Jeg lå ned hos tandlægen og fik renset nogle betændte tandlommer. Tænderne kan ikke lide piberøg, men der er ikke noget at gøre ved det. Nogle bliver bedøvede, men så tyndhudet er jeg ikke. Min bedøvelse er et headset og noget høj pop musik, jeg ikke behøver lytte til. Det overdøver den fræsende lyd i mit tandkød og leder tankerne bort fra smerten. Jeg halvslumrer. Det er en dygtig tandlæge, han laver rekonstruktiv kirugi på hjemvendte Afghanistansoldater, jeg er en ren banalitet, og jeg skal ikke være mere pivet end dem.

Ud af larmen kommer Wilson Picktts Mustang Sally (1965) og fører tankerne på rejse, til første gang jeg hørte den samme år. Da jeg var 15 og mistede min uskyld, som det hedder med en kliche, der som så mange alligevel rammer præcist.

Hun var 16 og ikke uskyldig. Jeg husker ikke hvor jeg vidste det fra, for jeg kan umuligt have været modig nok til at spørge. Hun havde mellemblod halvlangt, glat hår, lange slanke lemmer som en mynde og et par elegante, smalle asiatiske øjne. En dårende nordisk dejlighed. Intet tøj, ingen kosmetik kunne have gjort hende skønnere.

Det var hjemme hos hendes far i en lejlighed med udsigt til Havnegade og bådene til Sverige. Hun satte mig på sengen, gav mig et dobbeltopslag fra Ekstra Bladet med en artikel af Inge og Sten Hegeler. Den har heddet noget i retning af, “Hvad en mand skal gøre for en kvinde”, eller måske nok noget mindre prosaisk. I baggrunden spillede “Mustang Sally”. I glassene var der hvidvin fortyndet med vand, som børn får det i Frankrig. Så gik hun, og lod mig læse i fred.

Hun må have vidst, hvor længe det vil tage mig at læse artiklen, for jeg havde ikke været færdig ret længe, før hun kom tilbage fra brusebadet med en håndklæde om livet og et om det våde hår. Jeg var i en tilstand, hvor jeg ikke helt kunne koncentrere mig om at læse dobbeltsiden, jeg skimmede den flere gange. Dette var før skolerne gav seksualoplysning, jeg var på vej ud i ingenmandsland, som en soldat med verdens korteste uddannelse. Min konkrete viden om erotikken stammede i det store hele fra Agnar Mykle, Højsangen, Henry Miller og Soya. 1965 er i bøgernes tid, inden TV spiller nogen rolle for dannelsen af bevidstheden. Ordene er der, billederne danner man selv. Men der er en glæde, ved at opdage tingene på egen hånd, trin for trin, igen pædagoger der affortryller ens opdagelsesrejse. Voksne glemmer glæden ved mysterier, og TV er gift for dem.

Jeg må have været skrækslagen, men jeg kan ikke huske det i dag. Jeg kan heller ikke huske, hvordan natten forløb, men på en eller anden måde, må den jo være gået uden at der indtraf katastrofer. Jeg må have bestået eksamen.

Om morgenen kom hendes far med en stor bakke morgenmad og sagde leende henvendt til sin datter, der slangede sig tilfredst i lagenerne: “Nå Anne Sofie, gik voldtægten godt?” Jeg var lige lettet over, at natten var overstået, men nu var jeg igen på udebane.

Jeg har tit tænkt på hende siden dengang med taknemmelighed, for det er en tilfældig, ufortjent gave at blive indviet så nænsomt og kærligt, selvom jeg i øjeblikket følte, at det var noget praktisk og kontant ved det hele, men i virkeligheden var det et stykke indfølt opdragelse. Jeg er mere erfaren, nu skal jeg hjælpe dig let over det. Det er det opmærksomme og praktiske ved kvinder, jeg ikke kan stå for. Helt små piger har det allerede, hvorimod mænds opmærksomhed ofte ikke er noget at prale af.

Hun var ikke bare smuk, hun var klog, og jeg forestiller mig, at hun ikke er mindre smuk og elegant i dag som 60 årig. Den nat sluttede barndommen og mine brølende tressere begyndte.

Da jeg kom fra tandlægen, besluttede jeg mig at skrive det ned. Man får aldrig takket i tide, måske læser hun dette.

Oran – A Paradise Lost

This bittersweet video shows the decline of the city of Oran in Algeria, the setting for Albert Camus’ great novel The Plague, and home to many thousands of Frenchmen and other Europeans for over a century. Colonization was not to last and ended in unspeakable brutality, but for some the memories of what life was like in Oran give them solace. The first image in this video is an old photo of the city, possibly from a postcard. It then moves to more current views and asks “Why?” Gallia Watch

Muslimsk juleaften i København med bevæbnede livvagter

Et mord og flere mordforsøg på Vesterbro. – Her blev 24-årig dræbt.

“Flere hundrede havde været inde til bøn i moskéen på Amerikavej, og uden for ventede et stort antal mennesker på at komme ind til den næste bøn klokken 10. Blandt dem var formentlig den unge muslim, der endte som skudoffer.Forinden var der et skænderi foran moskéen, hvor flere, de fleste iført kjortel, var oppe at toppes. Der blev også set en kniv under tumulten.“

Den dræbte var ikke en af Allahs bedste børn. Han havde siddet fem år i fængsel for et mordforsøg på en amerikansk turist på Kongens Nytorv, og var dømt i flere voldssager. Næsten samtidig blev SF’s folketingskandidat Kamal Qureshi overfaldet under Islamisk Trossamfunds store Eid-fest i Valbyhallen, efter han tidligere på dagen var blevet overfuset af radikale islamister. Fra Politiken – SF-ordfører overfaldet under Ramadan-fest.

»Vi var klædt i vores festtøj og i godt humør ligesom alle andre, fordi det er en festdag for muslimerne. Men samtidig var der nogle folk fra Hizb ‘ut Tahrir, der delte materiale ud, hvor der var billeder af mig på. Der stod, at jeg har fået en pris fra Landsforeningen af bøsser og lesbiske, og derfor skal man ikke stemme på mig ved valget«, siger Kamal Qureshi. …»…Så bliver jeg slået i brystet flere gange, og der er en af dem, der giver mig en skalle«, siger Kamal Qureshi.“

Politiet har fundet det tredje skudoffer for dagens skyderi på Vesterbro i København på et hospital i Sverige. Han er muligvis gerningsmanden og bevogtes af svensk politi efter at han er blevet opereret Skudoffer fundet i Sverige – han er måske drabsmanden, Drabsoffer havde bevæbnede livvagter.

I gamle dage måtte nordiske krigskirurger rejse til Korea og Congo, det behøver de ikke længere. SF érne har det med at skyde skylden på Hitzb-ut -Tahrir. Det passer måske SF, men det er ikke nødvendigvis rigtigt. De sår nok frøene, men de er næppe så dumme at opføre sig så primitivt endnu. Det er lagt ud i entreprise, som hos enhver mafiøs bevægelse med respekt for sig selv. Der er nok af folk, der abonnerer på de antidemokratiske principper, SF har indført i Danmark, flere end det er politisk opportunt for SF, at minde vælgere om.

Nu er det ikke godt at vide, hvor meget mere ballade multikulturalisterne i rød blok kan tåle fra deres klienter, før valgresultatet kan tippe. Der foreligger en ny situation, hvis også folkesocialister skal til ledsages af øresnegle og bombehunde, der hidtil har været forbeholdt særlig onde politikere og bladtegnere. Selvom ingen kan ønske en sådan situation, ville den dog indeholde en vis portion poetisk retfærdighed. Når fromme muslimer i København bærer skydevåben i moskéen efter behag, er det på tide at spørge politiet og deres regering: Har I mistet magten og overblikket, skal vi andre bevæbne os også for at sikre magtbalancen, eller har I tænkt jer at gøre noget ved situationen? Spørgsmålet er berettiget, vi vil have et ærligt svar af den enkle grund, at ingen kan vide, hvem der skal af med livet næste gang. Er svaret, at vi skal have det som i Malmø, så kan enhver tage bestik af det og flytte mens de endnu er i live. Bliver alle involverede udvist, statsborgere eller ej, er der formentlig endnu tillid mellem byens borgere og myndighederne, selvom det holder hårdt. Status quo er ingen mulighed. Forsvinder bevæbnede udlændinge ikke fra landet uden videre snak, eskalerer bevæbningen blandt lovlydige borgere, og politiet kan lige så godt førtidspensionere sig. I Singapore er der dødsstraf for at eje ulovlige skydevåben. Tager man det ikke alvorligt nu, presses man henimod de tilstande. Malmø er allerede idag på grund af sit velerhvervede ry for alvorligt kriminalitet, en by fremmede investorer tøver med at slå sig ned i. Forstår Københavns bystyre end ikke det, er de inkompetente og uværdige til offentligt embede.

DR og Politiken har en uhyre alternativ situationsanalyse, efter at de har haft termometeret oppe, deres guder må vide hvor: Skudepisode kan bringe Pia K i problemer. (Eid ul-Fitr har intet andet til fælles med julen, end at kvinder og børn får gaver, muligvis for at have været så tapre, at de holdt resten af året ud.)

Det libyske forår: Far skærer halsen over på tre døtre efter voldtægt

Måske det lave blodsukker under ramadanen havde gjort ham lidt ekstra pirrelig og ærekær? (LFPC)

A Libyan father killed his three daughters after they were raped by Gaddafi’s troops to lift the shame on his family, a human rights group said today.

The girls, aged 15, 17 and 18 were allegedly assaulted by soldiers at a school in the town of Tomina, near the war-shattered city of Misrata, during a two-month siege.

When they returned home, their father slit their throats in a so-called honour killing, according to Physicians for Human Rights (PHR). […] Father slit throats of three daughters in ‘honour killing’ after they were raped by Gaddafi’s troops

De allermørkeste spekulationer om Anders Breivik

Det er indlysende at man ikke kan slutte fra konsekvenserne af et sammenfald af begivenheder, til forudgående planlægning fra aktørernes side med disse som mål. At postulere den slags uden dokumentation er selvfølgelig blot endnu en af de konspirationsteorier som nettet flyder over med. Når det er sagt, er det lige så indlysende rigtigt at prøve at opstille et detaljeret regnskab over hvad der vides om Anders Breivik, og hvad der vides om andre kræfters dispositioner i Oslo, Washington og andre steder med mulig sammenhæng hermed. Brikker i et spil er det altså ikke med den nuværende viden, men i og med at Breivik i så ekstrem grad er gefundenes Fressen for de kræfter han angiveligt bekæmpede, må detaljeregnskabet være på sin plads, så længe man holder sig konklusionerne på afstand.

Gates of Vienna opstiller her dette regnskab i seneste post i serien som vi her tidligere har bragt uddrag fra. Det er helt uomgængelig læsning hvis man vil gå dybere end medie-pludren om inspiration fra fredelige bloggere uden hang til nemme løsningsforslag.

[…] In the spring of 2011, her Muslim counterparts in the OIC engineer the passage of UN Human Rights Council Resolution 16/18. It calls for laws against “defamation of religions, including Islam” in all UN member states. Mrs. Clinton’s task is to help the OIC achieve its goals, which have been all but realized in Europe. In the USA, however, the full implementation of laws against the “defamation of religions” is stymied by the First Amendment of the United States Constitution.

Any laws implementing Resolution 16/18 must avoid public outcry until they are passed, and survive any subsequent scrutiny by the Supreme Court. The American people will have to be prepared ahead of time for the necessity of limitations on their freedom of speech. They must be convinced that “Islamophobia” is repugnant, intolerant, and anti-American. The “Islamophobes” must be thoroughly stigmatized and shunned.

Much as its immediate predecessors have done, the Obama administration repeatedly warns about the danger of “right-wing extremists”. The Department of Homeland Security issues directives to be on watch for militia members, former servicemen, Tea Party supporters, and Ron Paul voters. If a “right-wing terrorist” who opposes Islam were to stage a violent attack, it would help the administration soften up America for the necessary suppression of publicly-expressed opposition to Islamic law. Such an attack would be of immense value in silencing any objections to a crackdown on particular kinds of speech, especially “Islamophobia”. In the aftermath, anyone questioning sharia or Islamization would be suspect. […] The Breivik Portfolio, Part Four: The Dot-Connection 

Igen, dette er en opstilling af kendte forhold og påvisning af interesser, ikke konspirationsteori på nuværende tidspunkt. Imod et sådant scenarie kunne man vel også indvende at hvis disse kræfter – stormagter, EU, OIC og andre – vitterligt havde iværksat en “false flag” operation i denne størrelsesorden, ville de jo nok have fået deres marionet til at gå efter en anden og langt – langt – mere oplagt og politisk sensitiv gruppering i Europa, end norske socialdemokrater. Havde de faktisk tænkt og smedet rænker i denne episk forbryderiske størrelsesklasse, ville de jo nok have valgt det mål der gav mest afkast i den ønskede retning – og det var altså ikke det der skete (LFPC).

CAN We Talk About This? is choreographer and theatre-maker Lloyd Newson’s latest and most potent provocation. He asks a question he believes is answered too often in the negative in Western society. All around him he sees Western nations allowing radical Islamists rights and freedoms they refuse to accord others. He sees abuses against women and children excused as cultural practice. He sees the discussion of such things labelled as racism. He sees appeasement.
There are also less familiar situations that are no less important: the excoriation of a British headmaster who said he believed multiculturalism had gone too far and the hurdles faced by those working to expose the practice of forced marriages in some Asian communities in Britain.Superb performers pack a political punch, Sydney Opera House

Danseforestillinges titel er ikke hentet fra et dansk dagligstuedrama i firserne, men henviser til Theo van Goghs sidste, tungt symbolmættede ord, da han sekunder inden sin død indser, at reglerne for samtale i Holland har ændret sig, og han ikke er holdt à jour med de nye: “We can still talk about it! Don’t do it! Don’t do it”. At tænke sig, at skulle ville se en danseforestilling!

Hvis man skulle vælge mellem valg…

Den opmærksomme læser har bemærket, at vi så vidt muligt forsøger at køre slalom udenom journalistikkens beskæftigelsesterapi, det danske valg. Skulle der ske noget virkeligt, og det gør der jo nogle gange de sidste tre dage, opdager vi det nok. I øjeblikket historierne præget af rubrikker som eller “Hvordan holder Helle sin hud ung,” og “Auken hjælper Helle (der har “Gemt sin millionærmand af vejen”) fra graven,” – ganske mærkelige associationer man får om den notorisk promiskuøse Auken og hans efterfølger, men det holder os ikke vågne om natten. I Schweiz er der valg den 23 oktober. Nationalkonservative SVP er langt det største parti med 28.9 % af stemmerne, og der er ikke meget Lars Barfoed over deres valgkampsindledning, “Kontrakt med Folket” – Vertrag mit dem Volk. “Vi vil ikke røre ved EU, vi vil ikke invaderes fra underudviklede lande, og kriminelle udlændinge smider vi ud.” Jeg vil være schweizer, jeg er vild med Kirsch og Fondue au fromage og jeg taler et par af  deres prog.

Ro på, det bliver meget værre

Politikerne har skaffet Länspolismästaren ind i det, og de skaffer ham aldrig ud. Der var ganske vist en centerpartist, der igår skrev at “Vi må kraftigt minska invandringen från Mellanöstern och Afrikas horn”, men han er halvisraeler og  sikkert meget klogere allerede i dag.

Våldet i våra förorter har trappats upp. Numera är det inte bara bilar som brinner, vi har även sett förlupna kulor in i vardagsrummet hos boende i området och vi har sett brandbomber riktade mot poliser.Ni som arbetar i denna miljö gör ett helt fantastiskt jobb och ni ska veta att mina tankar är med er dagligen. Vi har under ett par års tid sett olika platser runt om i myndigheten drabbas av bilbränder, stenkastning och ibland även hot och regelrätt våld mot företrädare för samhället. På många håll vågar vare sig räddningstjänst eller ambulans att åka fram till en plats utan poliseskort.

Mitt i denna vardag arbetar många av er. Det spelar ingen roll om det är i Backa eller Tynnered, i Kronogården eller Hässleholmen, gemensamt är att det är miljöer som kan kännas hotfulla men där vi aldrig kan backa undan. Ni ska veta att jag beundrar er för ert mod och för er uthållighet i arbetet. Den senaste tidens händelser i Backa har inte handlat om vilsna ungdomar som vill ställa till bråk utan om grovt kriminella personer som knappast skyr några medel för att visa sin makt. Länspolismästarens ord till poliserna som arbetar i de våldsutsatta förorterna – (Se også Laglöst land i Göteborgs invandrartäta områden, Kulregn över Göteborg, Stenkastning mot polis i Göteborg efter skottlossning.)

Lynkursus i islam for venstrefløjen

Tag det, mens I kan!

Den norske forfatter K.O. Knausgaards analyse er psykologisk. Når det kommer til det konkrete, går det flere gange galt. Han forklarer, at massakren i Norge er en konsekvens af dehumanisering, med den pointe, at Breivik ikke selv kendte indvandrere. Havde Knausgård læst manifestet, så ville han vide, at Breivik detaljeret beskriver otte multikulturelle episoder, der blandt andet inkluderer røveri, trusler og vold. Breivik er opvokset omgivet af indvandrere, Oslos demografi og størrelse tillader ikke i modsætning til København eller Stockholms, at man lever afsondret fra dem.

Han siger endvidere: “Lad os tage et eksempel fra Sverige. Jeg har boet i Malmø, hvor der er mange indvandrere, og nu bor jeg uden for Malmø et sted, hvor mange er fjendtlige mod indvandrere, og hvor Sveriges indvandringsfjendtlige partier kommer fra. Men der er jo ingen indvandrere.” Nu har det i mange år været sådan, at unge uddannede sig og boede i Malmø, men flytter i stort tal, når de stifter familie. Netop fordi de kender byen, vil de ikke have børn der. Udflytterne har ikke “fordomme,” de har barske erfaringer og trafikken bort fra byen er veldokumenteret, både af pressen og kommunen.

Endelig siger Knausgaard: “Der er en globalitet, Breivik forholder sig til. Der er amerikanere og briter og han rejser rundt og der er et netværk.” Breivik er efter hvad der nu foreligger, ikke med i noget netværk, han rejser rundt og besøger. De forskellige mennesker, han henviser til, har aldrig hørt om ham bortset fra enkelte kommentarer på enkelte blogs lagt for år tilbage. Han er et isoleret menneske i sit eget ekkorum, og mig bekendt har han (måske) foretaget én rejse, nemlig til Hviderusland i 2005.“

Det er en kunster, der taler her, de højtrækkende tolkninger er de vigtigste, ikke om de kan nå jorden. De kan være gode nok, men de slår ikke til til et billede, som Deadline kunne have forventet sig af en norsk intellektuel. Vil man indkredse en svær sandhed og tolke noget rigtigt, må man være tro mod det konkrete. Romanforfatteren må også have en journalist i maven. Man kan ikke have så mange tilsnigelser på kun ti minutter og atten sekunder. (Jeg ikke har læst hans meget lange essay i Weekendavisen, og hans optræden i Deadline giver ikke nogen særlig appetit på det. Det føles noget besynderligt, at være nødt til at informere Knausgaard om hans landsmand Breivik og hans to byer, Oslo og Malmø.)

Spenglers forfriskende anderledes dommedagsscenarie

Demografisk implosion er selvfølgelig noget der har været omtalt i mange sammenhænge, men at dømme efter omtalen her fører forfatterens fremskrivninger hen imod et udkomme med vægten på andre konsekvenser end dem vi oftest hører om. Foromtale på Amazon.com af ‘Spengler’ / David P. Goldmans kommende bog How Civilizations Die: (And Why Islam Is Dying Too). En bog der nok skal blive brugt i debatten (LFPC):

You’ve heard about the Death of the West.

But the Muslim world is on the brink of an even greater collapse.

WILL WE GO DOWN IN THE IMPLOSION?

Thanks to collapsing birthrates, much of Europe is on a path of willed self-extinction. The untold story is that birthrates in Muslim nations are declining faster than anywhere else—at a rate never before documented. Europe, even in its decline, may have the resources to support an aging population, if at a terrible economic and cultural cost. But in the impoverished Islamic world, an aging population means a civilization on the brink of total collapse— something Islamic terrorists know and fear.

Muslim decline poses new threats to America, challenges we cannot even understand, much less face effectively, without a wholly new kind of political analysis that explains how desperate peoples and nations behave.

In How Civilizations Die, David P. Goldman—author of the celebrated “Spengler” column read by intelligence organizations worldwide—reveals how, almost unnoticed, massive shifts in global power are remaking our future.

Goldman reveals:

How extinctions of peoples, cultures, and civilizations are not unthinkable—but certain

How for the first time in world history, the birthrate in the West has fallen below replacement level

Why birthrates in the Muslim world are falling even faster

Why the “Arab Spring” is the precursor of much more violent change in the Islamic world

Why looming demographic collapse may encourage Islamic terrorists to “go for broke”

How the United States can survive the coming world turmoil

From Gaza with (gay) love

Fra det libyske forår til Gaza: Antiluftskyts og panserværnsraketter

Palestinians in Gaza have acquired anti-aircraft and anti-tank rockets from Libya during its six-month civil war, enlarging but not significantly improving their arsenal, Israeli officials said on Monday.

While the rebellion against Muammar Gaddafi has stirred concern abroad about the fate of Libya’s aging chemical weapons stockpiles, Israel has no indication Hamas or other Palestinian factions have sought these, the officials said.

Instead, Israeli officials have detected an inflow of SA-7 anti-aircraft missiles and rocket-propelled grenades (RPGs), said one official, describing an overland supply route that opened up between eastern Libya — after it fell to the rebels — and the Gaza Strip via Egypt. […] Israel says Gaza gets anti-plane arms from Libya

Svaret er, at det er halvsvensk, cirka 50%. – I Sverige foregår der en kamp om sproget. Ordet “masseindvandring” holdes stadig ud i strakt arm, mens den anden hånd griber efter lugtesaltet. Det tror pokker. Det er det eneste, der omtrentligt beskriver det politiker- og medieklassen har tilladt sig, uden på noget tidspunkt at have konfereret det med befolkningen. Man ser, at oprindelige svenskere vil være i mindretal i de 13 største bykommuner, samt at de vil være tæt på at komme det i stort set alle andre større kommuner. Det er også om kun 40 år, at prognoser siger, de kommer i mindretal i deres eget land som helhed. Det er afgjort, det er kun tidspunktet, der endnu er til forhandling. Jeg har i årevis ment, at dette kun har kunnet lade sig gøre, fordi svenskerne er holdt hen i uvidenhed, men der er da en teoretisk mulighed for, at et flertal synes det er helt i orden. Hvorfor ikke informere dem og derefter spørge dem, selvom det er ved at være lovlig sent?

De der fødes i dag, kommer til at opleve Sverige år i 2100, som ingen i dag har fantasi til at forestille sig. Jeg skal gerne gentage, at jeg betragter Sveriges skæbne som Folkhem, velfærdssamfund og i sidste instans som nationalstat, som beseglet demografisk set. I den henseende er Sverige allerede en tabt sag. De ansvarlige kalder dette “et ekstremt synspunkt.” Jeg kalder det en sandsynlighedsberegning af effekten af en ekstrem politik. Hvem er mest ekstrem? Tallene på bordet eller dem der har gjort det til en vane, at kalde alle og enhver “ekstremist,” der siger noget velunderbygget, de ikke bryder sig om? Se detaljer og præmisser for Affes prognose på Massinvandring till Sverige? og se også hans interaktive kort. – Hvis nogen ser dette for første gang og er skeptisk, så bygger tallene på Statistiska centralbyrån (SCB), og deuden har demografer med meget store mellemrum gjort opmærksom på det samme gennem de sidste 7-8 år.

Anna Lindhs morder: “Utan jobb, utan vänner, utan bil, utan chans”

Da den 24-årige Mijailo Mijailović den 10 september 2003 myrdede Sveriges udenrigsminister Anna Lindh, fremkom der aldrig noget motiv, heller ikke i løbet af den kun tre dage lange retssag. I dag otte år efter, får vi endelig “sandheden om motivet”, siger Expressen. I Danmark spreder Ritzau det glade budskab til enhver.

I Högsta domstolen vädjade Anna Lindhs två barn och maken Bo Holmberg, via sin advokat Kerstin Wennersten, till Mijailovic att berätta. Men Mijailo Mijailovic förblev tyst.Varför attackerade du Anna Lindh?

– För att jag kände hat mot politiker, både svenska och serbiska. Jag skyllde alla mina egna misslyckanden på politiker, säger Mijailo Mijailovic. På frågan om han hade tänk anfalla någon den dagen, säger han:

– Nej, men sen fick jag syn på henne. Om jag hade tänkt så där, då hade jag kunnat ta vem som helst, före eller efter. Det var ingen slump att det blev hon. Folk ställ er så dumma frågor: Kände du igen eller visste du vem hon var? Hur kan man tro att någon inte visste vem hon var? Det har spekulerats i ett politiskt motiv, att Mijailo Mijailovic ville hämnas för att Anna Lindh offentligt hade tagit ställning för Natos bombningar av Serbien. Men enligt Mijailovic kände han inte ens till att utrikesministern uttalat sig om bombningarna.- Det har ingenting med det att göra.

Han säger en annan toppolitiker lika gärna hade kunnat bli hans offer: – Grejen är den att jag tittade också på Lars Leijonborg, på ett torgmöte. Men då hade jag ingen kniv på mig. Om jag hade haft det så hade jag kanske angripit honom. Nästan exakt ett dygn senare stötte han av en slump på utrikesministern. Då låg kniven som han tagit med sig hemifrån i hans ficka, säger Mijailovic.

Jag var förvånad att det inte fanns livvakter. Jag tycker att det är märkligt än i dag att det inte fanns livvakter.Jag tänkte: Nu fick jag syn på en politiker. De ska liksom, de ska få se nu. Jag levde på a-kassa, sjukbidrag, hade låg ersättning och ingen utbildning. Ingen framtid. Jag var är en människa utan jobb, utan bil, utan vänner, utan chans. – Det är sådana som mig man rekryterar som terrorister, förstår du. Mijailovic talar ut: Det är dags att sanningen kommer fram, Åklagaren: Uppgifterna är trovärdiga.“Det är inte roligt att varje morgon se sig själv i spegeln och veta att man är Sveriges mest hatade person”.

“Det är sådana som mig man rekryterar som terrorister, förstår du.” Hvis dette virkelig er sandheden om Anna Lindhs morder, så er han både bedre begavet og har mere selvindsigt, end den teatralske, vidtløftige og tragikomiske Breivik. Men er det nu hans egne ord?

Når en toppolitiker myrdes, er der i ni ud af ti tilfælde politiske motiver bag, og når en ikke-sindssyg myrder, er der som regel et for andre klart forståeligt motiv. “Den ensamma galningen” findes, men er så sjælden at man som regel kan se bort fra ham.

Ergo: Den kun 24-årige Mihailovic føler sig allerede så mislykket i tilværelsen, “utan jobb, utan bil, utan vänner, utan chans,” at han må slå en hvilken som helst politiker ihjel, for at hævne sig på en skæbne, han ikke kan undslippe. Det kan da være, at sandheden om mordet er så banal og lurvet, men det kan også være, at sagen nu skal begraves for fremtidige snushaner én gang for alle. Svenske myndigheder og medier er selv ude om, at man med mange års erfaringer for løgne og fordrejelser, tager denne bekendelse med lidt af en “nypa salt,” og lugter et “hold kæft blosche.” Der er trods alt i titusindvis af unge svenskere, der arbejder i Norge og Danmark i stedet for at føle sig ydmyget og myrde politikere.

Hvis vi siger, at vi nu har “sandheden”, så har vi I Mihailovic endnu en ung mand, der ligesom Breivik er fanget i sin egen ydmygelse, ubetydelighed og fremmedfølelse, som man kan se godt beskrevet i Helle Merete Brix og Uwe Max Jensens kronik i Weekendavisen i går: “De følte sig ydmyget,” hvor Breivik og Bin Ladens motiver og ydmygelser sammenlignes. Så har vi et overvejende eksistentielt mord, der først og fremmest får én til at tænke en anden ung, fortabt man i Albert Camus´ roman “Den Fremmede”, hvor den unge Mersault også besegler sin skæbne ved et mord, der knapt er begribeligt for ham selv, og som skaffer ham en dødsdom. Forskellen på Mijailovic og Mersault er da kun, at Mijailovic (og Breivik) skal vente uendeligt meget længere på deres fysiske død end Mersault , der ser frem til den med disse sidste ord inden henrettelsen, som man nemt kunne forestille sig, at nordmanden og svenskeren også ville kunne sige:

To feel it so like myself, indeed, so brotherly, made me realize that I’d been happy, and that I was happy still. For all to be accomplished, for me to feel less lonely, all that remained to hope was that on the day of my execution there should be a huge crowd of spectators and that they should greet me with howls of execration. The Stranger ALBERT CAMUS, pdf. 76 sider.

Hvis Mijailovic og Expressen er så nær sandheden, de kan komme, så må Gud bevare os for unge mænd, der føler sig ydmyget og fremmede i tilværelsen, er bevæbnede og vil agere det ud på andre. De er livsfarlige, vi har masser af dem, og flere lader vi til at få.

Lindh mordet har ikke været nær så gransket, som Palme mordet. To bøger er skrevet, Leif Jennekvist og Edvard Unsgaards, hvoraf kun den sidste gransker motivet. Svensk presse har i det store hele ladet motivet ligge. Min fornemmelse siden 2003, har været at traumet skulle fortrænges. Bevisbyrden, at Palme og Lindh ikke blev myrdet af politiske grunde, må ligge hos svenske myndigheder og medier, da det motiv er langt det mest sandsynlige, og dette interview med Mijailovic er ikke overbevisende hinsides tvivl i modsat retning. Gåden skal nu være løst, case closed. For mit vedkommende er mordet lige så dunkelt belyst, som det hele tiden har været.

(Se også Ulf Nilson: Mijailovics motiv, tack! og LEIF GW PERSSON, professor ved Polishögskolan i Stockholm: “Sverige är ett märkligt land. I vilket land på denna jord kan man tänka sig en rättegång där domstolen på tre dagar, knappt 10 timmars förhandling och med hjälp av totalt tre vittnen klarar av att behandla ett mord på landet utrikesminister”?)

Hvem splitter Tyskland?

En særdeles ophedet samtale fra ZDF i går. Den meget koleriske herre til venstre, der hele tiden afbryder Thilo Sarrazin, er det grønne Bundestagesmedlem, juristen Hans-Christian Ströbele. Han var som medlem af et socialistisk advokatkollektiv forsvarer for RAF medlemmet Andreas Baader. Inden Sarrazin befandt Tyskland sig indvandringspolitisk hvor Danmark var før 1995. Efter hans bog er hans parti er de kommet til omkring 2002, hvor danske socialdemokrater var groggy og splittede og så sig om efter en nyorintering. Når den finder sted i Tyskland, Europas vigtigste land, så begynder der for alvor at flytte sig noget, og det kan blive snart. (video , tysk utekstet.)

Læs mere »

»I forhold til«

Min hjerne er blevet et stykke sikkerhedssoftware, jeg hører talestrøm fra radio som baggrundsstøj, men hvergang nogen siger “i forhold til”, slår min shit-software til med et hyl, og jeg får et mikro-nervesammenbrud og vågner. Prøv at lægge mærke til det. Man kan sige så meget andet: “Sammenlignet med,” “I den forbindelse,” “Når man tænker på” og så videre, men i øjeblikket koger alle disse nuancer ned til den ene udtryk “i forhold til,” og de siger det alle sammen hele tiden. Så hold dog op! Jeg får i forvejen tinnitus af at folk siger “omkring” i stedet for “om”, “kreativ” i stedet for “skabende,” “kontekst” i stedet for “sammenhæng,” “målsætning” i stedet for “mål,” “italesætte” for “sige”,”byde ind på”, “spørge ind til,” “omkring”  for “om” og fortsæt selv.

Det er den forhenværende kulturkanal P 1, der er mest leveringsdygtig i abesprog, og jeg bilder mig ind det meste kommer fra Folketinget og universiteterne, hvor der åbenbart er flest der har brug – ups !, “behov” for – at puste sig op. Jeg har døbt det botox-sprog. Jeg ville have lavet en kilometerlang liste over udstryk der giver mig knopper, men det glemmer jeg hele tiden. Bedst er det måske ikke at høre radio, man kan dog endnu slå over på klassisk, hvis der ikke lige er Heises hej-på-dig Highlights, der også gør mig sløj. Jeg måtte bare lige italesætte det i forhold til mit velbefindende, og i øvrigt har vi alle uret i forhold til Gud,” som Kierkegaard så rigtigt sagde.