“Fantasi forladt af fornuften skaber utålelige uhyrer; forenet er de kunstens kilde og ophav til alle dens underværker”
Goya, Caprichos, gravering 43, kunstneren sovende. Man kan holde af kunst, uden at holde af kunstnere, heldigvis. Det siges, at det værste ved Politiken er dens læsere, ligesom det værste ved folkekirken er dens aktive medlemmer. Også politik er interessantere end de fleste af “fagets” udøvere. Måske er kunstnerne bare det værste ved kunsten ? :
»Pia Kjærsgaard har stängt våra gränser«
–Samtidigt har vi i Danmark haft Pia Kjærsgaard, stängt våra gränser och haft ett väldigt obehagligt tonläge i förhållande till andra människor. Jag funderade på varför överflödet inte i stället ledde till en generositet mot andra människor.
Naja Marie Aidt hade svårt att förstå vad som hände, men insåg också att hon själv var en del av utvecklingen. –Hade jag inte vetat att även jag var ett offer hade jag skrivit en mycket mer moralisk bok. Det var viktigt för mig att inte fördöma folk, det blir det aldrig bra litteratur av.
Naja Marie Aidt i Dagens Nyheter, Opholdstilladelser i Danmark : 2002: 33.363 , 2007 : 59.560. Nu “den uppenbart obehaglige Anders Fogh Rasmussen” er på vej til NATO, kan det være vi kan formilde svensk journalistik, for som skrevet står “långt i från alla danskar är så övertygade om att politikens innehåll varit det rätta“, og så behøver Aidt heller ikke bruge tid på at skrive en meget moralsk bog, men kan måske hellige sig alle litteraturkritikeres hedeste gentagelsesdrøm: den store, samtids- murstensroman på 2000 sider, vor tids madeleinekage. Hvis ikke Lene Andersen allerede har skrevet den.
Hakam Jayyousi: Mit tilståelsesskrift
Kommentarer til dette bizarre indlæg er egentlig overflødige. Manden vil ikke vinde nogen danskere over på apologetsiden. De terminalt apologetiske vil bifalde hvad han skriver, og intet denne ydmyge blogger skriver vil kunne bevæge dem. Sætter han nogle holdningsovervejelser i gang vil det være til vores fordel, for ganske fraværende er bekræftelsen af den største ureflekterede antagelse, at islam grundlæggende er moderat. Det eneste spørgsmål han efterlader er: Hvor længe endnu skal han opholde sig i vores land? (LFPC)
[…] Du har valgt at tage et emne op til diskussion – stening. Og du har valgt at stemple konstruktive kræfter som ekstremister, fordi de ikke vil eller kan tage afstand fra den strafform, der findes som en fast bestanddel i den islamiske lovgivning.
DU HAR fuldstændig ret, Karen, stening er en straffeform, der findes i den islamiske lovgivning. Og det er også sandt, at enhver praktiserende muslim ikke bare kan tage afstand fra den. Men er alle praktiserende muslimer hermed ekstremister? Og er de alle sammen uden for rækkevidde? Og kan du virkelig tillade dig som demokrat at behandle dem som afvigere, der ikke har en konstruktiv og respektfuld plads i et demokratisk samfund? Disse konstruktive kræfter, som gentagne gange har forsøgt at forklare sig, har endda forsikret dig om, at ingen af dem arbejder for eller ønsker, at denne strafform skal indføres i Danmark. Men ufleksibel og firkantet forbliver du i din aggressive retorik og dom over dem som værende ekstremister.
DET ENESTE, som vil tilfredsstille dig, er, at de tager offentligt afstand fra sharia, hvilket en praktiserende muslim, som du ved, ikke kan gøre. Du taler for og om konstruktiv dialog, tolerance og åbenhed, men du stiller et ultimatum om noget, velvidende, at ingen praktiserende muslim kan gå på kompromis med det. […]
Det er yderst destruktivt og respektløst, Karen, at kræve af et menneske, at han/hun skal tage afstand fra noget, som udgør en del af en helhed, som de tror på. Hvor er religionsfriheden så, som grundloven foreskriver? [..] Debat: Karen J. s demokratiske underskud [Politiken 8.3.2009, ikke online]
Gnisten
“Midt i alle kvindebevægelsens landvindinger for den samfundsmæssige ligestilling samtidig sket en farlig udligning af de psykologiske kønsforskelle, der nu truede med at ophæve den seksuelle spænding kønnene imellem………På trods af seksualpolitikkens fromme eller frække ønsker har den drillesyge seksualitet nemlig en næsten humoristisk tendens til at være på tværs af fællesmødets beslutninger: Når kvinderne klæder sig som ludere, er de pludselig ikke så spændende, når mændene beslutter sig for at være rigtig maskuline, virker de nærmest bøssede, når man fortrænger, udskammer og dæmoniserer det seksuelle, pibler liderligheden ud af alle knaphuller og stortrives paradoksalt med puritanismen, men når man omvendt idealiserer, skamrider og tilbeder drifterne ved sexmesser såvel som i seriøse tidsskrifter, er lysten dén, der er lusket af, for seksualiteten er et bundløst spejlkabinet, enhver er nødt til at fare vild i på sin helt egen måde.” Søren Ulrik Thomsen: Den drillesyge seksualitet
Den stærkeste gnist springer mellem de fjerneste poler. Det mest dragende, er det forbudte. Den største fortryllelse, er det man ikke helt forstår. På den vis er det et privillegium at have været barn og ung, inden TV, inden seksualoplysning og inden fri porno havde affortryllet, hvad det kunne. At have fået lov selv. Kønsdebat og genusprofessorer. Årh, hold op! Thomsen udtrykker det. (et greb i den afmystificerede lomme, pænt udtrykt: Könskonstruktioner, föreställningar om kön och riskupplevelse. En reflektion kring betydelsen av kön gällande attityder till ett slutförvar för använt kärnbränsle.)
Voldsomme Villy
Først kunne Hizb-ut-Tahrir rejse ad helvede til. Nu skal rockerne og indvandrerbanderne få SFs »jernnæve« at føle, meddeler Villy Søvndal, der ikke uden grund går under navnet »Voldsomme Villy« i partiets veteran-fraktioner, som stadig går med fjällräv og fløjlsbukser med knæ i. De borgerlige tror ikke på SFs pludselige forvandling, men Socialdemokraternes retsordfører, én af de hundreder af Hækkerupper, som befolker partiet, nemlig Karen Hækkerup, glæder sig over Søvndals forvandling til barsk ulv. SF har rykket sig tættere på os, henånder hun og tilføjer jublende i Jyllands-Posten: »Jeg er sikker på, at det samarbejde, som vi har med SF, kun vil blive stærkere«. Og det har hun sikkert ret i. Ligesom samarbejdet mellem ulven og rødhætte i eventyret. Claes Kastholm, Groft Sagt (SF er nu større end Venstre)
Khader: Svenskere er konfliktsky over for islamisme
Jeg tror det er for mildt sagt: det er ikke skyhed, det er angst. Vi har haft Khaders blogpost, men jeg tror han gør sig urealistiske forestillinger om, hvad det svenske etablissement kan bevæges til.
Svenskerne er konfliktsky over for integration, indvandrere og islamisme.Sådan lyder det fra Naser Khader på den nye blog, ‘Islambloggen’ på den svenske avis Gringo, skriver Politiken.dk.
– Vi skal debattere lige ud af posen, og man skal sige det, man mener. Gør svenskerne ikke det, kan man spørge? Nogle gør, men jeg oplever en vis konfliktskyhed, især når det berører emner som integration, indvandrere og islamisme, skriver Naser Khader på bloggen, der deles af fire debattører.Han kritiserer blandt andet chefen for en svensk tv-station for engang at have sagt, at der var taget en beslutning om ikke at vise negative historier om indvandrere. – Hvis en indvandrer har slået en ned, hvad er så problemet i at sige, at det var en med indvandrerbaggrund, skriver Naser Khader.- Så smid den politiske korrekthed, Sverige, og kom op af musehullet! KrD
Qom og bliv befamlet
De pædagogiske perspektiver står bøjet i neon, men medierne har ingen interesse vist: Dansk bryderhold skulle på venskabsvisit til den såkaldt ‘hellige’ by Qom i Iran for at “glatte Muhammed-krisen ud” (Lolland-Falsters Folketidende 24.2.2009). Solidariteten var tydeligvis på de frådende massers side hos Brydeforbundets presse- og marketingansvarlige Mads Bang Aaen: »Vi kan vise et andet billede af Danmark i en del af verden, hvor vi for øjeblikket har svært ved at komme igennem med et positivt budskab« (Politiken 14.11.2008).
Den udstrakte hånd blev, som vi omtalte her forleden, kvitteret med en lidt for udstrakt hånd fra en derboende tjener – han forulempede en kvindelig deltager, som i øvrigt var blevet forvist fra den hellige idrætshal fordi hun var kvinde. At det ikke endte i fuldbyrdet voldtægt må tilskrives Allahs snarrådige indgriben, muligvis med hjælp fra salig Khomeinis genfærd. Her en uges tid efter hjemkomsten må man så konstatere at der ingen interesse har været for at konkludere og perspektivere, heller ikke på baggrund af egen ukritiske promovering af den kompromitterede tur. Infomedia lister således blot tre artikler efter hjemkomsten (LFPC).


Så tænker jeg på bl. a.
Nej, ikke helt, men den polemiske udskiftning her af de angiveligt moderate elementer viser jo absurditeten, der nok bunder i rådvildhed i forhold til et fænomen man ikke kan tøjle eller inddæmme. Første trin mod overgivelsen. Via 




