17
okt
Seneste opdatering: 17/10-22 kl. 1517
12 kommentarer - Tryk for at kommentere!

100 hollandske skoler lærer børn at spise melorme

Af Lars Hedegaard

Flere  på Facebook glæder deres venner med opskrifter på lækre middage, som de har tilberedt. Svinekotelletter i sennep med blomkålspuré, baconbomber med hakket oksekød og barbecuesauce, saftig mørbrad i et eller andet osv. – det er bare med at gå i gang i køkkenet.

Men det skal være slut, mener World Economic Forum, der har inspireret så mange danske politikere til så meget idioti – alt sammen begrundet med den for længst modbeviste påstand, at den menneskelige udledning af CO2 styrer klimaet.

I maj sidste år slog WEF til lyd for, at vi – for at nedbringe udledningen – går over til at spise melorme og lækre insekter i stedet for kylling, koteletter og hakkebøffer, fordi de små kryb ”forbruger færre ressourcer end traditionelle husdyr”, som WEF skrev i en rapport. Af rapporten fremgik, at ”husdyr rundt om i verden er ansvarlige for ca. 14,5 pct. af alle udledninger af drivhusgasser”, som medfører al landsens ulykker.

EU, der arbejder tæt sammen med WEF, er naturligvis også kommet med i kampagnen og meddeler, at melorme er alle tiders erstatning for kød. Man kan enten spise dem hele eller i form af pulver som en indsats mod Jordens opvarmning.

Og som et af EU’s foregangslande er Holland begyndt at servere melorme og insekter til skolebørn, så de kan lære det i en tidlig alder.

Det varer nok ikke længe, før facebookvennerne kan præsentere bæredygtige og innovative madopskrifter: Melorme med friterede fluer, tissemyrer i stikkelsbærsauce … Kun fantasien sætter grænser for det globalistiske køkken.

4 4 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

12 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Tim Pallis
Tim Pallis
1 year ago

Er der chichin i melorme? Det er der nemlig i de fleste insekter. Hvis der er det, så er det en sag for sundhedsvæsnets jurister

Knud Madsen
Knud Madsen
1 year ago
Reply to  steen

Skulle vi ikke hellere nedlægge den forbryderorganisation WEF, og så fodre de skiderikker, der har stablet det lort på benene, med insekter?

Vicktor Børge
Vicktor Børge
1 year ago
Reply to  Tim Pallis

Bare rolig, ligesom med “vaccinerne”, så bliver godkendelsen et direktiv fra EU.

Husk nu på at hverken EU eller Danmark har testet “vaccinerne” – ræven passer høns

Limewood
Limewood
1 year ago

Når taflerne i Davos, EUs kantine, Snapstinget, Dronningens Nytårsmiddag, topmøder i NATO, EUs ministerråd mv., begynder at servere græshopper, melorme, laboratoriedyrkede frølår og kød – ja så vil jeg stadig ikke være med. På den anden side set – så har det nok også lange udsigter?

Allan G larsen
Allan G larsen
1 year ago

I stedet for at gå rundt og være så angste for at jorden skal skvatte sammen i morgen, så synes jeg at vi skal nyde livet så længe vi har det. Klimaet kan vi alligevel ikke bestemme over, men det vi kan bestemme over er hvor mange børn der skal sættes i verden. Det største problem er nemlig overbefolkning .Hvis vi får styr på det, så vil resten såmænd komme af sig selv . Hvad klimaet angår, så har jeg hørt noget om at hovedårsagen er den skiftende sol aktivitet. Når der er voldsomme eksplosioner på solens overflade(corona) så stiger… Read more »

Tim Pallis
Tim Pallis
1 year ago
Reply to  Allan G larsen

Klimarealisme.dk er en fantastisk blog! Svensmark er ikke den eneste forsker, som ved, at klimaforandring ikke er menneskeskabt. Vi går ikke imod varmere tider, men koldere tider. Der er nemlig ingen solpletter. Vandet stiger heller ikke. Klimahysteriet er vrøvl! Det er endnu engang venstreorienteret politik. Selv højrefløjen hopper på den og erhvervslivet. Det er snart på tide at forlade EU og afskaffe FN. Der skal helt andre boller på suppen internationalt. WEF er en politisk motor, som gør alt for at smadre verden. Det var også i sin tid Lenins plan. De er ikke rigtig kloge allesammen, og journalisterne bringer… Read more »

Vikctor Børge
Vikctor Børge
1 year ago
Reply to  Tim Pallis

Orban forever!

Aase Mary Michaelsen
Aase Mary Michaelsen
1 year ago

Gør naturen ingenting af sig selv? Har vi ikke haft istider? Er jorden ikke opstået ved et BIG BANG? Kan vi mennesker virkelig styre alting? Jeg har ikke noget imod Grøn Omstilling? Men redder det jorden fra at være en klode, der drejer om sig selv, mens den suser rundt solen, som igen suser rundt i et enormt Univers? Jamen selvfølgelig skal vi rydde op i rod. Putte affald i mange skrællespande og genanvende. Men er det KLIMA? At alle biler i verden kommer til at køre på el, er det KLIMAFRELSE? At alle spiser insekter i stedet for Køer,… Read more »

Vikctor Børge
Vikctor Børge
1 year ago

Jeg tror på klimaforandringer. Dog ikke på, at de skulle være menneskeskabte, men jeg har bemærket, at det er noget koldere nu end det var for bare et par måneder siden, hvilket kun kan undre eftersom det jo skulle blive varmere og varmere, hvis ellers man kan regne med klimahysterikerne.

12
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x