De politiske blogs er realistisk betragtet nok i det store hele udgjort af to fløje med et relativt beskedent læsertal, og med fasttømrede uenigheder der blusser op fra tid til anden. Et temmeligt lukket kredsløb, men vi ville ikke bruge vores energi på det hvis vi ikke fra tid til anden erfarede at blogverdenen faktisk gør en forskel, og at vi bidrager med perspektiver og analyser som tydeligvis mangler i mainstreammedierne. Denne post er nok en af de mere incestuøse der blotlægger interne modsætninger, snarere end den bidrager med nyt om verden uden for.
Således oplever man nogle bestemte tilgange fra bestemte skribenter fra ‘den anden’ fløj der i deres manipulation kalder på modsigelse. En af de mere teflonglatte personligheder er skolelæreren Raapil, der i valg af metoder falder sammen med de mere ondsindede med udgangspunkt i venstreekstremisme eller miljøet omkring det hedengangne Faklen – stilmæssigt er han dog nærmere en pæn radikaler. Mine erfaringer med hans indsats som debattør stammer især fra Uriaspostens kommentarer, hvor han især indtil for et år eller to siden dukkede op med mellemrum. Forløbet husker jeg som temmelig konsekvent: Han melder sig i debatten med påvisning af faktuelle fejl uden betydning for substansen af det der diskuteres; forsøg på at debattere denne preller ganske af, og på et tidspunkt hvor der fremlægges lidt for grundig dokumentation for ‘vores’ side af emnet – ja, så fordufter Raapil ‘pist’ fra debatten. Ligeledes er et træk han deler med Carsten Agger at dukke op i samme øjeblik der er en kommentarskriver der kommer med noget der er eller kan læses som højreekstremt – så er, pars pro toto, dette noget der stempler hele Uriasposten (pars pro toto gælder åbenbart ikke for dem selv, eller de venstre-trolls og loonier der også får lov at hærge der). Dette er et godt eksempel på tingenes tilstand i blogverdenen – hey, er ytringsfriheden ikke en dejlig ting, helt uden ‘men’?
Faktuel gendrivelse af mainstreammedierne er som bekendt et centralt tema her på Snaphanen. Derfor er påvisning af fejl eller tvivlsom analyse i vores historier selv sagt også velkommen. Vi kan i sagens natur ikke verificere alt vi gengiver her. Historien fra det italienske nyhedsbureau ANSAmed som jeg gengav for et par dage siden har således nogle højst uklare formuleringer som kalder på opmærksomhed, og som der måske bliver mere klarhed over når rapporten om det arabiske kulturliv (som de formentlig citerer fra ud fra et eksemplar de har fået fat i) udkommer. Hvad der imidlertid allerede nu er velkendt og veldokumenteret, er hovedtrækkene og tendenserne: At kunstnerisk og litterær frihed har højst trange kår i den arabiske verden, og at denne kultur ikke har brilleret med naturvidenskabelige Nobelpriskandidater. Dette er dog ikke Raapils anliggende i hans blogindlæg – derimod direkte belyvning af vores og andres blogs: “de frygteligt ureflekterede islamkritiske blogs”. Sagde altså udenomssnakkeren og debatfordufteren Raapil (LFPC).
Den italienske nyhedsfabrikant, ANSAmed, er klar med mere utroværdig ammunition til de frygteligt ureflekterede islamkritiske blogs:
(ANSAmed) – CAIRO, NOVEMBER 4 – The book-citizen ratio in the Arab world is one to 12,000, a surprising figure compared to Britain (one book for every 500 people) or Germany (on book for every 900), with a percentage of reading lower by 4%. So reveals the “first Arab report on cultural development” to be published soon in Cairo by the Foundation on Arab Thought, led by Saudi prince Khaled Al Faisal […]
Jeg har noteret det før , og denne gang er det Snaphane-Steen , der hopper i med begge ben: […] Som den enlige kommentar til indlægget gør opmærksom på:
En gang imellem ser man en historie, hvor journalisten tydeligvis ikke aner, hvad han har skrevet om. “book-citizen ratio” eksisterer vist ikke som term – og selv om den gjorde – ville de her tal heller ikke passe. Og hvad betyder “access rate to university” – hvis 91 pct af alle sydkoreanere får en universitetsuddannelse, så er der noget galt.
Hvis englændere ikke ejer mere end én bog pr. 500 indbyggere, så står det slemt til i Storbritannien. Alene i dette hjem er ‘bog-borger ratioen’ ca. 500 til én, og selvom folk som Snaphane-Steen sandsynligvis scorer markant lavere (vel omkring 2-3 bøger til én), så virker tallene helt ude af trit med virkeligheden. […] Snaphanen og ANSAmed: Utroværdige nyheder
Weimar Reepalu var illa berörd
Der er megen æstetik i politik og fine fornemmelser, selv hos ret små mænd m/k. Det er fordi det er amatørernes legeplads. Selvom jeg er en stor scanofil, og ligesom Saxo anser “Skåne som den vakreste del af Danmark”, er nu jeg ikke sikker på hvor megen “øresundsintegration” københavnerne skal ønske sig med Reepalus “Little Arabia” – Europas mest islamiserede by, Malmø, et synkende skib på kronisk socialhjælp. En by som indfødte der kunne, er flygtet fra i stort tal i årevis*. Wilmar har aldrig tilgivet den der: Sæt en broklap i Øresundsbroen, han er en lille bitte mand, der heller ikke lider af humor. Bemærkelsesværdig episode her:
“Mitt under galaföreställningen dök den danska politikern Pia Kjærsgaard upp på en bildskärm för att önska Malmö Arena lycka till. Ilmar Reepalu (s), som var på plats, berördes illa och förstår inte vad den danska politikern hade där att göra. För att markera att arenan representerar och välkomnar folk från hela Öresundsregionen hade arrangörerna bjudit in danska politiker. På scen fanns därför Venstres Bertel Haarder, dansk utbildningsminister och minister för nordiskt samarbete. Under föreställningen dök även en dansk kvinna – lika välkänd som kontroversiell – upp. Det var ledaren för Dansk folkeparti, Pia Kjærsgaard, som i en videohälsning önskade arenan lycka till på en stor bildskärm.
Flera upprörda arenabesökare har hört av sig till Sydsvenskan för att berätta att de tyckte att det var obehagligt och kränkande att Pia Kjærsgaard fick medverka. Under fredagen var debatten het på Sydsvenskan.se. Många besökare har också hört av sig för att istället hylla den danska politikern.
Ilmar Reepalu (s), Malmös kommunstyrelseordförande:
– Det berörde mig illa. Jag satt med Köpenhamnare och de tyckte att det var skandal. De var väldigt förvånade över hennes framträdande. Jag förstår inte vad Pia Kjærsgaard har där att göra över huvudtaget, säger han….. Enligt Billy Adamsen tillfrågades alla danska partiledare, från vänster till höger, om de ville skicka en videohälsning.” Kjærsgaards lyckönskning kritiseras av Reepalu
(* nov. 2001: Malmöbor flyttar bort från invandrarna – 3600 hushåll om året. – Flyttade på grund av för många invandrare. Barnen höll på att tappa sin rena svenska. ) Tegningen fra Geoffrey Cains: Gensyn med Ondskabens Ikon”. Se flere på “Tonen I” og “Tonen II” nu vi alligevel er inde på det med æstetik.
Stuerenhedens pris
Dansk Folkeparti er som bekendt de eneste der forholder sig nogenlunde realistisk til roden af de nyere kriminalitetsproblemer vi kan iagttage eskalere i disse år, og jeg kan af samme grund ikke respektere andre partier, kun enkeltpersoner her. Men i forsøget på at ryste fordommene af sig er DF også bundet på hænder og fødder i forhold til hvor direkte de kan formulere problemerne, og hvilke løsninger de kan foreslå. Hvis partiet som helhed talte så direkte og illusionsløst som Mogens Camre ville de være færdige. Måske er dette grunden til at de efterhånden er blevet så uløseligt forbundet med diverse overvågningstiltag og andre mere eller mindre håbløse forsøg på symptombehandling? Dette er lidt pinligt (LFPC).
Dansk Folkeparti vil have videoovervågning af landets mindste byer. Initiativet skal sætte en stopper for det stigende antal hjemmerøverier, der oftest går ud over beboere i småbyerne.
– Byer med 25-40 indbyggere og med kun én indfaldsvej kan videoovervåges. På den måde kan man finde frem til gerningsmændene bag hjemmerøverierne, foreslog Peter Skaarup under dagens finanslovsforhandlinger. […] DF vil videoovervåge landsbyer
“Sharia kan befordre demokrati”
Når man er gennemgående sympatetisk ovefor kristendommen, er man desværre nødt til at skelne strikt mellem den, og de selvmordstruede, politiske analfabeter, der befolker store dele af kristenheden. Den har sin egen undergang indbygget i sig. Tilgivelse og forståelse kan drives for vidt, i al fald i det jordiske liv.
The Christian democrats (CDA) conclude in a study that Islam can be a source for fostering democracy. The sharia, or Koran-inspired law, can play a role in this process, the study compiled by Arie Oostlander finds.Oostlander strongly opposes what is known as the secularisation premise, which claims that democratic development benefits from reduced religious involvement. “I take a strong stand against the idea that Islam is incompatible with democracy. This premise plays into the hands of extremist groups. Islam can provide a basis for promoting the democratic constitutional state,” Christian newspaper Nederlands Dagblad quoted him as saying. CDA Says Islam Can Promote Democracy
Når 74-årige voldtager 14-årige
og slipper afsted med det, så er vi rigtig gættet, i den rige muslimske kulturkreds. “Islamist-journalisten” Huseyin Üzmez (f.1934) slipper for videre tiltale i det moderne Tyrkiet. Ørkenbeduinen Muhamed selv, ville nok have kaldt den 14-årige for “en moden dame i sin bedste alder.” Der står “rape” nogle steder, andre foretrækker “harassment”, vi konkluderer ud fra islamistens alder, at det nok drejer sig om forsøg på voldtægt, et forsøg man er rigtig glad for, ikke at have overværet. Religion no excuse for harassment, Üzmez to avoid time inside, Children, not women.
Immigrationspsykose
A higher risk of psychosis is found in first and second generation immigrants to the United Kingdom, in comparison to white British people, according to a report released on November 3, 2008 in Archives of General Psychiatry, one of the JAMA/Archives journals. Psychosis Rates Higher In Immigrant Groups In London. Psychosis Rates Higher In Immigrant Groups In London
I Danmark lider 3,5 pct. af de varetægtsfængslede af skizofreni, mens andelen i befolkningen som helhed kan tælles i promiller. Omkring en femtedel af kriminalforsorgens samlede klientel (dvs. fængslede, prøveløsladte, varetægtsfængslede m.m.) er psykisk syge. Totalt er antallet af retspsykiatriske patienter steget fra 297 i 1980 til 2.058 i 2008 , altså cirka en otte dobling på 25 år. .En femtedel af kriminalforsorgens klientel er psykisk syge (2008).
I 2002 var over 40 % (!) af de retspsykiatriske patienter på Sankt Hans Hospital immigranter.
Black TV Presenter Prefers “White Racists to Moroccan Scum”
Jeg har en svaghed for historier der må give anledning til kognitiv dissonans hos dem vi er uenige med. De er både underholdende og nyttige, som når de anstændige skal finde deres ben at stå på i forhold til Ayaan Hirsi Ali, som jo siger det samme som vi siger. Her må man dog tillige håbe at sagens hovedperson også i længden vil opleve kognitiv dissonans og bevæge sig væk fra at være “a strong advocate of multiculturalism”. Via Gates of Vienna (LFPC):
THE HAGUE, 07/11/08 – TV presenter Prem Radhakishun, himself black and a strong advocate of multiculturalism, now feels safer in the proximity of white racists than among Moroccan teenagers. In an interview on Radio 1 yesterday, he expressed his frustration in a tirade. […]
But in a tirade on Radio 1, Radhakishun said yesterday he has become “sick to death” of “all these Moroccan m*therf*ckers” that he says push him around. “Today I feel a lot safer among white Lonsdale racists” than among Moroccan teenagers. “I may snap soon (…) but if I bash that scum back I will be tried as a racist in a show trial,” he fumed. […]
Earlier, a young kid injured Radhakishun by throwing a full can of cola at him but Radhakishun continued the broadcast with a bleeding head. “Why is the government not doing anything? Damn it, I am simply becoming rightwing from this! And politicians just ask themselves where that ‘feeling of uneasiness’ comes from. This is much more important than the election of President Obama,” according to the avowed Obama devotee. Black TV Presenter Prefers “White Racists to Moroccan Scum”
The Muslim Madonna: Who’s afraid of Islam?
Dansk kvinde til unge muslimske: “Kan I så ikke flytte til den anden ende af landet, hvis I vil leve frit?” Ung muslim: “Du forstår ingenting, vi kan slet ikke bo i Europa”. Disse brunskjorter tillader vi at kujonere os:
Sangerinde Deeyah modtog dødstrusler, da fik hun succes som muslimsk popstjerne. Med sit Sisterhood-projekt har hun fået 18 andre muslimske kvindelige rappere, sangere og producere til at gribe mikrofonen i kampen for muslimske kvinders ret til at gøre karriere som musikere. For i modsætning til de mandlige, muslimske kunstnere, der rapper om islam som modsvar til vestlig livsstil, gør kvinderne oprør mod den islamiske kulturs kvindesyn
Hvor stor risiko de kvindelige, muslimske musikere løber, ved Deeyah kun alt for godt selv. Hun blev udråbt til barnestjerne, da hun som 14-årig udgav sit første album i Norge, men måtte senere erkende, at en ung kvindelig popmusiker med pakistansk baggrund var alt for provokerende for det muslimske miljø i Norge. I 1996 valgte hun at forlade landet, efter at hun blev truet på livet under en koncert.












