(Ingos øgenavn). Ingemar Johansson og Patterson på Yankee Stadium, juli 1959. Det var stort dengang, selv inden der rigtig var TV i Danmark. Vi havde små billedkort af dem i drengeskolen, som vi byttede.
Ulf Nilson: Du var störst Ingo. En tid af fantastisk svensk fremgang og optimisme. I København kørte der Nimbus motorcykler og hestevogne. Af de få biler der var, var en hel del førkrigskøretøjer. Gaderne i byen var stadig brolagt med de sammeblankslidte sten, der havde ligget der i 100 år. I Sverige svævede store amerikaner-flydere adstadigt rundt, husene var nye, folk havde nyt tøj på. Danmark var kun lige ved at hive sig ud af besættelsens skygge og tyskernes plyndring. Selv mere velstillede danskere, havde ikke ret meget at slå til Søren med. Med jernbanefærgen fra Frihavnen eller de store både fra Havnegade, sejlede man til det forjættede land og købte kaffe og chokolade. Min første eksotiske udlandstur, var året før. Den gik til Gränna og Trollhättan. Bare det at se klipper for første gang. Idag er der andre boller på suppen, ikke at det går kort at beskrive overgangen til mismod og defaitisme. Det er ikke kun det, at landet forsvinder med stor fart, det er følelsen af at være uden indflydelse, en ligegyldig afglans af en borger i et sygt folkestyre. De trænger desperat til igen at have noget, at være ægte stolte af. Ikke noget materielt, men noget åndeligt og noget politisk, der viser at de er ordentlige folk. – Lige i dag rejser jeg kun via nettet – fra sengen. Influenza, alt står stille.
-” när de [finnerne] säger nationell självständighet så menar de något annat än vi gör, ty vi har gett upp den delen och är på väg in i en gegga av internationell moralism, inre moralisk upplösning, dryg självrättfärdighet och olidlig hybris.”
”Som svensk i Sverige kan man bara konstatera att regering och riksdag gör allt för att avveckla Sverige som självständigt land och nation. Ni boende i Finland bör se på Sverige som ett avskräckande exempel. Svenska politiker struntar fullständigt i vad gemene man tycker. Rikdsdagspolitikerna bor i sina rika förorter och befattar sig aldrig med vanligt folk förutom på någon PR-tillställning inför valet.”
“Kurt, jag tycker ändå mig se en viss logik i den svenska försvarsnedläggningen. Vem av oss skulle egentligen vara beredda att stå posterade utanför riksdagen för att skydda den nuvarande regimen? För att inte tala om att försvara Rinkeby. Politikerna gör i fredstid allt för att det svenska folket skall förlora kontrollen av sin stat genom invandring, misslyckad familjebildningspolitik och överlämnandet av allt mer beslutanderätt till politbyrån i EU. Varför skall vi då med vapen i hand försvara den rådande ordningen och de sista smulorna av frihet och självbestämmande? Politikerna är inte dummare än att de förstår detta och har säkert inte tänkt stanna och försvara landet själva ved en kris. Sannolikheten att Rysland invaderar de närmsta åren är betydligt mindre än att svenskarna om 50 år förlorar sitt urhem genom “demokratiska” val pga den demografiska utvecklingen i landet. Skulle förresten inte förvåna mig om de kvarvarande svenskarna i framtiden bönade och bad Ryssland om att invadera och återställa ordning i det framtida islamistiska kaoset och våldet. Precis som ryssarna själva en gång bad om svensk hjälp på vikingatiden enligt Nestorskrönikan med orden “Kommen och regeren och härsken över oss”. Kanske kommer de nu kunna återgälda tjänsten.” av: Jan Sobieski Kommentarer til Svenskt försvarsvansinne, del 2
Nu også Island
Island var da ellers det nordligste mål for nordafrikanske pirater på jagt efter slaver. Men kan man ikke se nogen udvej på det økonomiske morads, blame it on the Jews. En lokal cykelhandler er åbenbart godt gal i skralden. Gad vide hvor mange jøder der overhovedet er på Island, og hvor mange står lige og mangler en cykel? Via Gates of Vienna (LFPC). Útilokar Gyðinga frá búð á Hverfisgötu
In you DReams
Nynne Bjerre Christensen til Karen Jespersen i Deadline igår: “Er der nogen imamer, der ikke er ekstremister ? Den afdøde Abu Laban var for eksempel meget populær, var han ekstremist? ….Synes du det kan opfattes som inkluderende, når du forkaster Abdul Wahid Petersen, som en mand man kan tale med ?” Det er op ad bakke med DR. Her er en mindre østrigsk inklusionsopgave (Steen):
One in five teachers of Islam (21.9%) has a problem with democracy. And he or she even says so openly. This is the result of a written survey meticulously conducted by the sociologist and scientist Mouhanad Khorchide. Apart from the above assertion, there is additional explosive data: 14.7% distance themselves from the Austrian constitution, 13.9% are of the opinion that elections are not compatible with Islam, and 28.4% believe that it is not possible to be a European and Muslim at the same time. Even more, there are those among the polled Islamic teachers (18.2%) who advocate the death penalty in case of apostasy. And 8.5% sympathize with those using violence to spread Islam. GoV: Islamic Teachers A Problem.oversat fra Die Presse: Islam-Lehrer als Problemfall
Og så er det jo vigtigt at huske at dette må være minimumstal. En respondent vil næppe give udtryk for mere ekstreme og demokratifjendtlige holdninger end han faktisk har, mens det modsatte tværtimod er sandsynligt, og oven i købet kan legitimeres af taqiyya og kitman i troens tjeneste. Er de mere moderate respondenter, som jo udgør flertallet, så på nogen måde en garanti for vores sikkerhed? Næppe, fordi de alarmerende holdninger vi ser her er i overensstemmelse med mainstreamdogmatikken (ingen lovskole har således givet tilladelse til frafald), og derfor vil have voldsparatheden på sin side i en fremtid med betydeligt stærkere muslimsk islæt. Vi har intet som helst belæg for at forlade os på de moderates vilje og evne til at garantere vores fremtid som ligeværdige borgere i et demokratisk samfund. Det er en historisk satsning uden fortilfælde for at det kan gå godt (LFPC).
Danmark set udefra: Paria eller forbillede?
Jeg er ikke sikker på at Claes Kastholm kan drage nogle generelle konklusioner om Danmarks renommé i verden ud fra dækningen af perker/perle-‘sagen’. Sandheden er nok at de fleste, uanset ståsted, har en tendens til at stive egne opfattelser af med henvisning til at man i udlandet mener det samme. Vi hører jo tit og ofte i medierne at Muhammedsagen/’karikaturkrisen’ har gjort Danmark til nærmest kasteløs blandt pæne og anstændige nationer, og at turisterne går uden om os af samme grund. Andre kan derimod henvise til skamros og beundring på diverse internetfora med belæg i samme sag. Faktisk tror jeg lige her at Kastholm i høj grad undervurderer det jerngreb som den politiske korrekthed holder adskillige lande i, så den multikulturelle illusion søges opretholdt med drakoniske midler mod bagatelagtig dissens. Her i videoen arresteres således en brite for at synge “I’d rather wear a turban”.
Vores udenlandske iagttager af den danske debat, der nåede til den konklusion, at danskerne måtte lide af mentale forstyrrelser, ville på det sidste have hæftet sig ved, at debatten for øjeblikket væsentligst drejer sig om, hvorvidt en politibetjent tiltalte en person, der ved en demonstration ikke ville flytte sig, med navneordet »perker« eller navneordet »perle«. Mange har været inddraget i striden, professorer, politikere, myndighedspersoner. Vores udenlandske iagttager vil være af den set med danske øjne bizarre opfattelse, at disse personer i betydningsfulde stillinger havde vigtigere ting at tage sig til end at bruge tid på et ligegyldigt klagemål fra en person, der bryder loven ved ikke at efterkomme politiets henstilling. Claes Kastholm: Læst og påskrevet
Update: Det er et stort og hovedsageligt ubemærket paradoks, at den efterstræbte multikulturelle harmoni på den ene side angiveligt er udtryk for tingenes naturlige tilstand, og på den anden at den kræver et stadigt beredskab af kommissærer, lovgivere og gadetropper med politiskilt eller sorte hætter til at bekæmpe den nedrige Orwell’ske ‘Immanuel Goldstein’ der utrætteligt arbejder for at skabe fordomme og ‘racisme’. Dertil kommer også kyndige akademikere der med opbydelse af al jargonen må prøve at afdække evt. slette motiver. Her er det således sangen “I’d Rather Wear a Turban Than a Rose” som efter grundig analyse må vurderes ‘racistisk’. Det er tilsyneladende gjort uden antydning af ironi eller selvrefleksion, som måske kun britiske akademikere kan præstere. Et par smagsprøver er fuldt tilstrækkeligt (tak til monse for henvisningen) (LFPC):
[…] Specifically, we examine: whether the chant is offensive; whether the chant is racist; the extent to which the chanters can be labelled racists; and what, if any, might be the appropriate response(s) to the chant? We argue that from an ethical perspective there is a need to provide, howsoever difficult, an account of ‘objectively’ or ‘inherently’ offensive as opposed to ‘subjectively’ or ‘contingently’ offensive. We conclude that racism registers as ‘inherently’ offensive and that the chant itself is an example of racism. Our evaluation of the chant as racist involves a normative structure containing three main elements: carriers of national identity and pride; hierarchical re-ordering of racialized identities; and the ‘playfulness’ of parody. It is a form of discriminatory social practice that manifests itself in communication and is directed at ethnically different Others. […] We advocate a shared responsibility for cultivating respectful attitudes and an appropriate moral response to such chanting. Carwyn Jones & Scott Flemming, University of Wales Institute Cardiff , UK: “I’d rather wear a turban than a rose”: a case study of the ethics of chanting. Race Ethnicity and Education, Volume 10, Issue 4 December 2007, pages 401 – 414 (abstract)