i tre You Tube dele. Sendt igår den 29.1.2009. Man bemærker bla. at “islamofobi” er et neutralt beskrivende ord i svensk TV (og blandt akademikere), at nationalfølelse kun kan hedde “nationalisme”, samt meget andet. Man må sige til de danskere, der synes Åkesson er “blød” : man kan ikke bruge den danske terminologi i Sverige. Åkesson hyler med de ulve, han er iblandt og det gør han ret godt. Bemærk den forskel Adaktusson behandler sine to gæster med.
Politiets pragmatisme
Hvis en person, som PET vurderer som farlig for statens sikkerhed, selv rejser ud af Danmark, vil politiet undlade at informere andre lande om, at han anses for farlig, fremgår det af en skjult optagelse fra et møde. Og politiet bistår gerne med det praktiske.Information er i besiddelse af en skjult optagelse af et møde mellem en betjent i Rigspolitiet og irakeren Amer Saeed, som ifølge PET er til fare for den danske stats sikkerhed. Mødet fandt sted i Center Sandholm for godt fire måneder siden.
Amer Saeed spørger undervejs i samtalen, hvordan han kan være sikker på, at »de danske myndigheder vil lukke deres øjne«, som han siger.Til det svarer betjenten:
»Du har jo fået frataget din opholdstilladelse på grund af afgørelsen. Men det er ikke noget, som vi går ud og underretter andre landes myndigheder om.« Betjenten fortsætter: »Det gør vi aldrig med folk, der er i Danmark.« Politiet opmuntrer terrormistænkte til at emigrere, kommentar: Betjenten udtaler sig klart i overensstemmelse med lovgivningen på området.
Nydelighedens dybe betænkelighed
“Det er for langt ude, at Pia Kjærsgaard kræver, at den hollandske islam-kritiker Geert Wilders skal deltage i konference om islamisme,” mener Helle Sjelle. De Konservative er dybt betænkelige ved at lade den hollandske filmmager og politiker Geert Wilders deltage i den stort anlagte konference om islamisme og ytringsfrihed, der bliver afholdt til foråret.
Helle Sjelle, der er udlændinge- og integrationsordfører for Det Konservative Folkeparti, er af den personlige opfattelse, at Danmark ikke skal invitere Geert Wilders. »Selvom vi har ytringsfrihed, er der ingen grund til at gå til yderlighederne,« siger Helle Sjelle. K-politiker siger nej til Wilders-besøg.
Mon Sjelle er lige så detaljeret informeret om liberalisten Wilders, som Fogh og Vesselbo, eller snakker hun bare, fordi hun lige blev spurgt ?
Sverigedemokrater og andre nazister – kun 250 kroner
Denna kurs sker i samarbete med tidningen Expo. Kursen behandlar andra världskrigets nazister till dagens Sverigedemokrater, om vem väljaren som röstar på Sverigedemokraterna egentligen är och hur Sverigedemokraternas retorik är uppbyggd med betoning på hur den kan bemötas.12 studietim, 4 ggr. Avgift 250 kr.Måndag 18.00 ABF-huset, start v 9, ABF Stockholm- Sverigedemokraterna – med sikte på Europaparlamentet?
Folketingets “gode” hyrde
Fremragende læserbrev i Nordjydske af Laug Mathiasen:
OMBUDSMAND: Farcen og fadæsen omkring tilblivelsen af den danske udlændingelov – gældende fra vedtagelsen i 1983 og indtil 2002 – er aldrig blevet ordentlig afsløret for den jævne befolkning. Og det til trods, at det var den lov, der uigenkaldeligt ændrede Danmark for altid.
Min personlige opfattelse er, at Danmark var dejligt, homogent land, der var værd at bevare. Og det er også ganske tit, at man som borger bliver mindet om katastrofen. Især falder det mig tungt for brystet, når den politiske venstrefløj plus et par grupper mere på tv slynger os lige i synet, at Danmark skam allerede er et multikulturelt samfund. Må vi have lov at være her. […]
Men lad mig minde om den gamle talemåde: “Selv en død fisk kan svømme med strømmen”, og det var så det, de gjorde. Nordjydske
Så hård er dommen: “Syg og fejlslagen”
Fra Bo Bjørnvigs anmeldelse af Sven Burmester : En verden til forskel. 120 sider, 199 kr. Informations Forlag. En dansk verdensborger vejer en typisk egyptisk, kinesisk og amerikansk familie og finder den egyptiske for let.
Familien i Cairo består af en gymnasielærer, hans hjemmegående hustru, tre døtre og en søn. Sønnen Muhammed kom til sidst og var vildt ønsket, for en søn må enhver islamisk familie have: »Muhammeds pik har – for at sige det ligeud – faktisk altid været en væsentlig del af familielivet! Mens han var helt lille, kyssede tanterne den, når de kom på besøg … De kunne også finde på at stille sig i ring omkring Muhammed og pege på den lille tændstik mellem benene på ham, mens de sagde: ‘Det er vores lille herre,’ selvfølgelig refererende til, at det var den måde kvinder for altid burde betragte dette vidunder på.«

Overskriften er selvfølgelig en lettere opstramning begået af Snaphanens redaktion, men det er jo det som denne overfladiske artikel, en klon af utallige andre om det samme emne, implicerer. Jeg har efterhånden et temmeligt skizofrent forhold til Jyllands-Posten. Der er de fremragende lange baggrundsartikler af kvalificerede skribenter i den trykte avis, og så er der den lalledumme livsstilsblog jp.dk, hvor (formoder jeg) yngre bladsnedkerkloner som ikke ville kunne genkende et kritisk spørgsmål eller en kritisk perspektivering om de så kunne vinde en Pulitzer derved, udspyr ligegyldigheder og spamhistorier der formentlig er skrevet sideløbende med SMS-skrivning eller chat på Facebook. Som denne, der i sin implicerede patronisering af “indvandrere” kalder på perspektivering som imidlertid ikke kommer. Historier af denne slags, ikke blot i hjemlige medier, antager nemlig altid at “integration” er noget værtslandet udfører på klienterne/indvandrerne. Intet om krav om tilpasning til gældende normer, f. eks. at lade døtre leve et normalt dansk liv, eller omvendt at sætte grænser for drengebørnene, eller ikke at insistere på særhensyn til mærkelige religiøse skikke. Og som sædvanen er slås sagesløse vietnamesere og kinesere i hartkorn med etageklippede labaner og deres fædre der drikker kaffe i indkøbscentret – men man kan så trøste sig med, at mange af asiaterne nok ikke læser notitsen, da de utvivlsomt har travlt med at passe arbejde og studier (LFPC).


