I am not a religiuos man myself, but still I can respect people in this World who love Prophet Muhammed – Peace and blessing be upon him.” (Ander Bøtter, december 2008), DR-vært: Derfor spiller jeg kristendomshadende musik, men er imod Muhammed-tegninger.Video: Anders Bøtter (han får Seidenfaden til at ligne Sobieski) siger min  hjemmelsmand.Tøger aner ikke, hvem han sagde undskyld til.

Advokat tilfreds med Seidenfadens kapitulation

Ifølge Yamani er de danske dagblade ved at give sig.: -Jeg er meget tilfreds med, at danske medier valgt ikke at trykke tegningerne af profeten Muhammed i forbindelse med nyheden om vores forlig med Politiken i fredags. Det viser, at de har forstået vores budskab, siger Faisal Yamani.

Betyder det, at De mener, at Deres trusler mod de danske aviser har givet det ønskede resultat?

-Der er ikke tale om trusler. Jeg har anført, at tegninger er krænkende for muslimer, og at det var en fejl at trykke dem. Og nu kan jeg se, at selvom en dansk politiker ved navn P.I.A. (Pia Kjærsgaard.red.) i fredags krævede, at danske medier skulle trykke tegningerne igen, så gjorde de det ikke, siger Yamani.

Faisal Yamani siger i øvrigt videre, at han ’meget snart’ vil offentliggøre sine planer for det videre forløb af sagerne mod de dagblade, der ikke vil undskylde for Muhammed-tegningerne. “Jeg har desværre ikke modtaget svar fra disse medier. Derfor vil jeg nu tage de videre skridt, som jeg har omtalt i mine breve til redaktørerne,” siger Yamani. Saudi-advokat erklærer sejr i Muhammed-sag.

Danskerne støtter stadig Afghanistan-engagementet

Man beundrer soldaternes dygtighed, deres mod og deres idealisme. Jeg ville ønske jeg kunne mobilisere nogen tro på formålet. Forleden tog en venindes søn afsted som skarpskytte. De har fortalt ham, det er en humanitær aktion. Han brænder sådan for at gøre noget for civilbefolkningen at man ikke nænner at lufte sin absolutte skepsis. Han vil være en dygtig skarpskytte, når han kommer hjem.

Among allied forces fighting in Afghanistan, few countries have deployed a bigger share of their armed forces than Denmark, and fewer still have taken higher levels of casualties. But the small Scandinavian country is emerging as an unlikely example of how to maintain public support for the war.The popularity of the international campaign in Afghanistan has fallen across Europe and in the U.S. On Tuesday, the Dutch government set a June 9 date for general elections, nearly one year ahead of schedule. The move followed the unraveling of Netherlands’ coalition government last weekend after it failed win support to extend the mandate of the nation’s 1,600 troops in Afghanistan, presaging a likely withdrawal this year. Denmark has paid a high price in Afghanistan. Its 750 troops represent almost 5% of its entire military, including reserves—among the highest in Afghanistan. Wall Street Journal: Denmark Rallies Public Behind Afghan War. Danske Leopard 2 kampvogne støtter engelske enheder i Moshtarakoffensiven.

Hollandsk dhimmitude – et ekko fra 1930’erne

Engelsk oversættelse på Gates of Vienna fra de Volkskrant (LFPC).

[…] Germany was in no way to be provoked, especially now that it was in such an so irritable mood. Therefore the reports about Kristallnacht were largely confined to the matter-of-fact news reports of the ANP. Only the workers’ radio broadcaster had a radio report from the eyewitness Piet Bakker, but he also had to moderate his tone. In his report, “old people that in the neighboring country are now persecuted until bleeding”, was changed to “old people that now have to flee their homes”.[…]

Also curious was the action against the publisher Rob Leopold, who was brought to court in March 1940 (two months before the invasion of the Netherlands). His offense: he had published the Dutch translation of “Gespräche mit Hitler,” (“Conversations with Hitler”), translated by the Dutch writer Menno ter Braak. Germany held the Dutch government accountable for it and on March 8, 1940 the police in The Hague and Leiden confiscated all books of this writer. In the book, the German ex-Nazi Hermann Rauschning sketched a damaging picture of the German dictator. The prosecutor in The Hague however, considered a number of passages of the book “intentionally insulting, at the very least insulting, to the head of a befriended state, the German Reich, Adolf Hitler”. […] An offense deserving punishment

»Vi hader os«

En kronik om »Det meningsløse danske selvhad«. En perlerække af professionelle hændervridere er indkaldt af Amnesty til deres nye temanummer. Måske er det bare Amnesty, der hader os. Eller Eva Smith og Stig Dalager, der hader sig selv. Tag ikke fejl af Lena Sundström, hun får sig så godt betalt for sin valgpropaganda, at hun ikke  behøver tro på den selv. Hun behøver ikke hade nogen, det skulle da lige være hvis hun passerer et spejl. Næste gang det groft politiserende Amnesty antaster mig på gaden, vil jeg spørge : “Ligner jeg Stig Dalager eller ser jeg suicidal ud?”

Tag nu det seneste nummer af Amnesty Internationals medlemsblad, hvis tema er »Bunden af Danmark«. I sin leder skriver redaktøren Ole Hoff-Lund: »Det er fantastisk, at vi kollektivt er så tilfredse med tingenes tilstand og vores individuelle behovsopfyldelse, at vi år efter år modtager denne globale lykkemedalje med en blanding af stolthed og selvfølgelighed.« Derefter følger artikler om vores behandling af asylansøgere, der ikke vil rejse hjem; af illegale indvandrere, som ikke får »adgang til gratis behandling i det offentlige sundhedssystem«; og af »fredelige klimademonstranter« på kold asfalt. Der er selvfølgelig også et interview med den svenske journalist, Lena Sundström, der drog på feltarbejde til Danmark for at undersøge, »hvad der dog sker med Danmark i disse år« og bagefter skrev Verdens lykkeligste folk til skræk og advarsel til sine landsmænd om, hvor galt det kan gå, hvis de ikke sørger for at holde Sverigesdemokraterne ude af i Riksdagen. Og så havde redaktionen sat den bidske jurist Eva Smith og den bløde humanist Stig Dalager stævne »for at sætte ord på udviklingen«. Men det var nu ikke så svært dem, for ordene var jo sagt så ofte før. Med bekymrede øjne, røde kinder og snefnug i håret under sin alt for lille kasket gentog forfatteren, at tonen i udlændingepolitikken viser, at »der er noget galt i Danmark«. Og fra sine mange rejser ud i verden som »en slags kulturel udsending for Danmark«, vidste han, at Danmarks renommé havde lidt skade. F.eks. i Kina og Pakistan. Michael Böss, Kronik: Verdens lykkeligste folk hader sig selv,

Amesty International temanummer, pdf, 47 sider. – Sundström, der nødigt skulle tale om brændende biler, der var langt over 1000 i Sverige sidste år:

“Muhammedkrise, brændende biler og galopperende islamofobi. Hvad sker der dog med Danmark i disse år? Det spørgsmål stillede den svenske journalist Lena Sundström og flyttede tilNørrebro for at undersøge sagen.”

Mennesker eller dyr

“Lena Sundström tror ikke, at den danske tone i længden er bedre for samfundet end den svenske, som mange beskylder for at være politisk korrekt. ”Vi sætter jo altid nogle grænser for, hvad man må sige til hinanden, både på arbejdspladsen og i TV. Så jeg synes, at det er naturligt, at man i et samfund sætter grænser for, hvordan man taler til hinanden. Uden sammenligning i øvrigt, men når det er gået rigtig galt, som for eksempel i Rwanda og under Anden Verdenskrig, så sker der en dehumaniseringsproces, som handler om retorik.
Hvis man som menneske overhovedet skal kunne holde ud at diskriminere en gruppe mennesker i et land, så bliver man nødt til at holde op med at se dem som mennesker, men i stedet som anderledes, og som farlige. Man begynder at sammenligne dem med dyr. Det var tilfældet med jøderne under Anden Verdenskrig og med tutsierne i Rwanda. Det skal man altså tage mere alvorligt, end man tror”, siger Lena Sundström.”

Ole Hyltoft: Tør du være dansk?

Oder til fællesskabet (Hovedland) af Thomas Nydahl

Ole Hyltoft, född 1935, har en livslång verksamhet i den danska socialdemokratin bakom sig. Han var ministersekreterare för landets första kulturminister, Julius Bomholt och han har varit både journalist och kulturredaktör på dagstidningen Aktuelt. Han är vice ordförande i styrelsen för Danmarks radio och har ett rikt författarskap bakom sig, bestående av såväl skönlitteratur som sakprosa.

Læs mere »

Vänsterpartiets formand Lars Ohly til Stoppa Matchen demonstration i marts 2009 i Malmø i ført “palestinatørklæde ” med et bortraderet Israel. Vänsterpartiet ynder at kalde sig søsterparti til danske  SF, en sammenligning med adskillige mangler.SF er resusltatet af et brud med Sovjetkommunismen efter Ungarn i 1956.VP(K) brød først med kommunismen da den – om man så må sige – brød med sig selv i 1991, og personificerer således helt og aldeles totalitarismens svenske medløbere. Hvis, eller snarere når Lars Ohly bliver  minister, bliver det snarere som at få Frank Aaen eller en ureformeret Ole Sohn som minister i Danmark. Foto: Som jeg ser det, (med fotografens tilladelse.) Expressen ”lånar” Lars Ohly-foto av bloggkollega och tar åt sig äran. Ohly har en forklaring på de links, den kan man vurdere.

Islamic radicals ‘infiltrate’ the Labour Party

Mere dokumentation fra Storbritannien der om ikke andet kan bruges til at holde frem som bevis på at vores side ikke er for langt ude i vore påstande i almindelighed (LFPC).

The Islamic Forum of Europe (IFE) — which believes in jihad and sharia law, and wants to turn Britain and Europe into an Islamic state — has placed sympathisers in elected office and claims, correctly, to be able to achieve “mass mobilisation” of voters. Speaking to The Sunday Telegraph, Jim Fitzpatrick, the Environment Minister, said the IFE had become, in effect, a secret party within Labour and other political parties.

“They are acting almost as an entryist organisation, placing people within the political parties, recruiting members to those political parties, trying to get individuals selected and elected so they can exercise political influence and power, whether it’s at local government level or national level,” he said. […]

In a six-month investigation by this newspaper and Channel 4’s Dispatches, involving weeks of covert filming by the programme’s reporters: […]

* IFE leaders were recorded expressing opposition to democracy, support for sharia law or mocking black people. The IFE organised meetings with extremists, including Taliban allies, a man named by the US government as an “unindicted co-conspirator” in the 1993 World Trade Center bombing, and a man under investigation by the FBI for his links to the September 11 attacks.

* Moderate Muslims in London told how the IFE and its allies were enforcing their hardline views on the rest of the local community, curbing behaviour they deemed “un-Islamic”. The owner of a dating agency received a threatening email from an IFE activist, warning her to close it. […] Islamic radicals ‘infiltrate’ the Labour Party. Channel 4 Dispatches “Britains Islamic Republic” bliver sendt i aften.

Telegraph: Seidenfaden og en afdød, arabisk handelsmand

The problems that will come from this, and the implications it will have for the free press in free countries, may take some time to emerge. But to pose the question baldly: why should people who claim to be descended from a dead historical figure have their feelings respected any more than anyone else? It’s not like they knew the person they claim to be related to. Besides, in all probability the complainants are no more related to Mohammed than I am. The fact is that Politiken have conceded that offence can be caused by publishing a drawing of a man who in the eyes of the Danish state must be considered a deceased tradesman.Now Politiken are in the game of having to apologise to one group for hurt feelings, they may find themselves stretched for time.Douglas Murray: Why should a Danish newspaper apologise for republishing a drawing of a dead tradesman? (Murray var i Danmark sidste år)

Mere legal jihad – opmuntret af Politiken………………

Den mere tilregnelige del af dansk presse, er formentlig klar over, at det først er nu klapjagten på deres frihed går ind. Som Murray skriver ovenfor, kan konsekvenserne af Seidenfaden-aftalen næppe overskues endnu, men de begynder her. HRS skriver “ Her stopper dialogen“. Vi ville sige: “Her burde Seidenfadens karriere i dansk presse være forbi”:

Trods forliget med Politiken vil den saudiske advokat, som hævder at repræsentere Muhammeds efterkommere, forfølge sagen imod danske aviser, som fortsat mangler at undskylde for deres offentliggørelse af profetkarikaturerne. Han har til sagen sat sig grundigt ind i både britisk og dansk lov – planen er også at føre sagen i Storbritannien på grund af den vidtgående britiske injurielovgivning.

Kilden oplyser, at »den avis, der har givet en undskyldning«, nu vil blive slettet fra sagsanlæggets akter, og at Yamani således har opgivet at indstævne Politiken. Men han understreger, at planen er at føre sagen i både britiske og danske domstole imod alle aviser, der fortsat vægrer sig ved at undskylde. Arabisk advokat vil fortsætte juridisk slagsmål med dansk presse.

Grækenland, Europas brandudsalg?

Grækenland er et fjernt land om hvilket vi ved lidt. OK, måske en tilsnigelse, men forskellige forhold som bl. a.  disse her omtalte, kan godt få en til at hæve øjenbrynene. Lægger man hertil en eskalerende økonomisk deroute, må man spørge sig selv om ikke bare Grækenland, men også andre europæiske lande lidt længere nede ad vejen, kan vise sig særdeles billigt til fals for arabiske pengeinteresser. Grækenland er måske specielt med sine særlige forbindelser til den arabiske verden og en udbredt antiamerikanisme, men landet er også beliggende på Europas bløde sydflanke med meget direkte forbindelser til lande uden nævneværdige demokratiske og vestligt kulturelle traditioner. Synet på Israel er måske en lakmusprøve på forankringen i egne værdier, og betænker man at den jødiske stat ikke ligefrem har en entusiastisk opbakning f. eks. her til lands, kan man godt gøre sig visse anelser om standhaftigheden i forhold til arabisk kapital på længere sigt – og med hensyn til de vedhæftede snore og bindinger der uvægerligt vil følge med (LFPC).

[…] Relations between Israel and Greece have grown particularly strained over the last few years. The absurd accusation of Greek national hero Mikis Theodorakis, composer of many oratorios and most famously of the score for the film Zorba the Greek, to the effect that the “small nation [of Israel] is at the root of evil” is by no means an anomaly but representative of much current Greek sentiment. The Jewish cemetery in Ioannina in NW Greece was vandalized three times in 2009. There have been several desecrations of Holocaust memorials. Greece’s major daily Eleftherotypia, among others, vilifies Israeli soldiers, portraying them as Nazi Sturmbanngruppen.

Such incidents continue to proliferate. On January 5 and again on January 16, 2010, the 17th-century Etz Hayim synagogue in Xania, the capital of the island of Crete, was torched, causing widespread damage and destroying a library of 2,500 books. That there are only ten Jews living on Crete, among a population of 650,000 (according to the 2005 census), renders this — I am tempted to say, cretinous — auto-da-fé rather puzzling. […] David Solway: Three Bottles of Wine: Greece, Israel, and Me

Greek Economy Minister Louka Katseli has made a flash visit to Abu Dhabi and announced the emiratés interest in investing in the country. […] During the talks a working group was set up to decide on the emiratés participation in the Greek Development Find, created to promote investment as part of the recovery plan. The group’s first meeting is scheduled for March.CRISIS: GREECE; ABU DHABI TO INVEST, KATSELI PAYS VISIT

Islams konsekvente terrorisering af vantro

Mens Politikens chefredaktør har travlt med at krybe for islam, DR underkaster sig islams billedforbud, Københavns Kommune vil opføre stormoskeéer, er der  forfølgelse af anderledes troende efter noder i hele den islamiske verden, med enkelte hæderlige undtagelser som Libanon og Syrien. Der over 100 mio forfulgte kristne i verden. De fordrives og myrdes, voldtages og tvangskonverteres, de må ikke bygge kirker, ikke købe bibler, får ingen jobs. Hvad med om Politiken brugte sine 15 minutters berømmelse til at tale nogle virkeligt forfulgtes sag fremfor at krybe overfor herrefolkene ? Islam har i forvejen rettigheder her, de  aldrig ville tilstede os i deres egene lande, hvor meget mere skal de have lov at kræve ? For 20 år siden var der 1.4 mio kristne i Irak. I dag er der mindre end 400.000. I Tyriket var 25 % kristne for 100 år siden, idag er det mellem 0.1 – 0.2 procent. Såvidt jeg kan se, har islam alt at kræve af sig selv, og intet af os. Vi ved godt, det er for meget at forlange af islam, men det burde ikke være for meget for Politiken, DR og Københavns  Kommune. Hermed ikke sagt, at vi skal behandle islam som den behandler andre hjemme. Men en religion der kommer hertil og tilmed begynder at forfølge jøder (se Malmø), skal ikke nyde nogen særbehandling overhovedet. Det er at gå langt over stregen. Stor oversigtsartikel fra den engelske udgave af Der  Spigel.

Expelled, Abducted and Murdered

Where Islam gains importance, freedoms for christians of other faiths shrink.

Læs mere »

Alene Kastholm er en grund nok til at købe Berlingske Tidende idag:

Dagbladet Politikens undskyldning til nogle muslimske organisationer for at have krænket såkaldte efterkommere af Muhammed ved at bringe en karikaturtegning kan kun opfattes som en spøg. En chefredaktør, der gjorde sådan i virkelighedens verden, ville jo annullere sin avis’ medlemskab af et demokratisk lands frie presse……….At kede er en forbrydelse mod menneskeheden, og den forbrydelse har Politiken ustandselig gjort sig skyldig i gennem de senere år.Derfor blev jeg glædeligt overrasket, da jeg i går morges på bladets forside læste dette: »Politiken har indgået forlig med profeten Muhammeds efterfølgere og undskylder for de krænkelser, tegningerne har forårsaget«. Virkelig morsomt, glimrende spøg.  – LÆST OG PÅSKREVET: KASTHOLM, Berlingske (ikke online).

(Originalen fra 29 september 1938, modifikationen er til  afbenyttelse uden vederlag. Det manglede bare. Se også GoV: A day of infamy by Kepiblanc.

OIC welcomes apology by Danish newspaper for publication of blasphemous cartoons

A spokesman of the OIC Islamophobia Observatory on in Jeddah today in a statement welcomed the apology made by the Danish daily newspaper “Politiken” over the publication of the blasphemous caricatures of Prophet Muhammad (PBUH).

The spokesman said that the action taken by the daily “Politiken” should have been taken immediately after the first publication of insulting caricatures in 2005 as a demonstration of the Danish society’s respect for tolerance and respect for the sentiments of 1.5 billion world Muslims who felt humiliated, insulted and deeply hurt by the publication of the cartoons. The spokesman said that the apology issued by the “Politiken” yesterday would be seen by Muslims as a development towards rectification with regard to the hurt and insult caused to them by the publications of the cartoons. The spokesman hoped that the action taken by “Politiken” newspaper would be replicated by other newspapers that had published the cartoons as well by the cartoonist himself.  OIC

Ganske frisk kommentar fra et bundt lande, der ikke er demokratier, ikke har pressefrihed, forfølger ikke muslimske mindretal, torturerer fanger, diskriminerer kvinder, bruger børnearbejdere, ikke formår at brødføde eller uddanne deres befolkninger og fortsæt selv. Politiken kan føre dialog med dem. Vi andre kan bede dem vende tilbage med deres “krav”, når de har indført en form for civillisation og holder op med at give andre skylden for deres egen mislykkethed.

Etniske forfølgelser i Sverige: “Nogen må gøre noget”

Situationen i Södertälje är katastrofal och varken Polisen eller Socialen orkar bry sig eftersom problemen, brottsligheten, våldet är så utbrett. Jag har många gånger önskat att jag kunde flytta från Sverige. Motsättningarna är enorma här i landet och de kommer bara att bli större med tiden. Men ansvariga politiker och myndigheter tar inte itu med problemen, som mycket snart kommer att bli om möjligt ännu mer ohanterliga. Jag tvingades flytta från Södertälje eftersom min familj är muslimsk

Det er ikke de et år gamle tilfælde af “syrianers” forfølgelse af senere ankomne, den er ny. Merit Wager, der viderebringer historien, har forstand på mange ting, men ikke på islam eller nyeres histories mere bitre lærdomme. “Nogen må gøre noget?”…….”Varför låter man i Sverige dessa fientligheter fortgå och växa?” Det klæder ikke en moden ellers fornuftig dame at være så bundnaiv. Når man importerer folkeslag, importerer man også deres krige og konflikter. Der er kun én kur imod det – modstand  mod multikultur og fremfor noget andet, islam, men klankulturer i det hele taget. Det er unægtelig noget sent nu. Det er en konsekvens Wager og Sverige ikke har villet drage, og det kommer til at koste blod, sved og tårer. Ingen kan “gøre noget ved det.” Jo, flyt i tide jvf. norske Aftenpostens historie nedenfor. Om en generation er Sverige flygtningeproducerende i større skala, det skal man ikke være professor for at kunne se af demografien. Da landet nu er så stort, vil der antageligt være tale om internt fordrevne. I et lidt længere perspektiv, kunne jeg forstille mig Sverige falde fra hinanden i en 4-5  indbyrdes fjendtligsinde stater i en kronisk “fredsproces”. Det “blir bara att gilla läget,” for det er nu engang sådan Riksdagen har lagt kortene tilrette. I gambling kan man naturligvis aldrig være sikker. Ingen toneangivende intellektuelle tør beskæftige sig med det perspektiv, og derfor er der heller ingen til at forebygge det. Det der i  dag lyder vildt og “useriøst”, er profetisk om 100 år, med lidt uheld om kun 50. Det er ikke sådan jeg ser Danmark, men vi vil givetvis kunne  undvære en Øresundsbro til den tid.

Its climax is contained, very theatrically, in a stairwell, with the players in Molière’s company carrying their tubercular actor-manager up to a destination that will never be reached. One gets the distinct impression, watching, that the players are running up and down and up and down on the same two or three steps, the way one might perform such a scene onstage. Molière’s death is one of the most famous ever recorded in the annals of the theatre. He was in the middle of a performance of Le Malade Imaginaire, a play about a hypochondriac, when he collapsed onstage, coughing up blood. He got up and completed the performance before collapsing again and being carried home to his death, still in make-up and costume. Ryeberg.

Molierére: Theatre du Soleil, 1978.  min 255. Musik: Henry Purcell: The cold genius,“What Power art thou, who from below….Let me breathe again.” Opera King Arthur.

Sprogbesidderne vinder

Lad  os tage udgangspunkt i ordet “främligsfientlighet”, der vel forkommer 200 gange hver dag i svensk presse. Det er hvad det siger, eller hvad er det i grunden ? Studerer man hvad velskrivende og oplyste svenskere i dag skriver rundt på nettet uden for pressen, så er der noget der ikke stemmer. I den udstrækning de  overhovedet er “fjendtlige” over for fremmede, drejer det sig om groft kriminelle der  misbruger deres ophold i Sverige. De er langt overvejde “fjendtlige”, det vil sige  legitimt politisk uenige med politikere og journalister. At disse drejer denne uenighed om til noget, enhver kan blive uenig om at fordømme, “rasism och främligsfientlighet”, er et så billigt og fejgt sprog- trick, at det ikke  burde kunne  lade sig gøre: “Kritiserer du mig, er du fremmedfjendtlig.” Men det kan det, se bare ex(?) kommunisten Åsa Linderborg i AB idag. At hun, Lena Sundström og tusinder af andre letvægtsintellektuelle kan have sådan en succes, skyldes at de har over 70 års knusende kulturmarxistisk sejr i ryggen. De flyder ned ad en flod, og behøver hverken bevæge hovede, arme  eller ben, for at komme frem.  De det hele med hjemmefra. De skal bare sige “islamofobi” (et andet sprogligt svindelnummer) – så klapper samtlige politikere og kolleger i takt af dem. Det er et system, der belønner holdninger, ikke talent.

Det er af samme grund at svenske borgerlige, som både Enzensberger og Huntford har bemærket, ikke  har deres eget sprog, og derfor blot  er pseudoborgerlige, det vil sige plastikliberalister og temmelig enige med kulturmarxisterne i at afsky nationalstaten og al dens væsen. Derfor forsvinder den svenske nationalstat – forstået som et sammenfald af sprog, kultur, religion og etnicitet indenfor samme grænser – så hurtigt at man ikke tror sine øjne. Selvom de alle skulle ombestemme fra idag, vil den være borte om en generation. – Der er en stor sorg og en overvældende vrede i Sverige idag. Det ser jeg selv, og jeg hører det fra venner. Men skal man dømme  ud fra opinionsmålinger, så er den ikke nær stor nok til at ændre noget væsentligt i det parlamentariske billede i Sverige, hvad der selvfølgelig ikke skal være en grund til ikke at forsøge. Den folkelige, sunde fornuft og indignation er ikke bare oppe imod en knusende medial overmagt, de er  oppe imod hele det propaganda-sprog der anvedes i den offentlige samtale i landet, en ulige kamp. Når man som dansker følger svensk debat -at deltage er i praksis umuligt – er det i høj grad at træde ind i en fremmed associationsramme, som det kræver år at tyde. Følger man derimod den pluralistiske engelske, tyske eller franske, finder man altid noget der lyder hjemligt, hvor det bare er sproget, der er anderledes. Så gennemgribende er den officielle svenske tankeverden fjernet fra den main-stream europæiske, hvor ingen statslig centralmagt har kunnet udøve samme dominerende indflydelse over  åndslivet. I Sverige kan man have dissident-agtig status. Den prækære situation opstår, når man har opnået at gøre 20-30 % af befolkningen til dissidenter.

I sproglig henseende var Danmark derfor langt bedre rustet til at klæde “de moralsk banale, oppustede, insinuerende fejlslutninger og dårlige argumenter af”. Det tog os kun 17 år og det er godt at leve i et land, hvor øregas ikke holder i længden. At Bæk Simonsen, Manni Crone, P 1, DIIS-og RUC-segmentet gasser videre, er uvæsentligt, for de gør det i deres små reservater. Danmark vandt, de tabte. Men vores pris er en lang, lang rekonvalcens, hvor Sverige bliver sygere for hver dag, for hver time der går. (Se også: Cultural marxism,The History of Political Correctness.)

Professor Helmuth Nyborg og den politiske korrekthed

Må man sige at nogle mennesker er klogere end andre? Er der tanker, man ikke må tænke? Politisk korrekthed er et begreb som mange har et anstrengt forhold til. Det oser af censur og begrænset ytringsfrihed, men måske kunne man også se politisk korrekthed som et nødvendigt hensyn til vores medmennesker? Eksistens handler om valget mellem politisk korrekthed og det ukorrektes pris. DR P 1 Eksistens.

Flemming Rose: “Tøgers trumkort til islamisterne”

Det er ikke bare i Danmark, at Tøger Seidenfadens selvpromovering som politisk aktør på bekostning af sine kolleger og sit land vækker mishag, det er i pressen i hele den frie del af verden. Det er en høj pris vi skal betale for at Politiken kan stå sig godt med Margrethe Vestager, Uffe Ellemann og Abdul Wahid Petersen. Vi er, som Rose siger i interviewet, i en langt værre situation end for fire år siden, og så vælger Politiken at gå ud og give  opmuntringer til fanatikere, der hellere end gerne vil intimidere os yderligere. Tøger  Seidenfaden må naturligvis tage på sin kappe de ubehageligheder ytringsfriheden og Danmark nu kan rammes af. Hverken den danske eller den udenlandske presse er ham nådig: Internationale presseorganisationer mener, at dagbladet Politikens undskyldning for at have genoptrykt Muhammed-tegningerne kan skade ytringsfriheden i hele Europa.

Aftenposten.no i Malmø

Vi blir trakassert, og vi blir fysisk angrepet. Det er ingen tvil om hvem som står bak, nemlig personer som har bakgrunn fra Midtøsten.
Det er informasjonsansvarlig i den jødiske menigheten i Malmö, Fredrik Sieradzki, som sier dette til Aftenposten. Blant Malmös mange innvandrere er det et stort antall mennesker som kommer fra ulike muslimske land i Midtøsten. Det finnes en strømning i den muslimske verden der man bedriver hets mot jøder. Denne hetsen får enkeltpersoner til å forfølge og trakassere Malmös jøder, sier Sieradzki.
Marcus Eilenberg, et annet medlem av den jødiske menigheten i Malmö, er blant jødene som har valgt å forlate byen.
– Mine barn er ikke lenger trygge her. Jeg tror ikke at hatet med tiden vil bli mindre, snarere tvert imot. Tenk at fantastiske Sverige ikke kan gi min familie trygghet. Det er uhyggelig, sa Eilenberg for kort tid siden mens han var i gang med å flytte fra byen.Han forteller at folk har kjørt forbi ham på vei til synagogen, og ropt «jævlig jøde!» til ham. De jødiske gudstjenestene må ha politibevoktning, og til den jødiske gravlunden kan man ikke under noen omstendighet gå alene.
Den jødiske menigheten i Malmö er nå på cirka 700 personer. Fredrik Sieradzki regner med at et 30-talls jøder har forlatt byen de siste par år. Dette er i hovedsak unge mennesker som ser det som umulig å stifte familie i byen. I den sørsvenske metropolen Malmö angripes og trakasseres jøder på gaten. Stadig flere av byens jøder forlater byen og reiser til Israel.

It would be hard, if not impossible, for this sixth volume of Johnny Cash’s American series to equal the pinnacular standard of its predecessor A Hundred Highways, which at the time was believed to be the final batch of songs stockpiled by the producer Rick Rubin before Cash’s death. Album: Johnny Cash, American VI: Ain’t No Grave (American) Independent. Anmeldt i Weekendavisen i dag.

Politiken fodrer tigeren

Avisen bøjer sig for pression og undskylder  at 94.923 af profetens efterkommere føler sig krænkede. Hvis Politikens læsere føler sig krænkede over Politikens underkastelse, får de vel også en undskyldning ? Der er hermed  åbnet for yderligere krav til og pression af dansk presse og sikkert stik imod sin hensigt, åbner Politikens for fornyede konflikter. Bolden var lagt i al fald midlertidigt død, nu sætter Politiken den i spil igen. Man er allerede helt mat.

Jyllands-Posten: Det er beskæmmende: Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad er blandt de medier, der har modtaget brevet fra Yamani. Den saudiske advokat håber, at aviserne vil vise interesse for at indgå forlig, men de tre aviser siger til Politiken, at de ingen interesse har i at lave et forlig, hvor de undskylder for krænkelserne.Morgenavisen Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør Jørn Mikkelsen mener, at det er beklageligt, at Politiken »lægger sig ned« i stedet for at køre sagen sammen med de øvrige aviser.»Politiken svigter kampen om ytringsfriheden. Man giver op, og man bøjer sig for trusler. Det er selvfølgelig beskæmmende«, siger han.

»Det er vanvittigt. Der er krænkelser i medierne hver eneste dag. Sådan er det med ytringsfriheden«, siger S- formand Helle Thorning-Schmidt, der bakkes op af SF’s formand Villy Søvndal, der er enig i, at man »ikke kan forhandle om ytringsfriheden«.Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard »mangler ord« for, hvor absurd hun mener, at situationen er. Politiken indgår forlig i Muhammed-sag,

Politiken undskylder for Muhammedtegninger. JP-redaktør: En sørgelig dag. Dagbladet NO. Politiken: – Unnskyld muslimer. Dokumentation: Advokatens brev til Politiken august ’09, Dokumentation: Seidenfadens svar i september ’09, Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen: Politikens pinlige forlig. Politiken bryder Danmarks alliance.Abdul Wahid Pedersen roser Politiken. Margrethe Vestager: Modigt af Politiken. Upprörda känslor efter Politikens Muhammedursäkt. Seidensfadens håndtryk i London: Peace – for some time. Mon ikke det billede blive til en ny Pat Condell-video ? Børsen har en upåagtet vinkel i en knaldhård kommentar: Hvor er Politikens journalister ?

Den aftale og ordlyden af den og principperne i den er et kæmpe forræderi mod Politikens egen historie og de værdier, Politiken blev skabt på. Brødrene Brandes ville vende sig i deres grav. Religionskritik og udfordring af dogmer har hidtil været en del af Politikens værdigrundlag,” siger Flemming Rose. Flemming Rose: – Politikens forlig er forræderi mod avisens historie og værdigrundlag

Seidenfaden og Bay Bundegaard må være dagens dialog-fætre i skysovs. Fordømmelsen af dem er fra hele det politiske spektrum minus R, hvor vi mangler at høre Enhedslisten. Det er svært ikke at tænke på en anden dialog med bla. Kurt Westergaard, Flemming Rose, Lars Vilks og Kåre Bluitgen, som Seidenfaden ikke skulle nyde noget af. Han forlod den efter have sagt det han ville. (Se video 1 minut 10:56.)

Overskrifterne i store tyske aviser er sigende: “Kniefall vor den Islamisten”, Späte Entschuldigung für Mohammed-Karikatur,Die korrigierte Karikatur, Dänische Zeitung schließt “Friedensvertrag” mit Mohammed-Nachfahren.

Judehatet i Malmö hotar demokratin

Ilmar Reepalu är en skam för sitt parti……. Kulmen blev den stora demonstrationen i centrala Malmö i våras då folkmassan skanderade: ”Khaybar, Khaybar ya Yahud!” (Khaybar, Khaybar, judar!). Det är en traditionell arabisk ramsa som syftar på Mohammeds krig mot judarna i staden Khaybar år 629, som slutade med en massaker på den judiska befolkningen. Ett sådant dödshot mot judar, skanderat på en öppen gata, har Sverige inte sett sedan slutet av 30-talet. [..]

Om det har varit några som sänt ”fel signaler” så är det de politiker och opinionsbildare som antingen tigit om utvecklingen i Malmö eller förnekat den antisemitism som varje jude i Malmö kan vittna om. Det är en gammal sanning att ”det börjar med judarna, men det slutar inte med judarna”. Det är hela den svenska demokratin som hotas när folkmassorna på gatan ropar ”Död åt judarna”.Jackie Jakubowski i AB

Storhaug: What…will our society be like when Muslims make up 10 percent of it?

Vigtigere spørgsmål findes næppe, men det er kun i netbaserede græsrodsmedier eller på avisernes debatsider at det overhovedet må stilles. ‘Fremtiden’ er det store tabu i mainstreammedierne, og der hersker almindelig enighed om at diskussion af ubehagelige scenarier i sig selv vil få dem til at indtræffe. Så det er bedst bare at lade fremtiden komme uden indblanding (LFPC).

[…] We’ve grown accustomed to the fact that in our society certain elements of the Muslim population, which make up about three percent of the total population, are all over the media. This situation amounts to a kind of permanent exception in which demands and aggression dominate the picture, along with major doses of victim rhetoric. No other group demands anywhere near as much attention or demonstrates so clearly that it is dissatisfied with our liberal values. What, people ask with concern, will our society be like when Muslims make up 10 percent of it, or 20 percent? How many demonstrators will they manage to muster at University Square in 2020, if something goes against them? Will the police be able to maintain order? What do the events we are witnessing now portend? […] Hege Storhaug: Time for Some Islamic Self-Examination in Norway?

Kommentar: Is there a need for international observers at the Swedish election?

I believe the writers have some points. Perhaps the state should pay for the printing and distribution of ballots for all parties that officially run in the election. It is very dangerous if one believe that any electoral system is perfect and free from any possibility of fraud. This is not least shown in the fraud in the internal election in the Moderate party.

Elklit and Wistrand refer to Morten Messerschmidt, a danish Member of the European Parliament, who has suggested that the EU should send observers to the upcoming Swedish elections. Personally I believe this could be a good idea, not only for the Swedish election, but for all elections. Fraud could occur where you least expect in so why not have an international observation of all national parliamentary elections? Perhaps too expensive but there could be a smaller scale observation in stable democracies. It is something to think about. You can find the article, in Danish, here. Stockholm News.

P1: Smægtende lokketoner om multikulturens lyksaligheder

Dét må man lade dem, energien og hittepåfundheden kører i højeste gear. Det er kun få dage siden at man på P1 kunne blive belært om at punkens nihilistiske oprør mod alle konventioner skam gik fint i spænd med lovreligionen islam. Jeg ved ikke hvordan fremtiden bliver, men én ting tør jeg godt spå: Pludrende propaganda af denne karat, eller historier om f. eks. smilende hijabdamer der glædestrålende fortæller om hvordan tørklædet gør dem så frie, eller universitetsfrøkener der monomant messer om islams uendelige mangfoldighed, kommer ikke til at forme fremtiden. Man kan le en hånlatter over anstrengelserne, og om ikke andet konstatere at modparten må være meget i bekneb for argumenter (LFPC).

At bevæge sig fra et sted til det næste er et grundvilkår i livet. Mennesket har vandret rundt på kloden lige siden tidernes morgen. På jagt efter mad, bedre levevilkår og et sted at udleve sine drømme.

Fredelige folkevandringer

Netop i disse år gør nye forskningsmetoder det muligt at ændre den hidtidige opfattelse af folkevandringer. Før troede arkæologerne, at vældige flokke af mennesker i fx bronzealderen invaderede landområder og fortrængte den oprindelige befolkning. Men nu kan man se, at folkevandringer er foregået mere drypvis og fredeligt. […] Apropos… Vandring

Der må være nogen, der ikke stemmer Enhedslisten. Foto  tilsendt fra anonym mail fredag morgen, emne : Vibevej. Klik f. helstr. Se videre : Enhedslistens Morten Kabell om 32 meter minareter i Nordvest: “Det er det vi trænger til…”

»Sverige framstår som ett land med en hög migration«

Står der ordret i Verksamhets- och kostnadsprognos fra Migrationsverket 25 februari 2010 side 9. Ja minsandten, nu de selv siger det. Endu en god nyhed er, at der ventes flere af alle slags tilvandrere næste år, men det bliver ikke et valgtema, kan man roligt love. Nu synes selv Södertäljes borgmester, der pralede af sin irakermodtagelse for få år siden, at situationen “”situationen håller på att urarta.” Sidste mand lukker og slukker, som en af kommentatorerne skriver. Det var ikke “Den Flyvende Svensker” Wagner skulle have kaldt sit spøgelsesskib ? (Bemærk at 17 mio hollændere tager færre ialt end 9 mio svenskere.)

UK: Chickens come home to roost

Jeg tror man skal være meget forsigtig med at tillægge Phil Woolas’ indrømmelse nogen betydning. Som vi omtalte for et par dage siden var Labour helt bevidst om prisen for at åbne sluserne for indvandring, og at det kunne få personlige konsekvenser kan de ikke have været for dumme til at regne ud. Om noget viser dette bare hvilket stærkt kulturelt selvhad og dødsdrift der driver multikulturalismen ubønhørligt frem, hvor egne børn uden tøven ofres til Multi-Molok. Som Steen plejer at skrive er løbet kørt, og forude venter bare konsekvenserne. Tandpastaen kan ikke puttes ind i tuben igen, men om ikke andet kunne man håbe på skrupler hos nogle af de ansvarlige slyngler med trang til at ‘tale ud’, og måske endda en oprulning af forløbet der kan tjene til skræk og advarsel for resten af Europa. Og som jeg plejer at skrive, vi kan ikke oplyse os ud af dødvandet, det bliver nødvendigt med lokale nationale katastrofer hvis resten af Europa skal reddes (LFPC).

The immigration minister has admitted that his own children have ‘suffered’ because of the number of foreigners who have flooded into Britain. In an extraordinary declaration, gaffe-prone Phil Woolas accepted the influx of migrants under Labour has taken a toll on local communities and services. Confronted by an unemployed man on a BBC2 Newsnight special, he said: ‘We recognise that. My own family… children have suffered from that.’

Mr Woolas, who has two sons, has a house in Chiswick, south west London, and Oldham, Lancashire, which is his constituency. It was not clear whether the minister was talking about class sizes or the pressure placed by migrants on school places or some other issue. […] Immigration minister Phil Woolas admits his children have suffered because of migration

“Apparent bombers”

Jeg skal tænke mig meget grundigt om hvis jeg skal finde eksempler på at britiske myndighedspersoner har gjort noget rigtigt. Der er unægteligt konsekvens i et land hvor en mand kan få en bøde for at tabe en pengeseddel på gaden, eller en 14-årig skolepige kan blive arresteret for ‘racisme’ ved at nægte at arbejde i gruppe med klassekammerater der ikke taler – engelsk. Nu pisses der på de efterladte til ofrene for terroren 7/7 med kølig, ansvarsfralæggende retorik. Ekstra surreelt bliver det ofte når man ser billeder af dhimmier, kulturelle selvhadere og samfundsafviklere – kig på advokat Hugo Keith i artiklen fra the Daily Mail, eller indvandringsminister Phil Woolas i posten her over: Glatte, kontur- og personlighedsløse ansigter der måske kun overgås af Hollands Balkenende. Europa bliver ikke afviklet af vildøjede uhyrer med horn i panden – jo, på gadeplan, men arkitekterne og enablerne gemmer ondskabens banalitet bag en udtryksløs maske. ‘Apparent humans’ (LFPC).

Families of the innocent victims of the July 7 attacks made an emotional courtroom outburst today after a lawyer called the men who killed their loved ones ‘apparent bombers’. Dozens of bereaved relatives attended a hearing at the Royal Courts of Justice to discuss how the inquests of those who died in the 2005 London bombings should proceed. But several took offence at the way counsel to the inquest, Hugo Keith QC, referred to the four men who carried out the suicide attacks.

Ernest Adams, 72, stood up in the hearing to protest at the phrase he used, ‘apparent bombers’. His son James, 32, a mortgage broker from Peterborough, Cambridgeshire, was one of 26 people killed by Jermaine Lindsay, 19, between King’s Cross and Russell Square. Mr Adams told the court: ‘For more than four-and-a-half years, the whole world has known that four sick and evil men killed 52 lovely innocent people.

‘And yet now lawyers are talking and writing about “apparent bombers”. ‘Your inquest is not going to be about 52 apparent deaths, it will be about 52 real deaths caused by four real bombers. ‘I find it very upsetting and insulting to use the word “apparent”. ‘Is there some way around this – perhaps to use their surnames, but not “apparent bombers”.’ […] Disgust of families of July 7 victims as hearing refers to killers as ‘apparent bombers’

How Democratic is Sweden?
by Baron Bodissey

As has often been privately noted, subtle logistical engineering and social pressure conspire to keep Swedish elections from being fully free and fair. However, for the first time since I’ve been following the news from Scandinavia, this issue is now being discussed in public.This discussion started in Denmark, not Sweden. Our Danish correspondent TB has this to say about the op-ed he translated for us:

Læs mere »