Det er 9 april i dag. Jeg måtte slå efter om det stadig er officiel flagdag, og det er det. Flaget på halv fra solopgang, derefter på hel fra middag. Og som det så tit går når man flanerer på nettet, fortabte jeg mig i en bestemt, symbolsk detalje ved dagen for besættelsen af Danmark og Norge: nemlig da kanonerne på Oscarsborgfæstningen ( Moses og Aron kaldtes de, godt nok fabrikeret af Krupp) i det smalle sund ved Drøbak, åbnede ild på den svære krydser Blücher i deres første og eneste krigindsats, hvorefter to 50 år gamle østrigske torpedoer sendte det spritnye skib og 830 ud af 2600 tyske marinere og soldater til bunden af fjorden. Resten af eskadren måtte gøre holdt i vigtige timer.
I 1967 fekk NRK-arkivet i gåve eit intervju med vaktleiar Herman Lindtner som jobba om bord på kryssaren Blücher da denne gjekk ned i Drøbaksundet. Intervjuet blei gjort av Radio Bremen, og har faktisk aldri før vore sendt her i landet. Lindtner fortel at han og dei 2600 om bord hadde blitt forsikra om at det ikkje ville bli snakk om krigshandlinga på turen inn Oslofjorden. Så trygge var dei, at da Blücher vart skaka av det første treffet frå Oscarsborg, trudde dei fleste det var ildgjeving frå Blüchers eigne kanonar. Men ganske snart forsto dei at helvete var laus. Herman Lindtner fortel og kollega Øyvind Arntsen overset.Vi hører stemmene til noen av de overlevende tyskerne etter senkingen av Blücher utenfor Drøbak i 1940: TYSKE STEMMER FRA BLÜCHER, min 59:00,Tyskerne ble tatt på sengen, angrepet fra Oscarsborg festning kom helt uforberedt,min. 60:00
Fotoserie: Oscarsborg og vragpladsen idag, Blücher går til bunds, overlevende redder sig i land.
“En ulmende, lav-intensitiv borgerkrig”
Opening Le Figaro for March 16 one discovers another France: far away, it is true, both socially and geographically, but nonetheless existent and not without its importance. An article with the headline THE POLICE ARE MORE AND MORE THE TARGET OF AMBUSHES AND GUNSHOTS recounted how the police and other emergency services had been ambushed in the banlieues of Paris the night before, and ten policemen were injured by shots from hunting weapons.
A pattern seems to be emerging. The services get called out to a banlieue—in the latest case, to attend to a power outage, deliberately caused by youthful residents—and then groups of these youths, often no older than 15, confident that they remain virtually untouchable by the law, confront them with a hail of stones. A gun is then discharged on the police from somewhere or other. In the latest incident, 24 policemen were fired at, though “only” ten were injured. The Two Frances, One a bourgeois paradise; the other, an urban fear zone.Increasing use of firearms against police officers.
Gruppevoldtægts-liga ?
Stadig nogen der forestrækker en svensk krimi af en litterær nullitet ? Det skulle da være for at slippe for virkeligheden. Og at tænke sig – de krigsførende gruppepædofiler riskerar utvisning ur Sverige.
Polisen har sprängt en våldtäktsliga i Södertälje som gruppvåldtagit unga tjejer. Sju män sitter häktade och härvan ser ut att växa. Flera tonårstjejer ska ha fallit offer för ligan under de senaste två åren. I dag finns fyra kända offer i åldern 13 till 16 år, men polisen befarar att antalet kommer att växa.Tjejerna har lockats att följa med på fest och bjudits på sprit – en fest som slutat i grova gruppvåldtäkter. Alla sju häktade är medlemmar i en och samma förening – ingen av dem är svensk medborgare.Den tekniska bevisningen är i vissa fall överväldigande. Men det hindrar dem inte från att neka till brott vilket de gör. Stor våldtäktsliga sprängd,“Om hon anmälde skulle hon få ett helvete”,Video: Irakisk gruppvåldtäktsliga fast i Södertälje
Oy Division Klezmer Band
Den jødiske klezmermusik er altid en øjeblikkelig vitaminindsprøjtning. Og navnet Oy Division er vittigt fundet på (LFPC).
Inger Støjbergs (V) tale til Fremskrittspartiet i Tønsberg
video, min. 28:00,den tale måtte hun ikke holde for Venstrefolk, der dog ikke vil lægge navn til kritikken. Norsk Venstre, der ligger og roder på 3.4 %, var ikke begejstret: Jeg ble veldig overrasket over de voldsomme, hjertelige omfavnelser fra danske Venstre til Frp,sier Sponheim.Nok er Støjberg som taler ikke ligefrem nogen Churchill, men hun lider ikke under sippede fornemmelser som visse andre Venstrefolk. What you see is what you get.
Lars Hedegaard: New NATO chief tiptoeing through Turkeystan
Fra Gates of Vienna:
There was something for everybody when the alliance’s incoming Secretary General spoke in Istanbul
By Lars Hedegaard
(COPENHAGEN, April 6, 2009) Expectations that something dramatic was in the offing ran high prior to NATO Secretary General Anders Fogh Rasmussen’s maiden speech in Istanbul Monday. Exactly what had President Obama and Mr. Rasmussen promised the Turks in exchange for their reluctant acceptance of the former Danish Prime Minister as the new chief of the Western defense alliance?
Would he or wouldn’t he climb down from his principled defense of free speech during the Muhammad Crisis in late 2005 and 2006 following the daily Jyllands-Posten’s publication of 12 cartoons depicting the prophet? Though the full text of Mr. Rasmussen’s Istanbul address is unavailable at the time of this writing, it appears that the answer is: Yes.
Yes, in a way he apologized and, yes, in a way he didn’t.
Turkish delight
To the delight of the Turks, whose Islamicist leaders see themselves as the champions of a new Muhammadan caliphate, Mr. Rasmussen called for a balance between free speech and respect for religious feelings.
“I would never myself depict any religious figure, including the Prophet Muhammad, in a way that could hurt other people’s feelings,” the outgoing Danish Prime Minister said at a forum intended to promote the so-called Alliance of Civilizations, which is co-organized by Turkey and Spain.
He went on to say: “I respect Islam as one of the world’s major religions.”
This may sound like appeasement of the foes of free speech, but in reality Mr. Rasmussen said nothing new. As he himself pointed out, that had been his line all through the cartoon crisis.


Det er altid interessant at se Danmark anskuet udefra, dog undtaget når det drejer sig om forudsigelig og stereotyp Politiken-propaganda. De følelser som vi danskere tillægger Muhammedkrisen og Anders Fogh Rasmussens håndtering af den, må naturnødvendigt adskille sig fra dem som iagttagere der er fjernt fra os, nationalt og/eller kulturelt, tillægger samme. Baron Bodissey på Gates of Vienna er en stor ven af Danmark, omend jeg personligt nok synes han har tillagt Foghs attitude for tre år siden noget større perspektiver og personlig antidhimmitude end der måske var belæg for. Så meget desto mere interessant er det at se hans vurdering af Foghs udmelding vis-a-vis netop Muhammedkrisen. Noget af en skærpelse, kan man vist godt sige (LFPC).
Kritik af Fogh fra interessant hold, både personmæssigt og partimæssigt. Bemærk i øvrigt billedet her: Den tidligere iranske præsident Khatami trykker Foghs venstre hånd. Umiddelbart ville jeg opfatte dette som helt uhørt, men svaret må formentlig findes i islams legalisme og nyttemoral – enten at der må dispenseres når den hilsende er afskåret fra at bruge højre hånd som her, eller fordi det diplomatiske møde kan skønnes at tjene islams interesser, og derfor kan tilsidesætte sædvanlige tabuer. Omvendt gives der åbenbart ikke dispensation for forbudet for muslimaer mod at give hånd til mænd. Ville der være dispensation hvis dette ikke blot blev accepteret af danskerne, men hvis ligefrem islams status i Danmark direkte afhang af denne gestus?
Det gjorde de jo også for fire år siden i London, og her var islams “peace” gravens fred (LFPC).

