Melanie Phillips:

Angela Merkel has got the point. Multiculturalism has failed, she states flatly, as she surveys western Europe going down under the tide of radical Islam. Rather than liberal society creating the utopia of harmonious cultural pluralism, it is being swallowed whole by the giant predator whose voracious mouth it encourages, in the spirit of tolerance, to open ever wider in the unshakeable belief of western liberals that the jaws about to snap shut around their necks are actually stretched wide in a smile.
All over mainland Europe, a few shoes are belatedly – maybe too late — starting to drop.France and Belgium have banned the burqa and other countries are debating doing the same.Switzerland has banned minarets.Denmark has imposed ferocious limits on immigration.
In the Netherlands the prosecution in the case against the Dutch politician Geert Wilders for allegedly inciting religious hatred — through his criticism of Islamic hatred — has thrown in the towel and asked the judges to acquit him of all charges. See here for an authoritative analysis of the significance of this.
And so what of dear old Blighty, the country which in 1940 stood alone against the threat to democratic life and liberty and the values of western liberalism? Is the shoe of reality starting to drop in the UK too? (forts.)Melanie Phillips: Grovelling alone Selv på CNN ser man idag: Germany’s Merkel is right — multiculturalism has failed

Ja, hvor er Sverige og Englands politikere ? Skyldes det Englands topartisystem og Sveriges hidtidige étpartisystem ? To døgn efter Merkels tale, blev den kundgjort i Sydsvenskan under rubrikken: Angela Merkel ifrågasätter ”multikulturen.” Jeg plejer at vide hvad citationstegn betyder, men her ? Hvorfor ikke sætte hele avisen i citationstegn, fra første til sidste side ? Med betydningen: “Her er nogle dépêcher fra virkeligheden, undskyld vi holder os for næsen så længe.” Eller bedre – man kunne også omlægge den helt til fiktion, sådan lidt a la Suzanne Brøgger: “Her er en masse jeg mener, det er bare ikke mig, der mener det.” Det er iøvrigt typisk at svensk journalistik i sin konsensusnarkomani kalder enhver livlig debat og reel politisk uenighed for “infekterad” (betændt.) Det er fuldstændig misforstået, enhver der kan tysk, kan se at debatten foregår på et civilliseret og højt informeret niveau, noget Sverige burde beundre og tage ved lære af, hvis det ikke var for sent. Vidende, kompetente debattører med forkerte meninger, er smidt ud af den offentlige diskussion for mange år siden. Axess der, – hvis de endelig mener det samme som andre – mener det på en lidt finere måde, skriver om Merkel.Johan Lundbergs problem er, at han er så bange for at skrive sig ud af det gode selskab, finrummet, man ved.. I modsætning til os “populister og nationalister”. Populist, det kan han selv være, litteraturdengsen.
Den multikulturelle katastrofe

»Form er tomhed,« hedder det i en gammel buddhistisk tekst. Bistået af manipulerende spindoktorer leverer statsministeren, hans vicestatsminister – der påstås at være en sådan – og makkerparret Thorning-Søvndal dagligt sandhedsbeviset. Fire politiske kræmmere, som målbevidst gør, hvad de kan for at overbevise vælgerne om, at den politiske verden styres af mennesker, hvis eneste mål er magten for magtens egen skyld.[..]

Truslerne fra islam indskrænkes til et ghettoproblem………Islam er den største trussel imod samhørigheden i de europæiske samfund, herunder det danske. Nok er der sat visse grænser for indvandringen, men i kraft af en forkvaklet skyldfølelse over for et mindretal tilpasser vi os løbende normerne i den muslimske verden. Inden vi ser os om, vil der være skabt et parallelsamfund, hvor shariaens love gælder. Udviklingen og truslerne er nøje beskrevet og dokumenteret i bogen “Islams magt” af Karen Jespersen og Ralf Pittelkow. Et kampskrift, der burde være pligtlæsning for enhver politiker og især regeringschefen og lederen af oppositionen. Med rette kalder de to forfattere den multikulturelle model en katastrofe og ser den som et resultat af det kollektive vanvid, der prægede store dele af eliten. Tilpasning til islam måtte være en selvfølge for enhver, der yndede at repræsentere den politiske korrekthed.

Især skildringen af udviklingen i Storbritannien er rystende. Fra højre til venstre og velsignet af den anglikanske kirke lukker det politiske establishment øjnene for indførelsen af shariaen og islamiske parallelsamfund. Tilpasningen til islam har på det nærmest været total.Modsat Storbritannien viser den folkelige reaktion i Tyskland på den nye bog af den socialdemokratiske politiker Thilo Sarrazin, at et oprør er på vej i Europas største land. Som den tidligere forbundskansler, Helmut Schmidt, allerede erklærede for seks år siden: »Forestillingen om multikulti er svær at forene med et demokratisk samfund.« Ved at tie over for den største trussel imod nationalstaten og det danske frihedssyn foretrækker en moderne dansk statsminister og hans nærmeste konkurrent stiltiende at tilpasse sig islams undertrykkende holdninger. – Fhv. chefredaktør Sven Ove Gade Tavsheden i dansk politik, JP 17.10.2010.

En saudier fester igennem

Cocktailen – no pun intended – er så absolut ‘fit for a prince’, men herren til højre skulle ikke overleve mødet med sin drukfælle. Og vender prins Saud Abdulaziz bin Nasser al Saud nogensinde hjem til Saudi-Arabien efter udstået straf i Storbritannien har man også lige en dødsdom at afsige over ham selv. Hykleriet og råddenskaben i det en CIA-mand betegnede ‘mørkets hjerte’ er mageløst, men så længe det foregår helt internt skal jeg ikke komme med indvendinger (LFPC).

A gay Saudi prince today faces a life sentence for beating and strangling his servant to death in the culmination of a campaign of ‘sadistic’ abuse.

Saud Abdulaziz bin Nasser al Saud was found guilty at the Old Bailey of murdering Bandar Abdulaziz in a ‘brutal’ assault at their five-star hotel suite.

The prince was fuelled by champagne and ‘sex on the beach’ cocktails when he bit the 32-year-old hard on both cheeks during the attack in February. […] Pictured together, happily sharing a cocktail: The Gay Saudi prince and the manservant he beat to death in a London hotel room

Barbarerne ved byporten

David Solways artikel er noget af en øjenåbner for en blogger som undertegnede der ikke er overbebyrdet med historisk ballast. For selv om de seneste århundreder i den vestlige verdens historie er unikke og uden egentlige fortilfælde, er der på flere kritiske områder alligevel slående paralleller at finde i antikken. Kan man bruge dette til noget konstruktivt? Jeg aner det ikke, men i og med at oplevelsen af vanvid og apati i de daglige nyheder i sig selv er frustrerende, kan det tjene til afklaring at prøve at indkredse noget man kommer til at se som en mere almenmenneskelig foreteelse. Nogle pluk fra et højst læsværdigt essay (LFPC).

A senior Afghan Taliban official has warned of an attack against the Netherlands if its new government implements the agenda of anti-Islam MP Geert Wilders, the Volkskrant daily reported Monday. “If the Netherlands maintains or intensifies its anti-Islam policy, it is certain that the Netherlands will be the target of an attack by a jihadist group,” Zabiullah Mujahed, a long-time Taliban spokesman, is quoted as having told the newspaper. […] Taliban warn Dutch against adopting anti-Islam agenda

[…] As Spengler put it, we are a civilization “los[ing] its desire to be, and, as in Imperial Rome, wish[ing] itself out of the overlong daylight and back into the darkness…”

Of course, such apocalyptic predictions have been made many times before, perhaps most famously by Horace in Epode 16 [3] where he notes that Rome is about to do what its enemies never could, namely, destroy itself: “Let us be on our way, all citizens,/or those above the dull-witted herd: defeatists and weaklings/can rest indolently on their unlucky beds.” […]

Sporadic outbursts of terrorism allied with the furtive and consistent infiltration of the cultural groundwork—including Oxford and Scotland—are gradually tilting the balance in favor of the Muslim advance into the Western heartland. At the same time Western resilience has atrophied and seems unable to produce a modern counterpart of Charles Martel […]

Some trust that the barbarians will experience a gradual change of heart and others think that it is, after all, only a kind of Survivor TV show we are watching. But—and this is what is most unsettling—vast numbers of people, both among the illuminati and the general public, appear to be doing everything they can to arrange for their own quietus, using Islam as the weapon they are turning against themselves and their own civilization, as if following the self-immolation script to the letter. Dhimmis in the making, they really do want to concede the battle for supremacy, let alone existence, and step into the Spenglerian darkness. They have grown old and tired, and want only to be absolved of effort and responsibility. Sometimes what others do to us is only a kind of reflex of what we have done to ourselves. Sometimes the enemy is our chosen accomplice and subliminal ally. […]

This is where, mutatis mutandis, we seem to be today. The Rome that we now live in, governed by “defeatists and weaklings,” is opening its gates to a civilizational rival that has been at war with Christendom and the West for the last 1400 years. […] David Solway: The Barbarians Are Coming

Sygelig frygt

Alle historiske, politiske og kulturelle forskelle mellem USA og os selv til trods, er der mange klare ligheder i disse års ophedede kulturkamp. ‘Islamofobi’ er selvfølgelig forsøgt brugt som udskamning verden over (med mindre held her til lands), men tilskrivning af frygt brugt som våben er jo også velkendt i patronismer som ‘frygt for verden’ og lignende. Hm, af en eller anden grund fik jeg her spontant et billede af Margrete Auken frem på hjernebarken (LFPC).

[…] The accusation that their opponents are “scared” has become the default position of the Left. A prime example, as many realize, is the word Islamophobia. It is a deliberate misnomer, imputing “fear” to people who dislike or even despise the ideology of Islam for whatever reason. (Institutionalized misogyny might be a good one.)

Of course, the deeper intent in accusing your opposition of being “scared” is to defuse it. An ancillary benefit is to avoid discussing the issues, which in the current situation the Obama and his allies are doing their level bests to avoid. […] Roger L. Simon: For Obama and the Left, ‘Scared’ is the New ‘Angry’

Wilders: Farlig for illusionerne

Frækheden er uden sidestykke, og man kunne tilskrive den rygmarvstillært offerrollespil. Dette er utvivlsomt en del af baggrunden, men at nogen kan få den tanke at man kan sælge sig som truet af en mand der lever under massiv politibeskyttelse døgnet rundt, året rundt, for at ytre ord, er mere end bare førmoderne enfoldighed i forhold til den vestlige medievirkelighed man prøver at begå sig i. For blindheden i forhold til det åbenlyse gælder jo også over en kam der: Geert Wilders selv er et levende bevis på at han har fat i den lange ende, og så er den ikke længere (LFPC).

Muslims told judges trying anti-Islam MP Geert Wilders for hate speech Monday that he was dangerous, dividing a multicultural society that used to cohabit peacefully.

“Mr Wilders is a dangerous ideologist who has divided Dutch society,” Naoual Abaida, a trainee lawyer with a native Dutch mother and Moroccan father, told the court.

“I am asking you to protect me as a Muslim and a Moroccan against Mr Wilders,” she said, referring to his “Islam-bashing” and “insulting, polarising language”. […]

“We are the daily target of xenophobic statements,” Mohamed Rabbae, politician and activist, told the judges as Wilders looked on, occasionally lifting his eyebrows or making faces.

“Our children have become unsure about their future … in this climate of discrimination, hate and enmity as propagated by Mr Wilders.”

This in turn caused “anger, bitterness and a deepening of the divide between Muslims and native Dutch”, said Rabbae. […] Wilders is dangerous, Muslims tell court

Stemmer fra ørkenen

Jeg ved ikke lige med denne her kvasi-katolske anglikanske kirke og dens farverige klædedragter, og der kan meget vel være teologisk gods med i bagagen fra de tidligere kolonier man vil rynke på næsen af. Alligevel er det lidt tankevækkende  at det er fra gejstlige fra Uganda som John Sentamu, eller den tidligere biskop af Rochester med pakistanske rødder Michael Nazir-Ali, at man skal høre klare, uforblommede ord i lodret modstrid med klæg og politisk korrekt kirkelig tale. Man tænke på Rowan ‘sharia’ Williams, og man gyse (LFPC).

The Archbishop of York today urged young black people to stop blaming racism for their problems and instead to work hard for success.

Dr John Sentamu said that prisons, mental health units and young offender institutions held too many black people and told a new generation: ‘Your future success does not lie in guns, gangs and knives or in the worship of celebrities.’

He told young people not to try to blame others and added: ‘As parents and as a nation we have failed our children.’ […] ‘Don’t blame racism for your problems’: Archbishop John Sentamu urges young black men to work hard for success

Folkmusiker mot främlingsfientlighet

Alle madammer m/k var ude og aktiviste.Folkmusikerna säger ifrån – mot främlingsfientlighet. Kun fortabte tidselgemytter røres ikke af så meget godgørende halm ud af ørerne.

Læs mere »

af Morten Uhrskov Jensen

Der finder i disse år en betydelig indvandring sted til Europa, herunder til Danmark. Denne indvandring finder især sted fra den tredje verden, herunder ikke mindst fra muslimsk dominerede lande. Lande som Frankrig og Sverige – men også Tyskland, Belgien, Holland og Storbritannien – oplever betydelige problemer i bestemte områder, og kriminaliteten, især voldskriminaliteten, er høj og voksende. Således anmeldes f.eks. mere end 86.000 tilfælde af vold årligt i Sverige (for året 2009) mod godt 18.000 i Danmark (for året 2008).

I Danmark ser billedet til dels anderledes ud. Også hos os er der tale om betydelige ghettodannelser, og religiøse særkrav imødekommes i stigende grad. Men antallet af personer med især muslimsk kulturbaggrund er lavere end i de nævnte lande, både i absolutte tal og som procentandel af den samlede befolkning. Årsagen hertil skal bl.a. søges i, at Danmark relativt sent (fra 1983) begyndte at føre en lempelig udlændingepolitik, der gjorde det muligt for at stort antal personer at søge og få bevilliget asyl. Endvidere har det givetvis spillet en rolle, at Danmark modtog relativt få såkaldte gæstearbejdere fra midten af 1960´erne og frem til indvandrerstoppet i 1973 som følge af den økonomiske krise. Det var derfor en mindre gruppe – godt 20.000 personer indvandret frem til 1973 – der kunne påbegynde den kædevandring gennem familiesammenføringer, som er så almindelig for en stor del af de indvandrere, som Danmark har modtaget og fortsat modtager.

Med den markante ændring i det politiske landskab ved folketingsvalget i 2001 blev det muligt at gennemføre stramninger i udlændingepolitikken, der havde til formål at dæmme op for både flygtningestrømmen og den kædeindvandring, der følger med tilvandringen af borgere fra tredjeverdenslande. Resultatet af forhandlingerne mellem regeringspartierne Venstre og de konservative og støttepartiet Dansk Folkeparti mundede ud i især to stramninger på familiesammenføringsområdet: Dels en 24-årsregel, hvorefter en person med ophold i Danmark (dansk statsborger eller ikke), der ønskede familiesammenføring, og personen fra tredjeland skulle være fyldt 24 år, dels et tilknytningskrav, hvorefter personen i Danmark og den sammenførte person skulle sandsynliggøre en større samlet tilknytning til Danmark end til oprindelseslandet. På flygtningeområdet afskaffedes endvidere den såkaldte »de facto«-regel, således at kun såkaldte konventionsflygtninge (personligt forfulgte) i fremtiden kunne få asyl.

Den officielle begrundelse for disse stramninger var et ønske om at komme såkaldte tvangsægteskaber til livs. Den reelle grund var et ønske fra især Dansk Folkeparti om at begrænse den ikke-vestlige indvandring, herunder især den muslimske indvandring.

Umiddelbart så stramningerne ud til at være ganske effektive. Ikke mindst tilknytningskravet så virkningsfuldt ud, idet en udlænding bosiddende i tredjeland i princippet kunne have meget vanskeligt ved at dokumentere nogen grad af tilknytning til Danmark overhovedet, hvorfor den samlede tilknytning aldrig kunne blive større end tilknytningen til oprindelseslandet. De to stramninger på familiesammenføringsområdet rummede således rent umiddelbart set en kraftig opfordring til personer i Danmark med rødder i andre lande til i det mindste at gifte sig »internt« i Danmark, altså inden for egen etniske og/eller religiøse gruppe. Allermest håbede man vel på, at ægteskab i stigende grad ville blive indgået på tværs af kulturer, især mellem den muslimske og den danske.

Inden jeg går videre med mit hovedanliggende – nemlig den del af udlændingepolitikken, der har at gøre med familiesammenføringer mellem personer, der allerede bor i Danmark og personer fra tredjelande – vil jeg kort komme nærmere ind på stramningerne i flygtningepolitikken samt i de lempelser, der er givet i reglerne om opholdstilladelse på grundlag af arbejde eller studier.

Flygtningepolitikken

Fjernelsen af de såkaldt de facto flygtninges retskrav på asyl har kraftigt sænket antallet af opholdstilladelser til flygtninge. Det er dog nu igen stigende , men der er stadig et godt stykke op til niveauet før stramningerne i 2002. Dette lavere antal har i sig selv betydet et lavere antal familiesammenførte, da et lavere antal opholdstilladelser efter asylreglerne betyder færre ansøgninger om familiesammenføring fra godkendte flygtninge.

Imidlertid vil det såkaldte Stockholm-program, hvis det på initiativ af EU-kommissionen bliver vedtaget med effekt fra 2014, fjerne Danmarks mulighed for at føre en selvstændig flygtningepolitik. I et papir fra DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) nævnes, at det meget vidtgående forslag, programmet indeholder, ikke nødvendigvis vedtages i den skitserede form, måske især på grund af modstand fra de øst- og centraleuropæiske medlemslande. Men EU-kommissionen lægger dog op til at fjerne medlemslandenes muligheder for at føre en selvstændig flygtningepolitik. Tanken er således, at de flygtninge, som godkendes af Kommissionen, skal fordeles til medlemslandene. EU´s regler om den frie bevægelighed vil dog antagelig indebære, at et land som Danmark med høje sociale ydelser kan forvente en betydelig tilstrømning fra en række af de andre medlemslande. Med andre ord – EU afgør i fremtiden, hvor mange og hvilke personer, der kan opholde sig inden for EU’s grænser samt fordelingen af disse flygtninge de enkelte medlemslande imellem. Men på sigt må det forudses, at mange af de nytilkomne vil søge til Danmark, så snart de får muligheden for det, grundet vores velfærdydelser, som det dermed bliver svært at fastholde.

Opholdstilladelser til studier og arbejde

Som en del af det ovenfor omtalte forlig med VK-regeringen måtte Dansk Folkeparti acceptere, at der kom betydelige lempelser i reglerne om studie- og arbejdstilladelser i Danmark for udlændinge.

Det blev i den forbindelse af både Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti fremhævet, at der nu var sket i skifte i indvandringen, så det ikke var dårligt integrerbare flygtninge og familiesammenførte, der kom til landet, men mennesker, der ville yde en indsats i Danmark. Den 29. marts 2010 havde Venstres Eyvind Vesselbo imidlertid en kronik i Berlingske Tidende, hvor han satte et stort spørgsmålstegn ved, om dette nu også var tilfældet. Vesselbo hæftede sig således ved, at der i årene 2002 til 2009 var blevet givet et samlet antal opholdstilladelser på godt 370.000 personer, dvs. næsten 100.000 flere end under Nyrup-regeringerne, der sad fra 1993 til 2001. Af disse var de 14 procent givet til flygtninge og familiesammenførte, mens de resterende 86 procent, godt 318.000 personer, var kommet til Danmark på andre måder. Eyvind Vesselbo pointerede, at der slet ikke var den samme grad af kontrol med de 86 procent som med flygtningene. Det var og er med andre ord uklart, om de berørte udlændinge rent faktisk er udrejst efter endte studier eller arbejde.

Det skønnes da også, at der i dag er væsentligt flere illegale indvandrere i Danmark end før regeringsskiftet i 2001 som følge af den liberale politik i forhold til studie- og arbejdstilladelser.

Usikkerheden om, hvor disse mange mennesker befinder sig i dag, bidrager i sig selv til at skabe uklarhed om, hvorvidt stramningerne i udlændingepolitikken er effektive. Det skal dog understreges, at en del af forklaringen på det nævnte høje tal på godt 370.000 skyldes, at det såkaldte opholdsdirektiv fik virkning i EU-landene fra 2004, hvorefter enhver EU-borger frit kan indrejse til Danmark for at søge arbejde.

Indtil dette er blevet undersøgt nærmere, må konklusionen være, at tallene giver anledning til at tro, at tilstrømningen til Danmark på dette område er stor, og at kontrollen modsvarende ser ud til at være begrænset.

EU´s opholdsdirektiv

Den såkaldte Metock-dom fra 2008 afsagt af EF-domstolen (i dag EU-domstolen) fastslog, »at en tredjelandsborger har ret til ophold, uanset at denne ikke tidligere har haft gyldigt ophold i et EU-land, hvis vedkommende gifter sig med en EU-borger, der har udnyttet den frie bevægelighed ved ophold i et andet EU-land«. Dommen var en udløber af opholdsdirektivet, der trådte i kraft i 2004 I en pressemeddelelse fra EU-kommissionen fra den 2. juli 2009 forklares det, at opholdsdirektivet af 2004 skal forstås sådan, at et nært »afhængigt« (dependent) familiemedlem fra tredjeland skal have »visas and residence cards«, altså visa og opholdstilladelse. I pressemeddelelsen defineres »afhængig« på den måde, at »material support for that family member is provided by the EU citizen or by their spouse/partner«. Det må forstås sådan, at indgåelse af f.eks. ægteskab er tilstrækkeligt til at skabe afhængighed.

Læs mere »

Skottdramer i Malmö 2010. Senaste uppdateringen gjordes 11 oktober 2010. Röd symbol – dödsfall efter skottlossning, Gul symbol – skott mot person, Grön symbol – skott mot offentligt fordon, Vit symbol – annan skottlossning. (Det er 43 skyderier på 41 uger i en by på Århus´størrelse.)

Forfatteren Thomas Nydahl kalder sin fødeby “en ångest-central.” Ved årets første mord nytårsnat ved 02- tiden midt på Stortorget, nærmest under køleren på en patruljevogn, skrev en Malmøbo på nettet: “Jeg har lämnat Malmö där jag är född och uppvuxen, får ångest varje gång jag är tvungen att besöka skiten.” “Nu är den skjutne död, nån nämde att han blev skjuten 4 gånger i huvudet.” Blide stunder. Den nytårsnat var sort og sart at se på afstand – jeg fulgte mordet minut for minut. Webcam, chatforum, øjebliksbillede, indiskretionen at se en fremmed dø i billedskift hvert 5 sekund.

Der er stadig mange københavnere, der tager til Malmø. De færdes der om dagen nær centrum, omkring Stortorget og Slottsstaden, hvor der for det meste er et overbevisende skær af normalitet, over det man ser der. Men det er overflade. Når man har fulgt byen nært i adskillige årtier, ved man at den er et træhus, der er gået borebiller i for årevis siden. Det er et syn af noget, der allerede er forsvundet, en kulisse der forestiller noget, som var engang i mange generationer.

Københavnerne, der skal have billig tandlæge, billige briller eller mad til lav moms, har ingen anelser. Flyder skibet ikke endnu, er der ikke lys i butiksvinduerne, vand i hanerne, busser der kører ? De tror, der er Malmø og så et Rosengård, et stort men afgrænset problem. Men det er omvendt: der er mindre, oprindeligt svenske øer tilbage i byen, og en dag er også de forsvundet. Ghettoiseringer har bredt sig til næsten hele byen, som den også vil gøre i København, Odense og Århus. De kan lave alle de ghettoplaner og fakkeltog, de vil, mine illusioner er et skuldertræk, det er afmægtighedens larm og øregas at høre på, det vedkommer ikke mig at politikere puster sig op, fordi de skal kompensere for deres impotens. Malmø er blot sendt afsted mod fremtiden med 20-30 års forspring. Det er sandheden og hvis man ikke siger sandheden, hvorfor ikke tie ?

Hvis angst æder sjæle, hvorfor skulle den så ikke æde byer, der også har sjæle, der kan fornemmes og ødelægges ? En lille udhulning for hver eneste dag, indtil det tidspunkt, hvor alle ser det og overraskes. “Vi vidste det ikke, ingen sagde det i TV Avisen, det stod ikke i Politiken og P 1´s politiske kommisær Fokdal Barnekow sagde selv….” Jeg sagde det, for jeg har set så meget af det: Deres multikultur er blod, død og tårer, at værge sig mod mere af det, fortjener ordentlige menneskers hæder. Jeg kan ikke se, at Politiken og P 1 er ordentlige mennesker. Det er ikke et spørgsmål om forskellige politiske synspunkter, det handler om et forsvar for umistelige værdier, der er sjældne blandt planetens 6 mia mennesker.

Jeg gik en længere tur i byen, og jeg tænkte på Los Angeles som et mønster, for det jeg så. Man passerer en gade, og uden at vide det, er man i et andet bandeterritorium. I Malmø er territorierne mere synlige. Der er en park i centrum ved Sankt Knuts Väg, hvor kun yngre, hvide indfødte ses lege med deres små børn. Der er en sandkasse og for enden er kirken. Jeg ser en enlig ung pige jogge, det så jeg ingen andre steder, men det er en skrumpende isflage, der hører op få hundrede meter væk, hvor en anden verden begynder, andre butikker, andre sprog, andre ansigter. På den anden side løber Sorgenfrivägen. Sorgenfri.

På Möllevångstorget sidder nogle lidt skrammede, lokale danskere plantede i fremmed verden, de er smeltet sammen med. Jeg prøver at trække en samtale igang, men jeg løber tør for ord, og de er lukket inde i en boble, de ikke vil ud af. De ligner byen, selvbeskyttende, irritable og ængstelige, uden livsmod, ikke kommunens hule klicheer om den. “Farve- og begivenhedrig” kan være alt andet end vitalitet, når man opgiver den falske turist- og reklamejargon, der invaderer sproget fra enhver kant.

Det er ikke kun skyderierne, der er en angst og en opløsning i luften, der kan skæres i. Jeg suger atmosfæren ind, men ikke noget udover det almindelige, og jeg lider ikke af indbildninger. Blot de seneste to døgn: “Det er det rene vilde Vesten”,Sygehuset forsøgt brændt, klinik må lukke,, Vold, mishandlinger og bilbrande. Alt dette er sevet ind i byens bevidsthed igennem to årtier nu. Det er underforstået, at alt kan ske nårsomhelst og hvorsomhelst. At være på vagt, er en sindstilstand, selv i søvnen.Hende jeg boede hos, havde en skudt nede foran sin dør en nat, hun hørte  det, men stod ikke engang op fra sengen.

For mig begyndte det med togfærgen fra Frihavnen til Malmø i 1959, da selv vi øvre middelklassebørn endnu gik i vores større fætres aflagte tøj, og så på varer som chokolade, kaffe, kakao og kylling som en ret ustyrlig luksus, for slet ikke at tale om TV, der knapt eksisterede i Danmark. En jævnaldrende svensker sammenfattede forskellen i detaljen…toiletpapir. Det danske havde struktur som groft avispapir, hvor det svenske var helt blødt. Netop sådan var livets relative behagelighed i Sverige set i et sekundkort flashback: toiletpapiret. Marshall-hjælpen var kun knapt begyndt at virke hjemme, i Malmø var det, som der havde været Wirtschaftswunder hele tiden. Vi rejste til den rige by med de velklædte svenskere,de lysende butikker og de nye biler. Arbejdere kunne have biler ! I København kørte der endnu hestevogne til varetransport og en bil var en taxi – Taxa, som det hed.

Men mit Malmø sluttedesøndag den 19 september 2010 på tressernes fremtidssymbol, Hotel Kronprinsen, ved jeg nu. Hotellet er et monument over en optimisme, der er forgårsdagens. Jeg anede det tydeligt den dag, men jeg formulerede det ikke for mig selv før i morges, en hel måned efter: Jeg kommer ikke igen, det var sidste gang. Selvom jeg tænker på de Sverigedemokrater, der åbnede dørene, deres ligefremhed, som jeg kender så godt fra landsbygden, så er jeg ikke optimist. Og tilliden, den svenske vuggegave fremfor nogen, den var insisterende, ikke selvklar længere.. Når det er ens egen by, er man den sidste der forlader den. Udenbys´bånd er nemmere at rive over, selvom de er gamle og det ikke er uden vemod.

Bill Warner: Statistical Islam part I & II

Vi har tidligere omtalt Bill Warners fascinerende opstillinger af meget nøgne talstørrelser vedrørende den islamiske religion. Jeg er ikke sikker på at der er noget nyt i denne serie der vil løbe over ni afsnit på Atlas Shrugs, men det er altid værd at slå på tromme for at få disse fundamentale kendsgerninger på plads. For lægfolk som undertegnede er de referencen som al apologi og ikke-essentialisme skal vurderes på baggrund af. Skal man virkelig tro at det ikke er sigende at Muhammed optager 86% af Koranen, mod sølle 14% til Allah? At 64% af versene omhandler os vantro (og ikke for det gode)? (LFPC)

[…] There is way to achieve consensus about ideas that goes beyond expert opinion. The use of facts along with logic is the basis of critical thought. The ultimate form of critical thought uses measurements and numbers to resolve questions. This paper will use the foundational texts of Islam and measure the importance of ideas by how many words are given to concepts. The assumption is that the more content that is devoted to a subject, the greater the importance of the subject is. As an example: the Koran devotes 64% of its text to the subject of the unbeliever. This is assumed to imply that the unbeliever is important in Islamic doctrine.

The use of critical thought may seem counter-intuitive since many people view Islam as a religion that does not have a rational basis. Actually, Islam is not only rational; it is hyper-rational, but it uses another form of logic than the one we take for granted.

If we are to use critical thought, we must have a firm foundation. All Muslims agree that:

“There is no god, but Allah and Mohammed is His messenger.”

When this is repeated as a public testimony, you become a Muslim. However, this statement is not only the beginning of Islam, it is also the foundation and totality of Islam. It is not enough to worship Allah; you must worship as Mohammed worshipped.

Who is Allah and where do we learn about Him? This question points directly to the Koran.

Then the Koran, in turn, points directly to Mohammed. It says 91 times that Mohammed is the perfect Muslim. He is the divine human prototype, the only pattern acceptable to Allah. […] Bill Warner: Statistical Islam part I part II

Palipartheid

En af de enkle, indlysende sandheder jeg somme tider her forbinder med Tantalus-kvaler, for det indlysende rigtige er samtidig umuligt at få formidlet i større målestok i mainstreammedier med refleksmæssig mistænkeliggørelse af Israel (LFPC).

Copyright Julia Caesar, Snaphanen och document.no. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Af Julia Caesar

Äntligen stod statsministern i talarstolen. Han talade och sade:

Sverige ska vara ett land som präglas av öppenhet. Något av det mest svenska vi har är vår tradition av öppenhet mot omvärlden. I Sverige har generationer av människor som flytt förtryck och fattigdom fått chans att börja ett nytt liv. De har berikat vårt land, gjort oss klokare och gett oss ett mer utvecklat samhälle. De bidrar till vårt välstånd. Utan denna öppenhet hade Sverige varit ett fattigare land.

Orden är statsminister Fredrik Reinfeldts (m). Han har naturligtvis inte skrivit dem själv. Det är hans talskrivare som har filat på regeringsförklaringen som Reinfeldt läste upp när riksdagen öppnade. Regeringsförklaringen motsvarar ungefär små barns önskelista till jultomten men ska samtidigt ange tonen för hur sittande regering tänker sköta sitt arbete under mandatperioden, det vill säga fram till valet 2014. Det gäller att stoppa in så många fluffiga och löftesrika ord som möjligt. Ord som ”ansvar”, ”öppenhet”, ”trygghet” och ”välfärd” som låter bra men egentligen inte förpliktar till något. Bröd och skådespel till folket. Ordet ”ansvar” förekommer tolv gånger i regeringsförklaringen.

Jag har läst regeringsförklaringen och regeringens budgetproposition för 2011 i avsnitten ”Migration” och ”Integration och jämställdhet”.

För er, kära läsare, ska jag översätta de fluffiga orden till realpolitik och berätta vad som väntar de kommande fyra åren. Utgångspunkten är att ställa orden mot den invandringspolitik som förts av skiftande regeringar under de senaste decennierna och framför allt av den borgerliga alliansregeringen de senaste fyra åren.

Människosmugglarna styr

Antalet utlänningar som har beviljats permanent uppehållstillstånd, PUT, i Sverige sedan 2006 har legat på rekordnivåer om cirka 100 000 per år. Förra året kom 102 449 nya invandrare med 168 olika medborgarskap.

Om siffrorna för årets tre första kvartal håller i sig kan vi i år räkna med ett nytt invandringsrekord på 106 000 personer. Av dem är bara 2 procent flyktingar enligt Genèvekonventionen och ungefär lika många kvotflyktingar.

Den ”öppenhet” statsministern talar om innebär i själva verket att Sverige inte har någon som helst kontroll över vilka människor som släpps in i landet. Vilka som kommer och hur många de är styrs helt av de kriminella smugglarligor som tjänar miljarder på att dirigera människosmugglingen till det humana och öppna Sverige. Det accepterar både regering och riksdag. De inte bara accepterar. De medverkar aktivt till människosmugglingen genom att driva världens mest ansvarslösa invandringspolitik. Det är så man ska förstå deras tal om ”öppenhet”.

Regeringen vill att gränserna ska fortsätta att stå vidöppna för allehanda oidentifierade krigsförbrytare, terrorister, våldtäktsmän, tvångsgifta barnbrudar, rånare, tjuvar, mördare, hallickar, mordbrännare, islamister, traffickingoffer, narkotikabrottslingar, kvinnor som hellre skyler sig i heltäckande tält än arbetar och försörjer sig själva samt diverse andra ospecifierade lycksökare utan asylskäl. Detta är en verkligt svensk tradition. Migrationsverket vet helt enkelt inte vilka man släpper in i landet, och det vet ingen annan heller. Bara fyra procent har giltiga ID-handlingar. 96 procent vill inte visa vilka de är eller ens vilket land de kommer från. Det har hittills resulterat i att Sverige hyser minst 1 500 krigsförbrytare samt ytterligare ett okänt antal terrorister och andra grovt kriminella. En av krigsförbrytarna, den förste och hittills ende som har gripits i Sverige är 43-årige Ahmet Makitan. Han står nu inför rätta, skäligen misstänkt för grovt brott mot folkrätten, mord, människorov och tortyr. Han kom till Sverige från Bosnien-Hercegovina 2001 och fick svenskt medborgarskap 2006. Sådana verkningar av öppenheten säger statsministern ingenting om.

Män som vägrar skaka hand med kvinnlig beslutsfattare

Statsministern nämner heller ingenting om hur vardagsarbetet kan te sig för kvinnliga anställda på Migrationsverket. En av de beslutsfattare som ska förverkliga ”den svenska traditionen av öppenhet” berättar på Merit Wagers blogg om sina möten med muslimska asylsökande män:

Jag träffar alltför ofta i mitt arbete som beslutsfattare på Migrationsverket asylsökande män som vägrar skaka hand med mig för att jag är kvinna. De vill också oftast byta handläggare av samma skäl. Hur ska dessa män överhuvudtaget kunna jobba i Sverige, om de får PUT? I Sverige kommer de att tvingas skaka hand med kvinnor och även om de öppnar eget, exempelvis en kiosk, kommer de att tvingas ta emot pengar av kvinnliga kunder, ifall de inte inför något system där pengarna lämnas i en burk och varan kastas till kunden över disken.

Varför söker sig dessa människor till Sverige? Även om de skulle ha haft problem i det egna landet så finns det ju ett antal länder i arabvärlden dit de kan söka sig och där de kan leva på det sätt som de är vana vid att leva.

Vad kostar invandringen?

När Fredrik Reinfeldt talar om ”generationer av människor som flytt förtryck och fattigdom och fått chans att börja ett nytt liv” borde han istället – om han velat beskriva verkligheten – ha sagt: ”I Sverige har vi de senaste 30 åren tagit emot 1,3 miljoner utlänningar av vilka en förkrossande majoritet inte alls har flytt från förtryck. Endast cirka 5 procent är flyktingar. Fattigdom är enligt gällande utlänningslag inget asylskäl. Det skulle i så fall innebära fri lejd in i Sverige för samtliga invånare i fattiga länder på hela jorden, och det är en omöjlighet.”

När statsministern säger ”De bidrar till vårt välstånd” är det ett högst relativt påstående.

Arbetskraftsinvandringen till Sverige på 1950- och 60-talen bidrog i hög grad till att bygga ett svenskt välstånd. Men den var bara en kort parentes i migrationens historia. Sedan 1980-talet går invandringen varje år med ökande mångmiljardförluster. Hur stora förlusterna är har ingen regering hittills haft lust att redovisa för väljarna. Vi ska bara betala och se glada ut. En mycket stor och ökande del av invandrarna bidrar inte alls utan förbrukar istället växande andelar av det som andra arbetar ihop. Arbetslösheten hos invandrare var 2007 i genomsnitt 2,5 gånger högre än bland svenskar och har ökat avsevärt under den gångna mandatperioden. Av dem som har kommit från Irak är 73 procent av kvinnorna och 60 procent av männen fortfarande arbetslösa efter tio år i Sverige. Endast 35 procent av männen och 20 procent av kvinnorna från Irak, Afghanistan och Somalia har någon sysselsättning över huvud taget, vilket innebär att de arbetar minst en timme i veckan.

Nödropen över spruckna socialbudgetar ljuder allt högre från kommunerna. Det är kommunpolitikerna som i praktiken tvingas ta hand om det som deras partikamrater på riksplanet pådyvlar dem. Den svällande bidragsinvandringen av analfabeter och andra som ska försörjas på livstid kommer inom en inte alltför avlägsen framtid att resultera i att Moder Sveas kassakista obönhörligen är tom och lånemöjligheterna uttömda. ”Välfärd” kommer att bli ett k-märkt ord i den antikvariska delen av Svenska akademins ordlista. Något som vi som har upplevt välfärden kan prata om på Minnenas afton i äldreomsorgen – ifall vi får någon.

Minst 400 000 nya invandrare fram till 2014

Utifrån regeringsförklaringen och budgetpropositionen har jag gjort en liten sammanställning av vad vi kan vänta oss under kommande fyra år med den borgerliga alliansen. Prognosen bygger på den politik som regeringen har fört sedan 2006. De samtal om samarbete som nu pågår mellan moderaterna och miljöpartiet kommer att leda till en ännu mer ”generös” politik och ytterligare rekordnivåer i Sveriges insläpp av nya invandrare. Miljöpartiet är känt för att tillsammans med vänsterpartiet vilja ha en i stort sett helt oreglerad invandring. Mikaela Valtersson (mp) utreder nu på regeringens uppdrag nya vägar för migranter som vill komma till Sverige. Partiet kallas av författaren och bloggaren Jan Milld ”Invandringspartiet De Goda”.

Det här kommer vi att få se under de kommande fyra åren – spara gärna krönikan och gör en reality check 2014.

• Ytterligare minst 400 000 nya invandrare kommer att beviljas PUT. Sannolikt fler, beroende på hur stort inflytande miljöpartiet får. Det motsvarar fem städer av Södertäljes storlek, befolkade av enbart nyinvandrade invånare. Av de nya invandrarna kommer cirka 160 000 från muslimska länder, det vill säga är enligt koranen förbjudna att låta sig integreras bland ”otrogna” svenskar.

Ur budgetpropositionen:

Sverige fortsätter att vara ett av de länder i Europa som ger flest människor skydd undan

våld och förföljelse. Under 2009 var Sverige ett av de länder i Europa till vilket flest asylsökande kom och i dag finns det inget som tyder på att antalet asylsökande till Sverige kommer att minska i någon större omfattning de närmaste åren.

• Ökad arbetslöshet. Arbetslösheten är för närvarande 8,4 procent. Ungdomsarbetslösheten ligger på 25 procent. En invandring i storleksordningen en halv miljon människor på fyra år, av vilka majoriteten har låg eller ingen utbildning alls, blir ofrånkomligen en arbetslöshets- och bidragsinvandring.

• Därmed växer det så kallade utanförskapet, som moderaterna säger sig vilja bekämpa, till nya rekordnivåer.

Fler måste arbeta mer för att försörja allt fler

• Ökade socialbidragskostnader. Från 2008 till 2009 ökade socialbidragen med hela 17 procent. 422 300 personer ingick i hushåll som fick ekonomiskt bistånd någon gång under förra året. Det är det högsta antalet socialbidragstagare sedan 2002. Av kostnaderna på drygt 11 miljarder gick 6,75 miljarder till utrikes födda inklusive introduktionsersättning till flyktingar. Svenskfödda medborgare fick 4,31 miljarder. Det innebär att svenskar fick 39 procent medan utrikes födda inklusive flyktingar (som utgör 14 procent av befolkningen) fick 61 procent av det ekonomiska biståndet.
• Arbetslinjen, som moderaterna driver hårt, kommer att förstärkas ännu mer. Friska och sjuka, halta och lytta ska stå till arbetsmarknadens förfogande vare sig det finns jobb eller inte. Rätten (och snart skyldigheten?) att arbeta förlängs till 69 års ålder. För att försörja en ökande andel invandrare som aldrig kommer ut på arbetsmarknaden är det nödvändigt att alla andra arbetar ännu mer och längre.

• Illegala invandrare kommer att få fri vård och skolgång, enligt nye integrationsministern Erik Ullenhag (fp) i SR Ekots lördagsintervju.

Det är ett krav som länge har drivits hårt av framför allt miljöpartiet och vänsterpartiet men som moderaterna har sagt nej till. Nu tvingas moderaterna i kohandeln med Invandringspartiet De Goda att gå med på rättigheter för dem som inte ens har rätt att vistas i Sverige. En allmän amnesti för alla som uppehåller sig illegalt i Sverige är ett av mp:s krav.

Städare, köksbiträden och tidningsbud

Læs mere »

Kansler Merkel på Junge Union i Potsdam. Samme utvetydige besked samme sted fra ministerpræsident Horst Seehofer. Han talte fredag kl 19, Merkel lørdag kl. 11. En ret stor nyhed i verdenspressen, bortset fra hos kommisærerne på de svenske redaktioner, der nok tygger på en passende grimasse til der kommer signalrøg von oben herunter. Kleiner Mann, was nun? Se her:

På Bonniers nyhetsbevakningssajt kan man se vad svenska tidningar, även de tryckta, skriver i olika ämnen.Tidigt på söndagsmorgonen hade inte en enda svensk tidning skrivit om Merkels uttalande, där hon dödförklarar mångkulturalismen. (kilde)

Merkels uttalande är totalcensurerat i Svensk media.Googlar man på exempelvis “angela merkel site:.no”, “angela merkel site:.dk” eller “angela merkel site:.uk” får man upp ett antal artiklar om just Merkels uttalande om mångkulturens fiasko. Samma för Frankrike, till och med Australien.Det enda man hittar i Svensk gammelmedia är några få kommentarsfält som ännu inte censurerats. (kilde) (video nu med engelsk overdub her.)

Of course it has. It was based on faulty assumptions: namely, that all cultures essentially share the same values and aspirations for the future. That all cultures are in agreement on some fundamental level on what “freedom,” “dignity,” “justice,” and “human rights” mean, in line with the expectations that Western cultures hold for those terms. That Islamic teachings and laws are fully compatible with Western understandings of the aforementioned terms, or that the differences are nothing that can’t be smoothed over with a little “dialogue” and perhaps accommodation.

And lastly, there is the belief that people are really all the same deep down, except for when they’re different, and that’s always something to celebrate. One who does not buy this bill of goods is branded backwards at best (more “dialogue!”), and hateful at worst. […] Marisol Seibold: Merkel: Multiculturalism has “utterly failed” in Germany

‘Baconangreb’ – en sag for en antiterrorekspert

Man ved at man har fat i den lange ende når en ‘journalist’ fra såkaldte Christian Science Monitor agerer mikrofonholder for CAIR uden at gøre opmærksom på disses forbindelser til Hamas og Det Muslimske Broderskab, ikke reflekterer over det åbenlyst groteske forhold at en terrorekspert overhovedet er relevant at konsultere i sager om baconstrimler, ikke nævner at CAIR selv er grebet i at fuske med tilfælde af angivelige hate crimes, og endelig citerer udslidte klicheer om “lack of understanding” og “misinformation about Muslims” på blogs – uden at komme med eksempler på hvad det helt præcist er for nogle skrækkelige misforståelser de stakkels små pus udsættes for igen og igen (LFPC).

When he first spotted the strange graffiti, Mushtaq Hussain thought it was a juvenile prank: Somebody had used bacon strips on a sidewalk in front of a Florence, S.C., mosque to spell out the words “PIG” and “CHUMP.” […]

To many experts, pork-laden messages, such as the one delivered in the heart of the barbecue belt last weekend, mirror what appears to be an increasingly conflicted view in America about the impact of Muslim culture on US politics and society. […]

“These are not hate crimes, but they’re expressions of intolerance, really,” says David Schanzer, director of the Triangle Center on Terrorism and Homeland Security at Duke and the University of North Carolina, Chapel Hill. “I think a lot of this is generated by a lack of understanding, anger about 9/11, and a great deal of misinformation about Muslims in America and Islam, all of which is in plentiful abundance on the Internet and on blogs.” […]

The bacon graffiti this weekend prompted CAIR to call on the FBI to investigate what they called a “desecration” that took place as part what the organization says is a broader pattern of intimidation being waged against Muslims around the US.

So far, police in Florence say the incident doesn’t meet the criteria for a hate crime, but they are investigating the incident as a case of harassment. […] Bacon attack on an American mosque: prank or hate crime?

Kommuner præmierer Hizb-Ut-Tahrir propagandist: “Rollemodel”

Dagens perlehistorie. “Manden må jo tro, vi er idioter, at han kan publicere sådan noget på nettet, uden at blive opdaget,” skriver en kommentator. Jeg ser ikke, hvad der skulle hindre ham i at gå ud fra det af ren erfaring.

Ammar Doosh, prisbelønnet rollemodel i integration og integrationsfornægtende islamist, VCUA-integrationskonsulent Ammar Doosh: »Vores haqiqa? efterlader ikke plads til kuffarkultur«

Hedegaard og Vilks i Toronto. (De første tre minutter handler om Sverige og det svenske valg.)

En uhørt udfordring i menneskehedens historie

Charles Taylors politiske filosofier selvmodsigende, mener dagens kronikør. Blandt andet fordi Taylor forudsætter, at alle store religioner har samme indre potentiale for at kunne forenes med en sekulær demokratisk orden

Af KAI SØRLANDER

DEN 2. OKTOBER BRAGTE Kristeligt Dagblad et indlæg af den internationalt kendte canadiske filosof Charles Taylor. Deri blev sat fokus på de problemer, som de vestlige demokratier står midt i som følge af den relativt store fremmedkulturelle indvandring, som de har været udsat for igennem de seneste generationer.
Taylor begynder med at slå fast, at ethvert demokratisk samfund bygger på en elementær solidaritet, uden hvilken de falder fra hinanden. Og han peger på, at denne solidaritet historisk har hængt sammen med homogenitet, i og med at det ikke er ” nogen tilfældighed, at Europas mest succesrige velfærdsstater blev skabt i det etnisk ensartede Skandinavien”. Derfor er udfordringen nu at bevare den stærke solidaritetsfølelse i befolkninger, der bliver stadigt mere forskelligartede.
Dette kan man in uhørt udfordring i menneskehedens historiefølge Taylor forsøge at gøre på to måder. Den ene karakteriseres ved, at den holder fast i de gamle former for solidaritet og udstrækker dem til de nye indvandrere. Den inviterer altså indvandrerne indenfor, men kræver samtidig, at de skal overholde de givne regler som alle andre borgere

Læs mere »