viste sig at være en meget seværdig DR Dokumentar.
7 danskere er nu dømt for at planlægge terroraktioner i Danmark eller udlandet, og flere har været sigtet. For første gang får seerne mulighed for at se de unge muslimer i øjnene, da DR får adgang til de dømte og kredsen omkring dem. Det viser sig, at de sjældent kommer fra nogen særlig religiøs baggrund. I stedet er de blevet radikaliseret som unge her i Danmark. Se dokumentaren online (58:47)
Ingen af de dømte medgiver nogen skyld. De mener tværtimod at de er uretfærdigt dømt og at det danske retsvæsen er styret fra USA (!) og de lyver i det hele taget så stærkt, som en hest kan rende. Mohammad Zaher fra Vollsmose, der fik 12 år fængsel for at have produceret det hypereksplosive TATP, siger at “det var fyrværkeri til at fejre hans søns fødselsdag med”. Foto ovenfor fra filmen, er fra DRs forsøg med sprængstoffer. Man ser virkningen af en sølle 25 kg (svarende til en rygsæk) gødningsbombe placeret i en udrangeret HT- bus. Hvad TATP havde gjort ved bussen, kan man jo prøve at forestille sig. Dommeren købte ikke den med børnefødselsdagen, DR og Magnus Ranstorp heller ikke.
Fakta om 34-årige Mohammad Zaher
* Mohammad Zaher er 34 år og af palæstinensisk oprindelse. Han er invalidepensionist efter en trafikulykke. Fortid i militæret og ifølge eget udsagn ekspert i sprængstoffer. Op til anholdelsen underviste han elever i Koranen.
* Anses af anklagemyndigheden som hovedmanden i terrorsagen. Under ransagningen hos Mohammad Zaher fandt politiet 50 gram af sprængstoffet TATP på badeværelset. Han havde ingredienserne til mere TATP i form af brintoverilte, 2,5 liter acetone og svovlsyre.
Fra Nørrebro til asyl i Gladsaxe
En forfaldshistorie om islamiseringen og forråelsen af en bydel til dem, der endnu er indenfor pædagogisk rækkevidde:
Johan fortalte at han har boet på Blågårds Plads i 18 år – hvis det var for at give hans indlæg tyngde, vil jeg haste med at fortælle, at jeg nåede at bo der i 19 år inden jeg flygtede!!! Johans indlæg er i fuldstændigt tråd med næsten alle venstreorienterede på Nørrebro. Jeg er selv socialist, men stoppede med at gå i takt med resten af venstrefløjen på Nørrebro for flere år siden. Nu kan jeg dyrke venstrefløjen i Gladsaxe. Men med hensyn til Blågårds Plads skal jeg gerne forklare Johan Olsen – og resten af venstrefløjen – hvad der skete:
Op til midten af halvfemserne var der stort set ingen problemer mellem muslimer og resten af samfundet. Der var stigende kriminalitet, ja, men ikke mere end at det sagtent kunne klares og forklares. Men fra midten af halvfemserne satte islamiseringen ind.……….. Hodjas Blog
Indtrykket af Nørrebro idag 15-15.30: Færre mennesker på gaden der går måske noget hurtigere. Flere af politiets skovvogne passerer med korte mellemrum. Selv vil man sådan set også gerne ud igen, selvom det er på vippen i hovedet, om det er irrationelt.
Nørrebro i akademisk venstrefløjsoptik, 1998
Fra bagsideteksten til ” “Rødderne” fra Blågårds Plads” af Lulu Hjarnø:
“Rødderne” fra Blågårds Plads er en dybdeborende undersøgelse af et sammenstød mellem politiet og en gruppe 2. generationsindvandrere på Nørrebro i sommeren 1997. Bogen er baseret på interviews og viser, at politiet gennem en optrapning af kontrollen og overvågningen af de unge 2. generationsindvandrere skaber et voksende had og misstemning. De unge oplever, at de bl. a. på grund af diskriminering ikke har mulighed for at få et arbejde, og i deres bestræbelser på at få et forbrug svarende til andre unge, havner en del i kriminalitet, og kommer derved i konflikt med politiet. […]
Det er på tide, at politikerne for alvor erkender, at der er behov for en massiv social indsats, og at man ikke kan overlade det til politiet at løse de sociale problemer.
“Et delt folk”, må man jo nok sige, men måske i en anden betydning end fr. Hjarnø havde i tankerne (LFPC).
Til husvalelse
Svensson kan sove trygt videre. I 2009 skulle der iflg. prognose med lidt held komme 43.000 “familiesammenførte”. Det er mere end tre gange så mange som i Danmark år 2000, da selv danske socialdemokrater kaldte det “smertegrænsen”:
Sverige måste inte höja ribban för asylsökande när EU samordnar sin flyktingpolitik. Det avgör Sverige, säger Peter Bosch, migrationsexpert vid kommissionen. I slutet av 2009, då Sverige fortfarande har hand om ordförandeklubban, ska Europeiska Unionen enas om ett program för en gemensam asylpolitik. Det kallas redan för Stockholmsprogrammet, och ska bli ett nytt femårsprogram för den kommande politiken.Grundbulten i programmet är att skapa gemensamma spelregler mellan medlemsländerna. Skillnaderna mellan länderna är i dag stora när det gäller praxis över vem som får stanna och inte stanna. Förra året fick exempelvis 75 procent av de irakier som sökte asyl i Sverige permanent uppehållstillstånd. Men av de irakier som sökte asyl i Grekland fick endast 1 procent stanna……
Många kritiker befarar att harmoniseringen av Europas flyktingpolitik kommer att leda till att ribban för att komma till Sverige höjs. Men så behöver det inte alls bli, underströk Peter Bosch, som också medverkade vid det välbesökta seminariet. – Sverige har en stark humanitär tradition på detta område och har en ambitiös politik. Vår ambition är att fler länder i unionen ska följa det svenska exemplet. Men det måste inte betyda att Sverige får en tuffare flyktingpolitik, vilket många kritiker hävdar, underströk Peter Bosch. Sverige kan behålla generös asylpolitik (*husvalelse: trøst,lindring)
“följa det svenska exemplet”…..I 1995 var det Sveriges ambition, at hele EU skulle have svensk alkoholpolitik. Der er ingen grænser for officiel, svensk ønsketænkning. Hvad siger befolkningen forresten om den fortsatte “generøsitet” ? Nå, ikke det ?
Verbalkrigerisk Henriette Kjær
“Jeg er parat til at gå så langt som det kræver, selv at sætte militæret ind på Nørrebro”. Det kan blive før Kjær aner det. Ved den seneste franske “intifada”, skød de med skarpt mod politiet, så dér kan det være hæren allerede næste gang. Rockerne og indvandrerbanderne oplever at nye medlemmer strømmer til fra alle dele af landet. Politiet er ved at miste overblikket over udviklingen
Jacob Hougaard (S) er en nøjsom mand
Eller også er han enfoldig grænsende til det kriminelt landsskadelige. Vælg selv. Mens Nørrebro syder, spiller Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester små sjove melodunter på sin violin (LFPC):
[…] Wahid Pedersen svarede prompte [adspurgt om sit syn på stening]: »Jeg er naturligvis selv meget ked af, at det gang på gang kommer til at fremstå i medierne, som om jeg forsvarer stening. Eller endda “går ind for stening”, som det også somme tider kommer til udtryk. Det er dog ingenlunde tilfældet.«
Det svar er tilfredsstillende for mig. Men jeg ved godt, at Karen Jespersen ikke er så let at stille tilfreds.
I “Go’morgen Danmark” (19/2) blev hun spurgt, hvad Wahid Pedersen skulle sige, for at hun var tilfreds. »Han skal sige, at islam er en personlig religion, det er ikke ideologisk politik, som vi skal indrette vores samfund efter. Han skal sige, at vi går ind for ligestilling af kvinder, vi skal ikke rette os efter de formuleringer, der er i Koranen om, at kvinder er underordnet manden, og kvinder skal adlyde manden.«
Wahid Pedersens svar faldt uden betænkeligheder: »Alt det har jeg slet ingen problemer med at sige ja til lige her på stedet, Karen . Alt det er fuldstændig i overensstemmelse med alt, hvad jeg mener og synes og tænker.«
Dette burde faktisk føre til, at Karen Jespersen gav Abdul Wahid Pedersen oprejsning – eller i det mindste stak piben ind. Jacob Hougaard: Det sagde Abdul Wahid Pedersen (JP 4.3.2009)
»Så ser en Muhammed-kris ut på svenska«
Et åbent brev til Naser Khader fra den svenske kunstner Fredrik Axwik.:
Jodå, visst har Sverige en egen Muhammed-kris, även om inte alla känner till det, t.ex. personer som Khader som härförleden tyckte att Sverige behövde en egen Muhammed-kris. Även svenska riksmedia (Svenska Dagbladet) verkar ha blandat ihop korten. Häromdan utsåg man nämligen Lars Vilks teckningar som skyldiga till den Danska Muhammedkrisen 2005… Nåväl. Tillbaka till den verkligt svenska Muhammed-krisen. En liten oskyldig teckning till en hundutställning för två år sedan startade allting och satte snöbollen i rullning.
Det hela började med att konstnären Lars Vilks blev inviterad till en ganska obskyr utställning på hembygdsgården i Tällerud (juli 2007) med temat “Hunden i konsten“. Det hela låg på en relativt låg nivå och bestod nog mest av moster Agdas målning av sin pudel osv. Alltså ingen enorm konstnärlig höjd. Men Curatorn bjöd in även Vilks – kanske med en förhoppning om lite flärd till den annars rätt tandlösa föreställningen. Lars funderade och skickade in ett förslag, som Curatorn accepterade. Lars bidrag bestod av teckningar av en rondell-hund, en tämligen svensk företeelse. Av någon anledning satte Lars en turban på rondell-hunden och kallade teckningen för “Profeten M som rondellhund”. Detta blev tolkat som “Muhammed” och då träffade skiten fläkten, som amerikanerna säger. Otaliga demonstrationer följde, tidningar hotades,chefredaktörer hotades och Lars Vilks hotades…

[…] 

Der er vigtigere ting for verdens gang end en politikers opgejlede image, men jeg kan ikke sige mig fri for en ganske ukristelig forventningens glæde til den dag Obamas proselytter tvunget af realiteterne må indse at deres messias ikke kan gå på vandet. Kedeligt bliver det ikke. Men da der jo er tale om sværmeriske følelser snarere end politik, vil det virkelige spørgsmål blive hvor disse følelser så flakser hen, eller i mangel på et objekt at knytte sig til, hvordan reagerer disciplene så When Profecy Fails, hvilket er titlen på et berømt studie af skuffede forventninger hos religiøse og andre sværmere? (LFPC)
