Når man vedholdende angriber civilbefolkningen i Mellemøstens mest avancerede militærmagt med peberbøsser og hjemmelavede raketter, så ender det tragisk en dag. Sådan her : Precision Airstrikes on Hamas Terror Targets 7 Jan. Vi noterede os, at Villy Søvndal flere gange har kaldt dette for “tæppebombning”. Man ser for sig Dresden, Hamborg og Vietnam. Det er små tæpper, Søvndal har derhjemme:
Da det imidlertid langt fra er den første krig i Mellemøsten vi oplever (og langtfra den sidste), er vores fokus mere på hvad der er sket i Europa i forhold til tidligere : Andrew Bostom : Eurabian Nights (and Days): Rampant Muslim Jew-Hatred, and Absent Jewish “Islamophobia”og Danske palæstinenser-sympatisører taler åbent om vold på lørdag: “Krigen bliver taget herhjem”. – I Information prøver Lasse Ellegaard at fremstille DIME bomberene, der er særligt konstruede til at minimere unødige, civile skader, til et forfærdeligt og “bandlyst” våben.Henrik Krog kommenterer på Information:
– HVEM kalder DIME-bomberne “bandlyste”? Som Lasse Ellegaard selv skriver, så er de ikke forbudte af internationale konventioner. Er det Lasse Ellegaard, der synes de skal være “bandlyste”, og bør han ikke holde sine personlige meninger for sig selv?
– DIME-bomberne er lavet for at efterkomme et krav om, at tab kun forekommer ved det mål, man skyder efter = sprængstykker ikke må flyve langt fra målet. Den dødelige radius af DIME-bombens sprængkraft er ca 4 meter, mens tungsten-pulveret falder til jorden efter ca 8 meter (mindre, hvis det skal gennem feks en mur).Det vi taler om er altså 1) en cirkel med radius 4 meter, hvor folk dør og 2) et bånd på yderligere 4 meter uden om, hvor sprængstykker kan dræbe eller såre. Sidstnævnte bånd ville være en del større, hvis man brugte normale bomber frem for DIME-bomber.
Helt simpelt: Ingen DIME-bomber = flere uskyldige såret af sprængstykker. Sår tæt på målet bliver til gengæld sværere. Lære: lad være med at opholde dig tæt på HAMAS´ terror-infrastruktur.Der bliver ikke brugt “fosfor-bomber” i Gaza. Hvad der bliver brugt er WP (White Phosphorus) lysgranater. Dem har det danske forsvar også, og de er mere end tilladte.
– Det er ikke forbudt at bruge noget som helst våben “i civile områder”. Det er forbudt at bruge dem mod civile mål. Hvis der ligger et hus som Hamas bruger til at opbevare våben i i et boligområde må man altså gerne bombe det alt man har lyst til. Så længe voldsanvendelse altså er proportionel….og det bringer os videre til endnu et mode-ord i denne krig: “proportionalitet”. Nogen (deriblandt vores udenrigsminister, der ikke har set en sag han ikke kunne tage fejl i siden sidst i 1960erne) lader til at tro, det betyder at man skal lade fjenden slå lige så mange af ens soldater eller civilister ihjel som man selv gør af fjendens, eller at man kun må ramme de onde, men på magisk vis ikke de børn han gemmer sig mellem for at du ikke skal tage skuddet.Det er ikke tilfældet.
“Proportionalitet” betyder, at man må bruge akkurat lige så megen vold (under overholdelse af krigens konventioner) som der skal til for at nedkæmpe fjenden, men ikke mere. Hvis det der skal til for at få en given terror-bevægelse til at holde op med feks at bombe ens lands byer med ustyrede missiler er, at atombombe hele Gaza-striben fra ende til anden, ja så er det “proportionel magtanvendelse”. Det er nu næppe det niveau, Israel skal op på, så det ville nok ikke være proportionel magtanvendelse her.Eller kort: “proportionalitet” betyder ikke “når der dør jøder nok, mens de prøver at nedkæmpe en terror-bevægelse.” Henrik
»Undskyld I overfalder mig«
En lille håndfuld hverdag fra en nabo i frit fald:
Tre elever på Hagaskolan i Dals-Eds kommun har polisanmälts för att ha sparkat och slagit rektorn på skolan.En av pojkarna ska då ha uppmanat rektorn att gå därifrån.- Jag fick först ett par knuffar. Sedan fick jag fyra knytnävsslag i magen, säger Hans Åkerlundh.”Jag tror att de kände sig trängda” og Eleverna misshandlade rektorn
Ett tiotal mobbare har satt skräck i elever på Bäckbyskolan. Föräldrarna till barnen i en sjundeklass har fått nog av våld, hot, trakasserier och orolig arbetsmiljö. Nu vill de flytta hela klassen till en annan skola. Ett tiotal elever på skolan mobbar andra elever, stör och bråkar. Främst killar blir utsatta för våld, som knuffar och strypgrepp. Eleverna vågar inte gå ensamma i korridorerna för att hämta sina böcker, utan går alltid minst två och två, beskriver föräldrarna. Sökes: Skola utan våld och hot.
De sædvanlige skoler er stukket i brand. Her, her, her og den sidste nedbrændte desværre helt. En del vil bare være for sig selv, nu de har erfaret hvor galt det ofte går. Selv når de blir demente, skaldede og tandløse: Etniskt äldreboende en trend.Vi gøres socialt set til skildpadder, som Putnam skrev, de af os der er fra kulturer, hvor man ikke er det i forvejen. Og mens vi er ved at opsamle Sveriges ulyksaligheder: Den lange forhistorie til opsigelsen af Islamiska Kulturföreningens kældermoské i Rosengård, som førte til optøjerne for nylig. Islamister financierede af Arbetarnas Bildningsförbund gennem et årti: VEM finansierar jihadismen i Sverige ? , Varannan Motalakvinna vågar inte gå ut ensam Se også Axess: Sverige är ett land där dålig karaktär är förlåtlig, men inte felaktiga åsikter. Detta blev tydligt när Lennart Eriksson fick sparken för sina Israelsympatier.
Mossad i Odense?
Alle lande i verden har efterretningstjenester. Alle disse efterretningstjenester vil, om muligt, indsamle oplysninger i fremmede lande til gavn for deres egen nationale sikkerhed. Når fjendtlige magter indsamler oplysninger i et land kaldes det ‘spionage’. Det er almindeligt at have stiltiende aftaler mellem lande med venskabelige forbindelser om at lade partnerens efterretningstjeneste operere i eget land med henblik på overvågning af en tredjepart. Mossad er mig bekendt særdeles meget omkring sig, så det kunne sagtens være sandt hvad der fremføres her. Israelerne vil benægte det, de danske myndigheder vil benægte det. Det er en del af spillet. Men at “the Israelis’ activities had caught the attention of Middle Eastern youth in Odense” lyder mere suspekt. Mossad er vel topprofessionelle og lader sig ikke afsløre af nogle etageklippede ‘fætre’. Skulle de virkelig have arbejdet i Odense med henblik på overvågning af Vollsmose skal vi kun være glade. Kunne man mon forestille sig at de lader PET få del i indsamlede data fra overvågning som PET ikke selv har lov til at foretage? Hmmm (LFPC).
On December 31, 2008, two Israelis who worked in a hair products kiosk at the Rosengaard Mall in Odense, Denmark, on the island of Funen, were shot and slightly wounded by a Danish assailant who was born in Lebanon and was of Palestinian origin. One of the Israelis owned the kiosk, which sold Dead Sea hair and skin care products, a usual front for Israeli intelligence operations. Apparently, the Israelis’ activities had caught the attention of Middle Eastern youth in Odense days before the shooting and the two Israelis had been harassed. The Danish Security and Intelligence Service was reported to have been notified about the incident by Odense police. The two Israelis, in their 20s, had only been in Denmark for about a week.
Israeli charge d’affaires Dan Oryan said it was disturbing that the two Israelis were targeted merely because they were Israelis. Oryan’s reaction is in keeping with other Israeli denials and obfuscation that their young nationals are engaged in intelligence operations while masquerading as art students, mall kiosk vendors, and moving company employees. Mossad’s modus operandi exposed — from art students to kiosk operators
Gellerup Kirke – hvor er kejserens rige?
Til en endeløs ønskeliste over assertive og drakoniske tiltag – planken ud for somaliske pirater, bevæbnede vagter på kaserner, kontant håndhævelse af jødiske skolebørns sikkerhed, herut med tuneseren, f. eks. – kan man også tilføje en henstilling til Gellerups gejstlige om at begynde at forholde sig til virkeligheden. Deres evige bagatelliseringer er helt ærligt ved at være for trættende. At fedte rundt om problemernes årsag ved at sige “det er her, hvor børnene og de unge har rigtig meget tid, og måske kommer de til at kede sig lidt, og nogle gange kan der opstå uro og ballade” er ganske enkelt underlødigt, og har konsekvenser for Danmarks situation under ét. Bemærk passivkonstruktionen “nogle gange kan der opstå uro og ballade”, et i disse sammenhænge velkendt sprogligt kendetegn der røber udenomssnakken og berøringsangsten (LFPC).
Det skal være trygt at færdes i Århus Vest om aftenen, og ballademagere skal ikke have frit spil. Det mener en sammenslutning af frivillige og ansatte i forskellige klubber og foreninger i Århus Vest. Derfor udvider de nu natteravnsordningen, som kaldes ” Nabo til Nabo”.
” Tidligere var denne ordning kun et kriseberedskab, som patruljerede, når der havde været meget ballade. Nu udvider vi ordningen, så gruppen patruljerer i alle skolernes ferier. Det er her, hvor børnene og de unge har rigtig meget tid, og måske kommer de til at kede sig lidt, og nogle gange kan der opstå uro og ballade,” siger Annette Bennedsgaard, som er præst i Gellerup Kirke , der blev forsøgt antændt i december. […] ” Det handler om, at det skal være at færdes i området. Samtidig giver det simpelthen børnene i området mulighed for at tale med en voksen. er børn er velkomne til at tale med og vi vil også besøge de klubber som er i området. Men vi håber da også, at vores tilstedeværelse har en præventiv virkning på ballade og kriminalitet,” siger Annette Bennedsgaard. Hun understreger, at ordningen er præventiv ved at være passive. […] Flere natteravne efter brandforsøg [Lokalavisen Århus Vest, 6.1.2009]
»Asylretsaktivister«
Femtioårige Said Parvin är grundare av den danska organisationen Asylret, som hjälper flyktingar som nekats asyl och vill gömma sig undan myndigheterna.
– I Danmark är allt stöd till gömda kriminaliserat. Om du hjälper någon som lever underground att hitta en bostad är det olagligt. Om du erbjuder dem plats i ditt eget hem är det också olagligt. Detsamma om du hjälper någon att inte följa myndigheternas beslut, säger han. Därför är retoriken så viktig. Officiellt kan Asylrets medlemmar inte säga att de bryter mot lagen. Då skulle myndigheterna stoppa verksamheten direkt.
– En del är rädda för att bli straffade. Andra säger: Vi gjorde det under andra världskriget, så då gör vi det nu också. I Sverige är det inte olagligt att ha gömda sovande hos sig eller att ge gåvor till dem i form av pengar eller mat.
– Vore det olagligt skulle nog fler vara rädda för att engagera sig, precis som i Danmark.
Han [Parvin] kallar sig socialist och är full av hat mot ett system som gör att människor måste gömma sig. Han tycker att regeringspartierna dansar efter Dansk folkepartis pipa.
– Samhället har blivit uppdelat. Nuförtiden är det okej att vara öppet rasistisk i Danmark. Frågar man folk säger de: Ja, jag är rasist, och börjar sedan argumentera för sin sak. De gömdas stödgrupper tar strid mot staten








Hvornår er en (‘angivelig’) nødhjælpsorganisation et legitimt bombemål? Når denne organisation (som ikke udgår af den danske folkekirke) aktivt har modarbejdet Israels eksistens og medvirket til opdyrkelse af det jødehad der nu kommer op fra slamkisten, er de så qua deres uddeling af nødhjælp til de lokale arabere i Gaza pr. definition urørlige? Nu er israelerne nok klogere end bevidst at bombe denne ekstremistorganisations klinikker, men deres forurettethed skal ikke bemærkes upåtalt (LFPC).



Så længe der er dette groteske misforhold mellem forargelsen over hvad Lynndie England og andre fangevogtere begik i Abu Ghraib, og hvad der foregik sammesteds under Saddams styre – denne forargelse er jo reelt ikke-eksisterende – vil jeg ikke gå længere end at sige at det var taktisk uklogt hvad førstnævnte gjorde. Ideelt set skulle man selvfølgelig afveje grusomheden ved menneskelige pyramider og kulturel ydmygelse mod hvad Saddams bødler begik, og ‘afmåle’ forargelsen i overensstemmelse hermed. Imidlertid må jeg nu personligt konkludere, at det vi ser udfolde sig i vestlige Gutmenschens uhellige forargelse over israelernes berettigede reaktion på truslen imod dem bl. a. bunder i virkelighedsfjern idealistisk tro på at det ondes problem altid kan løses med det gode. Det kan det ikke, så når JPs journalistfrøken her påstår at billederne fra Abu Ghraib “chokerede … hele verden” vil jeg citere John Lennon: “Don’t you know that you can count me out”. Kulturel ydmygelse kan måske være et udmærket middel i nogle situationer, når nu brug af ‘midler’ ikke kan undgås (LFPC).
Desværre er europæiske medier, for ikke at tale om herboende arabere (herunder ‘palæstinensere’) aldeles uimodtagelige for virkelighedsanskuelse af denne art. Man kan kun give Pamela Geller på Atlas Shrugs ret i 

The Italian throws the cup, breaks it, and walks away in a fit of rage.

Historien her er selvfølgelig umiddelbart en på godda’en til sludrehoveder som H. J. Bonnichsen og Anja Dalsgaard-Nielsen, men glæden ved at se dem sat til vægs fra en tidligere insider i disse miljøer fordufter, når man ser hvad det er for et perspektiv som artiklen implicerer, men som journalisten ikke har fundet det værd at beskæftige sig med – eller slet ikke har haft øje for: At de ‘moderate’ alternativer der henvises til er folk som Abdul Wahid Pedersen, imamen der vil have