Hvordan Omar Bakri´s datter er gået hen og blevet så forholdsvis dekorativ, er en gåde. Måske faderskabet kan betvivles…….Bakri: “With in 20 years Britain will have a muslim majority” siger han. Trods alt, mon dog ? Så skal Yasmin og andre obsternasige tøser i al fald på en lille genopdragelsesrejse.
In what can easily be called the most ironic news of the week, radical cleric ’s daughter has admitted she is a pole dancer. Miss Fostok, who lives in Catford, South London, said: “I don’t get on with my dad. I don’t agree with his views – I just get on with my life and that is it.”
She has dyed her hair blonde, changed her name from Youssra to Yasmin, and lives alone with her 3-year old son – the product of an arranged marriage with a Turkish man. She told British newspaper the Sun: “I don’t normally do topless work but I’m willing to go topless if the venue is right.” Her profession stands in stark contrast with the views and image of her father. He is a radical cleric, who was forced to leave Britain because he preached radical views, trying to influence young Muslims to join the Jihad and / or overthrow the democratic government in Britain in order to install Shari’a as the law of the land.
He was asked about his daughter’s profession by the Telegraph. “If this is true I am deeply shocked,” he said. “She was brought up properly in the Muslim faith but she is free to make her own choices in life. But I am still shocked.” (…) Telegraph og Daily Mail
Henryk Broder i DR- Deadline
se ham online her fra 22:30 – eller online bagefter.
Hurra, vi kapitulerer. Vi skal af med fløjlshandskerne og tale islamisterne midt imod, mener den tyske forfatter og journalist Henryk Broder. I bogen “Hurra, vi kapitulerer”, retter han en skarp kritik imod det europæiske politiske establishment for at ignorere truslen fra den radikale gren af islam. Interview med forfatteren, der ser stort på den politiske korrekthed og giver parnasset kamp til stregen.
Livsstilsbloggen jp.dk: Fasteoplevelsen må medieres af dansker
Det er ingen overdrivelse når jeg siger at alt for mange af historierne på jp.dk udløser mærkbar kvalme hos mig. Fru Fogh har “Danmarks bedste stritmås” som en særligt slem en. Smør på i weekenden. Sådan vil din kvinde have dig. Aviser har selvfølgelig alle dage haft livsstils- og petitstof, men jp.dk er blevet synligt neddummet i de sidste par år. Der er den obligatoriske daglige skrækhistorie om noget der er skadeligt for helbredet, og der er de samme irriterende arkivbilleder der illustrerer bestemte historier. Hvad skal man sige om den lyse idé en eller anden i redaktionen har haft med at lade en journalist prøve ramadanen på egen krop? Journalistisk er det sikkert helt oplagt. Hvad er det for noget med denne her ramadan? Kan vi gøre det mere forståeligt for vore læsere? Men idéen afslører også en helt åbenlys kløft som man alligevel nok ikke har haft øje for: At afstanden mellem ‘dem’ og ‘os’ er for stor til at vi bare kan lytte til muslimers egne ord om hvordan noget så banalt som faste opleves. Never the twain shall meet (LFPC).
JP Århus’ medarbejder overholder ramadanen i en uge og dermed fasten. Han har lige mødt muren og bekymrer sig desuden om sin ånde.
Så sidder jeg i køkkenet igen. På den helt forkerte tid af døgnet. Selv om ramadan handler om meget mere end mad, så må jeg endnu en gang tage afsæt her.
Jeg har lige mødt muren. Denne gang stod den solidt plantet i den portion pasta og kødsovs, jeg købte onsdag aften, så jeg var fri for at kokkerere. […] Jacob Haslund Rasmussen: Nu kan fasten mærkes
»I er så godt som uddøde«
Supremacisme: “Hør her, albinoer med mangel på pigment.. I er så godt som UDDØDE”
Supremacisme, overherrementalitet, er mere end et smart ord vi strør om os i blogosfæren. Det ligger på rygmarven hos et ukendt antal mennesker vi har lukket ind i vores land, givet husly, overførselsindkomster, en uddannelse og et velfungerende sundhedsvæsen. Jeg går ud fra at vore modparter i debatten vil sige at en udmelding som denne afspejler fortvivlelse over ‘tonen’ herhjemme. Dette er selvfølgelig nonsens, og lignende eksempler kan findes i overtal i europæiske lande der ellers bliver fremhævet som Danmarks modstykker. Overherrementaliteten udspringer af islams selvopfattelse som de rette ejere af Allahs verden. Skellet mellem muslimer og vantro er helt fundamentalt, og skeptikere henvises til ved selvsyn at læse Koranen og hadith. Fordi skellet er så bestemmende, gennemtrænger det kulturen, også for de mindre religiøst funderede. Dette er et pespektiv vi ikke bliver gjort opmærksom på i forbindelse med ledende empatifolks bedyringer af at ballade i danske ghettoer ikke skyldes religion. (Hat tip: Grød i kommentar herunder) (LFPC).
Hvor til grin er i kartjufler ? Hvad er det i plejer at sige? ‘Den der ler sidst, ler bedst’?
Og må da indrømme, at jeg lér på forskud.. for danmark er så godt som færdig .. Det bar et spørgsmål om til .. vent og se .. højst 20 år, så vi langt flere end jer – og det danske flag bliver udskiftet (: .. Mærk jer mine ord.. for sådan bliver det 110 %..
Se hvor stærke vi allerede er – og vi bliver kun endnu stærkere ..Alle jeres bimbou’s kan ikke holde sig fra vores fyre .. hvor meget de end vil .. Shaitan ordner jer, når den tid kommer.. Og i kommer til at fortryde .. …Og typisk jer kartoffel vikinger at gemme jer bag en skærm … helt ærlig .. hvor let er det ikke lige at spille smart på den måde? Har i ondt i røven over jeres billige piger spreder benene, bare de kan dufte en udlænding :):).. Se sandheden i øjnene – rød-bumsede, blege grise..Hør her, albinoer med mangel på pigment.. I er så godt som UDDØDE .. – Held og lykke .. (Sarah Yildiz i kommentar til Hodja: Allah på bøssebar)
»Er Vollsmose fremtiden, tyder det på, at fremtiden bliver førmoderne«
Selv havde jeg boet flere år i den fynske hovedstad, før jeg bevægede mig ud i den betongrå forstad. Én ting er sikker: Er man af den overbevisning, at historien kun bevæger sig én vej, mod et stadig mere moderne og menneskevenligt samfund, kan et nærstudium af Vollsmose få en på andre tanker. Bydelen står som et monument over fejlslagen social ingeniørkunst tilsat årtiers fejlslagen indvandringspolitik. Cocktailen har en stærkt afsvalende virkning på enhver kulturoptimist: Tildækkede kvinder, stenkast mod politi- og brandfolk, skolebørn, der tæsker skolebørn, der siger uartigheder om en vis M-mand fra Mellemøsten, og endelig en folkekirke, der på ydmyg dhimmivis skubber evangeliet i baggrunden og underdanigt indynder sig hos den stedlige majoritetsreligion, islam. Er Vollsmose fremtiden, tyder det på, at fremtiden bliver førmoderne.Er du overrasket over denne udvikling og føler, at den er kommet som et lyn fra en klar himmel, er det dig, der har sovet. Eller også er det offentligheden, der har forsømt at bringe de dystre advarsler om denne udvikling til torvs. For advarsler har der været.Dem kunne man f.eks. have læst for hele fem år siden i bogen “I krigens hus. Islams kolonisering af Vesten“. Katrine Winkel Holm: Udflugt til virkeligheden
Karin Olsson: »Det ruttna Danmark«
(“Det rådne Danmark”) Vi vader i eksperter som i due-skidt på Rådhuspladsen. Indtil 1991 havde vi “Kremlologer”. En enkelt forudså Sovjets undergang, men han var for dygtig, der var ingen der tog ham alvorligt. Nu om stunder burde vi have et RUC speciale i “Swedologi”, nærmere indrettet på svensk journalistik. Det er ikke et fag, men en psykologisk tilstand og derfor uhyre interessant at forske i. Læg mærke til, at svenske politikere lader os være i fred, mens skribenter bliver sendt i byen med de mere tvivlsomme ´wild punches´. Politikerne ved godt, det ikke lønner sig at harpe på et land, de fleste menige svenskere ser op til som et forebillede, økonomisk, socialt og fremmedpolitisk. Vores glæder her på bloggen, er få og små, men svensk journalistik er én af dem. Der er foruden karriere, psykologi på færde her i dagens “bask-Danmark-artikel”. Den når næsten op på 2001 niveau: “Någonting är ruttent i staten Danmark“. Her taler vi æstetik. I Malmø i søndags var jeg inde på et toilet i Turning Torso, der var så rent, man kunne slikke gulvet uden at få en bi-smag eller en baktusse. Men man kan ikke ha´det danske griseri, at alle og enhver kan skrive sin mening, er noget snavs. Vi må ha et verbalt Reinheitsgebot, det må luges ud og steriliseres som på et tysk hotel. Bordellet må “utrymmas”, som P.O.Enquist skrev i sin hyldest til Pol Pots dødelige rengøringsneurose. EU må sørge for det, når Sverige nu ikke længere har en hær at sende ud i det godes ærinde. Hvorfor de ikke har den, er en anden snak. Jeg siger i korthed: Det er fordi verden i virkeligheden er god, det er bare endnu ikke lykkedes svenske amatørpolitikere at overbevise den om det.
Det er fascinerende at se en svensk journalist, hvis land efter ethvert nordisk parameter er røven af 4. division, skrive sådan her :” Små danskarna, små danskarna, så lustiga att se.” Psykologien er muslimsk: ” Alt ved mig er en fiasko, men vi taler ikke i øjenhøjde, jeg er dig overlegen fordi…..jeg er mig og du er vantro og vi er enige om at se bort fra alle realiteter.” Svensk journalistik kalder på det 21. århundredes Sigmund Freud. Vi andre tænker, Karin må da være tilfreds med at smadre sit eget land, men nej. Det er langtfra tilfredsstillende. Der er ikke noget sjov ved at begå kollektivt selvmord, hvis man er alene om det. Og Danmark overholder ikke aftalen. Selv dansk venstrefløj har forrådt selvmordspagten. Vistnok. Vi har det sort på hvidt fra stemmeafgivning – kvinder er i gennemsnit mere nationalt suicidale end mænd. Kvinder tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt, det er deres attraktion og styrke og deres svaghed. Derfor er det gået Sverige så ilde, eftersom landet er et åndeligt matriarkat, for nu at sige det kort. (Blogging er kortform.) Det var blandt andet derfor jeg elskede at være der, og af og til syntes, jeg kendte Sverige bedre end Danmark, fordi det er nemmere at betragte noget andet, der er fortroligt, end sig selv.
Jeg har aldrig hørt om Karin Olsson før, at dømme efter foto er hun ikke helt føn-tørret bag ørerne. Det er ikke så svært at blive svensk journalist nu om dage, det er straks mere kompliceret at være det. Svenskerne slipper dog ikke så let for Karin. Hun er betalt over den anseelige socialhjælp, der går under navnet “pressstödet”, et særligt beskyttet propagandaredskab, der muliggør for aviserne, at være ligeglade med deres læsere. Danske aviser er som bekendt nødt til at kalkulere med læserne. Om ti år mener hun noget helt andet, ligesom danske socialdemokrater og folkesocialister nu for tiden øver sig på med et vist held. Hun får penge for det, ganske mange. Det gør vi desværre ikke, men hendes skriveri gør sig godt under et samfundsvidenskabeligt mikroskop. Med danske øjne er det en interessant rejse tilbage til halvfemsernes (nitti-tallet) terminologi. Det er nemlig ikke Danmark der “er neurotisk besat af islam”, men svensk journalistik der er uforløst besat af det “ulydige, uregerlige danske folkestyre”. Der er et problem, men er det dansk eller svensk ? Svensk elite prøver at ignorere os – det går godt nok – og forstå os, det går straks værre. Det er et gammelt trick at fokusere på noget udenrigs, når man har indenrigs-problemer. Hvorfor kan de ikke bare være ligeglade ? Med et influx på små 100.000 underprivilligerede raketforskere om året, der er flygtet fra “våld och förtryck”, er det udelukket. Det er en del af forklaringen på at en artikel som denne kan skrives. Den kalder mest på ens medfølelse og overbærenhed, i al fald for os der holder af Sverige. Landet er efter mit bedste skøn en terminalpatient, også selvom jeg ikke selv kommer til at overvære bisættelsen. Dødsårsag: Godhed, hæderlighed, kæft, trit og retning tilsat ren stupiditet. Sverige er en drøm, et spejlkabinet. Lige så flygtig og uvirkelig. Jeg tror, det er derfor, de laver så gode film om selvmord og depression. De svenskere, der ikke abonnerer på den løsning, er på vej til at bosætte sig permanent i bla. Danmark. De danskere der bor i Sverige, har andre obskure grunde.
“Danmark har fått smisk av EU. Och som danskarna larmar och gör sig till över detta. Man trodde ju att man hade vant sig vid den råa tonen om invandrare i det offentliga samtalet i Danmark. Det hade man inte.När jag läser landets kanske anständigaste morgontidning, Berlingske Tidende, slås jag återigen av den bruna tonen hos de “røde og hvide”. Bakgrunden till den senaste danska invandrardebatten är att EU ger landet bakläxa för dess hårda specialregler för att förhindra familjer att återförenas i landet.”








