her fra bloggen. Problemknuseren fra Østerbro går videre mod nye problemer. Skolelærerne skal nok ikke lægge noget symbolsk i din optræden fra i lørdags ?

Karen Jespersen skrev igår i Berlingeren om Björn Hammarbäck som efter voldsomme trusler på familiens liv trak sig ud af politik. (se hendes lørdagskommentar nedenfor):

Björn Hammarbäck følte sig presset til at gå af som formand for Socialdemokratiet i Fagersta Kommune og forlade partiet. Han havde skrevet en artikel om, at det lokale sygehus kunne være blevet bevaret, hvis man havde haft nogle af de penge til rådighed, som indvandringen koster det svenske samfund. Det udløste et voldsomt røre med krav om hans afgang. Men udslagsgivende var det, at der blev fremsat trusler mod hans datter, som politiet vurderede som reelle og alvorlige.

At han mentalt ikke har forladt politik, kan man se på hans weblog. 1000 kroners spørgsmålet: hvem der truede , er ikke besvaret. Måske findes svaret et sted her:
http://www.invandring.se/blogg

Berlingske Tidende, lørdagskommentar, 19 feb 2005, Indland.
Har Sverige ytringsfrihed?

Resultatet af det danske folketingsvalg har sat gang i klicheerne hos svenske medier og politikere. Ordet ”fremmedfjendsk” går igen over hele linjen. Ikke kun ”de blonde højrepopulister” i Dansk Folkeparti er fremmedfjendske. Det er Venstre også. Socialdemokraterne ”fiske i snavset vand” og ligger under for befolkningens skræk for de fremmede. Partiet har tabt sin sjæl og sat sine idéer over styr.Mens den politisk korrekte elite fyrer disse salver af, er kendsgerningen, at den svenske befolkning i høj grad ser problemer ved indvandringen, specielt fra muslimske lande.
– Men i modsætning til Danmark bliver debatten undertrykt i Sverige – ofte med ret hårdhændede midler.En ny undersøgelse fra et tyske analyseinstitut viser, at svenskerne endda ligger i top blandt de europæiske befolkninger, når det gælder en kritisk holdning til muslimer. Hele 75 procent giver udtryk for denne holdning.Hvad dette tal mere præcist dækker over, kan være svært at vurdere. Men man kan vist roligt tage det som udtryk for, at der er stor afstand mellem eliten og folket i Sverige.En stor del af befolkningen oplever at indvandringen har været så stor, at integrationen ikke har kunnet følge med. Resultatet er en kraftig opsplitning med stadig flere kulturelle og etniske parallelsamfund.

– Det kan man konstatere i Malmø, hvor svenskerne om få år vil være i mindretal. Denne udvikling svækker det fællesskab og den samhørighed som er selve velfærdssamfundets fundament.Men de svenske medier og politikere har vedtaget, at disse problemer ikke findes. Hvis der er problemer, er det i hvert fald alene svenskernes skyld. Og hvad er der overhovedet at værne om? Glæden over at være svensker afvises som nationalistisk indskrænkethed. Man kan oven i købet opleve, at indvandrernes kultur som sådan bliver fremhævet på bekostning af svenskernes:

– Da den socialdemokratiske integrationsminister, Mona Sahlin sidste år i en moské talte til det Kurdiske Rigsforbund med håret tildækket på islamisk vis, sagde hun blandt andet, at mange svenskere er misundelige på indvandrerne, fordi de har en kultur, en historie, noget der binder dem sammen. Svenskerne har kun midsommeraftenen og sådanne fjollede (töntigga) ting. Mere uhyrlig og uhyggelig kan den kulturelle selvfornægtelse dårligt blive.Man kunne måske forvente, at denne elite af mediefolk, akademikere og politikere ville gå i dialog med befolkningen på god demokratiske vis. Men det vil den ikke. Man ved nemlig bedre og skal derfor retlede det folk hvis dømmekraft, man har dyb mistillid til. Denne autoritære tankegang, der afspejler sig i den svenske elites oplevelse af sig selv som ”den gode hyrde”, er blandt andet ætsende beskrevet af den tyske forfatter Hans Magnus Entzenberger i bogen ”Åh, Europa!” tilbage i 80’erne.

– Den politiske redaktør ved Aftonbladet, Helle Klein, har sagt det sådan her: ”Hvis debatten skal handle om, at der findes et problem med flygtninge og indvandrere, så vil vi ikke have den.”At det forholder sig sådan fremgår ret tydeligt, når man læser svenske aviser. Andre kilder beretter da også om mennesker, der har svært ved at komme til orde. Det gælder de få professorer og andre eksperter, der har beskæftiget sig kritisk med indvandringens konsekvenser for det svenske samfund: Det er folk som Lars Jansson, Bo Södersten, Anders Johansson, Kajsa Ekholm-Friedman og Jonathan Friedman. Men også almindelige borgere kan blive udsat for nidkær forfølgelse og sågar miste deres arbejde på grund af ukorrekte meninger.

– I den seneste tid er jeg stødt på tre oprørende eksempler: Allan Jönsson, arbejder på fabrikken Höganäs Bjuf, er to gange blevet valgt ind i den faglige klub af sine arbejdskammerater. Men begge gange har den lokale afdeling af Industriforbundet i Helsingborg besluttet at fratage ham dette tillidshverv, fordi han er medlem af Sverigsdemokraterne, der er et parti, der minder om Dansk Folkeparti. Når folket tænker forkerte tanker, må systemet fra oven sætte det på plads. Arbejderne bliver kaldt naive og uvidende, fordi de ikke kan se, at Sverigsdemokraterne står for mørkets kræfter.
– Björn Hammarbäck følte sig presset til at gå af som formand for Socialdemokratiet i Fagersta Kommune og forlade partiet. Han havde skrevet en artikel om, at det lokale sygehus kunne være blevet bevaret, hvis man havde haft nogle af de penge til rådighed, som indvandringen koster det svenske samfund. Det udløste et voldsomt røre med krav om hans afgang. Men udslagsgivende var det, at der blev fremsat trusler mod hans datter, som politiet vurderede som reelle og alvorlige.
– Richard Jomshof, der er gymnasielærer, har nu for tredje gang mistet sit arbejde, fordi han er medlem af Sverigsdemokraterne og redaktør af partiets blad. Gymnasiets leder siger, at det bliver svært at finde en lige så dygtig lærer, og at de elever, han underviste, var 100 procent tilfredse. Men andre udefra protesterede: Ungsyndikalisterne besatte det lokale han skulle undervise i. Socialdemokratisk Ungdom samlede underskrifter imod ham, og Ungmoderaterne mente, at det var bedst, at han forsvandt. Den form for iscenesat ”folkelig protest” ser man ellers mest i totalitære samfund.
– Da integrationsminister, Mona Sahlin blev spurgt til sagen sagde hun, at hun også havde reageret, hvis hendes børn havde en lærer, der var sverigsdemokrat. ”En lærer i samfundskundskab er ikke troværdig, hvis han i fritiden vil smide udlændinge ud af landet og derefter i undervisningstiden arbejde efter læreplanerne”, sagde hun til den lokale avis, Sydröstran.
– Hele denne holdning til ytringsfrihed drejer sig ikke om, hvor vidt man er enig eller uenig med Sverigsdemokraterne eller andre. Det drejer sig om retten til at føre en åben samfundsdebat uden at risikere at få sit liv ødelagt af systemet.Selvfølgelig er der formel ytringsfrihed i Sverige. Men noget tyder på, at den reelle ytringsfrihed er skræmmende mangelfuld i vores naboland.  (Karen Jespersen og Robert Redeker, april 2009, Foto © Snaphanen)

Håkon Arvidsson, der nyligt har været ude i SvD og fordømme det danske valg, sagde i 2003 dette til Weekendavisen:

http://dansk-svensk.blogspot.com/2003_09_01_dansk-svensk_archive.html

»Der er ikke meget forskel på Danmark og Sverige, men på dette ene punkt er der: Danmark ligner nærmest Italien med hensyn til troen på politikere – her går man næsten ud fra, at politikere lyver. Sådan er det ikke i Sverige.
Den politiske klasse og den politiske konsensus om en bestemt samfundsversion nyder massiv opbakning. Også i befolkningen. Netop derfor er det så svært at være udenfor.

I Sverige har man ikke et Dansk Folkeparti, der kan vinde fodfæste i parlamentet – vi havde ét, der forsøgte, og de blev mødt af en enig, afvisende front af det politiske establishment. I Sverige er der ingen ventiler, intet tilholdssted for de få, der ønsker noget radikalt anderledes. De er helt alene og presses ud i det ekstreme, fordi de ekskluderes fuldstændig af samfundet.«

Jeg ved ikke hvad han analyserer, men virkeligheden er det ikke. Politikerforagten – ja, hadet og volden i Sverige, er rigeligt dokumenteret. Senest i et timelangt program i Uppdrag Granskning, SVT, hvor lokalpolitikere klagede sig over de dramtiske trusler de måtte tage imodmed jævne mellemrum. Det er blevet svært at få folk til at gå ind i politik. Og statsminster Persson er efterhånden ikke til at få øje på for lutter sikkerhedsfolk.
At myrde ministre er vel også en slags “politikerforagt”.
Og så er det veldokumenteret at danskerne i det store hele er over gennemsnitligt tilfredse med deres politikere. Hvilken verden lever Arvidsson i, og hvorfor kan han skrive i svenske aviser, når hans meningsmodstandere ikke kan ? Jo, han er ligesom en cigaretautomat: der kommer det ud af den man ber om.

Svaret er : “Aldrig” – fra svenske mediers side. Ikke engang for et par år siden da den arikanske “HIV-mannen” havde sex med omkring 50 svenske kvinder, og smittede en del.
I den aktuelle sag, hvor en Kalmar FF fodboldspiller fra Sierra Leone, “gjorde en trettenårig pige gravid på en voldsom måde”, som Expressen så lyrisk udtrykte det. Altså, han voldtog hende.
Pigen som er datter af hans tidligere træner, var skrækslagen og turde ikke sige noget før en abort var for sent.
Men hvad nytter det at skjule etniciteten konsekvent og f.eks opretholde illusionen at svenske mænd voldtager lige så hyppigt som indvandrede? Det skaber myter og vrede mod pressen , som i dette tilfælde hvor befolkningen finder ud af sagens rette sammenhæng alligevel. Fuldkommen mislykket pressestrategi der tværtimod medvirker at man tænker “indvandrer” ved enhver forbrydelse.

http://www.aftonbladet.se/vss/sport/story/0,2789,606569,00.html

Kalmar hänger ut sin spelareUTPEKAD Detta pressmeddelande publicerades på Kalmars hemsida i går med anledning av skriverierna om fotbollsspelaren som anklagas för våldtäkt på en 13-årig flicka.

“Det var jävligt olyckligt, men de ville väl snabbt markera allvaret i situationen”, säger en spelare i klubben. Foto: WWW.KALMARFF.SE Pressmed- delande på hemsidan: Klubben är rädd för mediedrevetKalmar FF hänger ut spelaren som anklagas för att gjort en 13-årig flicka gravid.I ett pressmeddelande skriver de att spelaren är avstängd från träning och match.— Klumpigt formulerat av styrelsen. Det här var jävligt olyckligt men de ville väl snabbt markera allvaret i situationen, säger en spelare i klubben.I går avslöjades det att en 20—årig allsvensk fotbollspelare anklagas för att ha gjort en 13—årig flicka gravid. Han nekar faderskap och vill inte svara på Sportbladets frågor.Fram till i går eftermiddag visste inte många vem den utpekade spelaren är eller i vilken klubb han spelar

jutterström

Urkomisk at SVT, der kalder sig public service under oversossen Christina Jutterström, fører sig frem med denne boomerang beskyldning. “SVT-frit TV” . Siden Oluf Palme i sin tid som undervisningsminister i halvtredserne, på en USA -rejse opdagede TVs uanede politiske muligheder, har det været et spørmål om hvis “public service” SVT betjente. DR er det rene demineraliserede højskole- vand ved siden af:

Svensk ambassadør i Italien får skideballe over reklame i SVT

Sveriges ambassadør i Italien har måttet stå skoleret i det italienske udenrigsministerium over en reklame på svensk tv, der kritiserer premierminister Silvio Berlusconi for at have for stor indflydelse på de italienske medier. Reklamens formål var at understrege uafhængigheden af den statslige svenske tv-station SVT.I reklamen ses Berlusconi optræde på forskellige tv-kanaler samtidig, og han beskyldes for at have vundet valget i 2001 takket være sine tv-stationer. Berlusconis beskyldes desuden for at have ændret en lov, der ville have tvunget ham til at sælge en af sine tv-kanaler.Reklamen slutter med følgende sætning: “SVT: Frit tv”.

http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/4277563.stm

Italy angered by Swedish TV spot One of the trailers portrays an unflattering picture of Italian TV

Italy has reacted angrily to a Swedish TV advert which disparages Prime Minister Silvio Berlusconi’s relationship with the media. “He could only say that the media in Sweden are independent and free,” she added. “It is nothing to do with the government. If they want to complain, they will have to do so to the station.”