrig:

»Tanter mod tortur«

“Forældre mod politivold, Bedsteforældre for asylsøgere og hvad ved jeg.” Johannes H. Christensen sognepræst i Skovshoved:

Om Per Ramsdal fra Brorsonskirken: “Han er i høj grad politiserende. Han udtrykker sig i floskler… Jeg kan ikke tage Ramsdal alvorligt. Jeg har tillid det det danske retssystem, at mennesker får en fair behandling af de instanser, de kommer i berøring med. Kirken er ikke fredhellig. Der er intet helligt ved kirkerummet. “Ordet kun helliger huset”, som Grundvig siger. Hvilken bemyndigelse har præsten til at bruge kirken ? Det er meget betænkeligt at de folk der engagerer sig i de irakere, de har intet at byde på. Hvordan skal man tackle indvandringsproblemer, hvis ikke man har nogle regler, der er til for at følges.Det er en fuldkommen gratis demonstration. Så må de engagere sig politisk og sige, vi må have lavet lovene om. Det er demokrati. Man kan ikke sige, man går ind for demokratiet, men vi gør det altså ikke altid.”

Om kirke og politisering: “Det øjeblik vi løser folkekirken fra staten, så sker der det der skete i Sverige. Så får vi endnu er forening som Naturfredsningsforeningen, Kræftens Bekæmpelse, LO og hvad ved jeg. Så vil de danske biskopper tage afstand fra Bush, ja nu er han der ikke mere, men så Obama lige så snart han laver noget, der ikke passer dem. Den svenske kirke er politiseret i ekstrem grad, samtidigt med at den er i defensiven hvad angår medlemmer og aktivitet.”

Om kirken og Muhammedkrisen: “Det kan altså ikke nytte noget at man er konsilliant overfor islam……….selve ideologien umådelig betænkelig og umådelig offensiv, og derfor skal man ikke give sig en tøddel. Derfor mener jeg, at Muhammed tegingerne var fuldstændig i orden. Det kan ikke hjælpe noget, at en lov som gælder i en muslimsk stat som Iran, lige pludselig skal gælde i Danmark. Det er absurd….Hvis jeg skal sige det provokerende, til beskæmmelse for den samlede danske præstestand, der var det Flemming Rose, der repræsenterede det protestantiske synspunkt i Muhammed-kampen. Det var ham der tog kampen,  den var hård og han gav sig ikke en tøddel. Det fortjener han stor, stor beundring for.”

Der var nogen der svigtede, ikke ?

“Det var der da. Lige så snart vi havde haft krisen, rejste jeg ved ikke hvor mange kirkefolk ned til Egypten og snakkede med alle stor-imamerne, og vi var så fredelige allesammen. De talte med biskoppen for den koptiske kirke, og de har det så dejligt, til trods for at koptere bliver myrdet, men det skal vi ikke tale om, for så bliver der myrdet endnu flere.” Åndeligt dovne grundtvigianere, min 1:27:00.

Er “Allahu akbar” kodeord for “demokrati i Iran”?

Et “won’t get fooled again*-øjeblik. Virkeligheden er altid speget, og det er desværre alt for let at projicere egne ønsker ud på fjerne lande og kulturer (LFPC).

DF ramt af “først pisser de på os, og så siger de at vi lugter”-logik

Mange danske vælgere har stemt på Morten Messerschmidt fordi han efter deres bedste skøn er en moderat politiker. Når ultra-europæiske Marlene Wind her holder ham ud mellem to fingre og henviser til hvad ‘man’ mener ude i Europa, har det ikke større vægt end de formentlig ganske få kilder til DF og Messerschmidt som udenlandske politikere baserer deres opfattelse på. Danske vælgere er utvivlsomt bedre rustet til at gennemskue medieshaming og se virkeligheden bagved (LFPC).

[…] “Messerschmidt er desperat efter at finde et ståsted i Europaparlamentet. Han prøver at få hele den her kabale til at se så pæn og velovervejet ud som muligt. Men det er tydeligt, at han har store problemer lige i øjeblikket,” lyder det fra Marlene Wind. Hun vurderer samtidig, at det må komme bag på mange af de godt 284.000 vælgere, der stemte på Messerschmidt den syvende juni, at Dansk Folkeparti, ikke er stuerene i europæisk sammenhæng.

“Jeg tror, der er mange vælgere, der er overrasket og rystede over, at Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti bliver opfattet som et ekstremistisk parti i resten af Europa. Mange der har stemt på det parti, har sikkert regnet med, at DF lå inde på midten – sådan helt stuerent,” vurderer professoren. Professor: Messerschmidt er desperat

“Visse miljøer”: Lars Aslan Rasmussen på vej – eller hvad?

Noget er vist ved at dæmre hos en sosse, eller måske er han bare på vej ud af skabet som islamofob – og så må fanden tage socialisterne og det voksende vælgersegment man ikke må støde fra sig. Vi berettede i går om et sjældent tilfælde af en socialdemokrat der træder i karakter, med næstformanden i Københavns Kommunes socialudvalg Lars Aslan Rasmussens krav til Islamisk Trossamfund om at tage afstand fra regimets vold i Iran. Sør’me om ikke han nu gentager successen og er lige ved at sætte navn på problemet.

Snaphanen vil gerne hjælpe Aslan Rasmussen på vej med et par talking points han kan tage op i sine møder med indvandrerpolitikere og imamer.

Sura 7 (De høje stader) vers 80 :Og Lot! Da han sagde til sit folk: “Vil I bedrive skamløshed som intet menneske i verden før jer?

Sura 7 (De høje stader) vers 81: I går til mænd med jeres begær, i stedet for til kvinder. Nej, I er folk, der går for vidt!”

Sura 26 (Digterne) vers 165-66: Går I til mænd af alle mennesker og lader de hustruer, som jeres Herre har skabt til jer, være? Nej, I er sandelig folk, der går for vidt!”

Der er bred enighed i islam om dødsstraf til homoseksuelle. Her fra Yusuf al-Qaradawis Islamonline.net:

“Islam emphatically forbids this deed [homosexual sex] and prescribes a severe punishment for it in this world and the next. How could it be otherwise, when the Prophet of Islam (peace and blessings be upon him) said: ‘Whoever you find committing the sin of the people of Lut, kill them, both the one who does it and the one to whom it is done.’ (At-Tirmidhi: 1376) That is, if it is done with consent.”

The scholars of Islam, such as Malik, Ash-Shafi`i [Abdul Wahid Pedersens lovskole, LFPC], Ahmad and Ishaaq said that (the person guilty of this crime) should be stoned, whether he is married or unmarried.Homosexuality and Lesbianism: Sexual Perversions

Det er denne grundlæggende fordømmelse af homoseksualitet som Lars Aslan Rasmussen er oppe imod, og som han må tackle hvis han mener det alvorligt. Hvis han altså tør (LFPC).

[…] – Det viser, at vi har et kæmpe problem. Vi er nødt til at kigge på den intolerance, der er over for homoseksuelle i visse miljøer, og vi er også nødt til at få en øget politiindsats i de områder, hvor der er et homoseksuelt miljø i København, siger næstformand for kommunens socialudvalg, Lars Aslan Rasmussen (S). […]

Ifølge Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske har hovedparten af overfaldsmændene anden bagrund end dansk. – Der er et problem i nogle indvandrermiljøer, og derfor er vi nødt til at lave en kampagne rettet mod de her miljøer om, at det er i orden at være homoseksuel. I den forbindelse spiller skolen selvfølgelig en rolle, men det gør så sandelig også politikere med indvandrerbaggrund og imamer, siger Lars Aslan Rasmussen. […] Københavnske bøsser krænkes i hobetal

Bandekrigen down under

Det ligner jo noget vi kender alt for godt, omend klubben Notorious åbenbart i højere grad går på tværs af etnicitet end det er set herhjemme. En ikke helt ny artikel via Gates of Vienna (LFPC).

THE head of Sydney’s newest and most-feared bikie gang last night revealed membership is growing rapidly – mainly young men of Middle Eastern heritage who don’t all ride motorbikes. Allan Sarkis, named publicly yesterday as the president of Notorious, made no apologies for his gang’s reputation and said they would not be dictated to by traditional bikies. “We’re not following anybody’s existing rules,” Sarkis said. “As far as us being the new age bikies, if that’s a problem for somebody, we don’t apologise. “We’re a bike club that was formed as a motorcycle club to not be undermined and not be dictated to by existing clubs.”

Fortsæt med at læse “Af-talebaniseringen af Frankrig”

Det er  allerede midsommer igen. Dagen er aftaget med et minut. “Det borgerlige tusmørke” er  ifølge almanakken timen inden solopgang, i dag fra kl. 3:25 til 4:25. I Sverige myldrer kantareller og Karl Johan frem, i Gilleleje har badevandet nået 17 grader. Men man må fotografere lyset, der hvor man er. De korte uger, der er så dyrebare for  skandinaver, er også vemodige fordi de minder om alt andets korthed. Andre somre og andre mennesker,  forlængst forsvundne. Fra Hamborg til Tønder, mærker man at lyset tiltager. Fra Tønder til Skagen. Og fra Skagen til Oslo. Nu er kursen igen mod hverdagen, som er mindre foruroligende, fordi tiden er mindre flygtig end nu. (klik f. helskærm)

Fortsæt med at læse “Det Nordiske Lys, V”

»Be Very Quiet, We’re Hunting Basiji«. Iranian Protesters Rout Riot Police:

Citizentube- latest videos from Iran,  Timeline: how the story unfolded today,  Family, friends mourn ‘Neda,’ Iranian woman who died on video, Michael Ledeen: Ten days have passed.  What have we learned?, Revolutionary Guards commander defies Khamenei’s orders to use force on protestors. Edward Luttwak: Iran’s Regime Will Never Be the Same. Sweden has finally decided to toughen its policy on asylum-seekers: Iranians need not apply:

As things stand, Sweden “cannot grant asylum on embassy territory.If that decision was to be taken, it would mark a very strong gesture with regard to the Iranian government.” The refusal comes at a symbolic moment, with Sweden about to take over the EU presidency, and sits strangely with the country’s strong record on promoting human rights abroad.

»Her lever vi mer pakistansk enn i Pakistan«

20 procent minoritetsbaggrund i Bradford. 21.2 procent i København:

De bor i egne bydeler, snakker ikke engelsk, importerer ektefeller, går på segregerte skoler. Shariadomstolen tar seg av konflikter. Til Bradford kom pakistanere på 1950-tallet – nesten en generasjon tidligere enn i Norge. Alle blir ikke mer integrert med tiden. Nå strever byen med å lage hull i muren av frykt som skiller mennesker med forskjellig tro og etnisk bakgrunn. Hit flyttet den norskpakistanske familien Shah etter 35 år i Norge.

Bradford er en av Englands største multikulturelle byer. Og som i Norge, kommer de fleste fra landsbygda i Pakistan. Men motsetningene mellom de ulike etniske kulturene er store og er drevet av frykt for hverandre. Folk lever adskilt i egne bydeler for hvite briter, pakistanere, tamiler, indere, afrikanere. De omgås ikke hverandre hvis de ikke må på jobb eller skole. Selv om familier med asiatisk bakgrunn har bodd her i generasjoner, er det mange som ikke behersker verdensspråket engelsk. Bradford har omtrent like mange innbyggere som Oslo. 20 prosent har minoritetsbakgrunn.Hva er forskjellen på Bradford og Norge?
Her treffer vi mest folk med pakistansk bakgrunn. Det er fersk halal mat over alt, sier Mazher.
Da jeg bodde i Norge, gikk jeg i vestlige klær. Men her ser ingen rart på meg når jeg går i pakistanske klær. Her blir jeg beglodd hvis jeg går med vestlige klær, sier Farah. Familien går oftere i moskeen nå. I fjor besøkte de Lahore i Pakistan, hvor de opprinnelig kommer fra, men der er alt blitt så moderne, så vestlig. Her i Bradford lever vi mer pakistansk enn i Pakistan. Lever mer pakistansk i Bradford enn i Pakistan,  se også i dag Kasper Støvring: Multikulturalisme er gift for et tillidssamfund.

Befolkning i København 1. januar 2009

Den 1. januar 2009 boede der 518.574 personer i København. I løbet af 2008 steg folketallet med 8.713 personer.I 2008 steg antallet af indvandrere med 5.260 personer til 82.374, og antallet af efterkommere steg med 698 til 27.491 personer.Den 1. januar 2009 udgør indvandrere og efterkommere i alt 21,2 pct. af den københavnske befolkning. Den 1. januar 2009 boede der 67.548 udenlandske statsborgere i København, hvilket svarer til 13 pct. af Københavns befolkning. Statistik om København

Momentan opvågnen i S: “De fleste imamer radikaliserede”

Det har altid en vis underholdningsværdi når de faktaresistente glimtvis giver udtryk for at have erkendt én lille facet af det vi prøver at tude dem ørerne fulde af. Her ville det rigtige så være for Aslan Rasmussen at han begyndte at stille sig selv spørgsmålet “hvordan kan det dog være at lille Danmark har så mange radikaliserede imamer?”, eller endnu bedre “hm, kan jeg overhovedet nævne bare én imam der uafviseligt er i overensstemmelse med demokratiske værdier?”. Jeg holder ikke vejret (LFPC).

Københavns socialudvalgs næstformand stiller imamer et ultimatum: Fordøm situationen i Iran eller bliv boykottet Københavns Kommune dropper et hvert samarbejde om en kommende stormoske.

Sådan lyder truslen fra medlemmet af borgerrepræsentationen, Lars Aslan Rasmussen (S), mod Islamisk Trossamfund, hvis ikke det tager utvetydig afstand fra præstestyrets behandling af demonstranterne i Iran. »Som jeg ser det, er de fleste imamer radikaliserede. De fylder alt for meget i den offentlige debat, men når et islamistisk land i den grad myrder løs på civile, så er der ingen reaktion fra muslimske kredse i Danmark«, siger Lars Aslan Rasmussen til politiken.dk. […] S: Fordøm Iran eller glem moske i København

Fagforeningen politiserer, medlemmerne betaler

HK kan hyre webprogrammører der kan pifte deres webkampagner op med pop-ups og alskens popsmart tingeltangel, men de er og bliver nu en gang en fagforening. Formyndermentaliteten ligger dem i blodet, og eventuelt genstridige gammeldanske medlemmer bliver her belært om at hensyn – særhensyn – påhviler dem, mod, naturligvis, en accept fra de nytilkomne. Ude i samfundet findes der som bekendt forskellige opfattelser af hvad kultursammenstød handler om. HK skærer igennem og fastslår at det blot drejer sig om “navn, hudfarve og madpakke”. Har man lidt svært ved at forstå dette er det bare noget “bøvlet og besværligt” – hvilket fagforeningens specialuddannede rødgardister nok skal hjælpe én med at få lagt bag sig. Bemærk manipulationen: Siger man “ja” belønnes man i sidste ende med “mere velfærd”. Sådan tænker kommissærer i en fagforening (LFPC).

Man lærer det tidligt – det der med at sige nej. Helt fra barnsben finder man ud af, at det er forbundet med langt mindre besvær at sige nej. Dengang som nu sparer det en for en masse bøvl med at skulle tage et ansvar, yde en aktiv indsats, gøre noget man måske ikke havde lyst til, eller himlen forbyde det, lære noget nyt.

Sådan er det også, når der bliver talt om integration på arbejdspladserne. Det bliver hurtigt meget bøvlet og besværligt. Men hvorfor egentlig sige nej til de mange muligheder, der er for at integrere nydanskere, når det er mindst lige så let at sige ja. Ja til integration. Ja til forskellighed. Ja til større tolerance. Ja til udfordringer. Ja til nye måder at tænke på. Ja til mange flere hænder i fremtiden. Ja til mere velfærd. […]

Måske tænker du, at det er lige lovlig få mennesker til at løfte den store integrationsopgave. Men det er dér, du kommer ind i billedet. For selvom du ikke er uddannet mentor, så er der jo intet, der forbyder dig at opføre dig som en og sige: Ja til integration. HK’s erfaring er, at integration ikke er sværere, end man selv gør det. Så i stedet for at længes tilbage til, da vi var én nation og én kultur, så lad os glæde os over, at vi er én nation og mange kulturer, der i fællesskab kan bidrage til et bedre Danmark.

I HK tror vi på, at der skal en holdningsændring på menuen, hvis integrationen skal lykkes. Det betyder, at man skal fokusere på noget andet end navn, hudfarve og madpakke og i stedet koncentrere sig om alle fordelene ved integration. Og ja! Dem er der nok af. […] Integrationen i Danmark ville gå meget bedre, hvis vi alle sagde ja!

[…] Det overrasker Karin Bancsi, næstformand i HK, der mener, det er meget vigtigt, at der gøres noget aktivt for at sikre integrationen på arbejdspladserne.  – Jeg mener, det er rimeligt, man tager hensyn til, at medarbejderne har forskellig religion og kultur, når det ikke er noget, der går ud over arbejdet. Det kan for eksempel ikke være anderledes at sørge for, at der er halalkød i kantinen, end at der også er noget for vegetarer at spise. Og det kan være en fordel at, der er nogle medarbejdere, der er villige til at arbejde til jul og påske, men så får fri til de højtider, der hører sig til deres religion. Man bør i hvert fald tale om tingene på arbejdspladsen. For hvis man alle forstår hinanden, er alle også mere åbne over for at tage hensyn til hinanden, siger hun.

Karin Bancsi mener dog, det er vigtigt, at der er balance i tingene, og at integration går begge veje. Når der tages hensyn til nydanskernes traditioner, skal nydanskerne selvfølgelig også være åben over for de danske kollegaers traditioner. […] Tørklæder og halalkød ikke populære på danske arbejdspladser

»Jagten på den perfekte muslim«

af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

“Danskerne mener heller ikke i denne undersøgelse at integration går begge veje.”

Jagten på den perfekte muslim, heddder en dokumentarfilm. Den følger projektet 10trin.dk, der skal give nydanske muslimer pejlemærker i forhold integration udfra Dansk Center for Integration og Analyse netop publicerede undersøgelse om danskernes forventninger til de nye indbyggere. Undersøgelsens spørgsmål er så overfladiske, at der helt tydeligt ikke er nogen forventning til at indvandrerne udvandrer mentalt og derefter gør sig til medborgere med loyalitet og medansvar for stat og samfund.

Den danskhed der spørges til i undersøgelsen består hovedsagelig af komik, musik og pinsefrokoster, foruden et par forældremøder og lidt fodbold. Læs spørgsmålene i bilag 1 og gys selv. Nå ja, så spørges der til om islam og dansk demokrati godt kan forenes, hvilket omkring halvdelen stiller sig tvivlende overfor.

Fortsæt med at læse “»Counter-counterinsurgency«”