Er Nekschot for strid ?
Spørgsmålet er værd at stille sig. Under hans tale kørte der er et dias-show af hans tegninger. Flere jeg talte med, syntes at de var “over the top”. Jeg kendte dem i forvejen og filmede fra en vinkel, hvor jeg kunne nøjes med at koncentrere mig om talen. Det mærkelige er, at under den efterfølgende debat, var Nekschot selv den modererende, konsensus-søgende i forhold til mere radikale spørgsmål fra salen. Jeg har også nævnt, at mit personlige indtryk af ham, var af en blid intellktuel. Jeg diskuterede det indgående med Hans Rustad og de andre norske venner bagefter over nogle glas øl, og vi var næsten enige. Næsten. Han har skrevet dette : Kunst – fra vidd til vulgaritet, og det maner naturligvis til eftertanke, ikke mindst når man har Mellemøstens stærkt primitive og antisemitiske karrikaturer i baghovedet. Alligevel: berettiger de til fængsling og “dødsdomme” ? Wilhelm Freddie sad ti dage i fængsel og fik sit maleri konfiskeret i 26 år, men er det den rigtige måde at behandle kunstnere i et frit samfund ? Norge har haft dets egne puritanske kontroverser med forfatterne Jens Bjørneboe og Agnar Mykle. De lurer også i Danmark i for det meste mildere grad, senest med balladen om Jørgen Leths libidinøse eventyr, interessant nok ført an af ny-snerper på frisindets dagblad, Politiken. Man må altså antage, at lederkollektivet på Politiken er kemisk renset for liderlighed. Ikke så umuligt at forestille sig.
Det kan synes svært at afgøre, men alligevel mener jeg ikke, der eksisterer kunstnerisk frihed, hvis den ikke er hel, fuldstændig og ubetinget. Man må tåle alt og udholde alt, men også kunne diskutere dets værdi. Nekschots streg er bitter og kompromisløs, den er ikke den lune, milde Bo Bojesen eller Erik Werners, men kig Ondskabens Ikon igennem, og find mindst lige så onde streger. Ingen har måttet optræde i burka og leve under pseudonym, for at tegne dem. Men han er en mand, der er i færd med at miste sit land, han er i en anden situation. Mere probate midler må til. Og man må vælge: enten råder der censur, eller også råder der frihed til at udtrykke den sorg og vrede han må føle. Der kan ikke være noget midt imellem. Enten kan Nekschot tegne sine obskøne, seksuelle fantasier, eller også er vi bombet mindst 60 år baglæns. Et samfund, der ikke kan tåle det, er på vej til at blive et skrøbeligt samfund. Den svenske mediecensur-light, turde være et afskrækkende eksempel for enhver. Følgen af den er lutter ulykke, løgn og hykleri. Men det er værd at tænke over, for Nekschot går til grænsen, og tester den. Er vi stærke nok ? Holland er på vippen, på vej til at tippe over, Danmark mindre. Man kan se et udvalg af hans tegninger her. (Idag foreligger Nekschot´s tale oversat til hollandsk: Toespraak Gregorius Nekschot in Denemarken.Vertaling van de toespraak van Gregorius Nekschot in de Free Press Society Kopenhagen 3 februari 2009 ) Og endvidere her: Gregorius Nekschot speaks to an enthusiastic audience in Copenhagen
Two participants in a pro-Palestinian demonstration have been convicted for shouting anti-Semitic slogans during a demonstration in Utrecht on 15 January. One of the two was sentenced to a 400-euro fine; the other was given 30 hours of community service. He also received a suspended jail sentence of three weeks because he has already been arrested several times for insulting people, including police officers. Demonstrators convicted for anti-Semitic slogans
Hvad er det med de konvertitter?
Bare en udokumenteret fornemmelse, men det virker påfaldende så ofte konvertitter (eller ‘revertitter’, jfr. denne ideologis påstand om at vi alle fødes som muslimer) synes at ‘misforstå’ essensen af deres nyfundne alt-i-en-pakke. Eller måske har de i deres iver efter at vise deres fromhed netop udlevet essensen til det fulde? (LFPC)
PARIS – A French court sentenced a German convert to Islam to 18 years in prison Thursday for his role in the bombing of a synagogue in Tunisia that killed 21 people nearly eight years ago. Christian Ganczarski, 42, maintained that he had nothing to do with the attack on the Tunisian resort island of Djerba. However, the French court ruled that Ganczarski gave the “green light” to the Tunisian suicide bomber who carried out the attack.
Prosecutors said the April 2002 attack was carried out on the orders of Khalid Sheikh Mohammed who is being tried in absentia while he remains in U.S. detention at Guantanamo Bay where he is being held for his role in the 2001 attacks in New York and Washington. […] German Convert to Islam Jailed for Synagogue Attack
Thorsen var medlem af folkekirken
Fyns Amts Avis bragte 5. februar 2009 et debatindlæg med overskriften »Turbo-Erlings vindersag«. I debatindlægget står der følgende: »Vil vi se Erling som en politisk Jens Jørgen Thorsen (Rohdes forbillede) melde sig ud af folkekirken og ind i medierne, fordi tre præster fra Mariager snakker politik i deres juleprædiken?«. Ovenstående udsagn bygger imidlertid på en misforståelse.
Igennem hele sit liv og virke var kunstneren Jens Jørgen Thorsen stærkt skeptisk overfor både kristendom og islam . Han malede blandt andet Jesus med stiv tissemand på korset, instruerede en film om Jesu sexliv. Og Thorsen fremstillede også Allah som »en snotklat med øjne« og ayatollah Khomeini som »en sortbroget, dansk ko, der blinker knibsk til en rødmende gul tyr med en halvt erigeret grøn pik« ved en maleseance på Holstebro Gymnasium i marts 1989 (Thorsen blev i den anledning overfaldet ad to omgange, og en tyrkisk islamist truede med at slå kunstneren ihjel). Og Thorsen rasede rigtig nok gerne og ofte mod »slynglerne i folkekirken«.
Derfor kom det som lidt af et chok, da det ved Jens Jørgen Thorsens død viste sig, at han rent faktisk var medlem af den danske folkekirke! Thorsens forhold til Jesus, kirke og religion var altså langt mere komplekst, end den sædvanlige mediemyte lader ane. Af Uwe Max Jensen, Egå, kunstteoretiker
»Fy fan«
Situationen på slagmarken i Rosengård i december 2008, længere filmsekvens fra Sydnytt. Close-up af DR, Politikens og det samlede, kongelige, højhellige korps af svenske journalisters “racister”. Og Sydsvenskan konstaterer: “Hatet blir större” . Selvfølgelig gør det det. Onde cirkler selvkører i ring, og trykkogere har det med at akkumulere tryk. Vi har dem i Danmark, men ikke så koncentrerede som i Rosengård, Rinkeby, Bergsjön og Fittja og mindst 154 andre steder i Sverige. Skamstøtter over socialdemokratismens livsfarlige samfundseksperiment. (Her underforstås at der er syv socialdemokratier i Riksdagen.)
Hör den kvinnliga polisen som med gråten i halsen drar igen luckan mot bombregnet med ett uppgivet FY FAN. På radion hör man hur någon insatsledning försöker hålla koll på personalen och patrullerna -man vill ju inte tappa bort någon stackars ensam sate därute i djungeln- och samtidigt pågår fullt krig utanför bussen. Fordon brinner, det kastas bomber och molotovcoctails. En annan kvinnlig polis säger något om att “det kan väl inte vara meningen att vi skall gå ut dit och stå i vägen med våra kroppar?”
En av polismännen i bilen, förmodligen både stressad och nervös av den mycket pressande och frustrerande situationen, försöker lätta upp stämningen genom att kläcka ett fnissigt skämt inom tabu-belagt område. Han citerar en ICA-handlare i Vellinge, använder uttrycket “blattajävel” och cirkusen är igång! Sedan följer kameran en grupp som utmärker sig som väldigt aktiva. En förbipasserande civilist attackeras av en sten eller smällare och man filmar samtidigt som man förbereder att gripa två väldigt aktiva individer man identifierat. För övrig är det AFA:iten polismannen syftar till när han säger “ape-jävelen”. Alltså INTE en neger, vilket drevet gärna vill få oss att tro! Rasist-chocken och polisen
“Ta´med ud og fisk”
”Jeg kan ikke fordrage Pia Kjærsgaard og den måde, som hun fremstiller virkeligheden på med al hendes snak om ”dem” og ”os”.” Gitte Hænning
Ole Hyltoft: Jeg – en fremmedhader?
GITTE HÆNNING er Danmarks kønne, evigunge ambassadør i Tyskland. På en gang drengefræk og fuld af lystig sødme. Hendes væsen er så dansk, at der gror bøgeskove i hendes viltre hår. Til sine danske landsmænd sagde hun forleden: ‘Hvorfor er I så bange for de fremmede?’ Ældresagens blad Nu.
Jeg spurgte mig selv: Bange? Er jeg bange for fremmede? Jeg boede engang i Boston i to måneder sammen med min ven Kigundu fra Uganda. Vi var da ikke bange for hinanden. Nej, Gitte, historien om dine landsmænds modvilje mod muslimer begynder et andet sted.








