Er der noget skønnere end det, (næsten) alle kan blive enige om ? En rigtig politikermagnet. “Når det almindelige mærkværdiggøres”, sådan beskrev én forleden rammende den slags gumpetunge, småborgerlige karneval. Det er en rigelig hård skæbne at blive elsket ihjel af én person, med af et helt statsapparat, det synes også en del svenske homoseksuelle er for overvældende. Se alle fotos på Politikerbloggen. I Norge er der helt andre boller på suppen:
Homosexuality – punishable by death?
The Norwegian Islamic Council is still waiting for a reply from the European Fatwa Council before it decides whether or not it is in favour of the death penalty for homosexuality. “Unacceptable,” says lesbian Sara Asmeh Rasmussen. Aftenposten og Dagsavisen på norsk
Man har et parti, til man får et nyt
Livslange loyaliteter overfor partier er nogenlunde lige så rationelle som fikseringen på en fodboldklub. Al ære til Rudaizky, der ikke kan beskyldes for at skifte af karrieregrunde. Han er 66 og et røde flertal på Råhuset er permanent.
Den tidligere socialdemokrat, Finn Rudaizky, skifter til Dansk Folkeparti i Københavns Borgerrepræsentation efter knap tre år som løsgænger. Den 66-årige Finn Rudaizky melder sig ind i Dansk Folkeparti og går med i partiets gruppe i Københavns Borgerrepræsentation. Han har været løsgænger siden han den 2. december 2005 forlod Socialdemokraterne, fordi hans nyvalgte partifælle, Sikandar Malik Siddique, havde deltaget i et møde med den islamistiske organisation Hizb-ut-Tahrir. Derfor ville Finn Rudaizky ikke sidde i gruppe med ham. Finn Rudaizky er tidligere formand for Mosaisk Trossamfund og Folkebevægelsen mod Nazisme. Finn Rudaizky til DF i København . Mere om socialdemokraten Siddique her. Det var ham, der i 2004 (!) skrev om 9/11:
11/9 katastrofen har ikke kun omformet vores hverdag, vores måde at færdes på, men også hele verdenssystemet. Uanset hvem der er ansvarlig for denne uhyrlige og umenneskelige handling, har den gjort noget uhyrligt. Den Amerikanske regering kastede straks skylden på al qaeda, men har dog stadig den dag i dag ikke formået at kunne fremvise konkrete beviser.
Som om hun aldrig havde eksisteret
De fleste kender absurde historie om den svenske kvinde, der måtte søge asyl i USA for at slippe for sin voldelige libanesiske eksmand og hans families terror. Liza Marklund har skrevet bogen “Gömda” om sagen. Jeg troede ikke ret meget passerede under min radar, men via bloggen EKP blev jeg igår opmærksom på en anden sag om en iransk flygtning til Sverige, der måtte flygte videre fra de allerede tilvandrede muslimske partriarker og voldsmænd, fordi hun talte for kvindefrigørelse og mod tørklædet. Det er en mærkelig sag med den unge iranske kvinde Asrin Mohamadi. Hun taler i Rikdagen i 1997, skriver i DN, bliver interviewet af SvD og er på forsiden af svensk ELLE. Hverken via forskellige søgemaskiner eller på de respektive webpladser synes hun nogensinde at have eksisteret. Jo, på Sveriges radio står der ganske lidt. fra 16 juni år 2000. En ganske forbløffende tavshed i et land, der er så langt foran Danmark i feministisk henseende. Jeg kan forsikre Hanne Vibeke Holst, Drude Dahlerup og Politikens samlede chefredaktion at det ikke ville gå lige så stille af, hvis en iransk kvinde, der tilmed var “debattør” og en offentlig person, blev chikaneret ud af Danmark af samme årsag. Men når de gode mennesker tier, regerer bøllerne, og det gør de i høj grad i Sverige, og det er fordi “de gode” er nogle skvatmikler, der har det hele i munden, på tungespidsen parat til at blive spyttet ud. Værst af alle er de masseproducerede “intellektuelle”, en meget gammel nyhed. Hvis nogen kan finde yderlige om hende, ville jeg være glad for en mail. Helst DN og SVD artiklerne og talen i Riksdagen. Endelig vil jeg håbe for den modige skønhed, at hun er blevet dansker, men det er nok for tæt på kalifatets habituelle terrorister.
För fyra år sedan uppmanade den då 20-åriga Asrin Mohamadi muslimska kvinnor att sluta bära slöja. Asrin bodde i Iran tills hon var 15 år och är själv fostrad till muslim och från det att hon var fem år gammal var hon tvungen att bära slöja. För vissa är slöjan en symbol för Allahs vilja, men för Asrin symboliserar den kvinnoförtryck. Hennes uttalande i Sveriges Riksdag för fyra år sedan ledde till hotbrev och förföljelse och till sist tvingades hon fly Sverige och lever nu med skyddad identitet i ett annat land.– Jag är glad och överraskad över att Sommarredaktionen törs låta mig säga vad jag tycker i Sommar. SR, juni 2000.
(Også nordmændene fylder deres land op med den type mandlige neanderthalere : “Kvinnelige asylsøkere blir utsatt for voldtektsforsøk, forslag om samleie og ufrivillig berøring fra mannlige beboere ved norske asylmottak.” Velbekomme, norske jenter !)
“Vi har mange indvandrere, der kan blive stødt over for megen nøgenhed”
Vil det så sige, at kirkevagterne ligeså vel kunne have været f. eks. grønlandske kvinder?
De må da også besidde et godt lokalkendskab? OK, nu er grønlænderne jo vistnok forsvundet fra Gellerup, men spørgsmålet hænger i luften – alle ved at det ikke ville have været en mulighed. Hvorfor? Fordi tilstedeværelsen af mænd som vagter har at gøre med en underforstået, aldeles ukristelig, voldstrussel. Altså ‘kejserens rige’? Nej, fordi enhver også ved, at repræsentanter for ‘kejseren’, danske politibetjente eller sikkerhedsvagter, ville blive udsat for regulær krigsførelse fra Gellerupboerne. Kunne mandlige grønlændere, eller for den sags skyld kristne arabere, dersom sådanne er bosat i Gellerup, så have stået for ro og orden? Selvfølgelig ville de ikke have kunnet det. Jeg synes det er tydeligt at præsterne her snor og snor sig uden om en skræmmende virkelighed. Dansk Folkepartis spørgsmål er fuldstændigt berettigede og velbegrundede, hvilket præsterne også kunne forvisse sig om ved at kigge på situationen for kristne rundt om i verden hvor der er mange muslimer:




