Nu hvor Abdul Petersen netop har foretaget en meget omtalt vielse nede på Langeliniepavillionen, tænkte vi det kunne være tidspunktet at genopfriske, hvad han sagde på Islam Channel for et lille år siden. Lysten blev styret af kun otte minutters bagtalelse og fordrejninger. Jeg har ikke  haft så våde  øjne, siden jeg  så en video med Guru Maharaji i 1974.

Det måtte  jo komme  så småt. Men 75 mio. kroner og 250 danske brande er dog stadig pebernødder i forhold til Sveriges over 500 brande til en pris af over en halv millliard. Kedsomhed er øjensynligt tidens store  svøbe. Det er ikke nemt  at være ung, og så er det dyrt og  livsfarligt:

Antallet skolebrande steg fra 150 i 2005 til 250 i 2007, og Beredskabsstyrelsen skønner, at cirka halvdelen er påsatte. Det var blandt andet tilfældet flere steder i februar i år, hvor især Gladsaxe blev hårdt ramt af uroligheder i kølvandet på genoptrykningen af Muhammed-tegningerne. Men også banale drengestreger kan gå galt, som da Grønhøjskolen i Taastrup i 2005 brændte delvist ned på grund af elevers leg med ild. Det kostede over 30 millioner kroner. Hvor erstatningerne i 2003 og 2004 lå på omkring 25 millioner kroner, måtte selskabet i 2007 dække ind for over 75 millioner kroner, og halvt inde i 2008 er man allerede oppe på over 30 millioner kroner.
Hos politiet oplever man, at det er de færreste brandstiftere, der ligefrem ønsker at futte hele skolen af. Enten tænder de ild af kedsomhed, eller også sker det som en slags protest, forklarer kriminalinspektør Lars Nicolai Jensen, Københavns Politi.
– Hvis man ikke føler sig som en del af fællesskabet og tilmed har svært ved at klare sig i skolen, så er der nogle, der vender deres frustration mod skolen, politiet og brandvæsenet.

Brændende skoler koster millioner og    Svenske skolebrande  fordoblet på ti år (40 på en enkelt  weekend)

Shariaens dragende sirenesang

Jeg ved ikke hvad drivkraften er. Jeg ved ikke hvilken rolle fedtede arabiske petrodollars spiller i dette. Jeg kan kun konstatere misforholdet mellem iveren efter at indføre små salamiskiver sharia i vores demokratiske lande fra apologetisk side, og så den kendsgerning, at vi taler om en tilvandret gruppe der i øjeblikket udgør 5-10% af befolkningen. Bemærk hvor ofte ordet “inevitable” forekommer i lokketonerne derovre i vanviddets højborg Storbritannien. Hvorfor er det “uundgåeligt”, hvis ikke denne minoritet fylder meget, meget mere end dens antal berettiger til? Hvorfor “uundgåeligt”, hvis der ikke i dette ligger en implicit trussel om vold?

Vi så et lille forskræp herhjemme forleden i anledning af den (sikkert af hensyn til medierne) hemmeligholdte konference om sharia på Aarhus Universitet. Det synes klart, at de europæiske eliter rummer adskillige vægtige stemmer der – for nu at pakke det lidt ind – handler i åbenlys modstrid med befolkningernes ønsker og disses frihed.  Nu må dette vanvid bringes til ophør. Jeg kan kun gentage mine kyniske forhåbninger om at det går helt, helt galt ét sted i Europa snarest muligt, så resten af kontinentet kan vågne op, snarere end at vi alle afvikler vores frihed i takt. Det bedste sted at starte ville være Storbritannien (LFPC).

Islamic law will “inevitably” become part of the British legal system and work should start immediately on specific changes, according to a leading barrister. The news comes after Lord Phillips of Worth Matravers, the most senior judge in England and Wales, said Islamic or sharia could play a role in some parts of the legal system, such as family mediation. Stephen Hockman QC, a former chairman of the Bar Council, said: “It is vital and inevitable that sharia will become part of British law in some shape or form.

“Given the world situation and our own substantial Muslim population it is vital that we now look at ways to integrate Muslim culture into our own traditions. […]

[mine fremhævelser, LFPC] Sharia will ‘inevitably’ become part of British law, says barrister

EU: Ikke Tusindårsriget, men det begynder at ligne

Mon ikke dette handler om meget mere end rimelige krav om adgang for handicappede? Når der bliver endnu bedre mulighed for sagsøgere for at hævde sig diskrimineret, ligner dette en åben invitation til yderligere at belaste vores domstole med sager der skal etablere offerstatus for ‘grupper’ der måtte have en tilbøjelighed til at opfatte sig som dette. Via Europe News (LFPC):

The European Union aims to forbid discrimination on the grounds of sexual orientation, religion, age and disability. Anti-discrimination rules have so far only been implemented in the workplace. Now, discrimination in issuing insurance policies, Anti-discriminationlending mortgages and renting homes is being tackled.

European Equal Opportunities Commissioner Vladimir Spidla says 15 percent of the EU’s population has experienced discrimination due to age, religion, disability or sexual preference and it is important to do something about it. […]  Dutch Green Left MEP Kathalijne Buitenweg calls it a big step:

“Of course, this will not mean the end of discrimination, but people will be able to cite the regulations and take legal action. This will bring about a practical change in the equal opportunities situation. So it’s really an important step.” […] [mine fremhævelser, LFPC] Tough European plans on discrimination

Vold anskuet som “refleks”: “Hvis man selv bliver trampet på, så tramper man også selv på nogle”

Grønlændere i Gellerupparken er nærmest fredløse. Det er øjensynlig en sociologisk betinget refleks, når udsatte grupper i samfundet hakker på dem placeret lavere i hierarkiet.I Gellerupparken er der en klar rangliste over hvem, der hakker på hvem. I bunden ligger de danske medborgere fra Rigsfællesskabet Grønland. Det generelle i ranglistens form er således:

Danskerne var her først, så de ligger øverst. De så ned på tyrkerne og gav dem skylden for social ulykke. Tyrkerne betragtede herefter de tilrejsende arabere som et problem, i takt med at tyrkerne selv fik fat. I dag bor der nu langt færre tyrkere i Gellerup end tidligere.

Araberne lod så skylden gå videre til de senere ankomne end dem selv – somalierne.[…]

Brabrand Boligforenings boligsociale indsats, Naboskaberne, oplever, at grønlændere er den nederste gruppe i Gellerup og udsat blandt andet på grund af muslimers aversion mod alkohol, og fordi de, når de er fulde, er lette ofre for overfald. Hvis man selv bliver trampet på, så tramper man også selv på nogle, lyder forklaringen herfra. […] Gellerups racemæssige hierarki

Denne betragtningsvinkel må jo så implicere, at aben ender hos os selv, som de øverste i hierarkiet. Sammenhold dette med en anden af døgnets nyheder:

[…] – En gruppe, der beskrives som ‘indvandrer-typer’, på 8-10 personer var til stede under en privat fødselsdagsfest. De optrådte stærkt provokerende hele aftenen og ved 4-tiden lykkedes det dem at komme i slagsmål med en person, som blev stukket med en kniv. Det samme skete for to mænd, der kom til for at hjælpe, siger politiets centrale vagtleder, Rene Hansen. […] Tre mænd stukket ned med kniv

Her går volden så pludselig opad i hierarkiet. Måske er konklusionen, at det er mest givtigt at fokusere på den voldelige gruppe selv? (LFPC)

Fortsæt med at læse ““Thousands of Danish people turning to ISLAM in Denmark””

en bil til sommerhumør.  (foto Snaphanen, klik)

Et positivt fremtidsscenarie – kontrafaktuel fiktion

Fremtiden er selvfølgelig ikke formet endnu – inshallah – så hvorvidt El Inglés’ seneste stykke polemisk fremtidshistorie fra et Storbritannien og Europa nogle få årtier nede ad vejen rent faktisk er kontrafaktuelt, er det for tidligt at sige. Men rent undtagelsesvis bringer Gates of Vienna en for denne forfatter usædvanligt fortrøstningsfuld fremskrivning af islam i Europa anno 2022. Der er nogle knaster på vejen, der var lige et statskup i Holland i 2018, og nogle optøjer i Frankrig der truede med at eskalere, men afskalning fra islam i form af frafald og ægte reform, bringer alligevel udviklingen på rette vej. Og så er det lige – er der nogen der tiltror dette scenarie nogen sandsynlighed for at blive virkeligt? Essayet er det første i en ny række, og jeg har stærkt på fornemmelsen, at forfatteren har en helt anden pointe end blot og bar sommeroptimisme. At få apologeterne og de islamofile til at opstille bud på en gunstig udvikling, andet end noget med klicheerne om at ‘åbne sig for verden’ og ‘ikke at spotte og håne andres tro’, er tilsyneladende umuligt, så vi må selv producere de optimistiske scenarier for dem, og skyde dem ned bagefter. Som altid er El Inglés værd at læse – hvis man ellers finder den umiddelbare fremtid interessant og relevant (LFPC).

[…] Though it was a development hard to discern at the time, it is now clear that certain important trends were already well underway vis-à-vis Islam in Britain. A profound bifurcation had commenced within the UK Muslim community, and the gap would become ever more entrenched with time. A theologically unruly segment of Muslim Britain, consisting of ‘cultural’ Muslims, ex-Muslims, ‘reform’ Muslims, and others, became increasingly identifiable as having decided that its version of Islam and/or vestigial sense of loyalty to ‘Islamic’ culture was functionally compatible with UK society, law and culture, as they currently existed. Exactly what interpretative knots certain sections of this community had tied themselves up in to arrive at this conclusion was a legitimate question, but the existence of the phenomenon itself was not in doubt towards the end of the 2010s.

In another positive development, the revamped immigration laws not only resulted in a great reduction in the exogenous growth of the UK Muslim population, but helped slow endogenous growth too. It had long been observed by concerned parties that the average number of children born to Muslim women in the UK was largely a function of when and how they had come to the UK. Second-generation Muslim women, bred and born in the UK, though still above the national average in this regard, tended to have significant fewer children than first-generation Muslim women, who tended to be ferried across from the Indian sub-continent as the wives of men they barely knew. As the previously constant influx of non-British Muslims fell drastically, Muslim family sizes started to converge on the national norm, thereby cutting endogenous Muslim population growth. […] A Crystal Ball for Britain: Part 1

Birthe Rønn Hornbech – ind og ud af virkeligheden

Jeg er ikke helt sikker på hvor præcist Birthe Rønn Hornbech lige nu befinder sig på sin forunderlige odyssé gennem livet, og om hun p.t. befinder sig inde i virkelighedens trygge, kortlagte vande, eller bare har gjort en lille afstikker fra fabelvæsenernes verden. Er hun hjemme igen, kan man desværre nok ikke håbe på medbragte billeder fra mobilkameraet af disse væsener, men denne anmeldelse af Hans Magnus Enzenbergers Skrækkens mænd finder hende noget nærmere den virkelighed hun engang forholdt sig frygtløst til – og dog: Ligesom man ofte ser udtrykket ‘islamister’ brugt som et figenblad der skal afværge beskyldninger om dæmonisering (hvem er de ikke-islamistiske muslimske gejstlige vi kan overlade vores fremtid til?), således forsøger BRH her i anmeldelsen at opstille et skel mellem islams “retslærde” (de slemme) og “religiøse ledere som sådan” (vores abrahamiske brødre i ånden, forstår man).

Nu er det så, at jeg pokkers gerne vil have udpeget nogle af disse “religiøse ledere som sådan”, hvis religion altså ikke har politiske og samfundsmæssige konsekvenser for os kuffar. Eks-narkodømte Abdul Wahid Pedersen, der forsvarer stening og siger dette er påbudt af Allah? Abu Laban? Yusuf al-Qaradawi, der i højeste grad må siges at være en “religiøs leder som sådan”, og som forsvarer selvmordsterrorisme og drab på homoseksuelle?

Bemærk også, at hun bruger tricket med at stille sig på godhedens side ved at tage afstand fra at “lægge alle muslimer for had”, hvilket i sig selv er prisværdigt, men aldeles indholdsløst, når hun ikke kommer med den mindste antydning af operationelle procedurer og screeningsprocesser – indbefattet konsekvenser for de der tester negativt – for at udskille de farlige, og derved sikre vores egen fremtid.

Birthe Rønn Hornbech bluffer. Hun postulerer et skel hun ikke kan udpege, fordi hun ikke har modet til at se sin livsløgn i øjnene. “Retslærde” er bare et nyt buzzword, et nyt figenblad (LFPC).

DEN LILLE BOG ER uhyggelig læsning, men det er værd at bemærke, at dogmet om Koranen som vidensmonopol hidrører fra de retslærde og altså ikke fra religiøse ledere som sådan. Religionen er blevet til politisk ideologi . Det er helt afgørende for sameksistensen med muslimer i Vesten, herunder i Danmark, at den enkelte muslim ikke identificeres med de rædsler, som radikaliserede politiske islamister spreder.

Ligesom alle kristne ikke kan være ansvarlige for fortidens ugerninger i Europa, er det helt urimeligt og en dødsensfarlig eksklusion at lægge alle muslimer i Vesten for had. Desværre er der en tendens til i disse år at lægge al religionsudøvelse for had. ISLAMISME: Når religion bliver til politisk ideologi (Information 4.7.2008)

800 for billigste ståplads

er at stramme den. Det er en koncert for kvindelige fhv.  S-ministre og Bryssel-korrespondenter, men lydprøven lød helt ok ude på Gothersgade, hvor mange  legede “Manden på Risten”. Selve koncerten nyder mange  gratis  fra plænen i Kongens Have i den lune aften.  (foto Snaphanen, klik !)

DR:  »Det stille, samtykkende medløberi«

Henrik Gade Jensen skriver om DR’s venstredrejning, der nu er erkendt af tidligere DR-boss Lisbeth Knudsen i Berlingske interview [..]

Lisbeth Knudsen overser, at DR har virket som en kontrær bastion i opgøret med det totalitære tankegods, som har floreret i Danmark siden 1968. I mange kontroversielle samfundsspørgsmål har DR fulgt en venstresnoet tidsånd og ikke været sin opgave voksen som vagthund og kritisk instans. At DR her ikke adskiller sig markant fra TV2 eller de øvrige mediers journalister undskylder ikke, at DR og især mange P1’s programmer, venligt sagt, har virket som sendrægtige og dorske overfor tidens kritiske spørgsmål.

For hvis vi i dag ser tilbage på de sidste årtiers kritiske opgør, f.eks. om kommunismen og venstredrejningen, er de i høj grad sket på avisernes debatsider, mens den journalistiske professionsklasse har været tavs og ofte endog kontrær. Der er vist endnu ikke skrevet en journalistisk artikel om, hvad SF’eren Anne Grethe Holmsgaard lavede i Mellemøsten i sin militante ungdom. Ole Sohn er heller ikke blevet interviewet af en journalist om, hvad han snakkede med sine kommunistkollegaer om til paraden til DDR’s 40-års jubilæum i Øst-Berlin i oktober 1989. Uden læserbreve og blogs vidste offentligheden intet. Måske skyldes det vanetænkning, måske ønsket om konsensus, men det er jo også et svigt.

Der ligger et interessant forskningsprojekt i at prøve at destillere de sidste års offentlige debat og se, hvad der skyldtes de officielle vagthunde, journaliststanden, og hvad der skyldes offentlighedens mavericks, de frie debattører. Hvis man tog de sidste tyve års aviser og delte dem op i to bunker: de journalistisk skrevne artikler og så debatsiderne, så giver de ret forskellige beskrivelser af det samme samfund. Tænk på indvandringsdebatten, hvor der vel var et timelag på 20 år, før journaliststanden opdagede, at der også kunne være problemer at berette om. Mens læserbrevene fra folkedybet havde skrevet om det hele tiden.Lisbeth Knudsen erkender i interviewet, at DR adopterede den socialdemokratiske samfundsmodel:

“Danmarks Radio har haft en tendens til at være systembevarende i forhold til den socialdemokratiske velfærdsmodel. Men man kan ikke sige, at der sad en venstresnoet mafia, som ønskede at dreje historier i en bestemt retning. […] Nyhedsjournalistikkens automatreaktion er jo at finde de kritiske. Det betyder så også, at når der kommer en borgerlig regering og et systemskifte som i 2001, så bliver journalistikken samfundsbevarende i gammeldags socialdemokratisk forstand.”

På mig virker det lidt som volapyk, at DR’s journaliststand, som samtidig forstår sig som offentlighedens vagthunde, skal reagere på VK-regeringen ved at blive systembevarende og socialdemokratisk. Men det er jo en korrekt beskrivelse, som Lisbeth Knudsen giver. Og skamfuldt at det kan registreres som et faktum uden større opstandelse.Og selvom der ikke var nogen mafia eller centralkomite i DR, så er diskursivt medløberi, verbal opportunisme og ideologisk vanetænkning ikke ligefrem noget at prale med endsige undskylde.

180 Grader: Mediemafia eller journalistiske dovendyr. Nu vi er  ved DR og Gade Jensen, (der har skrevet om Powell i 2006)  så fik jeg aldrig svar fra DR 2 om ikke det var en idé at sende  BBC´s fremragende, instruktive dokumentar fra marts 2008 om Enoch Powell. Det var det så ikke.

Iran : Dødsstraf for “internet-forbrydelser”  – inkl. blogging

MPs on Wednesday voted to discuss as a priority the draft bill which seeks to “toughen punishment for harming mental security in society,” the ISNA news agency said.The text lists a wide range of crimes such rape and armed robbery for which the death penalty is already applicable. The crime of apostasy (the act of leaving a religion, in this case Islam) is also already punishable by death.

However, the draft bill also includes “establishing weblogs and sites promoting corruption, prostitution and apostasy”, which is a new addition to crimes punishable by death. Those convicted of these crimes “should be punished as “mohareb’ (enemy of God) and “corrupt on the earth’,” the text says. Under Iranian law the standard punishments for these two crimes are “hanging, amputation of the right hand and then the left foot as well as exile.”

Iran mulls death penalty for Internet crimes . Om én af grundene til islams bundløse tilbageståenhed, der er afsat til uvidende  danskere  som et civilisatorisk fremskridt, skrev Birthe Rønn Hornbech igår:

“Det er værd at bemærke, at et af svarene ligger i påvisningen af, at islamiske retslærde i 400 år har saboteret indførelse af trykkepressen, idet det er et grundlæggende dogme, at der ikke må eksistere nogen anden bog ved siden af Koranen. Først med 300 års forsinkelse blev der produceret bøger med arabisk skrift. Dogmet har betydet, at de arabiske lande har været holdt nede i et enormt vidensunderskud og manglende infrastruktur.”

Om geder, fatwaer og lignende

Helle Merete Brix

Tilvandret racisme: »Fuck hjem til Grønland, det er vores Gellerup«

Stenet  ud af deres hjem i Gellerup af somaliere. Mon de kommer til at figurere i Morten Kjærums  næste rapport, eller er de bare racister af sociale grunde?  Hvor svært  kan det være at finde dem, og  bede dem “fucke hjem til Mogadishu” . 1-0 til det nye herrefolk i Århus:

Boligforening magtesløs over for voldelige unge arabere, der overfalder lejere. Det er blevet for meget for et større antal grønlændere i ­Gellerupparken. I flere år har de ­været udsat for racistisk betonet forfølgelse fra arabiske og somaliske beboere. Nu har en gruppe grønlændere måttet flygte.

»Jeg kunne ikke længere klare at være skydeskive. Det var et psykisk pres. Men jeg er vred over, at det var os, der måtte ud. Det var jo dem, der angreb os,« siger Johanne Christiansen. »Det er frygtelig mangel på ­respekt.«

Hun blev sammen med de andre akut hjulpet af kommunen til at flytte. Grønlændere i Gellerup bliver nemlig stenet, overfaldet og forhånet. Beboerne fra den nordligste del af Rigsfællesskabet trykker sig mestendels i deres lejligheder, fordi de er bange for at gå ud. De er fredløse og jaget vildt i området. Tidligere mødte de hinanden ved biblioteket eller foran Netto på Sigridsvej. Der var desuden en tradition for grønlænderfodbold om søndagen. Men de vedvarende angreb med sten har standset aktiviteterne.

Fortsæt med at læse “MG 1933”

Det gentagne  dobbeltbudsskab  slør og høje hæle, der medfører en æggende gang giver anledning til at overveje om sløret i disse sammenhænge egentlig fungerer som andet end et religiøst signal ?
Koranen indeholder ikke påbud om at bære slør. Og under alle omstændigheder er det jo op til det enkelte individs fortolkning ,hvor megen vægt hun vil lægge på sin relgions “krav” udledt af en såkaldt profets  sædvane og udtalelser eller  nulevende eller afdøde muslimske lærdes dogmer om at gøre ditten eller datten.
Hvis en kvinde ser bort fra religiøse krav om ikke at ægge mænd med et pirrende udseende, hvad er så tørklædet et signal om ?
Der er historisk belæg for at muslimske kvinder under oprør anmodedes om at bære tørklæde, således at oprørerne ( altså muslimerne selv ) i det pluralistisk blandede daværende samfund, kunne se forskel og dermed diskriminere  mellem muslimer og ikke muslimer. Hvorfor sætter 2. og 3. generation i øvrigt halvmåne i deres studenterhuer ?
Kirsten Damgaard, kulturpsykolog    (foto Snaphanen)   Vi trækker en tråd fra Amagertorv til Ankara: Tørklædet trækker Tyrkiet mod ny nedsmeltning

“Føler de sig som nobelpristagere?”

replik i miniordveksling

“Æresdrab” er et udmærket  ord

der  siger,  hvad det skal.  Jeg har ikke tal på de avisindlæg, der vil erstatte begrebet med alle mulige  fantasifulde konstruktioner som “kvindelikvidering, skammord, familiemord, skammeligt familiemord, søstermord, niecemord, svigerdattermord ” osv. Nu kan de fleste mennesker  godt  rumme, at at skam og ære  opfattes væsensforskelligt i f.eks. Japan, det protestantiske  Nordeuropa og Mellemøsten. Det behøver man ikke proppe i halsen på dem med  sproglig babymos. Og skulle nogle ikke være  klar  over, hvad et muslimsk klansamfund mener  med “ære”, er litteraturen overvældende. Bla. forklarer Rushy Rashid det idag i “I den forbandede æres navn” i Berlingske Tidende. Så lad  os bare kalde det, hvad de  selv kalder det. Vi kan godt læse  indenad.  Ellers  skal vi i gang med at omdøbe  alle mulige ting, – f.eks. omskæring  af småpiger –  bare fordi vi tager afstand  fra dem, og så får vi travlt. Engang syntes  jeg livet var langt nok til at læse “Mein Kampf”. Jeg brød mig ikke  om den. Meget dårlige bøger, kan dog  godt være vigtige at læse…..i tide.  Skal jeg til at kalde den “Min modbydelige, dårligt  fortalte kamp” nu, eller  hvor langt  skal man gå rent  sprogpædagogisk ?

“Vi håber  befolkningen stabiliserer  sig på 100 millioner”

Forleden glædede  svenskerne  sig over et  temporært fald i asylansøgninger, “kun” 12.771 i første halvår 2008. Men de  næste bølger er på vej og hver  bølge  vil formentlig  blive større. I Norge  ventes ansøgningerne fordoblet i 2008. Hvor længe  endnu tror EU de kan undgå at gribe om nældens rod og opsige eller  genforhandle den urealistiske, selvmorderiske 1951 konvention, et “retskrav” på Europas opløsning ?

Red and white banners along Nile bridges and Cairo streets this month were Egypt’s latest effort to curb an increasingly pressing problem: a population growing faster than the economy can support. Since President Hosni Mubarak took office in 1981, the population has nearly doubled. But most of the country’s 76 million people are squashed in urban areas near the Nile, in an area roughly the size of Switzerland, which is home to just 7.5 million. […]

According to the United Nations, the poor are set to be more and more numerous by 2050 and many will be living in towns as the world population climbs to a total of 9.2 billion. Essentially all the growth will be in less developed countries.

Around 38 percent of Egyptians are younger than 15, and according to the World Bank, women make up only around 22 percent of the labour force, so the incentive for birth control is weak.

“The population explosion is a crisis the government doesn’t know how to handle,” said Milad Hanna, a former member of parliament and a columnist at the state-owned newspaper al-Ahram.If levels of growth don’t slow, Mubarak says Egypt’s population could double to 160 million by 2050. But Egypt’s government hopes it can be stabilised at 100 million, Osman said: “More than that will be difficult.”    Egypt fights to stem population growth

How to get stabbed: you, too, can be knifed in a public place

It helps to be aged between 14 and 30, white and male. Being drunk and argumentative speeds things along. And no public policy seems to dissuade those who do the stabbing  [..]

In the last year for which figures are available there were 64,000 knife crimes committed in Britain — the figures have been rising with great vigour over the last eight or nine years. Some 17 teenagers have been stabbed to death in London or its environs this year alone, and we are in high summer. Stabbing is muscling out shooting as the violent crime du jour, despite a Scotland Yard knife amnesty in 2006 and a possible four-year sentence just for being found with a knife.  Spectator &  Knife Crime; Britain’s Shame

Om “unikke” mennesker : “Det er følsomt og man kan træde nogen over  tæerne”

(skal antagelig udtales “junik” )

En psykolog i et københavnsk ungdomsfængsel fik påtale for at kæde religion og kultur sammen med kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund. Gavner det integrationen at tie?  […]

Jan Plovsing korrigerede også tallene for sociale forskelle. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er generelt dårligere uddannet og har større arbejdsløshed, og det har væsentlig betydning for kriminalitetsmønstret. Efter at have taget højde for de faktorer var straffelovskriminaliteten for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund dog stadig større, nemlig 24 procent højere end for befolkningen under ét.

Fortsæt med at læse “Dobbeltbudskaber”

foto © Snaphanen

“Socialdemokraten Stangerup?”

når man er  død, kan man blive  alt  muligt . God kronik om en savnet  forfatter :

Da Stangerup døde, brød en strid løs om hans politiske ståsted, som om der kunne gives et entydigt svar. Men det er sikkert og vist, at han hadede munkemarxisterne og deres politiske ensretning i årene efter 68-oprøret – og det er lige så sikkert, at den samlede venstrefløj afskyede ham pga. hans skarpe blik for det lurende marxistiske diktatur. Hans kompromisløse tidsanalyser kommer til udtryk f.eks. i artikelsamlingen med den sigende titel Retten til ikke at høre til (1979), der godt kunne fortjene et genoptryk som modgift for dem blandt os, der lider under hukommelsestab. Stangerup var i øvrigt den første i Danmark, der gjorde opmærksom på Pol Pots forbrydelser, mens mange af hans forfatterkollegaer hyldede morderen som en helt i kampen mod den amerikanske imperialisme. […]   Debatbogen Oprør fra midten (1978), forfattet af bl.a. Villy Sørensen, en bibel netop i de kulturradikale kredse, karakteriserede han ganske enkelt som en fangelejrutopi. Litteraturprofessor Hans Hertel har kaldt Stangerup for socialdemokrat, men så var Stangerup i hvert fald ikke af Svend Aukens og Ritt Bjerregaards skuffe. Han var og er ganske enkelt ikke for fastholdere!   Sv. Hakon Rossel, Berlingske, se også Per Ahlmarks “Vänstern och det galna  kvartseklet“.

Mchangama: Kig på hans udeladelser

Jacob Mchangama besvarer Lars Hedegaards kommentar til førstnævntes kritik af Geert Wilders og Trykkefrihedsselskabet. Her er det som altid værd at hæfte sig ved udeladelserne og de uargumenterede antagelser:

Overbærende, bedrevidende nedgøring af Trykkefrihedsselskabets islamkritik – uden for fem øre faktuel gendrivelse af denne:

De holdninger til islam, som Wilders giver udtryk (islam er totalitær, der findes ikke en moderat version af islam, Vesten er under angreb etc.), er så godt som identiske med dem adskillige ledende medlemmer af Selskabet bruger uendelige liter blæk (og galde) på at udbrede i den offentlige debat.

Nedladende brug af anførselstegn (“historiske”) for at distancere sig fra Hedegaards parallelisering mellem islam og nazismen – igen uden for fem øre faktuel gendrivelse, og uden at nævne at Hedegaard refererer til den ret omfattende literatur herom. “Vil jeg undlade at kommentere” – Mchangama er naturligvis så meget mere sofistikeret, ja, han behøver slet ikke at komme med fakta:

Hedegaard erkender selv indirekte denne pointe i sin klumme ved ligesom Wilders at sammenligne islam med nazismen. (Hedegaards “historiske” udredning herom vil jeg undlade at kommentere idet Wilders – og Hedegaard – naturligvis skal være velkommen til at sammenligne islam med hvilken som helst ideologi man måtte finde passende uanset om der måtte være historisk belæg derfor eller ej).

Overbærenhed og sarkasme – ingen faktuel gendrivelse:

Virkelig en mand af format, som derfor tør se den islamiske trussel i øjnene, som udgør nutidens dødelige fare mod Europa.

Det burde ikke være nødvendigt at gøre mere end at erklære sig uenig med Wilders i forslaget om forbud mod Koranen, men Mchangama anser alligevel problematikken som fuldstændig ækvivalent med tilsvarende forslag til indskrænkninger fra muslimsk eller apologetisk side – med andre ord, Mchangama opfatter de to trusler (den ene hypotetisk, al den stund at Wilders kun taler for sig selv) som ækvivalente. Voldstrusler, terrorisme, eller forsøg på indskrænkning af ytringsfriheden fra FN-organers side er ét fedt med Wilders’ forslag:

I et passioneret forsvarsskrift for Wilders skriver KWH endvidere: “Der er ingen grund til at bruge tid på at argumentere imod hans forslag om at forbyde Koranen, som man klart må afvise”. Med denne begrundelse kunne Selskabet jo ligeså godt nedlægge sig selv. Enhver tilhænger af ytringsfriheden må også klart afvise indskrænkninger af ytringsfriheden baseret på koranen og fortolkninger deraf, men bekæmpelse af og argumenteren imod denne slags indskrænkninger udgør 99% af Selskabets aktiviteter for så vidt angår ytringsfrihed. Hvis ikke forsvarere af ytringsfriheden aktivt skal bekæmpe forslag om forbud af bøger (endog et forslag fremsat af en folkevalgt politiker), så er det svært at pege på, hvad forsvarere af ytringsfriheden skal beskæftige sig med. Et klart eksempel på, at man i Selskabet bagatelliserer holdninger, der indskrænker ytringsfriheden, såfremt disse kommer fra islamkritikere, mens sådanne holdninger fra egne ideologiske modstandere, mødes med indigneret foragt.[mine fremhævelser, LFPC] Replik til Lars Hedegaard (og Trykkefrihedsselskabet)

Hvis man fjerner al opblæstheden og holden-ud-mellem-to-fingre, Jacob Mchangama, hvad er der så tilbage? (LFPC, medlem af Trykkefrihedsselskabet)

Slouching towards sharia

Måske skulle man foreslå et superenkelt slogan allerede nu: Sharia – just say no. Jeg ville være mindre bekymret, hvis kravene om lidt sharia her og lidt mere der blev mødt med en massiv mur af afvisning – dette land er funderet på jødisk-kristent idégrundlag, så glem alt om små salamiskiver af sharia, det er en glidebane som vil blive vores egen død. Men sådan er det som bekendt ikke. I det suicidale vanvid der hedder Storbritannien står dhimmierne i kø for at overbyde muslimerne i eftergivenhed – for et par dage siden bukkede og skrabede man over at nogen havde formastet sig til at bruge en uren hund som afbildning på billedmateriale fra politiet der – selv muslimske gejstlige slog det hen som ingenting. Nu står de pudderparyk-eller-spraglet-ornat-beklædte top-elitefolk på hovedet på at tilbyde lidt sharia, i selvpålagt blindhed for det mareridt som venter deres børnebørn, nogle flere salamiskiver nede ad vejen.

Godt det ikke kunne ske herhjemme … tja, der var forresten den lille hemmeligholdte konference på Aarhus Universitet forleden om hvorvidt også en luns sharia herhjemme ville være en god idé. Jeg vælger min kyniske vinkel: Lad Storbritannien gå til i floder af blod, hvis det kan få resten af Europa til at vågne op. Hvis befolkningen der virkelig er så apatisk, så lad dem dog (LFPC).

Muslims in Britain should be able to live according to Sharia law, the country’s most senior judge has said. Suggestions that Sharia law can be used to help govern issues like family disputes and the sale of financial products have drawn criticism.  Lord Phillips of Worth Matravers, the Lord Chief Justice, strongly backed Rowan Williams, the Archbishop of Canterbury, over his suggestion earlier this year that aspects of Sharia law should be adopted in Britain. […]

Risking inflaming that controversy again, Lord Phillips has said that Muslims in Britain should be able to use Sharia to decide financial and marital disputes. The judge did add that only the criminal courts should have the power to decide when a crime has been committed and when to impose punishment.But his suggestion that different religious groups should run their affairs according to different rules sparked warnings that community cohesion could be undermined. […] Muslims in Britain should be able to live under Sharia law, says top judge

Selvom jeg kun var 22 da Glistrup bragede  ind på scenen, kunne  jeg godt se der  var noget uhjælpeligt  infantilt ved ham. Han var vokset skævt. Noget var overudviklet,  det meste andet underudviklet.  Han faldt  udenfor det psykologiske normalspektrum. Det  underlige var, at så mange ikke  kunne se det og stadig ikke kan, men det siger nok mest om folks  dømmeskraft i al almindelighed.

Når det i EB hedder “‘Glistrup var en stor politiker’, må jeg le råt og hjerteløst. Glistrup savnede  stort  set enhver  af de  kvaliteter, der er nødvendige for bare at være en almindelig rugbrøds-politiker. Han havde hverken fornemmelse for samarbejde, det politiske spil eller følelse  for hvad der  rørte sig i befolkningen. Derfor savnede han også enhver kvalitet, en populist må have.

Når man nu er  et juridisk geni, men ellers  håbløs på alle  andre områder – han kunne ikke køre bil, trods  kørekort,  ikke koge et æg uden at det brændte på, at han ikke kunne ramme én ren tone i en sang, han var sindbilledet på en personlighed blottet  for gehør, – så peger  det hen imod at han var en højtfungerende autist, altså  Aspergers  Syndrom, hvad der ikke er noget degraderende  i.

Man kan være et udmærket  menneske for det, det var Albert Einstein også. Men så sandt som politik handler  om det almene, så var det omtrent det sidste Glistrup skulle have  kastet sig over. Kun er karriere som operasanger kunne vel mislykkes mere eklatant for ham, så falsk som han sang. Glistrup ville ikke det han kunne, og kunne  ikke det han ville.

Han må i enestående  grad have  manglet  personer i sin nærhed, der kunne  beskytte  ham mod sig selv og forhindre ham i at lægge  sit liv, sin forretning, sit parti øde med megalomane fantasier om egne  evner. Hvis han overhovedet kunne  beskyttes.  Han var ikke nogen “modig mand”, for han manglede  tvivlens og frygtens nådegave, og hvis han overhovedet var martyr,  var han det som et offer for sig selv.  Men kedelig, det var han  ikke, og det er, hvad de fleste politikere er.

Hvordan  nogle kunne “hade og afsky” ham, er mig ubegribeligt. Hvordan kan man hade et forvokset barn, der er en fange af sin skæbne ? Søren Krarup, der mødte ham flere gange, kalder ham ‘elskelig.’  Set udefra  var Glistrup snarere en tragisk figur, en hjælpeløs Don Quijote. Han bekæmpede staten, og staten vandt naturligvis.

Det sidste man kan spørge sig er: Glistrup var med til at sætte gang i kritikken af indvandringen, men jeg hælder til, at han satte den igang på den forkerte fod og skadede sagen mere  end han gavnede den. En mand der  udtaler sig sådan her, er givetvis  ikke den bedste at spille på hold med:

– Självklart är jag rasist. Det är alla goda danskar. Antingen är man rasist eller också är man landsförrädare, sa han då. (Berlingske 1999 via Expressen)

En ønskemodstander for enhver anstændighed. Når Politiken skriver “Mogens Glistrup blev en af de politikere, der har haft størst betydning for den politiske udvikling“, er det skudt helt ved siden af. Farverig og indflydelsesrig er ikke det samme.

Han greb netop ikke sit øjeblik, fordi han ikke kunne, han formøblede alt og mere til,  og det er  altså ikke  nok for eftertiden at Glistrup  lærte Kjærsgaard lektien om, hvordan politik ikke skal drives.

Glistrup forblev en kuriøs parentes. Han kom selv til at sørge for det, det stod i kortene fra begyndelsen.  (Der er  masser af nekrologer at læse, de er behørigt  venlige og ordentlige, som de jo også bør være. Dette er jo ikke en avis, så den er lidt anderledes.)

Hvordan gik det så med “integrationen” i Värnamo ?

(Smålandsk by, 18.400 indbyggere). Ikke noget videre, som man kan se. Der  søges kommunale  penge til dette :

Var elfte kommuninvånare i Värnamo kommun är från Bosnien. Många av dem börjar bli gamla och det är lätt att de blir isolerade. För att bryta isoleringen vill bosniska föreningen öppna dagcentral och en vårdavdelning med bosnisk personal. Fler än 600 bosnier i Värnamo är över 65 år……..Föreningen vill skapa en slags dagcentral för äldre. Redan idag finns ett bibliotek med 450 böcker på bosniska, filmer osv. Men målet är framförallt att träffas och prata…..Men bosniska föreningen anser också att det finns behov av en vårdavdelning med 12 – 16 platser, där personalen ska vara bosnisk. Det ska också serveras bosnisk mat, för det är svårt för äldre att äta ordentligt om inte maten är välbekant säger Sead Maslan. Nu vill de ha projektbidrag för att komma igång, för bosniska föreningen är redo.  SR.SE

Kort sagt – det gik stort set slet ikke. SR påstår at “de har glemt deres svenske sprog”. Det lyder ganske lidt troværdigt. Måske dette var en idé ? Ditt islamiska vårdföretag. I den pakistanske enklave  i København, er “integrationen” heller ikke imponerende.  Selvudråbte talspersoner som Bashy Qureshi og Rushy Rashid  skammer sig, men når der  alene i Punjab forekommer 1000 sådanne mord om året (Amnesty), så må det jo ske  med  visse mellemrum, så de skulle egentlig skamme sig hele tiden. Det ses at de  nugældende  hårde danske  straffe for barbariet, har fået deres landsmænd til at lægge drabene ud i entreprise i hjemlandet.  Det er dog altid  noget, at det ikke myrderiet  foregår i relativ uforstyrrethed, som fra svenske  altane .  En pakistansk taxa-chauffør demonstrerer, at det eneste danske ved  ham, er hans pas:

De fleste af chaufførerne kommer fra det samme område i Pakistan, som svigerfamilien til den dræbte. En fortæller, at den myrdede Tahira Tabassums mand også kører taxa, men at de ikke har set ham et stykke tid.  Chaufførerne taler om ‘dem’ og ‘os’.  – Når I ikke vil afskaffe jeres ytringsfrihed, så skal vi vel heller ikke afskaffe vores love, siger én. EB 2.7.2008

“The civilization that forever dodges maturity will never live to a ripe old age”

Diana West afdækker sammenhænge mellem fænomener der vel taget hver for sig er velkendte hos de kulturkritikere vi her, såvel som andre blogs med samme udgangspunkt, gerne refererer til. Måske hendes budskab er for kompromisløst for de fleste af os; jeg vil gerne tilstå at høre til dem der altid har sat en dyd i at “define[ ] [myself] by an eternally youthful pliance and infinite openness”, og det er ikke noget man sådan kaster af sig i en fremskreden alder. Spørgsmålet er vel, om ikke netop “openness” er det som f. eks. forhærdede kulturradikale selv har brug for, når de nu er stivnet i rigid selvgodhed og dyrkelse af kønne idealer? (West skelner dog nok her mellem at søge målrettet tilbage til gamle dyder, kontra flagrende søgen efter nye kicks og impulser.) I den grå virkelighed må man således selv prøve at navigere mellem afvisning at værdirelativismen, samtidig med at man stadig kobler af med rockmusik og generel åbenhed for nye impulser. Fremragende øjenåbnende interview, som bør læses i sin helhed. Her kun nogle uddrag (LFPC):

(foto: Diana West i København, juni 2008, © Snaphanen)

Fortsæt med at læse “Glistrup 1926 – 2008”

Midsommer-timen inden solopgang som almanakken kalder “borgerligt tusmørke“, døgnets pause mellem udånding og indånding.  Motiverne er underordnede. Det er lyset.

Fotos © Snaphanen. (de to nederste kan klikkes til helskærm)  “Det nordiske lys I”   -” Det nordiske lys II“

»En almindelig familietragedie«

” Vi [Muslimernes Fællesråd ] mener ikke, at sådan en gerning på nogen måde kan tilskrives kultur eller Islam, men kun kan forklares med en kold afstumpethed, som vi på ingen måder kan være tjent med i noget samfund ” lyder det fra talsmand Zubair Butt Hussain i en kommentar om en familiehenrettelse i Pakistan på en 31-årig dansk statsborger med pakistanske rødder .

Kirsten Damgaard, kulturpsykolog og  En nær veninde til den 31-årige dræbte dansker i Pakistan siger, at drabet er en familietragedie. Ikke et æresdrab.

“Almindelig tragedie”, javist –  bare i den pakistanske  provins forekommer den 1000 gange om året ifølge P1. Det ualmindelige  er, at politiet overhovedet arresterer nogen. At Zubair Butt Hussain benægter koblingen mellem familiehenrettelser og islam/kultur vil givetvis være sød musik i manges ører, men denne afstandstagen rokker ikke ved – og nævner ikke med et ord – at religion og kultur af trosfæller til Butt Hussain bliver brugt til at legitimere denne praksis. For nogle år siden afslog Jordans parlament således at skærpe straffen for disse henrettelser fordi “Islamic hardliners, according to Al-Jazeera, “said the laws violated religious traditions and would destroy families and values.” Der kan også nævnes en artikel fra Yemen Times hvor der med udgangspunkt i Koranen blev argumenteret for at vold mod kvinder var en nødvendighed . Afstandstagen uden erkendelse af denne uenighed er derfor vildledning af godtroende kuffar. Der må kritisk selvransagelse til hos Zubair Butt Hussain og trosfæller, men dette falder jo traditionelt så umanerligt vanskeligt i disse kredse (Steen/LFPC).

 A Young Jew Is Savagely Beaten: Why are the Anti-Racists and the Mainstream Media Silent?

Sometimes, novels are prophetic. I am thinking of George Orwell and Jean Raspail who both imagined life in the late 20th and early 21st century. Raspail is the novelist who imagined that a dark-skinned barbarian horde would take over France. His work, The Camp of the Saints(1973) was originally condemned as “racist.” Slowly, over time, European government leaders began reading his novel and consulting with Raspail. I have written about his work before in my book, The Death of Feminism.

Fortsæt med at læse “Jordan tiltaler Wilders for “blasfemi og foragt for Islam””

flint, yngre stenalder, 4000-1700 f.Kr.  Nationalmuseet (foto © Snaphanen, klik !)

Stormufti: »Vi kræver den evige, uforhandlelige  sharia«

Det har jo lidt mere Schwung på tysk : “auf der ewigen,  unverhandelbaren Scharia”. Ikke en historie  der prioriteres  udenfor tysksprogede  medier. Vi oversætter  humlen:

Stormuftien Mustafa Ceric af Bosnien-Hercegovina har i en artikel krævet én  storautoritet for europæiske muslimer.  Denne må  “baseres på den evige, uforhandlige sharia“, siger  han ifølge Mediemagasinet Pro: “Europa-Kalifat  kræves i det CDU-beslægtede tidsskrift European  View“.

I European view fra  Center for Europæiske  Studier, december 2007, skriver muftien i en ottesiders  artikel (pdf, engelsk) :  “Vi muslimer  behøver en stærk pave” og  understreger  at “europæiske  muslimer  må forenes  under én stærk autoritet, der  bygger  på sharia.”

“Langsomt  udvikler der sig en enhedsautoritet for europæiske muslimer. Behovet for et imamråd for ummaén, alle muslimers  øverste  ledelse,  trænger sig på i den nuværende situation, ikke bare  i  de muslimske  kerneområder, men også i perfiferien, altså i Europa. Målet  må være at institutionalisere islam i Europa”.

–  “Det er ikke  nok at europa anerkender  islams nærvær på sit område. Muslimerne  har fortjent  mere. De må være tilstede i institutionerne, understtøtes af regeringerne og anerkendes  offentligt. Islam er ikke kun gæst, men også vært”.  Factum online via PI – “Ein EU-ropäischer Großmufti muss her”

Når noget er “uforhandleligt”, er der  kun to løsninger  mulige. Underkastelse eller krig . En god illustration af det evige dilemma med hensyn til at få udbredt vigtige oplysninger til de europæiske befolkninger: Hvis Dansk Folkeparti eller Geert Wilders havde omtalt disse ting ville der have rejst sig et hyl af hellig forargelse over ‘islamofobi’, ‘dæmonisering’ og ‘hadefuld retorik’. Når det kommer fra hestens mund – stormuftien må nok siges at tale med en vis autoritet – så bliver det knapt nævnt. Her fødes fremtidens  europæiske  konflikt. (Steen/LFPC).

Courage and Cowardice in Scandinavia

“Bombe” , “Afghanistan”, ” IT-krig”

er utilrådelige  ord at sende via mail i fremtidens  Sverige. Der  skal nok være nogle hundredetusinde flere, og nu man ser at “Svenskere kan læse danske præsters mail“, skulle de mange  kirkelige fraktioner måske overveje at tale lidt  pænere  om hinanden. “Thi dit er riget og magten og æren i evighed” – allerede her er tre, måske fire ord, der vil blive  hængende  i scanneren. Måske jeg selv skulle overveje  at moderere mit sprog, i mine mail korrespondancer, der er et og andet der ikke  tåler svenskens lys. Gudskelov man ikke har et “Felia” mobilabonnement. – Det er svært at forestille sig at FRA ikke  fuldstændig  drukner i  værdiløs information, der ikke engang havde kunnet overskues af de 100.000 ansatte, og en halv mio. (500.000) uofficielle medarbejdere, som Honecker  havde til rådighed.

Svensk avlyttingslov vil ha en nedkjølende effekt på ytringsfrihet og mediekildenes vern over hele Norden. […] men i dette tilfelle kan man spørre om ikke [den norske] regjeringen har en plikt til i det minste å ta dette opp med den svenske regjeringen, når loven rammer norske borgere, og også undergraver demokratiet vårt.

Orden som får dig granskad og  JON WESSEL-AAS, advokat i NRK

Ny måling :  “Norske nationalister”

Frp er dermed størst med 29,7 prosent og ville fått 51 mandater på Stortinget dersom målingen var resultatet ved et stortingsvalg. Arbeiderpartiet går tilbake 1 prosentpoeng til 25,7 prosent, mens Høyre stiger 1,5 prosentpoeng og får støtte fra 20,7 prosent av de spurte. Knallmåling for Frp

Jeg passerede en radio, der spillede  P 1. Der blev forklaret at FRP er så store “fordi Norge  er så ungt et land, og de er  meget mere  nationalistiske end danskerne”.  1) Hidtil har ordet “nationalisme” været et halvt  skældsord på dansk, hvem kalder sig frivilligt  nationalist efter det 20. århundredes verdenskrige ? Så hvorfor nordmændene ? For det andet kunne der jo være andet end  asyleriet – der forresten forventes fordoblet i 2008 – f.eks. partiets meninger  om anvendelsen af oliemilliarderne. Og et lille  suk igen : Når Norge og Danmark kan nøjes  med  169 og 179 i parlamenterne, hvorfor skal Sverige så trækkes det dobbelte antal ? Der er syv partier  indvalgt i alle tre lande.

Don’t you love it when people act according to their ethnic stereotypes?

sådan lød en mail til os fra USA om den historie, alle nok har set: “Drunken Swede tries to row home”. Ét er sikkert: verdenspressen elsker den. Jeg synes den friske  ældre viking skulle have en medalje, en kasse øl eller tålt ophold på Wibroe bryggeriet (hvis det findes endnu)  for udvist initiativ og frygtløshed i nødens stund.

Udfordring – mon ikke ?

Mere diabetes, fedme, hjerte-kar-sygdomme,  flere psykiske sygdomme,  større  sygehus- og medicinforbrug allerede  fra børnealderen, flere  invalidepensioner, men Heureka ! –  jobs til læger og  forskere. Også til at forske i, hvad vi ved i forvejen:

I de kommende år vil der komme flere ældre med indvandrerbaggrund. Det vil få betydning for den fremtidige kommunale ældrepleje. Vi ved imidlertid ikke, om ældre med indvandrer­baggrund modtager flere eller færre offentlige omsorgs- og plejeydelser end danskere. […]

Flere ældre med indvandrerbaggrund
Der er i dag kun få ældre med indvandrerbaggrund (egentlige indvandrere samt et mindre antal efterkommere), men antallet vokser i de kommende årtier. Især vil andelen af ældre med indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande stige (se figuren nedenfor). I dag bor der i Danmark knap 13.000 med indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande, som er ældre end 65 år, men dette antal ventes at blive fordoblet frem mod 2020, og mod 2030 forventes en firedobling.

Fortsæt med at læse “»Stridsøkser«”

Den Kongelige Livgardes og Danmarks største – 50.000 mænd og kvinder – prægede bybilledet i København i eftermiddags inden stormiddagen i Bella Centret i aften. Meget sønderjydsk hørtes i vrimlen. Her er det jubilarerne fra 1958 holdet (foto © Snaphanen, klik f. helbillede)

Officer: »Sveriges vej mod katastrofen«

Det sönderslitna Libanon på 1980-talet – och Sverige på 2000-talet. Kontrasterna kunde inte vara större – eller?  Före detta FN-officeren Anders Lugn listar sex oroande tecken i Libanon som kan skönjas också i vårt till synes trygga mellanmjölksland.

“I mitten av 80-talet arbetade jag som kapten i den internationella FN-styrkan i Libanon. Därefter var jag många gånger i detta underbara land, sönderslitet av så många inbördes strider. Hur är det möjligt att ett så fantastiskt land med så många goda människor kan begå detta kollektiva självmord?  Jag kunde hitta sex förhållanden som skapade förutsättningar för den libanesiska undergången:

1. Svaga gemensamma nationella värderingar.

2. Svag nationell krigsmakt.

3. Svag nationell polismakt.

4. Extremt god tillgång till vapen.

5. Stor tillgång till droger – alkohol till kristna, hasch till muslimer.

6. Känsla av vanmakt i befolkningen: ”det är ingen idé att kämpa för ett bättre liv… fogdarna tar ändå det jag skrapar ihop”.

Hemma i Sverige inser jag sakta men obehaglig säkert att just dessa faktorer i stigande utsträckning gäller även oss. En och annan i bekantskapskretsen har satt mellanmjölken i vrångstrupen när jag hävdat dessa teser, men låt oss granska dem sakligt……:”

Anders Lugn: ” Sveriges väg mot katastrof” – pletvis dukker der ædruelig erkendelse af fare op i svenske medier. Ikke  alle  sover. Men den politiske elite vil ikke vågne og  vælgerne  har ikke villet forstyrre deres søvn. Det er  en behandlingskrævende, men uerkendt  psykologisk tilstand. Man skal være varsom med at spå 15-50 år ud ifremtiden, men en Malmøbo kommenterer artiklen således: “Här i Malmö talar folk om NÄR inbördeskriget startar, inte om.” Kun en anelse  mere  diplomatisk siger Lars Berglund, docent i kunsthistorie:  “Detta är förste gången i världshistorien som en demokratisk vald regering tvingar sit eget folk at bekosta sin egen kolonisering“.  Givet er det, at den forfærdelige mulighed i disse år gives sin chance og den er ikke vedhæftet nogen fortrydelsesklausul.

Generalkonsul Ingmar Karlsson: “Gerillakrig i våra ghettoiserade storstadsförorter”

En af de største gåder for mig er hvordan nogle mennesker tilsyneladende har aflært sig tidligere viden, og nu handler på en måde der kun kan opfattes som destruktiv, for samfundet i almindelighed og for deres egne umiddelbare efterkommere i særdeleshed. Således bugner Infomedia med vidnesbyrd om hvad jeg kalder Birthe Rønn Hornbech 1.0, som absolut ingen illusioner havde om det muhamedanske trossystems fortræffeligheder. For den svenske elites vedkommende er gåden så meget desto større, fordi der her tilsyneladende er mennesker der vitterligt tror på den multikulturelle utopi, hvor transvestitten græsser ved siden af imamen; disse centralt placerede personer som f. eks. Mona Sahlin, må have adgang til langt mere indgående viden om multikulturens pris i menneskelige og økonomiske termer, end vi her har – og alligevel går hun det ene øjeblik til knulla-parade, for det næste at iføre sig tørklæde og gå hen i moskeen. Her et helt konkret eksempel fra den svenske generalkonsul i Istanbul Ingmar Karlsson 1993, fra debatten på Exilen om Lugns advarsler:

[…] När det “bara” fanns mellan 60 000 och 70 000 muslimer i landet (idag finns det närmare 500 000) så skrev Ingmar Karlsson (1) boken. “Islam och Europa – samlevnad eller konfrontation” i ett avsnitt som handlar om Islam i Sverige skrev han redan 1993…

“Om integrationen däremot misslyckas och invandrarna med muslimsk bakgrund känner sig satta under religiöst förmynderi, ghettoiserade och socialt marginaliserade med fortsatta arbetslöshetssiffror på över 50 % måste vi räkna med att underjordiska fundamentalistiska koranskolor kommer att växa fram i våra invandrarförorter med lärare som manar till kamp med alla medel mot vad de betraktar som ett svenskt förtryckarsamhälle”

“Går utvecklingen dithän måste vi räkna med att militanta muslimska organisationer kommer att sträva efter att hos oss föra sin kamp mot den västvärld som de betraktar som inkarnationen av all ondska. Ett “heligt krig” kan då fortare än vi anar bli en realitet i Västeuropa men inte i en form av en militär kraftmätning mellan väst och den islamiska världen utan som ett gerillakrig i våra ghettoiserade storstadsförorter.” […]

Blogredaktøren er langt bedre inde i de svenske forhold end undertegnede, så han kan evt. perspektivere Karlssons placering i det multikulturelle hierarki (LFPC).

Uriasposten og Hodja “yderliggående” – hvad med Snaphanen?

Da jeg først skimmede ned over kronikken fra Politiken troede jeg umiddelbart, at der var tale om et af de velkendte stykker enfoldig journalist-spam som de her excellerer i: Nedladende i sprogbrugen, de onde udpeget med pædagogisk pegepind, og shaming alene ved brug af insinuerende ordvalg – “yderliggående”, “velsagtens for at tiltrække højreorienterede sydfra” – ikke ved påpegning af hvad der rent faktisk siges eller menes, og hvori det “yderliggående” skulle bestå. Men nej, ophavet er cremen af den danske akademikerstand, og bekræfter hvad jeg før har fremhævet – høj som lav på den islamapologetiske fløj bruger de samme retoriske virkemidler mod modstanderne, os.

Jeg er helt sikker på at disse melodramatiske sikkerhedsforanstaltninger var ganske overflødige, i hvert fald hvad angår deltagerne på disse blogs (samt Snaphanen). Mon ikke godt man kan antage, at hemmelighedskræmmeriet ikke skyldtes frygt for kronragede tyske neanderthalere, men for pinlig opmærksomhed fra medierne? Mon ikke godt arrangørerne har vidst, at de fleste danskere ville føle afsky ved enhver tanke om sharia, og ved akademisk legitimering af spørgsmålet?

Jeg kunne måske have fundet på at stille mig op uden for indgangen med diverse ubehagelige farvefotos af livet (og døden) under sharia, hvilket næppe ville kalde på bevogtning fra PET … men denne angivelige paranoia som dette udstiller, kan ikke camouflere virkeligheden i Danmark og Europa anno 2008: Her er det arrangementer med folk som Wilders og Hirsi Ali som kræver topprofessionel beskyttelse med metaldetektor og forhåndsgodkendelse. Det er Naser Khader og Pia Kjærsgaard der må beskyttes i det daglige, ikke medløbere blandt akademikerstanden. Ligesom det faktum, at befolkningsbevægelserne foregår fra muslimske lande mod vores lande, og ikke den modsatte vej, så er denne iøjnefaldende forskel på hvem der har beskyttelse behov en af de sigende, men oftest oversete, kendsgerninger der bør trækkes frem igen og igen (LFPC).

Nogle yderliggående højreorienterede havde fået fat i planen på et tidligt tidspunkt. De mente, at Juridisk Institut på Aarhus Universitet konspirerede om at afskaffe dansk ret og erstatte den med sharia. Intet mindre! Her havde de højreorienterede en sag, de kunne profilere sig på. ‘Uriasposten’ på internettet havde hurtigt 68 hadefulde indlæg, og på Hodjas Blog så man en halshugning ud for navnene på seminarets oplægsholdere.

De ophidsede på nettet var slet ikke interesseret i at diskutere sharia og dansk ret. De ville forhindre, at man overhovedet talte om det emne på universitetet. Og de havde oversat programmet til tysk, velsagtens for at tiltrække højreorienterede sydfra. Seminaret kunne ikke gennemføres uden ballade. Ledelsen besluttede at lade Politiets Efterretningstjeneste foretage en sikkerhedsvurdering. Og desuden at gøre seminaret lukket for alle andre end de inviterede. Jens Jørgen Viuff, antropolog og advokat, og Helmuth Schledermann, tidl. lektor i retshistorie, Aarhus Universitet: Islamisk ret som reservat – Hodja´s blogpost kan ses her.

Beklager, så skal vi til det igen: “Dansk kvinde dræbt i Pakistan”?

Tiden for fintfølenhed er slut. Tiden hvor ubehagelige, personlige tragedier med store samfundsmæssige implikationer ikke må diskuteres kritisk er rindet ud. Vi står i et vadested, samfundet er polariseret over dette spørgsmål i en grad jeg aldrig har oplevet noget spørgsmål dele danskerne før. Vi taler om en tid hvor blot en annonce med en burkaklædt dommer afføder nazi-anklager mod Dansk Folkeparti – ergo er der ingen nedre grænse for hvad der kan bruges som påstand om uanstændighed og ikke-stuerenhed. Vi må sige tingene ligeud, og Viuff, Schledermann og meningsfæller kan ikke gøre så meget i denne forbindelse. Alt sammen for at sige –

Tragedien sætter endnu engang spørgsmålet om hvad der udgør danskhed i fokus. Her er “danskfødt kvinde med pakistansk baggrund” i teksten ubesværet blevet til slet og ret “dansk” i overskriften. Dræbt af svoger – dansk? Æresdrab – dansk? Ikke havde fulgt hans ordrer – dansk? Boet i en pakistansk landsby i de seneste tre år – dansk? Hvad er det egentlig der forener os som folk, hvad er det der udgør danskhed? (LFPC)

En 31-årig dansk mor er blevet skudt og dræbt af sin svoger i Pakistan, mens hendes mand befandt sig i Danmark. Det skriver Berlingske Tidende tirsdag.Ifølge avisens oplysninger har svogeren tilstået drabet som et såkaldt “æresdrab”, fordi hun ikke havde fulgt hans ordrer. Han og tre andre fra kvindens svigerfamilie er varetægtsfængslet i Pakistan.

I en pakistansk politirapport, som Berlingske Tidende er i besiddelse af, beskriver den dræbtes far, at hun har boet hos sin svigerfamilie i landsbyen Kharian i de seneste tre år. De behandlede hende “modbydeligt”, fordi hun ikke kunne få flere børn. […] /ritzau/ Dansk kvinde dræbt i Pakistan

Iran: Måske kun et år fra atombomben

En mere klokkeklar situation som burde få de kulturradikale og venstrefløjen til at overveje hvor deres loyalitet ligger findes næppe. Overvejelserne kommer næppe på denne side af en ufattelig katastrofe, for de gode og anstændige er, for at citere Pink Floyds The Wall, “sitting in a bunker, here behind my wall”. De kan ikke nås, for her og nu er det de rene hænder der er altafgørende.

Fortsæt med at læse “»Verdens ældste regimentsforening«”

Ni “balkongflickor” på et år

Ett mycket allvarligare fenomen är balkongflickorna. Sedan 2007 har nio muslimska flickor trillat ner från balkonger och slagit ihjäl sig (5 st) eller blivit allvarligt skadade. Det skedde i Malmö i februari, då en 16 år gammal flicka under oklara omständigheter föll från en balkong i Rosengård och dog. Inga vittnen finns mer än familjemedlemmar.
Det är naturligtvis ingen tillfällighet att nio muslimska flickor ramlar från balkonger. Allt sedan fallen Pela och Fadime (mfl) mördats för att de påstås ha kränkt familjens och särskilt husfaderns heder, har vi fått upp ögonen för att muslimska familjers kulturkrockar i Sverige kan leda till hedersmord. Nu har man kommit på att balkongmetoden är mycket bättre än att skjuta eller sticka ner flickorna, när det inte finns oberoende vittnen. Polisen står handfallen och kan inte bevisa att flickan inte ramlat ner av sig själv eller möjligen begått självmord. Det senare är inte så osannolikt som det kanske låter, eftersom det kana hända att flickan tvingas att själv hoppa. Alf Ronneby, kronik  i Skånskan  ( “Altan-piger” på dansk)

Mchangama må lave sine lektier, før han udbreder sig om ytringsfriheden og Trykkefrihedsselskabet

Af Lars Hedegaard

Jacob Mchangama skal have tak for i sin seneste klumme her på 180Grader at have rejst en velkommen diskussion om ytringsfriheden og specielt om Trykkefrihedsselskabets indsats i den forbindelse.

At han så desværre går galt i byen med sine konkrete påstande om selskabets gøren og laden må skyldes, at hans indsats for menneskerettighederne i den grad har lagt beslag på hans opmærksomhed, at han ikke har haft tid til at sætte sig ind i sagerne.

Således tror han åbenbart, at selskabet havde inviteret Geert Wilders som “æresgæst” – vi nøjedes nu med at kalde ham gæst – fordi vi var enige i hans syn på islam. Allerede dagen før vores møde med Wilders i Landstingssalen havde jeg ellers i et interview med TV 2 News omhyggeligt forklaret, at vi ikke havde indbudt den hollandske politiker for at udtrykke enighed med hans synspunkter (hvilket jeg gentog i min velkomsttale til Wilders dagen efter), men for at give ham lejlighed til at fremføre dem for et dansk publikum. Og det kunne jo nok være nødvendigt i en situation, hvor han var truet på livet uden at have begået anden brøde end at give sin mening om islam til kende. Jeg gjorde også opmærksom på, at vi fandt det stærkt forkasteligt, at den danske statsminister havde fordømt Wilders’ film Fitna på et tidspunkt, hvor han ikke kunne have set den.

I Trykkefrihedsselskabet havde vi derimod nøje studeret den famøse film, inden vi inviterede Wilders til Danmark. Hvis den havde indeholdt opfordringer til overgreb på muslimer, ville vi naturligvis ikke have bedt ham komme. Men det gør den som bekendt ikke.

Det er sandt, at Geert Wilders både i Fitna og i sine øvrige offentlige budskaber har draget paralleller mellem islam og andre totalitære ideologier som f.eks. nazismen. (Det har jeg i øvrigt også selv gjort.) Men det diskvalificerer ham vel ikke som offentlig debattør. I hvert fald bør det ikke være strafbart at fremsætte et sådant synspunkt.

Fortsæt med at læse “Monty Python var der først”